❤ Healing-seminar med Mattias Desmet - The Psychology of Totalitarianism (At finde mening, kærlighed og indre fred i en udfordrende verden) den 5. nov. kl. 19 i KBH ❤

Hvordan bliver du klogere end din smartphone?

Skrevet 15-06-2015 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Hvordan bliver du klogere end din smartphone?

Hvis du læser denne artikel, er du sikkert én af de mange millioner mennesker, der ejer en smartphone. Men er iPhones, Samsung Galaxy osv. nu også så smarte, som vi tror? Eller er der en ny generation af smartphones, som drastisk kan forbedre dit liv?


Læs venligst denne artikel med et åbent sind, og spørg dig selv fra hjertet, om smartphones nu også er så smarte, som du mener, de er?

Ræk hånden op, hvis du tjekker din smartphone som det første om morgenen, før du står ud ad sengen, og som det sidste om aftenen, før du falder i søvn.

Overvej dette:

Styrer din smartphone dig, eller styrer du din smartphone?

Her er 7 grunde til, at du bør overveje at skrotte din iphone osv.:

1. Er din Smartphone en tidsrøver?
Vær nu ærlig over for dig selv: Hvor meget tid bruger du på at ”lege” på din smartphone eller på at tjekke Facebook eller surfe på internettet?

Jeg tør vædde med, at du godt kunne bruge denne tid meget mere produktivt på måder, som vil hjælpe dig til at opnå sundhed og glæde. Såsom læsning, meditation, at arbejde på dine mål, gøre din chef glad, tilbringe mere tid med dine nære og kære osv.

2. Smartphones gør dig fraværende og hindrer dig i at nyde nuet
At være til stede og nyde nuet er en af de bedste måder, du kan nære sjælen på, med skønne toner fra et lykkeligt og sundt liv.

I stedet for at rode rundt med din telefon, så vær bare til stede, og lyt til de gaver, som har været skjult for dig, fordi du ikke lyttede.

3. Smartphones påvirker dine relationer, især dit forhold til dine børn
Hvor ofte ser dine børn dig lege med din smartphone i stedet for at nyde nuet sammen med dem, lytte til dem og lege med dem?

Hvor ofte giver du dine børn din iPhone, så de kan spille spil, mens I kører i bil osv., i stedet for at lytte til, hvad der er vigtigt i deres liv?

Behøver jeg sige mere?

Tænk nu på dine relationer med dine venner og familie. Slukker du for din telefon og giver dem 100 % af dine bedste sider, når I mødes, eller begynder du at rode rundt med din telefon, så snart de går på toilettet?

Tager du din telefon midt i en samtale og tjekker en ”meget vigtig” sms, som ikke er så vigtig alligevel?

Helt ærligt, venner, hvis noget virkelig er vigtigt, så vil din kone/mand osv. ringe til dig.

4. Smartphones gør det sværere at opnå dine mål
Hvordan ville dit liv se ud, hvis du arbejdede på dine mål, arbejdede på, hvad der er vigtigt for dig, i stedet for at lege med din smartphone?

Små, vedvarende trin giver forbløffende resultater over tid.

5. Smartphones giver dig dårlige manérer
Næste gang du er til fest eller en anden sammenkomst, så træd et trin tilbage og observér, hvad der foregår. Læg mærke til, hvor mange gange folk tager deres mobil frem og begynder at surfe midt under middagen, midt i en samtale osv.

Du bliver muligvis meget overrasket og chokeret over, hvad du ser …

6. Smartphones øger dit stressniveau, fordi du er på 24/7
Vores 8-timers job kan potentielt blive til et 24-timers job pga. smartphones. Nu læser vi arbejdsmails, mens vi sidder ved spisebordet med vores familie.

Vi sender arbejdsmails i samme sekund, vi vågner om morgenen, og vi laver lige en præsentation eller en rapport færdig, mens vi gør klar til at gå i seng. Smartphones gør os konstant tilgængelige.

Øger din smartphone dit stressniveau?

7. Smartphones gør os dumme
Smartphones er begyndt at gøre os dumme. Vi tyr til vores smartphones ved selv de mindste problemer.

Teknologi skal gavne os – ikke styre os

Jeg er ikke imod teknologiske fremskridt, men jeg mener, at en af de største udfordringer, menneskeheden står overfor lige nu, er, hvordan vi får høstet fordelene ved nye opfindelser uden at lade dem overtage vores liv.

Hvordan kan vi udnytte teknologien, så den beriger vores liv i stedet for at lade den trække os væk fra det, der er vigtigt, nemlig at leve et lykkeligt, sundt og meningsfuldt liv?

Du mener måske, at din smartphone virkelig er ”smart,” men vent bare, til vi får briller med indbygget computer. Når vi så bliver trætte af dem, så vil kontaktlinser med indbygget computer blive det næste.

