Skrevet 30-03-2015 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Jeg er chokeret over, hvad jeg har opdaget.
Det, der virkelig bekymrer mig, er: Hvorfor fortæller regeringer og medier os ikke sandheden, så vi kan træffe velovervejede beslutninger?
Hvad skjuler de?
Jeg ønsker ikke at skræmme dig, men denne oplysning kan måske hjælpe dig til at undgå en meget stenet vej de næste fem år. At være forberedt er løsningen. Kig blot på disse fakta, og du vil forstå hvorfor.
FAKTUM 1: Demografi: ”Flere af dem og færre af os” betyder en sikker økonomisk afmatning.
FAKTUM 2: Den globale gæld er eksploderet fra 87 billioner dollars (2000) til 142 billioner dollars (2007) til mere end 199 billioner dollars i dag. Danmark har gæld i forhold til BNP (bruttonationalproduktet) på 302 %, hvilket gør os til et af de mest gældsplagede lande i verden!
FAKTUM 3: Børsmarkederne i hele verden (inklusive Copenhagen C20) har alt for høje priser og er tæt på et massivt nedbrud.
FAKTUM 4: Kina har spøgelsesbyer med millioner af tomme boliger = massiv boligboble.
FAKTUM 5: Prisen for råolie falder brat, hvilket kan afstedkomme en krise i USA.
FAKTUM 6: En verdensomspændende ejendomsboble, som også omfatter København, er uholdbar. Danmark har faktisk den højeste husstandsgæld overhovedet i verden.
FAKTUM 7: Råvarepriserne er stadig på vej ned.
Selvom jeg ikke er økonom, står det helt klart, når man kigger på kendsgerningerne, at noget er helt galt!
Hvorfor regeringer og medier ikke fortæller os disse fakta, så vi kan træffe velovervejede beslutninger.
I denne artikel vil jeg dele med dig, hvorfor jeg mener, at vi indenfor de næste tolv måneder vil se en finanskrise meget værre end den i 2008, og hvad du kan gøre her og nu for at beskytte dig selv.
Jeg vil også komme ind på fordelene ved en recession, og hvordan du kan drage fordele af den næste finanskrise, hvis du er forberedt.
Men lad os nu starte ved begyndelsen.
For, ser du, det handler ene og alene om demografi. Ja, der var flere af dem og færre af os. Så enkelt er det.
Lad mig lige forklare.
Demografi er per definition en befolknings statistiske data og særlig dem, der viser gennemsnitsalder, indkomst, uddannelse osv.
Det seneste befolkningsboom (i det meste af Vesten) fandt sted mellem 1946 til 1964, og de sidste såkaldt babyboomere runder nu de 50 år, og det er ikke godt nyt for dig, mig og verdens økonomi.
Hvorfor?
Jo, for statistisk bruger mennesker flest penge i starten til midten af 40erne (nyt hus, nye biler, dyre børn osv.)
Men når børnene flyver fra reden, falder udgifterne, og man begynder at spare penge op til pensionen.
Og når der er færre af os til at følge efter babyboomerne, vil vi alt i alt som forbrugere i gennemsnit bruge færre penge, hvilket resulterer i en mere træg økonomi.
Omkring 2008 holdt de sidste babyboomere op med at være ”topforbrugere.” I dag er det ikke mere aktuelt for dem at købe nye biler, større huse, sommerhuse og alle de husholdningsmaskiner, møbler osv., man køber, når man er en børnefamilie.
Istedet gearer babyboomerne nu ned og forbereder sig på pensionering. De åbner langt færre virksomheder, hvilket medfører færre nye job, og endnu vigtigere betaler de meget mindre skat i de kommende år.
Kort og godt er de praktisk taget stoppet med at købe alle de ting, som sikrer økonomisk vækst: Fast ejendom, biler, møbler osv.
I Europa har Tyskland den dårligste demografiske profil, og det er ikke nogen god nyhed for EU, da et svagt Tyskland med garanti vil medføre en svag europæisk økonomi!
