Sol er liv - luk solen ind i dit liv

Skrevet 08-05-2012 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Af alle verdens vidundere er solen måske det største, ikke kun for os mennesker, men for alt liv på jorden. Solen giver den varme, det lys og den energi, som er selve forudsætningen for, at der overhovedet kan eksistere planter, dyr og mennesker på vores planet.

---

Solen har altid været noget centralt i vores liv. Vore forfædre var nødt til at tilpasse sig solens naturlige cyklus for at kunne overleve, og døgnets vekslen mellem lys og mørke regulerer automatisk mange af kroppens vigtige hormonelle og biokemiske processer.

Solen er vores eksterne regulator, der holder vores indre, biologiske ur i gang.

Menneskets holdning til solen og dens helbredende kraft har imidlertid ændret sig markant gennem historien. I oldtiden tilbad mennesket solen som en gud og brugte den til at helbrede og forhindre sygdomme i at opstå.

I dag hører vi mest om solens skadelige virkninger og meget lidt om dens gavnlige effekt. I medierne får vi også hver eneste forår og sommer fortalt, at der ikke findes en sund solbrændthed, og at solen kan give os hudkræft.

Offentlige sundhedskampagner advarer ligefrem folk mod at opholde sig i solen. Vores tidligere liv med jagt og indsamling af mad, hvor det meste af livet foregik i det fri og under solens varme stråler, er blevet erstattet af arbejde, fritidsliv og hvile, som for det meste foregår indendørs i kunstige omgivelser og i kunstig belysning.

Resultatet er, at mange af os har meget lidt kontakt med naturen, og at sollyset spiller en stadig mindre rolle i vort daglige liv.

Den menneskelige race har udviklet sig under solen, og den har i tusinder af år levet i harmoni med solens varme, energi og lys.

Alligevel har vi inden for de sidste 100 år mistet mere og mere kontakt med solen og dens helbredende kraft. '

Vi er blevet bange for den og har gjort den til vores fjende i stedet for til vores bedste ven. Er det ikke på tide igen at begynde at anerkende verdens største vidunder?

Denne artikel vil forklare, hvorledes og hvorfor vi skal hilse solen velkommen tilbage til vores liv, og samtidig vil vi fortælle, hvordan solen igen kan komme til at spille en afgørende rolle for vores helbred, når vi blot udnytter den rigtigt.

Hvad er der i de stråler?

Solen er vores nærmeste stjerne og producerer næsten al energi på jorden, enten direkte eller indirekte. Ligesom de fleste andre stjerner, består vores sol af 71% brint, 27% helium og 2% andre elementer. Den indvendige temperatur i solen er på omkring 15 millioner grader C.

Selve overfladen eller fotosfæren er på omkring 5.700 grader C, mens koronaen, som er et område rundt om selve solen, der strækker sig over tusinder af km, har en temperatur på omkring 1 million grader C. Al den energi fremkommer ved, at der hvert sekund blandes omkring 600 millioner tons brint med helium.

Det svarer omtrent til, at der eksploderer 100 millioner 1-megaton brintbomber i sekundet. Disse tal er ufattelige for de fleste mennesker og svære at forholde sig til, men uden al denne energi ville vores planet fryse til is og uddø i løbet af få timer.

Solstrålerne og energien når frem til jorden i løbet af omkring 8 minutter. Solens varmende, lysende stråler giver energi til alt liv på jorden. Det påvirker selvfølgelig også vores vejr, vores luft og strømningerne i havet.

Solen overfører energi til jorden i form af elektromagnetiske stråler: radiobølger, mikrobølger, infrarød stråling, synligt lys, ultraviolet stråling (UVA og UVB) og røntgenstråler.

Kun en lille del af solens energi når frem til os, da det meste filtreres fra af jordens atmosfære, således at solens stråler i jordhøjde kun består af synligt lys, ultraviolette stråler og infrarøde stråler. Det er de ultraviolette stråler, der giver huden farve.