Du synes måske, det lyder langt ude, men vent og se; det sker måske hurtigere, end du aner det.

Aluns nye generation af smartphones

Ja, smartphones er virkelig smarte, for du kan tjekke mail, se, hvad dine venner laver på Facebook, bruge den som GPS, spille spil på den, få smarte ”apps” til hvad som helst, og jeg har lige fundet ud af her i weekenden, at der også er noget der hedder FaceTime.

Men det er slet ikke pointen. Det vigtige er, om din smartphone forbedrer din livskvalitet.

Da jeg fik min første ”gratis” iPhone med mit abonnement, gav jeg den til min kone.

Indtil for nylig, ejede jeg en 8 år gammel Sony Ericsson, som en kunde for et år siden gjorde mig opmærksom på, var fra stenalderen.

Sidst vi opdaterede vores abbonnementer, fik jeg en helt ny Iphone 6 med i handlen. Dog har den aldrig været brugt til at tjekke e-mails eller surfe på nettet.

Når jeg ikke arbejder, så vil jeg ikke tjekke email osv. Og er der en sandhed i, at Facebook er for mennesker, der har for meget tid?

Hvor mange timer tilbringer du om ugen på sociale medier?

Kunne disse timer anvendes bedre på motion, sund livsstil, de nære relationer, at opnå dine mål osv.?

Min udfordring til DIG, ja, DIG

Tag SIM-kortet ud af din smartphone, og sæt det i en mere ”intelligent” mobil, som kun kan anvendes til samtale og sms, og som ikke har apps eller internet.

Brug så din nye, gode ven i to uger, ja, bare to uger, og læg så mærke til, om du lige pludselig har fået mere kvalitetstid til rådighed, begynder at lytte til din krop og intuition, oplever en forbedring i dine relationer, især med dine børn, samt mange andre skjulte gaver ved at være fri for din smartphone.

Kort og godt: et bedre, gladere, sundere og mere meningsfuldt liv.

Resultatet vil muligvis overraske dig. Jeg synes, du skal prøve det.


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Gitte skrev denne kommentar:
26-11-2013 11:26:29

Amen til det. Jeg mærker personligt en kæmpe forskel når jeg bruger min gamle tlf i stedet for min smartphone. Jeg får det bare bedre indeni. Jeg mærker tydeligt at internettet uanset om det er på computer eller tlf æder min energi. Og der en slags afhængighed. Så hvis jeg vil have det bedst muligt skal netkiggeri helst holdes på et minimum...


Ellen Kristine Høyer skrev denne kommentar:
26-11-2013 11:37:08

Jeg er enig.Jeg har aldrig haft smartphone,men en iPad .sammen med en meget simpel Nokia til 212kr.dækker det rigeligt mit behov på arbejde,og privat.


Helle Mørck skrev denne kommentar:
26-11-2013 11:50:21

Ja jeg er en af dem der ikke har kunnet afse 4-5000,- kr. til en smartphone og går og venter på at vinde en, men jeg har haft din oplevelse/erfaring kraftigt i tankerne og har set hvad det gør ved mennesker, der ellers normalt er høflige og venlige. min gamle Motorola fungerer stadigvæk, og abb. er også billigere, så man vind faktisk flere gange ved de gamle telefoner.


Vis alle kommentarer

Dorthe skrev denne kommentar:
26-11-2013 12:10:40

Jeg har selv smartphone og synes, det er praktisk. Når jeg er sammen med andre står den på lydløs. HD generationen er Desværre så afhængige af Tlf så de hele tiden er online. Ser og hører ikke deres egne børn med mindre de skriger. Og får så kun opmærksomhed på negativ adfærd. Meget sørgeligt i min verden. Vh


Rikke skrev denne kommentar:
26-11-2013 12:14:44

Helt enig. Derudover er de også meget sensible, hvis man taber dem, og det er temmelig bekosteligt at få en ny skærm i. Jeg har aldrig selv ejet en og har heller ikke tænkt mig det fremover. En kombi af IPad og en god stabil og robust Nokia til 399 kr. fungerer perfekt for mig.


Janne skrev denne kommentar:
26-11-2013 12:57:16

Tror jeg vil tage udfordringen op;)


Jane skrev denne kommentar:
26-11-2013 13:32:40

Har også kun en gammel nokia og er super glad for den. Det bedste er at stråling minimeres, når man ikke er "på" hele tiden.


