Skrevet 12-03-2018 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
D-vitamin kaldes ofte for solskinsvitaminet, fordi sollys får vores krop til at producere D-vitamin i huden. Herefter undergår D-vitaminet en proces i nyrerne og leveren for at forvandle D-vitaminet til den aktive form, D3, som har mange vigtige funktioner i kroppen.
D-vitamin er måske mest kendt for dets rolle i forbindelse med knogleopbygning, hvor D-vitaminet sørger for at regulere kalk og fosfor i blodet to essentielle mineraler, der sørger for at vedligeholde en sund knoglemasse.
D-vitamin spiller også en rolle i mange andre funktioner i kroppen lige fra celleopbygning til et stærkt og sundt immunforsvar (immunceller indeholder D-vitamin-receptorer), neuromuskulære processer og dæmpning af inflammation.
Endvidere kunne vi også kalde D-vitamin for det ”glade vitamin,” for sollys spiller en afgørende rolle for vores mentale sundhed.
Naturligt sollys stimulerer receptorer i vores øjne, som derpå påvirker vores hjerne til at producere serotonin, som ofte kaldes det ”glade hormon.”
D-vitamin findes overvejende i animalske fødevarer som:
Mælk er ikke at finde på listen ovenfor. Jeg betragter det ikke som en god D-vitamin-kilde, og jeg anbefaler ikke nogen at drikke mælk fra et andet dyr, især ikke efter at det er blevet pasteuriseret!
Selvfølgelig kan du få lavet en blodprøve, som kan måle dit D-vitamin-niveau, men du kan også lytte til din krops signaler og være opmærksom på følgende:
Hvis du har nogle af de ovenfor nævnte symptomer, bør du overveje at få målt dit D-vitamin-niveau hos lægen, gå udenfor, selvom det er koldt, for at få sol på huden og spise fødevarerne på listen ovenfor (især en god torskelevertran) for at højne dit kostindtag af D-vitamin.
Vær særlig opmærksom på, at hvis du dækker dit ansigt og din krop af religiøse grunde eller har mørk hud, skal du være særlig opmærksom på at få nok D-vitamin.
Mennesker med mørk hud kan have brug for op til ti gange mere sollys for at producere samme mængde D-vitamin som mennesker med lys hud.
Jeg tilbringer personlig så meget tid i solen som muligt, for jeg nyder virkelig solens varme på min hud og er opmærksom på vigtigheden af at vedligeholde et sundt D-vitamin-niveau.
Jeg bruger sjældent solbeskyttelse, men da jeg har lys hud, bygger jeg min udsættelse for solens stråler op gradvist og forsigtigt.
Det er sådan, jeg gør. Jeg bygger gradvist tidsrummet op, som jeg tilbringer i solen, og får så mange stråler som muligt om sommeren, så jeg opbygger et reservelager af D-vitamin, som kan få mig igennem de kolde, mørke vintermåneder.
Når solen skinner, også selvom det er koldt, gør jeg en indsats for at komme udenfor, også selvom det kun bliver til 15 minutter.
Efter at jeg ændrede på min kost og livsstil for mere end 15 år siden, har jeg ikke haft en eneste fraværsdag fra mit arbejde, og det er en dejlig forandring fra førhen at have været syg hver eneste vinter i mindst to uger.
Jeg er af den overbevisning, at en god nats søvn kombineret med at være taknemmelig for glæderne ved livet, indtagelse af fødevarer fyldt med ernæring og livskraft til min krop og sjæl samt at få så meget sol (D-vitamin) som muligt uden at blive forbrændt har været en fremragende investering i min sundhed og min lykke!
Hvis du har nogle af symptomerne på D-vitamin-mangel som beskrevet ovenfor, foreslår jeg, at du besøger din læge og får foretaget en blodprøve for at tjekke dit D-vitamin-niveau.
Forebyggelse er dog bedre end helbredelse, så kom ud og nyd solens opbyggende stråler og få så meget sol som muligt om sommeren uden at blive forbrændt. Glem ikke at komme udenfor også om vinteren, selv når det er koldt. Spis fødevarer fyldt med D-vitamin, og overvej at supplere med et godt torskelevertransprodukt.
Jeg eksperimenterer i øjeblikket med at tage et tilskud af PurePharmas D3-vitamin for at se, om jeg opnår yderligere forbedring ved at tage det. Jeg skal nok lade jer vide, hvordan det går!
Yderligere læsning
How Sunlight Affects Your Mental Health
Vitamin D Deficiency- An Ignored Epidemic
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
karen appel skrev denne kommentar:
14-03-2018 08:51:07
jeg kan godt lide at læse alle de fine artikler, når bare de er på "dansk",da mit engelsk er dårligt, så må jeg slette mailen.