Nobelpris i medicin

Danskeren dr. Niels Finsen (1860-1904) fik nobelprisen i medicin i 1903 som en anerkendelse for hans store arbejde med at behandle tuberkulosepatienter med ultraviolette stråler og sollys.

Han var den første læge i nyere tid, der udnyttede solen som et lægemiddel, og som videnskabeligt undersøgte solens effekt. Han gjorde mere for at bevise vigtigheden af solens helbredende effekter end nogen anden læge før eller siden.

Som ung blev han ramt af en alvorlig gigtsygdom i hjertet, og mens han studerede til læge i København opdagede han til sin overraskelse, at han arbejdede bedre i solrige værelser, og at han følte sig bedre tilpas ude i det fri under solens stråler.

Da hans lægebøger ikke kunne give ham noget svar på dette fænomen, pirrede det hans interesse for emnet, og det resulterede i et livslangt studium af solen og i skabelsen af hans ”lys-institut” i København til behandling af patienter med især hudsygdomme og tuberkulose.

I dag er den medicinske litteratur om solens effekt meget modstridende: En del af litteraturen fremhæver solens gavnlige virkninger, mens en anden del fremhæver dens farlige virkninger.

Dette skyldes muligvis den moderne medicins udvikling mod en større specialisering.

Herved opstår der større muligheder for, at forskerne bliver påvirket af en bestemt slags skole, og at de derved mister det mere brede perspektiv af solens betydning.

På en måde har man svært ved at se skoven for bare træer - eller måske snarere solstrålerne gennem træerne.

Solens mange helbredende virkninger

Til trods for, at sollyset er blevet brugt som medicin i tusinder af år, er mange af solens helbredende kræfter blevet ignoreret eller glemt i løbet af de sidste hundrede år

Heldigvis er videnskabsfolk inden for de sidste 20 år dog igen begyndt at forstå kroppens psykologiske og biokemiske svar på solen og dens helbredende virkninger.

Vidste du for eksempel, at sollyset dræber bakterier, og oven i købet er i stand til at gøre det gennem vinduesglas?

Hospitaler med masser af sollys på stuerne har således langt færre bakterier end dem med mørke stuer og afdelinger.

Resultatet er, at patienter på sollyse hospitaler bliver hurtigere raske. Dette er vigtigt fordi infektioner, som patienter rent faktisk får, mens de er på hospitalet, nu er den fjerdestørste dødsårsag efter hjertesygdomme, kræft og slagtilfælde.

Ret chokerende ikke? Især nu hvor flere og flere bakterier bliver resistente over for de kendte antibiotika.

Selv om der ikke er tvivl om, at for meget sol kan forårsage hudkræft, er der også en voksende videnskabelig bevidsthed om, at en sund påvirkning af solens helbredende kræfter kan spille en afgørende rolle i forebyggelse og behandling af forskellige sygdomme herunder også en række kræftsygdomme.

Solen afgiver synligt og usynligt lys samt infrarøde og ultraviolette stråler. Og det er gennem de ultraviolette stråler, vi modtager helbredelsen.

En af de vigtigste vitaminer for menneskets helbred er D-vitamin, som vores krop danner, når de ultraviolette stråler kommer i kontakt med huden.

Vores krop har især brug for D-vitamin for at kunne optage calcium og fosfor. D-vitamin stabiliserer calcium og fosfor i vores knogler og tænder.

Hvis vi mangler D-vitamin, øges risikoen for sygdomme som osteoporosis (knogleskørhed), som omkring 25% af alle kvinder over 55 år lider af. Derfor har vi alle, både ældre, yngre og børn brug for masser af solskin.

Utilstrækkelige mængder af D-vitamin vil desuden for mange mennesker betyde hjerteproblemer, en dårligere metabolisme (stofskifte), langsom helbredelse af knogler og sår samt engelsk syge især blandt børn.

