0
Skrevet 03-02-2008 af Tine Munch Nielsen - Print - Send til en ven -
Børn er mere sårbare overfor kemiske stoffer end voksne og eftersom små børn ofte putter legetøjet i munden, er de også mere udsatte for de kemiske stoffer, der findes i legetøjet.
Der bruges mange forskellige kemikalier ved produktion af legetøj og nogle af dem er mildt sagt problematiske som eksempelvis phtalater, tungmetaller og visse opløsningsmidler. Her skal primært fokuseres på phtalaternes sundhedsskadelige virkninger:
Phtalater er nogle kemiske stoffer, der bl.a. bruges af legetøjsindustrien til at blødgøre plastik af PVC. Visse phtalater er mistænkt (bekræftet i adskillige undersøgelser) for at være hormonforstyrrende.
Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke kønsudviklingen hos drengebørn og dermed være skyld i nedsat frugtbarhed hos disse drenge, når de bliver voksne. De hormonforstyrrende stoffer er desuden mistænkt for at fremkalde visse former for kræft.
Der er altså god grund til at være kritisk og forsigtig med hvilket legetøj, dit barn putter i munden.
Der er faktisk udviklet alternativer til blød PVC-plast, bl.a. EVA-plast, som ikke indeholder blødgørere, men generelt er det rigtig svært at gennemskue, om et givent stykke legetøj indeholder farlige stoffer, da der ikke er lovkrav om, at legetøj skal mærkes.
Man må i stedet følge de råd, Informationscenteret for Miljø og Sundhed har opsat, hvormed man har god mulighed for at undgå de farligste af stofferne, når der købes legetøj:
- Undgå legetøj, der lugter kraftigt (den kraftige lugt, der er ved meget nyt legetøj er en nem og god indikator på, at der er brugt meget skrap kemi i produktionen).
- Køb altid legetøj med CE-mærket.
- Gå efter legetøj af træ, stof og garn i stedet for plast.
- Køber du plastlegetøj, så vælg den hårde plast (legoklodser etc.) Fravælg legetøj af blød plast (har du svært ved at vurdere, hvornår der er tale om blød plast, så prøv, om det kan bøjes; i så fald er det formentlig blødgjort og det kan være gjort med phtalater). Gå ellers efter plastiklegetøj af PVC-erstatninger, f.eks. EVA-plast
- Efterspørg legetøj uden PVC og phtalater. Hvis ekspedienten ikke ved besked, kan man evt. Kigge efter følgende mærke: der indikerer, at legetøjet er fremstillet af PVC og hvis materialet er blødt, kan det være blødgjort med phtalater (Det bedste ville naturligvis være at købe legetøj et sted, hvor de ansatte ved, hvad deres produkter indeholder - red.).
Når legetøjet er købt:
- Pak legetøjet ud af emballagen og lad det lufte udendørs. De mest flygtige stoffer kan derved afgasses fra legetøjet inden børnene får det i hænderne og i munden.
- Vask om muligt legetøjet inden det tages i brug.
Phtalaterne er desværre ikke de eneste problematiske stoffer i legetøj. Her skal nævnes en anden form for legetøj, man nemt kan blive usikker ved, nemlig malet trælegetøj.
Miljøstyrelsen har for nylig fået foretaget en analyse af trælegetøj og dets indhold af farlige kemikalier. Der blev fundet spor af en del stoffer, der står på ”Listen over farlige stoffer”, men det vurderedes, at ingen af de fundne stoffer udgør en umiddelbar sundhedsrisiko for børn, da koncentrationerne af de farlige stoffer var meget små.
Vurderingen baseredes på, at et barn putter legetøjet i munden i maksimalt 3 timer per dag. Miljøstyrelsen anbefaler dog at følge de generelle råd om brug af nyt legetøj: Luft legetøjet til det ikke længere afgiver lugt og vask det om muligt inden det tages i brug.
