- Forret – Sprød butterdej med dildcreme og rejer
- Hovedret – Stegt and og tranebærkompot med Flæskesteg og timian grønsager samt waldorfsalat
- Dessert – Risalamande med kirsebærsauce
Sprød butterdej med dildcreme og rejer
En smuk og lækker forret, som er nem at lave. (6 personer)
3 plader frossen butterdej
Dildcreme
150 g Salatost i blok
1 1⁄2 dl Creme fraiche
1 1⁄2 tsk friskpresset limesaft
3⁄4 dl finthakket frisk dild
3⁄4 tsk sukker
friskkværnet peber
Fyld
450 g optøede frosne rejer 3 tomater
1 1⁄2 liter skyllede blandede babysalatblade
Pensling
1 1⁄2 sammenpisket æggeblommer
Pynt
Dildkviste
Læg butterdejen til optøning på køkkenbordet i ca. 15 min.
Dildcreme
Skær en tynd skive ost fra til pynt. Pisk resten af osten blød med en håndmixer. Tilsæt fraiche og pisk resten af ingredienserne i. Stil ostecremen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
Del butterdejspladerne på midten. Skær halvt igennem hver butterdejsfirkant fra hjørne til hjørne, så der bliver et kryds i midten. Pensl butterdejsstykkerne med æggeblomme. Læg butterdejsstykkerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen til de er gyldne. Lad dem køle af på en bagerist.
Fyld
Pres forsigtigt vandet ud af rejerne og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Skær tomaterne i både og fjern kerner og stilk med en kniv. Skær tomatkødet i tynde strimler.
Ved serveringen
Flæk butterdejsstykkerne. Læg de 4 bunde på portionstallerkener og anret herpå ostecreme, salat, rejer og tomatstrimler. Læg lågene på og pynt med dildkviste og lidt ost.
Bagetid
Ca. 15 min. ved 225°
Stegt and og tranebærkompot med Flæskesteg og timian grønsager samt waldorfsalat
Sprødstegt and med nøddekartofler og verdens nemmeste tranebærkompot! Anden kan tilberedes i god tid.
6 personer
1 1⁄2 landænder
3 tsk groft salt
Friskkværnet peber
6 uskrællede pærer i tykke både, fx conference
1 1⁄8 liter vand
Tranebærkompot
675 g friske tranebær
525 g sukker (ca. 6 dl)
1 1⁄2 stegepose
Nøddekartofler
1 1⁄2 kg faste kartofler i kvarte
1 1⁄8 liter vand
37 1⁄2 g smør
1 1⁄2 tsk groft salt
37 1⁄2 g hakkede hasselnøddekerner
Sauce
3⁄4 liter Hvid mælkesauce 4%
37 1⁄2 g Høng® Himmel Blå 60+
1 1⁄2 tsk groft salt
friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Rens, skyl og tør anden. Fjern fjerrester. Klip vingespidser og gump af. Gnid anden udvendigt og indvendigt med salt og peber. Fyld anden med pærebåde og sy den sammen med bomuldssnor.
Bind evt. vinger og lår ind til andens krop. Læg anden med brystet opad på ovnens rist. Kom halvdelen af vandet, vingespidser, hals og indmad (udelad leveren) i ovnens bradepande. Læg risten ovenpå og steg anden midt i ovnen. Tilsæt resten af vandet lidt efter lidt. Tag efter 2½ time anden ud.
Mærk om lårene sidder løst og se om kødsaften er klar. Steg evt. anden færdig.
Lad den hvile tildækket i ca. ½ time.
Tranebærkompot
Skyl bærrene og bland dem med sukker i stegeposen. Luk posen og klip et lille hul ved lukningen. "Kog" tranebærrene ved siden af anden i ca. 45 min.
Tag anden ud og skru op for ovnen – 225°. Smag kompotten til. Lad anden hvile tildækket i ca. ½ time – gem andeskyen.
Nøddekartofler
Kom imens kartoflerne i kogende vand. Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 3 min.
Hæld vandet fra og damp kartoflerne tørre. Tilsæt smør, salt og nødder. Fordel kartoflerne på en plade med bagepapir. Bag dem midt i ovnen mens anden hviler.
Sauce
Si andeskyen og skum fedtet af. Mål skyen, tilsæt vand eller kog ind – 1 dl i alt. Tilsæt mælkesauce, 3 spsk af tranebærkompotten, ost, salt og peber. Bring saucen i kog og smag den til.
Serveringen
Se stegt and. Anret pærerne i en skål og hæld lidt tranebærkompot over. Grill andekødet midt i ovnen.