D-vitamin har desuden vist sig at forsinke og endog forhindre væksten af visse kræftceller. Når blot solbadning udføres med måde (ofte og i mindre doser), vil hele kroppen få glæde af solens virkning. Følgende oversigt er en hjælp til at forstå, hvad sollyset kan betyde for din krop:

* Sollys dræber bakterier. Dette er naturens egen måde at beskytte os mod sygdomme. Det gælder f.eks. bakterier på vores hud eller i sår, bakterier i vand, samt bakterier i vores huse og lejligheder.

Værelser og rum i vores hjem, som ikke får sollys, eller som ikke bliver luftet ud, bliver fugtige og klamme, og de bliver derved et godt ynglested for bakterier og andre mikroorganismer.

* Om sommeren, og især om vinteren, skal du med jævne mellemrum trække gardinerne fra og åbne vinduerne for at give dit hjem noget sollys og frisk luft. Dette vil et langt stykke hen ad vejen kunne forebygge og bekæmpe forkølelser og influenza.

* Sollys har vist sig at være gavnlig over for forskellige kræftformer, bl.a. prostatakræft, brystkræft, livmoderkræft og mavekræft

* Sollys øger produktionen af hvide blodlegemer, som hjælper med til at opbygge immunforsvaret.

* Sollys øger også mængden af de røde blodlegemer og fremmer blodcirkulationen. Husk at blodet godt kan lide varme, og at blodet altid vil flyde til den varmeste del af kroppen.

* En anden overraskende effekt ved solstrålerne er, at de kan medvirke til at nedsætte blodtrykket, fordi blodet flyder lettere på grund af den bedre blodcirkulation. Desuden hjælper det også på blodsukkeret.

* Også kolesteroltallet og triglycerid-tallet påvirkes positivt af sollyset, fordi kroppen har brug for ultraviolette stråler til nedbrydelse af kolesterolen. Herved beskyttes hjertet og arterier.

* Sollyset stimulerer leveren, idet det medvirker til at nedbryde giftstoffer, der kan fremkalde kræft og andre sygdomme. Sollyset stimulerer også andre indre organer og kirtler som bugspytkirtlen, skjoldbruskkirtlen, mavesækken, nyrerne og binyrerne.

* Folk der bor tæt ved Ækvator har mindre risiko for at udvikle brystkræft, mavekræft, lungekræft og underlivskræft.

* Sollys er med stor succes blevet benyttet til behandling af tuberkulose og engelsk syge, bl.a. af Finsen.

* Sollys øger melatonin optagelsen, hvilket giver mange fordele, som nedsættelse af aldringprocessen og forbedring af søvnkvaliteten.

* Mennesker, der lider af ledsmerter f.eks. på grund af gigt kan få lindring gennem sollyset, som opvarmer og løsner stive og ømme led.

* Sår heler hurtigere og bedre, og hudproblemer afhjælpes, når de udsættes for sollys.

* Ifølge nye undersøgelser kan helt simple smerter lindres med sollys.

* Sollys forbedrer sportspræstationer, fordi det øger mængden af ilt som går ud til musklerne.

* Sollys har vist sig at øge produktionen af serotonin, som hjælper mod træthed og depression.

* En kombination af sollys, frisk luft og motion har en dynamisk effekt på hjernen og nervesystemet. Når stressen banker på, så prøv at flygte ud i solen, ud i naturen. Du vil straks mærke, hvor godt du har af det.

Du har brug for D-vitamin hele året rundt

Den mest anerkendte fordel ved at udsætte huden for sol er, at det aktiverer produktionen af D-vitamin, som er nødvendig for vækst og vedligeholdelse af tænder, stærke knogler og et sundt immun system.

Vores ældste forfædre kom fra Østafrika, en af de mest solrige regioner i verden. Efterhånden som tiden gik, spredte de sig mod nord og syd, væk fra områderne omkring ækvator.

Jo længere væk fra ækvator, de bosatte sig, desto lysere blev deres hud. Der er utrolig forskel på mængden af den sol, der er nødvendig for at danne D-vitamin i mørk og i lys hud.