Den næste større ændring af generationssammensætningen begynder ikke før i år 2023. Indtil da vil økonomierne over hele verden kæmpe for at overleve. Læs mere om demografi på www.DentResearch.com.
Over hele verden låner regeringer, virksomheder og individer i et omfang, som aldrig er set tidligere. Resultatet er en massiv verdensomspændende gæld.
Gælden er meget større, end den var i 2008, hvilket er årsagen til, at den økonomiske afmatning denne gang vil blive meget større end ved den seneste finanskrise.
Kig på tallene nedenfor. De er chokerende:
Source: “Debt and (Not Much) Deleveraging,” McKinsey Global Institute, February 2015
Disse tal, som blev offentliggjort af The McKinsey Global Institute i februar, viser, at den totale, globale gæld i år 2000 var 87 billioner dollars, og at gælden var øget til 142 billioner dollars i 2007.
Efter krisen i 2007 og 2008 ville vi forvente, at den globale gæld ville falde signifikant pga. nedgearing af gæld, hvilket er afskrivning af gæld. Men dette kom imidlertid ikke til at ske.
Hvad der er virkelig chokerende er, at den globale gæld er eksploderet til 199 billioner dollars, og mens jeg skriver dette, er den øget til over 200 billioner dollars.
De lande, der har den højeste gæld i forhold til BNP er: Japan 400 %, Irland 390 %, Singapore 382 %, Holland 325 %, Grækenland 317 %, Spanien 313 %, Danmark 302 %, Sverige 290 %, og overraskende kommer Kina ind med 217 %, men mere derom senere.
Ja, lagde du mærke til, at Danmark er et at de lande, der har mest gæld? Det er ikke en god nyhed for os danskere!
Hvad der er endnu værre for os danskere er, at landene med den højeste husstandsgæld er: Danmark 129 %, Finland 124 %, Holland 115 %, Australien 113 % og Canada 92 %.
De nævnte lande har nogle af de højeste huspriser, og dette afstedkommer, at forbrugerne er nødsaget til at stifte større personlig gæld, da deres terminer løber op i 74 % af den globale husstandsgæld.
Landene med den største virksomhedsgæld er: Singapore 201 %, Irland 189 %, Belgien 136 %, Holland 127 %, og, ja, Kina igen med 125 % og Frankrig med 121 %.
Når vi kigger på regeringsgæld, kommer Japan først med 234 %, Grækenland med 183 %, Portugal har 148 %, Belgien kommer ind med 135 %, Spanien med 132 % og Sverige med 129 %.
Den massive globale gæld og det faktum, at økonomier over hele verden er begyndt at krympe på grund af demografi (ja, flere af dem og færre af os) og de andre faresignaler nedenfor, betyder, at vi kan forvente en massiv økonomisk boble, som er meget tæt på at briste og derved forårsage en recession, som bliver meget større, end den vi så i 2008, og muligvis lige så slem som depressionen i 1930erne.
Det er en dårlig nyhed. Det gode er, at hvis du er forberedt, så kan du træffe beslutninger nu, som ikke bare vil hjælpe dig med at reducere virkningen af enhver recession i dit liv, men også hjælpe dig med at trives og vinde i enhver økonomisk afmatning.
Vi kommer til de positive sider ved enhver recession lige om lidt, men lad os først kigge på:
1. Demografi = nedadgående forbrug
Som omtalt ovenfor: Flere af dem og færre af os betyder mindre forbrug for de aldrende babyboomere og en afmatning af økonomier over hele verden.
2. Verdensomspændende gæld
Gældsboblen vil indhente os meget snart. Vi kan ikke bare blive ved med at trykke pengesedler for at sætte et plaster over de alvorlige revner, der er i den globale økonomi og lade, som om intet er galt. Nedgearing er en realitet. Det er kun et spørgsmål om tid.
3. Kinas bolig- og finansboble: Store, tomme spøgelsesbyer og voksende gæld
Kina er i vanskeligheder, virkelig store vanskeligheder. Var du klar over, at der er spøgelsesbyer med millioner af nybyggede hjem, som står helt tomme? Bevægelsen fra landdistrikter til byerne er ikke sket som forventet, da fabrikkerne ikke ekspanderer så meget som tidligere. Faktisk er produktionen faldet i Kina.
McKinsey.com rapporterer, at Kinas totale gæld, som er næret af ejendomshandel og ukontrolleret skyggebankhandel, næsten er firedoblet til 28 billioner dollars i midten af 2014 fra 7 billioner i 2007. 50 % af denne gæld kan kædes sammen med ejendomshandel.
Ja, Kina har problemer, store problemer.
4. Aktiepriser i hele verden vil styrtdykke indenfor de næste 12 måneder.
Kig bare på grafen nedenfor fra C20 i København.
Grafen herover viser OM C20-indekset gennem de seneste 20 år. Læg mærke til spidsen på aktiepriser de seneste få år og især det seneste par måneder. I løbet af de næste få måneder vil vi kunne komme til at opleve, at OM C20 når op på 1000, hvilket er det dobbelte af, hvad det var i 2008, før aktiemarkedet styrtdykkede!
Stigningen på aktierne har ikke noget at gøre med, at virksomhederne er blevet mere rentable eller har øget deres indre værdi. Det har ene og alene at gøre med spekulation. Folk køber flere og flere aktier, fordi andre former for investering giver dårligt afkast.
Som resultat er aktiemarkeder og aktier verden over sat alt for højt. Tjek Dow og NASDAQ i New York, DAX i Tyskland osv. Det er det samme over hele linjen. Overpriser på næsten alle markeder.
Nogle eksperter hævder nu, at vi er på randen af det største aktiemarkedskollaps siden den store depression i 1930erne, og jeg er enig.
Er det på tide at se kritisk på vores investeringer?
5. Oliepriserne falder til bunds som tunge sten
Råolieprisen er i øjeblikket tæt på at være faldet med 40 dollars fra at ligge på over 100 dollars pr. tønde. Se grafen nedenfor:
Med stigende aktiepriser på olie over hele verden kan oliepriserne endda falde til 30 dollars pr. tønde. Saudi-Arabien er tilfældigvis glade for denne udvikling, i hvert fald på kort sigt, da de ved, at lave oliepriser ikke er godt for Iran, USA og selv ikke for Rusland!
Selvom dette er godt nyt for benzinpumperne, er det en dårlig nyhed for den massive fracking-industri i USA, som beskæftiger mere end en million mennesker.
Fracking kan kun betale sig, når olieprisen ligger på over 80 dollars pr. tønde, så det er dybt problematisk. Med mere end ½ billion lånte dollars investeret deri kan dette blive gnisten, der får gældsboblen til at briste.
6. Verdensomspændende ejendomsboble, som også omfatter København
I større byer som Sidney, Toronto, New York, London, Shanghai, Singapore osv. er ejendomsmarkedet også udsat for voldsom spekulation.
Denne spekulation har hævet priserne alt for meget. På et tidspunkt vil der ske en korrektion, og det vil forårsage et styrtdyk i priserne.
En større korrektion af priser kan afstedkomme et globalt fald i ejendomspriser, især i større byer.
København er også i risikozonen. Lave renter, skattelettelser osv. har fået priserne til at stige og stige de seneste få år. Og som beskrevet ovenfor har Danmark den højeste gæld i forhold til BNP i hele verden. Denne statistiske kendsgerning er meget bekymrende.
Igen spørger jeg, hvorfor medier og regeringer ikke har fortalt os dette.
7. Råvarepriser falder stadigvæk
Guld, sølv osv. er også på vej ned, og dette er også et tegn på, at der er noget galt.
Endvidere vil investorer blive tvunget til at kigge på alternative investeringsmuligheder, når prisen på råvarer falder.
Dette kan føre til yderligere spekulation på aktie- og ejendomsmarkedet, hvilket igen vil føre til kunstigt forhøjede aktie- og huspriser.
Det ærlige svar er, at ingen ved det.
Men jeg mener, at når man kigger på de nøgne kendsgerninger, og hvad der sker for øjnene af os i dag, så er det ikke et spørgsmål om HVIS, men HVORNÅR den næste globale afmatning indtræffer!
Jeg er overbevist om, at den globale økonomi allerede havde været igennem en rutsjetur, hvis ikke det havde været for al den kunstige stimulus (lande, som har trykt pengesedler og sat dem i omløb).
Det kan bare ikke lade sig gøre, at seks års pengetrykning uden fortilfælde vil ende godt. Det ender med spandevis af tårer: En endnu større depression og finanskrise, for det eneste, denne pengetrykning har forårsaget, er opbygning af endnu mere gæld på verdensplan.
På et tidspunkt vil denne boble briste, og jeg tror, at vi vil se den briste indenfor de næste tolv måneder. Sandsynligvis denne vinter eller tidligt i 2016.
Det eneste, der kan forsinke udviklingen, er mere kunstig stimulus fra regeringer. Jeg håber ikke, at dette sker, da yderligere stimulus kun vil gøre problemet større, idet det vil skabe mere gæld at nedgeare!
Igen er det ikke et spørgsmål om HVIS, men HVORNÅR. Så hvad skal vi gøre?
Jeg er personlig af den overbevisning, at det er bedre at være på forkant end at komme for sent.
Så jeg forbereder mig på fremtiden ved at sælge ALLE mine aktier og ændre min pension fra aggressiv aktieportefølje til en defensiv pensionsstrategi baseret på renter.
Jeg flytter også mine børns opsparinger baseret på aktier over til rentebaseret opsparing.
Jeg vil vente, til der igen kommer ro på aktiemarkedet og derefter investere igen. Sandsynligvis omkring år 2020.
Jeg har ingen planer om nye investeringer såsom nye biler, ejendom osv.
Og i mit firma skærer vi omkostninger væk, som i de seneste tolv måneder ikke har medført betydelig værdi. Dette er sundt at gøre for enhver virksomhed hvert eneste år, men nu vi er ekstra opmærksomme og forsigtige.
Det er også vigtigt at tænke på, hvor du gerne vil være om tre, fem eller ti år. Så frøene nu, træf beslutningerne i dag, som vil forme en positiv fremtid for dig og din familie. Verden forandrer sig hurtigere og hurtigere, og vi skal være forberedt på det.
Hvis du er virksomhedsejer, er det afgørende, at du planlægger fremtiden, så din forretning ikke bare overlever, men også trives.
Jeg foreslår, at du begynder at undersøge din økonomiske situation grundigt og derefter beder om et møde med din bank eller en anden, du har tillid til, hvorefter du kan træffe velovervejede beslutninger om din økonomiske fremtid.
Nøglen er at være forberedt og at planlægge fremtiden på bedst tænkelige måde. Hvis du er forberedt, kan du gå fremtiden trygt i møde.
Alt er ikke trist og sort.
For det første er det jo bare penge, og vores børn elsker os under alle omstændigheder. Som beskrevet ovenfor, er den eneste løsning at være forberedt.
For det andet gælder det om at have så mange rede penge som muligt.
Aktier, guld og ejendomme vil styrtdykke, og hvis du køber til favorable priser, kan du få stor profit ved senere salg.
Ingen kan forudsige begyndelsen og enden af en finanskrise, men jeg vil gentage, at det er bedre at være for tidligt ude end for sent.
Personlig ville jeg ikke købe ejendom eller biler i de næste få års tid. Hvis du virkelig har brug for en ny bil, så lease en, og lej en lejlighed i stedet for at købe fast ejendom!
Deflation (det modsatte af inflation) er også en positiv sidegevinst ved en afmatning for private individer.
En anden god nyhed er, at en recession vil udrydde næsten al verdensgælden, og det vil give os alle en mere ligelig og retfærdig fremtid!
Så der er masser af godt nyt, men kun for dem, som er forberedt.
Livet er fyldt med op- og nedture. Det er naturens lov.
Det handler om lykke. Hvad gør dig glad? Hvordan opnår du det? Og hvilken rolle spiller det økonomiske for din lykke?
Der er ingen tvivl om den kendsgerning, at vi nu befinder os i en økonomisk cyklus, som næsten med sikkerhed vil påvirke dit liv, din familie, din virksomhed og dine investeringer i det kommende årti.
Jeg er som sagt chokeret over, at regeringer og medier ikke har delt denne information med os.
Fakta taler for sig selv. Den globale gældsboble er nødt til at blive nulstillet, og dette vil ske snart.
En større finanskrise i årene fremover vil ikke kunne afværges. De fleste større lande har aftagende demografi, byrdefuld gæld, tårnhøje ejendomspriser, aktier til overpris osv.
Jeg forudser, at dette vil ske indenfor tolv måneder, men det kan muligvis tage lidt længere. Men det vil ske!
Hemmeligheden er at være forberedt og ikke blive taget med bukserne nede.
Og når pengeboblen brister, kan du nyde godt af det.
Tag dig tid til at se på din økonomi, og træf velovervejede beslutninger om, hvad du mener, fremtiden bringer.
Jeg er måske kedelig, men jeg har aldrig været en stor risikotager, og i tider som disse mener jeg, at det er klogt at være forsigtig!
Jeg ønsker det allerbedste for dig og din familie i fremtiden og håber, at du vil bruge denne artikel som motivation til at være forberedt på, hvad der er ved at ske.
Referencer:
http://www.mckinsey.com/insights/economic_studies/debt_and_not_much_deleveraging
Nasdaq Markets
For yderligere information om vigtigheden af demografi, se her: www.DentResearch.com
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Morten Aagaard skrev denne kommentar:
01-04-2015 09:34:30
Hej
Jeg er faktisk meget enig med dig, jeg har nævnt det for 2-3 år siden, men ingen har ville lytte. jeg er meget enig med dig at der vil ske noget i løbet af 24 månder
Reidun Fynø skrev denne kommentar:
01-04-2015 09:58:26
Det ligger ikke lige så nemt for mig at gennemskue økonomiske forhold,hverken personlige, lands eller globale. Alligevel finder jeg at mange af de ting du trækker frem er indlysende. Det gælder Spekulation (at vores økonomi bygger på virtuelle penge, som i et computerspil) huspriser (som har været amok siden midt i 90'erne, og nogen har tjent styrtende med penge i opgangstid og andre har mistet deres opsparing i nedgangstider.Der er også i Nord Spanien en hel by af tomme huse og lejligheder. Nogle få nåede at købe inden krisen. De er ny stavnsbundet i en spøgelsesby af skønne boliger i Cirueña), Råvarepriser (mange - hvis ikke alle - råvarer er alt for billige. alligevel er produkterne dyre ikke fordi producenterne ex. bønder, tjener mere, men fordi folk bag skriveborde forstår at tjene på det) jeg savner medicinalindustrien nævnt i din artikel, som jeg mener har en kolossal indflydelse ikke bare på vores økonomi, men også direkte på vores sundhed.
Ja, undskyld jeg bare kører derudaf, men jeg bliver grebet af problematikken.
Tak fordi du laver en artikel om det
Venlig hilsen // Reidun
Reidun Fynø skrev denne kommentar:
01-04-2015 10:02:11
Hej Morten
Du har ret -ingen eller meget få lytter/vil overhovedet tale om dette.
Derfor er denne artikel så velkommen
Venlig hilsen // Reidun
Siff skrev denne kommentar:
01-04-2015 15:38:19
Tusind tak for interessante betragtninger.
Jeg ser frem til hvordan økonomien kan være anderledes end den er i dag.
Er glad for at jeg har mine to ben at gå på, at jeg ikke flipper ud fordi jeg må springe et måltid over og at der stadig er rent vand i min vandhane.
