Hvor sikkert er det vand, du drikker hver dag?

Del artikel

Som det første undersøgte jeg vandkvaliteten i Farum, hvor jeg bor. En ting er, at vandet i Farum har vundet en pris for det bedst smagende vand i Danmark, men er det nu også forsvarligt at drikke det?

En hurtig søgning på nettet ledte mig til denne hjemmeside:

www.farumvand.dk

Her kunne jeg downloade en analyse af det vand, som de sender ud til alle hjem i Farum.

Selvom jeg har læst kemi på universitet i to år, så er det mere end 20 år siden, og jeg må indrømme, at jeg var lidt på herrens mark.

Heldigvis blev Jørn Due min redning. Jørn er bestyrer på Farum Vandværk og har over 30 års erfaring med at levere sikkert drikkevand til os.

Han svarede venligt på alle mine spørgsmål på telefonen og tilbød at vise mig rundt på det lokale vandværk.

Sådan fungerer det:

I Danmark burger man grundvandet ved at bore et hul 30 meter ned i jorden og pumpe vand op til overfladen. Herefter bliver vandet iltet med luft og derpå skyllet igennem et sandfilter, som fjerner de naturlige metaller, som findes i grundvandet.

Herefter pumpes vandet ud til vores hjem.

Jeg spurgte Jørn, om de bruger klorin eller fluor under vandrensningen, og han forklarede, at det gør man kun i lande, hvor de tager vandet fra havet.

Men hvad med pesticider?

Jørn forklarede, at det problem vi ser i dag med pesticider, efter hans mening kommer fra privat brug af kemikalier så som Roundup i vores haver og DSBs kraftige brug af Atrazin for at slå ukrudt ihjel ved jernbaneskinnerne.

Ja, landmændene har også forårsaget forurening med deres brug af pesticider, men dette forklarer ikke, hvorfor nogle vandhuller tæt på private boligområder og langt væk fra landbrug bliver forurenet med pesticider.

Så det budskab, jeg tager med derfra, er, at vi alle skal være bevidste om, hvad vi sprøjter med i vores haver, og naturligvis skal landmænd overveje at gå over til økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder.

Jeg er af den overbevisning, at dette ikke blot vil være bedre for vores miljø, men at det også vil være mere rentabelt for landmændene, da efterspørgslen på økologiske varer er stigende.

Hvis du har fået lyst til at teste vandkvaliteten i dit eget område, så kan du se en analyse fra dit lokale vandværk her!

Du skal bare indtaste dit postnummer, og så bliver alle data tilgængelige.

Så langt, så godt. Vandet er rent, når det forlader Farum Vandværk.

Men hvad så med forurening i de vandledninger, som transporterer vandet hjem til mig? Og forurener gamle rørledninger i mit hjem vandet, før det når frem til drikkeglasset?

Så næste trin var at besøge R. Dons´ Vandanalytiske Laboratorium i Værløse.

Morten, ejeren, viste mig rundt og fortalte mig, hvordan de tester vandets renhed fra hele Danmark. Jeg gik derfra med en beholder, jeg skulle fylde op med vand, så jeg kunne tjekke, om det vand, der ender i mit glas, er rent, eller om der er forurening eller afsmitning fra de rør, som leder ind til mit hus.

Jeg lod vores vandhane løbe i 120 sekunder, så det var koldt, og derefter fyldte jeg beholderen. Du kan se resultatet nedenfor. Så det vand, vi modtager i vores hus (så længe det har løbet i 120 sekunder), er det samme rene vand, som Farum Vandværk leverer, så der er ingen forurening fra rørledninger!

Konklusion på vandets kvalitet i Danmark

Drikkevand er en absolut gratis investering i dit helbred.

Men mennesker overser desværre ofte de simple og vigtige ting. Sørg især for at drikke meget væske i de varme sommermåneder, så du ikke bliver dehydreret.

Glem ikke, at vi ALLE har et ansvar for at passe godt på vores planet. De tre simple atomer, som vand er dannet af, H2O, spiller en helt central rolle for vores helbred.

Lad os alle samarbejde om, at der også fremover bliver rigeligt af denne gratis ressource for os at indtage.

Hvis du vil vide mere om din vandkvalitet i dit område, skal du:

1. Klikke her og kigge på vandanalysen for dit område.

2. Kontakte dit lokale vandværk. Folk som Jørn er meget hjælpsomme.

3. Lad vandet løbe i ca. to min., før du fylder glasset op. På denne måde bliver rørene renset for gammelt vand, som kan indeholde afsmitning fra gamle rør i dit hjem.

Hjemme hos os fylder vi tre store glas op med vand, efter at vi har ladet vandet løbe i omkring to min. Hvis vandet stadig er lunkent, er det et tegn på, at dette

vand stadig stammer fra de rør, der befinder sig i huset, og dette kan øge risikoen for at indtage metaller. Jo koldere vandet er, jo friskere er vandet også.

4. Overvej at få testet dit eget vand her:

R. Dons’ Vandanalytiske Laboratorium – 3500 Værløse

5. Hvis du køber vand, så er glasflasker at foretrække, da plastikflasker kan forurene vandet, hvis de bliver efterladt i solen, hvilket ofte sker. Og meget af vandet på flaske er egentlig bare hanevand, som kommer fra fattige lande med dårlig vandkvalitet. Vær også opmærksom på, hvor dyrt det er for vores miljø at fremstille og transportere vand rundt i verden.

6. Når du går på toilettet, skal det helst være en klar gul farve og ikke have nogen lugt; ellers er du nok i underskud med væske.

7. Din huds fremtoning kan også afsløre, ikke kun om du er dehydreret, men også om du får tilstrækkeligt med omega-3-fedtsyrer, og hvor sund du generelt er.

8. Jeg starter altid min dag med at drikke et stort glas vand for at ”vande” mit system, og derefter spiser jeg morgenmad en halv time efter. Dette forbedrer min fordøjelse og udrenser giftstoffer. Prøv det.

9. Spar på te, kaffe, cola osv., som kan dehydrere dig. Kun vand tæller som din halvanden til to liter daglige sundhedsvæske!

10. Og et sidste vigtigt spørgsmål. Er du parat?

Står der et glas vand foran dig lige nu?

Hvis ikke, så ved du nu, hvad du skal gøre 😉

P.S.: Denne artikel viser dig, hvordan du optimerer din væskebalance.

Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Flere artikler

Se mere