Mennesker med mørk hud behøver 6 gange så lang tid i solen for at danne den samme mængde D-vitamin som et menneske med lys hud.

Om sommeren er nogle ganske få minutters eksponering for solen alt der behøves for at dække det daglige behov for D-vitamin.

Det er dog nødvendigt, at du om sommeren fylder dine depoter op med disse livsnødvendige vitaminer, da det i løbet af vintermånederne næsten er umuligt, i lande langt væk fra ækvator som Nordeuropa og Skandinavien, at producere tilstrækkeligt med D-vitamin fra solen alene.

Resultatet er, at du næsten er afhængig af et kosttilskud med D-vitamin. I den traditionelle vestlige kost, får vi kun ca. en fjerdedel af vores daglige nødvendige D-vitaminbehov dækket gennem den mad, vi spiser.

Med andre ord bliver vi nødt til at optage ekstra meget D-vitamin gennem sollyset om sommeren for at få det til at holde vinteren igennem, og de fleste af os bør overveje at tage en skefuld torskelevertran hver dag hele vinteren.

Er solskin virkelig skyld i hudkræft?

Mange mennesker tror, at solen er skyld i hudkræft, men som det fremgik tidligere her i artiklen, kan solen rent faktisk hjælpe med at helbrede nogle kræfttyper, herunder også hudkræft.

Det gør solen ved at hjælpe immunforsvaret til at arbejde mere effektivt, hvorved solen kan være behjælpelig i helbredelsesprocessen.

Kroppens metabolisme (stofskifte) øges, når den udsættes for sollys, og på den måde styrkes kroppens evne til at skaffe sig af med giftstoffer, som kan være med til at skabe kræft. Den mad, vi spiser, er også en væsentlig årsag til kræft.

Mange mennesker spiser i dag en masse ”junk food”, færdiglavet, industrifremstillet mad og planteolier fyldt med transfedtsyrer, ligesom de drikker en masse sodavand og andre soft drinks, hvorved de øger deres risiko for at få kræft.

Ved at fjerne alle disse skadelige fødevarer fra vores kost og erstatte dem med frisk kød, fisk og grøntsager, frugt, nødder og frisk vand og så i tillæg sørge for tilstrækkeligt med sollys, masser af frisk luft og motion, vil vi tilføre kroppen alle de helbredende ting, som naturen har skabt til os.

Hvordan bliver du solbrændt?

I stærkt solskin produceres der melanin i huden som skaber en slags basis for vores solbrændthed.

Melanin er et kemisk produkt, der virker som et naturligt solfilter, som hvad enten det netop skabes eller allerede er skabt i en mørkere hud, begrænser den mængde D-vitamin, der dannes.

Det er derfor umuligt at få for store og dermed måske farlige mængder af D-vitamin gennem solbadning.

Hver eneste af os reagerer forskelligt på sollyset. Der findes derfor ikke et korrekt sæt regler, som vil resultere i en sund kulør og et styrket immunforsvar og dermed mindre chance for at blive syg.

Solbadning for helbredets skyld er ensbetydende med masser af frisk luft. Det skal være styrkende, afslappende og energifremkaldende.

Det er derfor, at den bedste måde at nyde solen på, er højt oppe i bjergene, tæt ved vandet eller et sted, hvor der er en let, naturlig brise. Solbadning i stærk middagssol eller ved meget høje temperaturer er ikke naturlig og bør undgås.

Solbadning for helbredet

Byg din solbadning naturligt og langsomt op, præcis som vore forfædre ville have gjort det. Den bedste tid for solbadning er om foråret eller i forsommeren, da det langsomt bygger din tolerance for solen op.

Blot 20 minutter om dagen med så meget af kroppen som muligt bar er tilstrækkeligt. Lad være med at samle al din solbadning sammen omkring 2-3 uger om året.

Ofte, når vi får sollys, er det når vi er på ferie i udlandet efter mange måneders ophold indendørs med masser af tøj på.