Bjarne skrev denne kommentar:
26-11-2013 14:03:26

Jeg er ikke enig. Smartphone er fantastiske en lille hjælper i min hverdag. Hvis du har et problem med at din telefon overtager dit liv så vil jeg mene at der er noget i dit liv du bør kikke på og ikke give telefonen skylden. Som du selv skriver så handler det om det om hvem eller hvad der styrer dig liv, er det din telefon så få dig et ordentligt forhold til din telefon. Det betyder ikke at du behøver at sige nej til smart hjælp i din hverdag. Det minder mig om en tegning jeg en gang så af en stenalder man der med stor besvær kommer trillede med et firkantet hjul. I vejsiden stå en anden stenalder mandag og vil sælge rundehjul og manden med det firkantet hjul siger nej tak, jeg er godt tilfreds og har forøvrigt ikke tid.
Jeg kunne nævne andre tidsrøvere som f.eks. smarte nyhedsbreve...
love and peace to all of you.


mads skrev denne kommentar:
26-11-2013 14:04:30

Det er noget alle burde gøre med det samme. Det er endnu engang et super råd!


Jan skrev denne kommentar:
26-11-2013 15:59:53

Derfor elsker jeg min gamle Nokia med taster.
Skal ikke have nogen smartphone så længe jeg kan undgå det.

Har det fint med at holde mobil og pc adskilt.

Denne her siger alt :

http://www.youtube.com/watch?v=OINa46HeWg8


Rick Cannon skrev denne kommentar:
26-11-2013 17:22:46

The wife bought me a doro (pensioners) mobile last Xmas,
v uncool to look at but I use all of it and really don't need any extra tech. Probably change it for a better design but otherwise agree with you 100%. Good news that Bruce Liptons coming next year.


Annette skrev denne kommentar:
26-11-2013 17:33:01

Hej Alun,
Det glæder mig, at der også er andre, der har opdaget fidusen :-)
Går i øvrigt og venter på min Q-link, er SÅ spændt på, om den virker.
Venlig hilse
Annette


Birthe Lundsgaard skrev denne kommentar:
26-11-2013 17:57:15

Det er jo ikke telefonerne, der er problemet. Det er folks dårlige opdragelse og deraf følgende omgang med dem. Jeg bruger min til de ting, der hjælper mig med holde styr på min travle hverdag, men jeg sidder ikke i teatret og tjekker den under forestillingen til gene for andre mennesker. Og jeg lader ikke den komme i første række, når jeg er sammen med andre.
MVH Birthe


Poul Calmann-Hinke skrev denne kommentar:
26-11-2013 18:47:21

Hej Alun,
Jeg har en 10 år gammel Alcatel telefon liggende i køkkenbordsskuffen. Har ikke brugt den i årevis, men betaler alligevel et månedligt abonnement på 50 kr. så mine venner ikke bliver alt for skuffede, hvis
de ringer til mig. Jeg har en automatisk telefonsvarer, som beder dem om at ringe på min fastnettelefon, hvis de virkelig vil tale med mig. Ellers må de besøge mig!
Gammeldags? Måske! Men jeg har masser af tid til at leve, tænke og bare slappe af.
Men måske skulle jeg overveje, at opsige mit mobilabonnement.
Hilsen Poul Calmann


Rikke Toft Boesen skrev denne kommentar:
26-11-2013 18:59:58

Alletiders skrevet. Jeg opsagde min facebook konto for snart 4 uger siden, og jeg er så glad for ikke at bruge tid på det mere.


Bøje skrev denne kommentar:
27-11-2013 07:19:23

Jeg er SÅ enig med Birthe Lundsgaard og Bjarne at det ikke er telefonen men personen der holder den der har en udfordring. Men ok hvis den eneste måde man kan styre sit "overforbrug" på, er ved at fjerne muligheden så er det nok løsningen for den enkelte person. Jeg selv er meget glad for alle de muligheder de nye smartphone giver og jeg kan godt styre min nysgerrighed til jeg er alene eller ikke forstyrre andre :-)
Ha' en dejlig dag...


Stig skrev denne kommentar:
27-11-2013 10:28:55

Synes debatten er paralleller med den om hvordan våbenlovgivningen skal indrettes: Forbudstilhængere argumenterer: guns kill people. National Riffle Assosiation: people kill people.
Sandheden ligger nok midt i mellem: People with guns kill people. Og det samme gør sig sikkert gældende med hensyn til smart phones: Fremfor bastante og forenklede credoer som "smart phones er roden til alt ondt" eller "smart phones er guds gave til menneskeheden", gør vi os selv en tjeneste ved at se på HVORDAN vi kan interagere mest meningfyldt med hinanden og vores smartphones.
Dermed ikke være sagt at det for nogen, der måske er særligt udfordrede, kan være en idé helt skaffe sig af med deres smart phone, men at ophøje det til sandheden om, hvordan man bør indrette sit liv, er nok noget forhastet...


Randi skrev denne kommentar:
27-11-2013 12:11:22

Jeg har lige købt ny mobil, da den gamle ikke havde det så godt. Jeg er i 20'erne og valgte en Doro klaptelefon, fordi jeg ikke vil have en smartphone, tværtimod:)
Er helt enig i hvad du skriver.