Tips
Anden kan tilberedes i god tid. Se tips ved stegt and. Kartoflerne kan også gøres klar til bagning i god tid. Varm evt. pærer og tranebærkompot.
Stegetid, and
2½-3 timer ved 175°.
Stegetid, kartofler
Ca. 25 min. ved 225°.
Flæskesteg og timian grønsager
Klassisk flæskesteg med sauce og kartofler og med et pift at timian i de svitsede grønsager.
Flæskesteg
1 spsk groft salt
1 stykke svinekam med ridset svær (ca. 1 1⁄2 kg)
1 liter vand
Sauce til flæskesteg
stegesky fra svinekammen
25 g blødt smør 2 1⁄2 spsk hvedemel
1⁄2 tsk sukker
friskkværnet peber
Timiangrønsager
50 g smør
6 flækkede gulerødder i ca. 5 cm stykker
4 porrer i skrå ringe 2 uskrællede æbler i både, fx elstar
100 g grofthakkede svesker
50 g grofthakkede valnøddekerner
1⁄2 dl friske timianblade
1 1⁄2 tsk groft salt
friskkværnet peber
Flæskesteg tilberedning
Kom salt ned mellem sværene. Læg stegen på ovnens rist. Støt den evt. med sammenkrøllet alufolie så stegen ligger lige. Kom halvdelen af vandet i bradepanden og læg risten med stegen ovenpå. Steg svinekammen midt i ovnen – tilsæt resten af vandet efter ca. 45 min.
Tag flæskestegen ud og mål med et stegetermometer kødets cetrumstemperatur. Den skal være ca. 65°. Hold flæskestegen varm.
Sauce til flæskesteg
Si stegeskyen og skum evt. fedtet af. Mål skyen, tilsæt vand eller kog ind – der skal være ½ liter i alt. Bring skyen i kog i en gryde. Rør smør og mel godt sammen. Pisk blandingen i skyen og tilsæt sukker og peber.
Lad saucen koge ved svag varme og under omrøring i ca. 5 min. Smag til.
Timiangrønsager
Lad imens smørret smelte i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits gulerødderne i ca. 4 min. Tilsæt porrer og svits i ca. 1 min.
Tilsæt æbler, svesker, valnødder, timian, salt og peber og svits i yderligere ca. 2 min. Smag til.
Ved serveringen
Skær stegen i skiver – kom evt. sky i saucen. Server straks sammen med grønsager, kartofler og sauce.
Tip
Hvis sværen er blød! Skær sværen af og grill den 2-3 min. Stegetid Ca. 1 time og 15 min. ved 200°.
Waldorfsalat
Denne klassiske waldorfsalat er med det hele. Waldorfsalaten passer godt til fx vildtretter, kødretter eller farseret fjerkræ.
6 personer
3 1⁄2 dl Cremefraiche 18% eller 38%
1 spsk sukker
1⁄4 tsk groft salt
2 æbler, fx granny smith
4 stilke bladselleri i tynde skiver
300 g halve grønne vindruer uden kerner
50 g grofthakkede valnøddekerner
Pynt
Blade af bladselleri
Valnøddekerner
Vindruer
Vend cremefraichen sammen med sukker og salt. Skær æblerne i tern og vend dem i dressingen efterhånden, så de ikke bliver brune.Tilsæt forsigtigt bladselleri, vindruer og valnødder. Stil salaten tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag waldorfsalaten og kom den i en skål.
Tips
Dressingen kan tilberedes af lige dele cremefraiche 18% og 38%.
Risalamande med kirsebærsauce
Risalamande med kirsebærsauce er en lækker dessert, som passer perfekt i juletiden. Retten er en klassiker, som er simpel og velsmagende.
6 personer
1 1⁄2 dl vand
90 g grødris (ca. 1 1⁄8 dl)
6 dl sødmælk
3⁄4 vaniljestænger (vaniljekorn herfra)
2 1⁄4 spsk sukker
15 hakkede smuttede mandler 4 1⁄2 dl Piskefløde 38%
Tilbehør
300 g kirsebærsauce eller sukkerdryssede appelsinskiver
Bring vandet i kog i en tykbundet gryde. Drys risene i det kogende vand under omrøring, og kog dem ca. 2 min. Tilsæt mælk og vanilje. Bring det i kog under omrøring.
Kog grøden ved svag varme, under låg, ca. 35 min. Rør i den af og til. Afkøl grøden. Rør den med sukker og mandler. Pisk fløden til et let skum og vend den i grøden. Sæt desserten koldt.
Frysetip: Risalamanden kan fryses og bruges på et senere tidspunkt.
Velbekomme, glædelig jul!