Det betyder, at den naturlige, langsomme og gradvise udsættelse for solen, som er nødvendig for at give huden beskyttelse mod f.eks. Sydeuropas stærke sol ikke finder sted.

Under sådanne betingelser er pludselig udsættelse for stærk sol ikke blot unaturlig, men også farlig. Selv om solcreme kan beskytte noget mod forbrænding i disse tilfælde, er det noget som kun skal benyttes som en sidste udvej.

Fornuftig tildækning af kroppen, en hat, en parasol og en god, lang siesta er nødvendige elementer for at beskytte en hud, som ikke har haft tid til at opbygge sin egen beskyttelse mod stærk sol og en krop, som endnu ikke har akklimatiseret sig.

For helbredets skyld anbefaler eksperter solbadning i lidt køligere omgivelser på omkring 18 grader C, da dette samtidig styrker immun-forsvaret. De fraråder samtidig overdreven solbadning ved høje temperaturer på over 25 grader C, da det er unaturligt og usundt at sidde og bage i for varm sol.

Du skal også være forsigtig med at solbade i en kølig brise, for den afkølende effekt kan give dig indtryk af, at solens stråler måske ikke er helt så stærke, som de i virkeligheden er.

Morgensolbadning synes at være mere sund for kroppen og for helbredet end solbadning på andre tider af dagen, selv om videnskaben er lidt uenige om årsagen til dette. Men det er måske årsagen til, at gamle kulturer som f.eks. den kinesiske, henlægger forskellige former for motion til morgentimerne.

I dag kan man overalt i Kina se befolkningen i parker og på åbne pladser praktisere Tai Chi og Qigong, og i både Kina og Indien begynder mange mennesker dagen med den kendte ”solhilsen”.

10 råd til sikker solbadning

1. Hyppige, korte solbadninger er bedre end lange, intensive udsættelser for sollyset

2. Vær især forsigtig på overskyede dage eller når der blæser en kølig brise. På en overskyet dag er varmen fra solen ikke så fremtrædende, men de fleste ultraviolette stråler kommer alligevel frem til din krop. På samme måde kan en kølig brise give indtryk af, at solen ikke er så stærk.

3. Det er vigtigt at modtage hele solens spektrum af stråler, så derfor skal man faktisk ikke smøre sig ind i forskellige former for solcremer eller andre solbeskyttelsesmidler.

Hvis solen er så stærk, at du risikerer at blive forbrændt uden beskyttelsesmiddel, er det bedre helt at undgå solbadning. Vær altid særlig opmærksom på den sarte hud i ansigtet, på halsen og i hovedbunden og tag for en sikkerheds skyld en hat på i stærk sol.

4. Hvad du spiser, og hvor sund du i det hele taget er, spiller en stor rolle for, hvordan din hud reagerer på sollyset. Jo sundere du er, jo bedre kan du tåle solen. Det betyder, at du skal fokusere på frisk kød, fisk, masser af grøntsager, frugter, nødder og frisk vand. Begræns forbruget af te, kaffe, spiritus, snacks og junk food – også når du er på ferie.

5. Selvom brugen af diverse solbeskyttelsesmidler bliver kraftigt anbefalet og promoveret mod solskoldning og på grund af risikoen for at få hudkræft, er der mange gode grunde til at undgå midlerne:

For det første opfordrer solbeskyttelsesmidlerne indirekte folk til at opholde sig længere tid i solen end de ellers ville have gjort, og der er meget der tyder på, at denne længere tids påvirkning i virkeligheden øger risikoen for hudkræft. Det giver altså folk en falsk tryghedsfornemmelse.

Solbeskyttelsesmidler beskytter kun mod UVB strålerne og ikke mod UVA strålerne. UVA trænger dybere ned i huden end UVB og flere og flere undersøgelser tyder på, at det er denne virkning, der kan udvikle hudkræft og for tidlig aldring af huden. I tillæg er der ingen undersøgelser, der endeligt har bevist, at solbeskyttelsesmidlerne hindrer hudkræft.

For det andet er mange mennesker måske ikke helt klar over, hvor meget af solcremen, der trænger ind i huden. Prøv engang at se på ingrediens-listen på bagsiden af pakningen, og du vil se en mængde kemikalier og stoffer, som bestemt ikke er sunde for din hud eller din krop.

Det samme gælder i øvrigt også for de fleste parfumer, shampooer, deodoranter etc. Vores hud absorberer næsten alt og mange af de uheldige stoffer optages i vores krop. ”If it´s on your skin, you´re drinking it!”.

6. Undgå for alt i verden at blive solskoldet. Og hvis det betyder, at du bliver nødt til at bruge et solbeskyttelsesmiddel, så vælg så vidt muligt et økologisk præparat (f.eks. fra Greenpeople) med en høj solbeskyttelsesfaktor på +20.

Påfør solbeskyttelsesmidler mindst 20 minutter inden du går ud i solen og gentag behandlingen mindst hver anden time.

Hvis du skal bade eller udøve sport, skal du helst benytte et vandafvisende produkt. Sørg for at bruge tilstrækkeligt med solbeskyttelsesmiddel.

Du skal mindst bruge en teskefuld til dit ansigt, ører og nakke, en teskefuld til dine arme og ben og endnu mere til din krop, hvis den ikke er dækket af tøj.

7. Husk, at intet solbeskyttelsesmiddel kan udelukke alle solens stråler, så brug det sammen med noget beskyttende tøj, en bredskygget hat og evt. nogle gode solbriller. Det vil også være en god idé at holde sig i skyggen og blive væk fra solen midt på dagen. Bomuld og hør er gode stoffer til varmt vejr – og sørg for at klæde dig i lyst, let og varmereflekterende tøj.

Tætvævede stoffer giver den bedste beskyttelse mod solen. At dække sine arme, ben og mave er lige så vigtigt som at dække ansigtet og nakken. Melanoma, en af de farligste former for hudkræft, opstår mest på kvinders lægge og på mænds rygge.

8. I virkeligheden skal man egentlig ikke have hverken solbriller eller almindelige briller på, hvis man vil udnytte solens gavnlige stråler.

Vores øjne har lige så meget – eller måske endnu mere bruge for de helbredende stråler fra solen som andre dele af kroppen. Ved at bære briller udelukker vi næsten helt de helbredende stråler fra solen, da de ultraviolette stråler ikke kan passere så godt gennem brilleglassene.

Du behøver blot at lukke dine øjenlåg, når du solbader, da de gode stråler vil trænge gennem dine øjenlåg. Se dog aldrig direkte mod solen eller en ellipse omkring solen, da det vil kunne skade dine øjne for livet.

9. Undgå helst direkte sol midt på dagen, når solens stråler er stærkest. Husk også at overflader som vand, sand og cement reflekterer de ultraviolette stråler så meget, at du hurtigere bliver forbrændt, og at du faktisk kan blive forbrændt selv om du sidder i skyggen.

10. Udsæt aldrig små børn under 6 måneder for direkte sollys, da deres hud er meget sart og let kan blive ødelagt for resten af livet. Hver gang et stykke hud bliver solskoldet eller forbrændt af solen stiger risikoen for senere at få hudkræft det pågældende sted.

Undgå vinter-depressioner

Mange mennesker lider af mildere depressioner i vintermånederne – de såkaldte vinter-depressioner. Det skyldes måske, at vi i vintermånederne tilbringer meget mindre tid udendørs og i stedet må opholde os i bygninger med meget lidt sol og dagslys.'

Hvor meget opholder vi os indendørs om vinteren? For nogle af os når tallet helt op på 95 % af tiden, og som vi tidligere har set, betyder manglende sollys, at vi risikerer underskud af D-vitamin i kroppen, hvilket igen giver risiko for følgesygdomme.

Det er derfor vigtigt, at vi også om vinteren kommer ud i den friske luft og den sparsomme sol, og at vi sørger for at lukke lys og sol ind i de bygninger, hvor vi opholder os. Som tidligere omtalt har sollyset vist sig at kunne holde bakterierne bedre væk i rum med tilstrækkeligt lys.

Den menneskelige race blev udviklet udendørs under solen og ikke indendørs i kunstigt lys. Derfor kan det ikke komme som den store overraskelse, at kunstigt lys kan forstyrre kroppens normale funktioner. Lav tilstrømning af lys om vinteren indvirker på den naturlige produktion af melatonin, således at der produceres for meget, mens vi er vågne, og for lidt mens vi sover.

Konklusion

Holdninger til solen og dens helbredende virkninger har ændret sig markant gennem tiderne.

En bleg hudfarve har været, og bliver stadig, betragtet som noget fint og eftertragtet i lande, hvor størstedelen af befolkningen arbejder udendørs, og solbrændthed derfor betragtes som et tegn på fattigdom.

I 1900 tallet brugte de fine damer slør, parasoller, hatte og selv hvidt pudder for at holde deres hud snehvid. I dag i vores vestlige verden er der sket det stik modsatte. Her er solbrændthed moderne og ses som et tegn på, at man har råd til at opholde sig i solen, til trods for alle kampagnerne imod solbadning. Men vi skal også huske, at solen er uundværlig for alt liv.

Solen er ansvarlig for at skaffe den energi, som alle planter har brug for til at udvikle sig og vokse.

Hvert eneste måltid, vi spiser, er resultatet af solens indvirkning og naturens samspil til vores alles bedste. Naturen kan lære os mange vigtige ting om livet, hvis vi blot er opmærksomme på det og udnytter det.

Mennesker har brug for sollys for deres helbreds og velbefindendes skyld, og for vitalitet og lykke. Sollyset kan forhindre og helbrede sygdomme, det har helbredt os i fortiden og kan hjælpe os i fremtiden. Frisk luft og fysisk aktivitet udendørs i solen spiller en meget mindre rolle i vores hverdag end det gjorde før i tiden.

Det egentlige formål med at være at være ude i solen er at stimulere kroppen og styrke vores helbred, og det er ikke noget vi skal gå på kompromis med. Så den optimale recept er frisk luft og tilpas tid i solen tilpasset temperaturen, årstiden og din huds følsomhed. Og for alt i verden skal du altid undgå at blive forbrændt af solen.

Hvis du bliver forbrændt, øger det din risiko for at udvikle hudkræft, men det kan også i en for tidlig alder ælde din hud og give dig rynker. Vær forsigtig med brugen af solcremer, da de giver dig en falsk tryghedsfornemmelse.

Det kan måske få dig til at tage mere sol end godt er, for at du kan se solbrændt ud på et tidspunkt, hvor din krop endnu ikke er parat til at være i stærkt sollys og derfor er ekstremt sårbar over for solens stråler. Desuden indeholder solcremer giftige kemikalier, som kan skade din krop.

Den menneskelige race udviklede sig under solens stråler, og solens helbredende kræfter er blevet værdsat i mange tusinder af år. Apollon var solens og lysets gud i det gamle Grækenland. Inskriptionerne i hans tempel i Delphi giver måske de bedste råd om livet og om solbadning, som vi stadig kan bruge: ”Alting skal gøres med måde…og tilpasset dig selv”.

Byg din solbadning langsomt op og med tanke på at solen er en livsvigtig kraft, ligesom frisk luft, rent vand og føde af høj kvalitet. Betragt solen som din ven, luk den ind i dit liv, og slip dens kræfter løs med omtanke!

Kilder

Dr. Lawrence P. Garrod, British Medical Journal, 1:247.(1944) Psychosomatic Medicine Jan/Feb 2005 Journal of Clinical Oncology January 20, 2005; Vol. 23, 407-409

American Journal of clinical nutrition September 2004 80(3): 752-758

The Healing Sun, Richard Hobday

---

Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Mest læste i Livsstil