Kender du til alternative måder at se økonomien på, så vil jeg meget gerne have et link
Ønsker dig en excellent påske
Siff
Juergen Graffonara skrev denne kommentar:
01-04-2015 19:55:08
Tak for din bidrag, fordi jeg synes også de emner trænger til en mere offentlig diskussion. Jeg er i stor træk enig med din analyse og har same mavefornemmelse, selvom de fleste økonomer vil nok være uenig med nogen af dine konklusioner. Danmarks husstandsgæld skal sammenlignes med en af verdens størrste opsparinger og pensionssystem, nettogæld er ikke så stor. Laver råvarer synes jeg er også netto positiv, bar ikke for Opec lændene, jeg tror faktisk også at USA er på landsplan set vinder af en laver oliepris. Jeg er enig med dig at vi har en gældproblem og kæmpe asset bubbles i vores økonomie og det er vanskeligt at komme ud af uden skrammer. Min teorie ville være at det vil blive nodvendigt at vi får en globalt gældsanering, dvs vi siger bar at alle gældfordringer (obligationer, usikkret indlån etc) vil bliver nedskrivet (hvor meget tør jeg at skrive). Men jeg vil heller ikke skræmme folk og opfordrer også folk til at tale med eksperter og rådgiver omkring deres egen personlig situation.
Thomas Kristensen skrev denne kommentar:
01-04-2015 22:05:24
Jeg tror ikke at det sker det næste stykke tid, men det vil ske. Jeg tror det bliver i 2020/2021 at det sker. Det passer næsten altid med 7 gode år og 7 dårlige år. Vi er lige kommet ud af de 7 dårlige, så pengepresserne kommer nok på overarbejde de næste 5-7 år, inden det hele vælter sammen. Jeg tror det bliver USA eller Japan som smelter sammen og trækker alle os andre med. En ting som jeg er nervøs ved når det sker er om det kan udløse en 3' verdenskrig?? Forhåbentlig sker det ikke, men mulighederne er der hvis stormagterne pludselig går i betalingsstandsning.
Thomas Kristensen skrev denne kommentar:
02-04-2015 21:52:11
Jeg tror ikke at det sker det næste stykke tid, men det vil ske. Jeg tror det bliver i 2020/2021 at det sker. Det passer næsten altid med 7 gode år og 7 dårlige år. Vi er lige kommet ud af de 7 dårlige, så pengepresserne kommer nok på overarbejde de næste 5-7 år, inden det hele vælter sammen. Jeg tror det bliver USA eller Japan som smelter sammen og trækker alle os andre med. En ting som jeg er nervøs ved når det sker er om det kan udløse en 3' verdenskrig?? Forhåbentlig sker det ikke, men mulighederne er der hvis stormagterne pludselig går i betalingsstandsning.
casper skrev denne kommentar:
06-04-2015 21:22:59
Jeg er enig i mange af dine forudsigelser. Jeg tror dog du tager fejl ang. Guld, sølv og andre håndgribelige genstande. For hvis aktie og bolig markedet crasher samtidig med regeringerne sprøjter penge sedler ud er der jo ingen der vil ha kontant valuta. Så søger pengene over i guld og andre råstoffer og så stiger prisen.
Inge skrev denne kommentar:
08-04-2015 09:44:10
Tak for meget nyttig information ☺️
Cathrine skrev denne kommentar:
17-12-2015 14:14:48
Hvor finder du tallene at vi skylder 302% af vores gæld?
Jeg kan kun finde en gæld på 46% af bnp'en. Vi har en udenlandsformue på 48% af vores bnp.
Derudover hvordan kan verdens gælden blive nulstillet?
Ved at hele verdenen tilbage betaler deres gæld?
Det er en tankevækkende artikel du har skrevet.
Bent Willerslev skrev denne kommentar:
12-04-2016 21:47:54
Sjældent får man en så god en information om det der vedrører de fleste af os. Det er som om det er vigtigere at finde noget som kunne forbedres, men kun for en mindre del af befolkningen. Det må være vigtigst at der rettes op på det, som vedrører hovedparten af folks overlevelse og skære ned på det som "unødigt" dræner vores økonomi, som de fleste af os har været med til at opbygge.