Bøje skrev denne kommentar:
27-11-2013 22:17:09

Jeg er SÅ enig med Birthe Lundsgaard og Bjarne at det ikke er telefonen men personen der holder den der har en udfordring. Men ok hvis den eneste måde man kan styre sit "overforbrug" på, er ved at fjerne muligheden så er det nok løsningen for den enkelte person. Jeg selv er meget glad for alle de muligheder de nye smartphone giver og jeg kan godt styre min nysgerrighed til jeg er alene eller ikke forstyrre andre :-)
Ha' en dejlig dag...


Ian de Reybekill skrev denne kommentar:
28-11-2013 01:10:36

Jeg er ikke i tvivl om at der er en del fordele ved at bruge teknologien i smartphones, men det skal helt klart opvejes mod de argumenter du nævner. Men hvad jeg synes er væsentligere, er at smartphones er online 24-7, og du dermed udsætter digselv og endnu vigtiger din aura for magnetisk forstyrrelse som ændrer på de signaler som du fungerer med. Du forstyrrer med andre ord den elektrisk kredsløb udenom og indeni din krop med de konstante signaler fra phonen.
Vrøvl, tænker du sikkert, alle folk bruger smartphones, og de bliver ikke syge af det. Jo, men det tager nogle år at se effekten af strålingen, og effekten på vore celler er allerede dokumenteret. Det svarer nemlig til den samme ødelæggelse af cellernes kerner, som forekommer ved gamma-stråling. Slå for eksempel op på nettet: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/05/16/131324.htm


Anette skrev denne kommentar:
28-11-2013 13:53:30

Kunne ikke være mere enig. Jeg har løst det på den måde at jeg aldrig har koblet 3G nettet til min smartphone og undgår derved at blive forstyrret af mails og aktivitet på Facebook. Det bliver dermed kun en alm. mobiltelefon. Skulle behovet så opstå kan jeg koble på - tjekke det jeg skal og så koble af igen.... smart ikk´


Erik Schou skrev denne kommentar:
15-06-2015 12:36:01

Også her er vi på FULD bølgelængde................jeg har en mobiltelefon med drejeskive !!!
og det er alt rigeligt, jeg har mere vigtige ting i hverdagen at tage mig til.


Laila Mortensen skrev denne kommentar:
15-06-2015 18:17:15

Hmmmm nu behøves man jo heller ikke lægge hjernen væk bare fordi man får en smart telefon vel... Min har et fantastisk kamera hvor jeg får de fedeste billeder af min hund når jeg går tur med den i naturen. Således at jeg kan glædes over de skønne naturoplevelser vi har når jeg senere sidder og feder den i sofaen med trætte fødder. Det handler jo ikke kun om telefonen, men om man lader sig styre af de mange muligheder den giver.


Eva og Steen skrev denne kommentar:
16-06-2015 10:08:30

Syntes lige i 2 skal læse denne Steen og Eva......Selvom det er blevet meget bedre med jer begge:-)


Leif skrev denne kommentar:
16-06-2015 11:08:03

Helt enig.


Henrik Thorhauge skrev denne kommentar:
16-06-2015 11:49:57

Bingo - efter at have knust glasset på iphone 6 i sidste uge - har jeg kørt på den "gamle" 5'er...
Bevidst installerede jeg ikke mails / skype på den og lige pludseligt er det bare en telefon, som kan ringe og surfe...
Når så man tager sig selv i at tjekke Facebook mindre og i stedet lave slåskamp med ungerne - så er det bare sjovere at være til....
Jeg tror lige jeg venter med installation af mail og ny tlf.


Britt Sylvest skrev denne kommentar:
16-06-2015 14:18:05

Udfordring:
Prøv også en offline weekend - eller, hvis du tør, måske en hel offline ferie - fx i de svenske skove eller på højfjeldet i Norge, hvor der ofte er ret dårlig "dækning".
Det er virkelig næring for krop og sind!


Anne skrev denne kommentar:
16-06-2015 16:30:19

Jeg har også tænkt om det nu også var så smart jeg fik en smartphone..! :/
Men synes problematikken generelt var og er der i forvejen med almindelige mobiler.
Kunne ønske der næsten var en slags "Emma Gad guide" i hensynsfuld mobil brug. For det har taget overhånd! Ikke kun blandt unge


Lisbeth Brahe skrev denne kommentar:
16-06-2015 18:17:29

Vi taler meget om det - og så sent som i formiddagspausen drøftede vi det i firmaet.. Det er gået over gevind.. Vi arbejder med IT hver dag - men har fravalgt at være afhængig af smartphonen's "lyksaligheder" (vi har en - men bruger kun tale/sms) - ingen mail/FB på tlf. (samlet sms forbrug de sidste 3 mdr. er 37 stk for os begge)


Kom med din kommentar

Mest læste i Livsstil

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley