❤ Healing-seminar med Mattias Desmet - The Psychology of Totalitarianism (At finde mening, kærlighed og indre fred i en udfordrende verden) den 5. nov. kl. 19 i KBH ❤

Løb for menneskerettigheder

Skrevet 19-04-2008 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Løb for menneskerettigheder

Den 4. maj krydser den olympiske fakkel den kinesiske grænse og bevæger sig ind i Kina på vej mod Beijing.


Amnesty International arrangerer i den forbindelse et 4x5 kilometer stafetløb omkring søerne i København og Åen i Århus, for at skabe opmærksomhed om de menneskerettigheds-krænkelser der finder sted i Kina.

Løbet er en mulighed for at støtte Amnesty og bidrage til det internationale pres på de kinesiske myndigheder.

Baggrund

Vi er i Amnesty International bekymrede for, at OL i Beijing næste år vil medføre direkte negative konsekvenser for kinesernes menneskerettigheder.

 Amnesty forstår og respekterer den kinesiske befolknings forventning og glæde over at OL kommer til Beijing, og at afholdelsen er en stor og vigtig begivenhed for Kinas udvikling. Derfor anbefaler vi ikke boykot af legene.

Men samtidig er Amnesty International dybt bekymret over, at der trods løfter om forbedringer af menneskerettighederne, sker yderligere stramninger og brud på menneskerettighederne i landet.

Særligt fire områder foruroliger Amnesty:

• Der er udbredt censur af Internettet og ingen pressefrihed.

• Ca. 150.000 kinesere fængsles hvert år uden retssag i egentlige arbejdslejre.

• Menneskerettighedsaktivister og journalister bliver politiovervåget, sat i husarrest, forfulgt og tortureret.

• Dødsstraf er stadig udbredt: 7-8.000 henrettelser hvert år. 68 forbrydelser kan straffes med dødsstraf.

Amnesty International ønsker, at Kina respekterer ånden i det olympiske charter og overholder de løfter, der blev givet i forbindelse med tildelingen af OL til Beijing.

En vigtig del af Amnestys kampagne går ud på at oplyse om forholdene omkring afholdelsen af de Olympiske Lege i Beijing og her vil løbet den 4. maj bidrage til at skabe opmærksomhed.

Rikke Hørlykke, Rolf Sørensen og Louise Ørnstedt (alle tidligere OL-deltagere) støtter kampagnen og deltager den 4. maj.

Løbsinfo:

Program
Kl. 17.00 Udlevering af startnumre og Amnesty OL-sportstrøjer
Kl. 18.00 Løbet skydes i gang
Kl. 19.30 Live koncert

Koncept

’Løb for Menneskerettigheder’ er et 4x5 km fakkelstafetløb omkring Søerne i København og langs Åen i Århus den 4. maj 2008 med fokus på menneskerettighedskrænkelserne i Kina.
Man deltager i hold af fire personer der hver løber 5km med en elektrisk lys-depeche der symboliserer den olympiske fakkel, og samtidig fungerer som holdets stafet.

I København starter og slutter løbet ved Søpavillionen hvor der også vil være gratis forplejning fra Emmerys, Svane Juice og Cactus.

Derudover vil der være infobod, mulighed for at få taget holdfotos samt livekoncert med efter løbet.

I Århus starter og slutter løbet ved Lilletorv. Her vil der ligeledes være gratis forplejning fra Emmerys og Cactus, infobod, mulighed for at få taget holdfotos og livekoncert.

Præmierne
Der er selvfølgelig præmier til de hurtigste hold. Præmierne består blandt andet af løbesko fra Marathon Sport og pulsure fra Pulsure.dk. 

Amnestys OL-sportstrøjer

Hver deltager får en speciel Amnesty OL-sportstrøje fra firmaet Switcher.

Trøjerne er produceret efter standarder i the Fairwear Foundation, verdenserklæringen om menneskerettigheder og the International Labour Organisation, med gyldig hensyntagen til arbejds- og ansættelseslovgivning, arbejdsforhold og miljø.

Holdfotos

Hvis du vil gøre en ekstra indsats, kan dit hold få taget et holdfoto. Amnesty opstiller en bod hvor du sammen med dit hold kan få taget et professionelt holdbillede, der samtidig fungerer som en visuel protest mod de menneskerettighedskrænkelser der sker i Kina. Alle holdfotos bliver samlet afleveret til de kinesiske myndigheder. 

Amnesty vil have din autograf

I målområdet vil Amnestys aktivister gå rundt og samle underskrifter på Amnestys OL-sportstrøjer. Underskrifterne fungerer som en protest mod menneskerettighedskrænkelserne i Kina, og trøjerne vil, ligesom holdbillederne, blive afleveret til de kinesiske myndigheder. 

Gode grunde til at løbe med

Rikke Hørlykke, Rolf Sørensen og Louise Ørnstedt støtter Amnestys kampagne og her er hvad de har at sige om OL og Kina:

”Jeg synes, det er enormt vigtigt, at folk bliver oplyst om, hvad der foregår i Kina.

Hvis ikke, vil man til sommer se OL og tænke, at det er godt nok imponerende og flot – uden at vide hvad der sker bag kulissen.

Men der er også et håb: hvis de kinesiske myndigheder vil sørge for at leve op til deres løfter og verdenssamfundets krav, er der lys forude” (Rolf Sørensen).

”Jeg synes bare det er sindssygt, at der reelt ikke er nogen ytringsfrihed i Kina, og hvordan alt censureres af myndighederne.

Når man selv er vant til at kunne sige alt. Det er helt forfærdeligt, at Kinas regering kan lave begrænsninger, der styrer, hvad kineserne skal høre fra omverdenen” (Louise Ørnstedt).

”Det der har gjort mest indtryk på mig, er brugen af arbejdslejre i Kina. Hvordan kan man rive folk ud af deres hverdag og smide dem i arbejdslejre i flere år for noget, der ikke engang er ulovligt?

For at have en mening? For ”forstyrrelser af den sociale orden” – hvordan kan man overhovedet formulere sådan noget?” (Rikke Hørlykke).
 

 

 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

Mest læste i Nyheder

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley