Kosttilskud og sportsernæring- produkter Del 14: Konklusion

Del artikel

Jeg kom til det punkt, hvor jeg holdt op med at anvende proteinpulver, energibarer osv. selv, og jeg kunne heller ikke anbefale dem til mine kunder, så det blev efterhånden let at beslutte at sælge mit firma.

Det bedste råd, jeg kan give dig, er at kigge bag al den falske markedsføring og overveje det grundigt, før du køber noget som helst.

Husk, at liv kræver liv. Hvis dit sportsernæringstilskud eller kosttilskud er fyldt med dødt, pasteuriseret protein, genmodificeret maltodextrin, kemikalier med ukendte bivirkninger, såsom kunstige farvestoffer, smagsstoffer, konserveringsmidler og sødestoffer osv., så kan du være helt sikker på, at dette produkt vil suge livskraft ud af din krop.

Disse unaturlige ingredienser kan og vil over tid gøre dig syg.

Vælg derfor altid fødevarer frem for kosttilskud. Det er meningen fra naturens side. Naturen er klogere end du og jeg!

Hvis du deltager i sport, som kræver, at du bruger sportsernæringstilskud, bør du vælge et af de sunde alternativer, jeg har omtalt i denne e-bog.

Her til sidst: Jeg tror, at vi alle inderst inde i vores hjerter ved, at naturen ved bedst. Jeg synes, det er meget arrogant af os mennesker at tro, at vi kan forbedre naturen, forbedre på millioner af års evolution. Husk venligst dette, når du ser en reklame for et sportsernæringsprodukt eller et kosttilskud, som lover mirakler.

Held og lykke med din sport og med dit helbred.

P.S.: Du kan finde mere information om kosttilskud og sportsernæring på min hjemmeside. Er du interesseret i at vide mere, så kig dig omkring på www.alun.dk.
 

Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Flere artikler

Se mere