Jeg giver ordet til Morgens.
Skrevet 03-11-2010 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Lidt feedback fra en ældre herre med knortede og spolerede fødder på grund af for smalle sko i det tidligere liv. (Hvis I kan bruge noget af det i reklameøjemed, er I velkomne, men det er nu mest for sjov. Og alvor.)
500 kr. - eller nærmere 499,- kan ikke vælte hele budgettet, så sådan et par fodhandsker skulle prøves. Mine fødder har smagt mange elendige og for smalle sko i tidens løb i sådan ca. knap 60 år. Det er de ikke blevet kønnere af, men meget interessante at se på med knyster, knopper og krogede tæer - især lille- og ringtå - som har været brækket et utal af gange i årenes løb. På begge fødder. Alene at få disse vanskabninger vrikket ind i hver sin handskefinger (eller hvad det nu hedder), gav anledning til mange spekulationer. Men så kom pakken. Dagen efter bestillingen.
Nu har jeg så rendt rundt på de hersens forsøgs Classic i nogle dage, mens jeg har rodet med efterisolering på loftet og renset tag for mos og endog udført lettere husligt arbejde. Nogen ture med pumaen (konens dansk-svensk)og nok også lidt interskandinaviske gårdhund lydende navnet "Luna". Når jeg kalder den pumaen, er det fordi, den er smidig som en kat, hopper som en kanin og af hjertet er en irsk ulvehund) er det også blevet til.
At få skoene på kræver teknik. Det har jeg lært nu. En ganske bestemt vinkel for at få store- og langetå på plads, og så en elegant drejning af foden,hvorefter resten af tæerne (ca. 3) smutter på plads. Det vil sige på venstre fod. Lille- og ringtå på højre fod er så deforme, at de, hvis heldet ikke er ude, må hjælpes på vej med de fingre, man har på forbenene. Men så er det også ganske kanon.
Nu har jeg i 3 dage rendt rundt i de hersens fingerfutter, som har givet livet helt andre dimensioner. Og lidt kolde fødder, for sommer er det jo ikke, men uldne fodhandsker er der ikke helt plads til. Når man kravler
rundt på et gitterspærloft og efterisolerer, er det ret vigtigt, at foden ikke smutter, når man står med en fod på et spær og fumler med isoleringen, mens man hænger i den ene arm. Der er fodhandskerne uovertrufne, fordi man har helt "fod" (undskyld) på, hvor fødderne er henne. Faktisk er jeg ved at lære at holde fast med fødderne. Det er ikke så svært, for sålen suger sig fast i underlaget. Så meget, at jeg var ved at stå på snotten i starten både på gulvtæppet og det ellers normalt glatte vinylgulv.
Men den helt store oplevelse var nu alligevel at kravle på taget, som skulle have den årlige mos- og tagrendekur. Der er 2 ting at tage højde for (tøhø...), når man fjumrer rundt på et tag: Skoene står ikke for godt fast, og tagsten skal trædes på med varsom fod for ikke at knække. Det var en sand fornøjelse med fingersko! Fuldstændig føling med, hvor fødderne blev sat, og ikke antydning af udskridning!.
Femfingerfodhandsker burde være standardudstyr til tagarbejdere. Fås de i
sikkerhedsudgave...?
Nu ved jeg, hvad jeg skal ønske mig til min 60-års fødselsdag: Et par
fingerhandskeløbesko, for det kan være, jeg så kan begynde at løbe lidt igen. Det måtte opgives for en del år siden på grund af smerter i knæene. Om ikke andet til at trave i.
Tak for sko. Må jeres sko være med jer.
Aabenraa
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
