7 enkle teknikker til at reducére dit stressniveau nu!
Skrevet 01-02-2018 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Send til en ven
Fandt du dette spændende? Måske gør en af dine venner også?
Påvirker stress negativt din livskvalitet? Lad os nu være ærlige. I denne skøre verden, vi lever i, kæmper flere og flere af os med at håndtere stress. Så er stress også et problem for dig? Find ud af det her med min gratis stresstest (se neden for; den tager kun 2 min.), OG lær enkle, men meget kraftfulde teknikker til at leve det stressfrie liv fyldt med glæde, som du fortjener.
Jeg ved godt, at jeg har lovet meget allerede, men du vil muligvis blive overrasket over, hvor enkelt det er hurtigt og nemt at få resultater i stressafdelingen.
Så stop op et øjeblik, luk dine øjne, tag en dyb indånding, og lyt til, hvad din krop og dit sind fortæller dig.
Er du stresset over:
· Penge?
· Dit helbred?
· Arbejde?
· Personlige forhold?
· Børn?
· Verdenssituationen?
· Eller noget andet?
Men hvor højt er dit stressniveau egentlig? Er du i farezonen med et usundt stressniveau
Find ud af det her:
Godt.
Nu, hvor du kender dit stressniveau, så lad os kigge på, hvad du kan gøre for at mindske den stress, du måtte have i dit liv og erstatte det med et stort smil på dine læber.
Selvom du ikke føler, at stress er et problem for dig, så vil det, jeg vil dele med dig om et øjeblik, gøre en mærkbar forskel på dit helbred og din lykke.
Enkle, men effektive teknikker, som hurtigt vil reducére dit stressniveau
1. Søvn er nr. 1 – gå i seng i ordentlig tid, og få det meget bedre!
Konsekvent at få en god nats søvn er ikke bare nøgleingrediensen til med succes at mindske dit stressniveau, MEN er også NØGLEN, der bestemmer dit fremtidige helbred og din lykke.
Det er også grunden til, at en god nats søvn er fundamentet for ALT, hvad jeg deler, på denne hjemmeside!
Hvis du konsekvent går i seng kl. 22 og får 8 timers kvalitetssøvn, vil du have det skønt, når du vågner op om morgenen.
Nu tænker du måske, at du ikke har tid til at gå i seng kl. 22 og sove i 8 timer. Men det er ikke pointen. Det handler ikke om, hvor mange timer du er vågen i døgnet, men hvor meget du får udrettet i dine vågne timer. Når du er veludhvilet, VINDER du TID, fordi du bliver meget mere produktiv.
Jeg spiller
denne musik før sengetid for at hjælpe mig til at slappe af og læser i en afslappende bog i nogle få minutter.
Når jeg så har slukket for lyset, bruger jeg nogle få minutter på at være taknemmelig for alle de gode ting, jeg oplever.
2. Taknemmelighed udvirker mirakler
Her er min
GRATIS bog om kraften i taknemmelighed. Men kort fortalt skal du bare bruge et par minutter hver dag i sengen, før du falder i søvn, på at være taknemmelig, hvilket er en fantastisk måde at afslutte dagen på.
Du kan begynde med helt enkle ting som den mad, du spiser, tøjet på din krop, dine børn osv.
Jeg har erfaret, at jo mere taknemmelig jeg er for, hvad jeg allerede har, jo mere dukker der på magisk vis op i mit liv, som jeg kan være taknemmelig for.
Som en dejlig begyndelse på dagen kan du også bruge nogle minutter i sengen, inden du står op, i en tilstand af lyksalig taknemmelighed!
3. Naturen kalder
En af de største årsager til stress i vores liv er den kendsgerning, at vi har mistet kontakt til, hvor vi er kommet fra, og hvor vi hører til.
Mange af os har mistet vores forhold til naturen, og dette stresser nok vores art mere, end vi indser.
Kan du huske, hvor afslappet du følte dig, sidste gang du gik en tur i skoven eller ved havet?
Hvordan føltes det?
Bare nogle få minutter hver dag udenfor, hvor du rører ved et træ og hilser på det, føler vinden blæse stressen af din hud og selvfølgelig solens helende kraft kan reducére stresshormonet kortisol!
Naturen venter tålmodigt på dig. Gå ud og hils på den i dag.
4. Vinterdepression: Få sol på din hud i dag
Mange af os føler os mere stressede i de kolde, mørke vintermåneder, og noget af årsagen ligger i, at vores kroppe hungrer efter mere sol på huden.
Især om vinteren, og selvom det er koldt, så gå udenfor, og hils på solen. Du kan også overveje at tage et torskelevertranprodukt af høj kvalitet for at booste dit D-vitaminniveau.
5. Pust stressen væk, og sænk skuldrene
Sæt alarmen på din telefon, så du flere gange om dagen bliver påmindet om at bruge et par minutter på at trække vejret. Bare det at få ilt ind i kroppen er så beroligende.
Luk øjnene, mens du trækker vejret dybt gennem næsen, ikke munden, og sig tak for alle de gode ting, du oplever.
Jo mere du har fokus på, hvad du er taknemmelig for, jo mindre betydning får ”stressfaktorerne” i dit liv.
Det er en urgammel lov, som er blevet overleveret til os fra de store mestre fra fortiden, og det handler kort og godt om dette:
Mennesket bliver, hvad det tænker på hovedparten af tiden!
For 20 år siden, da jeg lærte denne hemmelighed, ændrede mit liv sig brat!
6. Qigong er min hemmelige stressopløser. Og DROP træning og motion!
Da jeg mødte min Qigongmester Robert Peng, forandrede mit liv sig bogstaveligt. Jeg er en dårlig elev og praktiserer kun nogle få minutter om dagen, men selv med denne lille indsats er der sket en bemærkelsesværdig forskel med mit helbred og min lykkefølelse.
Det er også grunden til, at jeg hvert år bringer
Robert til Danmark for at dele hans viden med alle jer!
Yoga, Tai Chi, meditation osv. er alle lige effektive, men vær forsigtig med at træne hårdt, hvis du er i farezonen mht. stressniveau.
Har du fået taget min stresstest?
Selvom du i første omgang får det bedre efter løb pga. ”velværehormonerne,” der flyder i dit blod, så skal du være virkelig, virkelig forsigtig og passe på med ikke at overanstrenge din krop og din hjerne.
Så hvis stress er et problem for dig, så vil du hurtigere få det bedre, hvis du dropper din normale træning, indtil dit stressniveau er vendt tilbage til et sikkert leje, og i stedet investere i nogle stressdæmpende aktiviteter som Qigong, Tai Chi og meditation.
7. Nyd rejsen, og glem målet
En af hovednøglerne, som Srikumar underviser i , er, at selvom det er vigtigt, endog meget vigtigt, at sætte sig mål, fordi det giver dig en retning i dit liv og hjælper dig til at identificere, hvad der er vigtigt for dig, så er mål faktisk sekundære i forhold til at opnå succes, og det er her, professoren leder os i en ny retning.
Hans forskning viser, at problemet og fejlen ved at sætte sig mål, viser sig, når din lykkefølelse afhænger af at opnå dine mål eller drømme. Når du udelukkende fokusérer på resultatet.
I vores moderne verden er vi programmerede til at tro, at hvis jeg opnår et mål eller en ting, så bliver jeg glad.
Nu til dags er folk så besatte af OG stressede over slutmålet, at de glemmer selve rejsen, og hvor vigtig og hvor sjov selve rejsen kan være.
Srikumar deler med sine elever, at det er muligt markant at øge din chance for at få succes med at opnå dine mål, og hvad der er vigtigt for dig i dit liv, ved bogstavelig talt at glemme målet, så snart du har sat det, og derefter lægge alle kræfter i selve rejsen dertil.
Igen er det processen, ikke resultatet, som er vigtigt og nøglen til din succes.
Så nyd rejsen, investér i processen med at arbejde henimod at opnå dine mål ved at handle på det hver dag, og bliv ikke for fokuséret på endemålet.
I tilgift vil du ved at investere i selve processen og ikke målet eliminere meget, hvis ikke al den stress, du ellers ville føle, ved at arbejde glad henimod det mål, du har.
Konklusion: 7 enkle teknikker til at reducére dit stressniveau nu!
Det er virkelig vigtigt for dig at tage
denne GRATIS stresstest., hvis du er bekymret for dit stressniveau.
Hvis du er i farezonen, så få professionel hjælp nu.
Vent ikke med at tale med din familie, din chef, en stress coach, eller en hvilken som helst person du føler dig fortrolig med.
I vores moderne verden er det nemt at komme ud af balance.
Den gode nyhed er dog, at hvis vi gør de enkle ting godt, så kan vi genskabe balancen i vores liv.
Undervurdér ikke de 7 strategier, jeg har delt med dig i denne artikel. De kan være potentielt livsændrende.
Prøv dem nu, og gør dem til en vane og en del af din daglige rutine, og gør dig klar til at opleve magi.
Det er din fødselsret at have det godt. Gør krav på den nu.
Jeg er stolt af dig!
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.