Der findes producenter, der har specialiseret sig i økologisk legetøj til børn. Ved at købe legetøj fra dem undgår du alle tvivlsspørgsmål og du får samtidig god kvalitet. Vi kan anbefale legetøjsforhandlere som KREA www.krea.dk (miljøvenligt, giftfrit) og Økoleg www.okoleg.dk (alt økologisk og giftfrit) der gør en dyd ud af at satse på sikkerhed, økologi, kvalitet og ordentlig vejledning.
Hvis du smider gammelt legetøj ud, fordi du er bekymret for, om det indeholder farlige stoffer som plastik blødgjort med phtalater, så husk, at mange af de kemiske indholdsstoffer også er farlige for naturen. Aflever det derfor på den lokale genbrugsstation.
Nyttige telefonnumre ved spørgsmål om kemi i børns legetøj:'
- Informationscenteret for Miljø og Sundhed: 77 41 77 72
- Forbrugerrådet: 22 50 04 97
- Miljøstyrelsen – Kemikalieenheden: 32 66 01 00
Kilder:
- http://www.miljoeogsundhed.dk
- http://www.mst.dk
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
fru henriksen skrev denne kommentar:
18-05-2010 11:27:57
jeg syns alser det er for dårligt at lade små børn lege med legetøj de skulle bare have et lap over fingerne hvis de rørte noget legetøj lige som mine børn får
fru henriksen skrev denne kommentar:
18-05-2010 11:35:06
jeg syns alser det er for dårligt at lade små børn lege med legetøj de skulle bare have et lap over fingerne hvis de rørte noget legetøj lige som mine børn får. jeg kan huske den gang jeg var lille fik vi det altid det i skolen og nu er det bleven forbudt men jeg syns stadig at det er den bedste måde at opdrage sine børn og det bliver det ved med
Emmasverden skrev denne kommentar:
01-02-2011 16:32:04
Hvor er det trist at en kommentar som denne ikke bliver slettet, det udsender ikke signal om at man er alvorlig. Artiklen er seriøst og handler om bevidste valg.Hvad er det vi giver til vores børn. Hvad putter min baby i munden. Kemi i legetøj vil både nu og især i fremtiden sættes i fokus. Heldigvis bliver vi hele tiden mere bevidste om vores valg, og som forældre vil vi vores børn det bedste. Bæredygtigt miljøvenligt kvalitetslegetøj bliver mere populært. Mange forældre vælger det billige plastic - legetøj fra, og vælger kvalitetsmærker - uden giftig maling lavet af træ. Hos emmasverden.dk
er legeværdien i højsædet og bæredygtigheden. Vi mærker tydeligt at tendens går denne vej, og de bevidste forældre går efter kvaliteten og det miljøvenlige.
Familiefar skrev denne kommentar:
20-02-2012 15:00:33
Det er noget værre svineri med disse giftstoffer. Jeg vil ikke have at mine børn leger med dette legetøj.
Børnepasser Louise skrev denne kommentar:
22-02-2012 14:00:54
Jeg vil til enhver tid også fortrække at købe kvalitetslegetøj med mærket CE og helst lavet af træ.
Klaus Pedersen skrev denne kommentar:
16-06-2014 11:47:48
Er overordnet fuldstændig enig i synspunkterne omkring bæredygtigt legetøj. Jeg tillader mig dog at stole på, at Superbrands som LEGO lever op til relevante miljøkrav. Driver selv en legetøjsforretning (http://www.legen.dk) - og dette har naturligvis også relevans for os.
Sunny Atherton skrev denne kommentar:
25-11-2018 04:45:38
Hi
My compliments for you beautiful website what you have.
I had visited your website last month to order, but unfortunately I did not have enough money to buy it,
but today because I had enough money, I wanted to order it from you,
but I can not find the Baby product anymore in you shop, it looks like this on this blog http://bit.ly/Babyblogitem i can order it from someone else,
but would like to buy it from you, I hope you will sell the Baby product again soon, mail me if you are going to sell it again, I'll wait
Greetings