Selvom sund mad og motion er fremragende måder at mindske omfanget af dit taljemål på, er der også nogle fødevarer, du decideret skal undgå eller kun spise lejlighedsvis, hvis dit gode helbred og at tabe fedtet om maven er dit mål.
Men før vi kigger på, hvilke fødevarer du skal undgå for at få en flad mave, så lad os lige igen kigge på det centrale tema for denne hjemmeside:
Vi bliver tykkere, men sulter = At leve kræver livskraft.
Dette er et enkelt, men kraftfuldt koncept og er baseret på det faktum, at hvis de fødevarer, du spiser, i bund og grund er ernæringsmæssigt døde og ikke indeholder ret meget ernæring og livskraft (vitaminer, mineraler, enzymer osv.), så vil de ikke tilføre noget godt for dit helbred.
Faktisk er det modsatte tilfældet. De døde fødevarer, folk spiser i dag, suger bogstaveligt livet ud af dem og trækker konstant penge fra deres sundhedskonto.
Hvorfor?
Når du spiser døde fødevarer, som indeholder ringe eller slet ingen ernæring, må din krop bruge sine reserver af vitaminer, mineraler osv. for at fordøje og absorbere denne ikke-fødevare. Du bliver helt bogstaveligt nødt til at stjæle ernæring fra din egen krop, og dette resulterer i en kontanthævning på din sundhedskonto.
Så før du putter noget i munden, så stop lige op og overvej i nogle få sekunder: Er dette fuld af livskraft, vil det medvirke til at opbygge den krop, jeg drømmer om og sætte tabte penge ind på min sundhedskonto?
Har du i øvrigt hørt om dette:
”Kan ikke nøjes med bare én-syndromet?”
Har du nogensinde undret dig over, at når du åbner en pose chips, en æske chokolade eller en chokoladebar, så kan du ikke holde op med at spise, før pakken er tom?
Højst sandsynligt er du blevet offer for et af de kemiske tricks, som fødevareproducenterne udsætter din krop og din pengepung for!
Bromatologer har udtænkt, hvordan de kan manipulere den del af din hjerne, som styrer din madtrang, appestaten.
Appestaten, som er en del af hypofysen i hjernen, overvåger dit blod for 51 næringsstoffer, som skal være til stede i rette mængder, for at du kan føle dig helt mæt og tilfreds.
Hvis bare ét næringsstof mangler, vil du stadig føle dig sulten. Disse ”dygtige” forskere har opdaget, at hvis de udelader eller tilsætter ekstra af nogle af disse næringsstoffer, kan de manipulere med din sult- og mæthedsfølelse.
Jo mere du forstår, hvordan din krop fungerer, jo nemmere bliver det at holde dig sund og rask.
Hvilke fem fødevarer giver dig en stor, fed mave?
Lad os nu kigge på de fødevarer, som højst sandsynligt giver dig en stor, tyk mave!
1. Hvidt brød
Hvidt brød fremstilles af stærkt forarbejdet hvidt mel. Næsten alle de vitaminer, mineraler og fibre, som findes i hele korn, er blevet fjernet.
Resultatet er kulhydrater, som hurtigt bliver optaget i din krop, hvilket får dit blodsukker og insulin til at stige brat for derefter at falde igen.
Denne proces kan, hvis den gentages ofte nok, føre til overvægt, overanstrengelse af bugspytkirtlen, type 2 sukkersyge og en forøgelse af mavefedtet.
Selvom fuldkornsbrød eller mørkt brød er et bedre valg end hvidt brød, er det et dårligt valg sammenlignet med grøntsager, frugt, kød, nødder og frø.
Overvej at tage en kold tyrker med alle typer af brød i 14 dage, og du vil nok blive overrasket over, hvad du ser i spejlet!
2. Cola og andre læskedrikke = SUKKER
Sodavand er lutter flydende kalorier fyldt med store mængder sukker.
Sodavand indeholder absolut ingen ernæring, og som brød vil det give hurtige ændringer i dit blodsukker, give dig ekstra kilo at slæbe rundt på, og hvis sodavand indtages i større mængder, kan det øge din risiko for at blive syg.
Gem colaen til særlige lejligheder, og drik ellers bare vand eller te.
3. Alkohol
Alkohol er ganske enkelt raffineret sukker. Og selvom nogle undersøgelser peger på, at moderat indtagelse af alkohol er godt for helbredet, så reagerer kroppen på sukkeret i alkoholen på nøjagtig samme måde, som den gør ved indtagelse af almindeligt raffineret sukker og øger derfor på samme måde dit blodsukkerniveau.
Dette kan negativt påvirke din vægt, din bugspytkirtel og dit taljemål.
Så et glas rødvin i ny og næ for at slappe af er godt, men overdriv ikke.
4. Kunstige sødestoffer – aspartame
Aspartam og andre kunstige sødestoffer lyder som en storartet ide. Du får den søde smag uden at indtage sukker. Men du kan bare ikke narre hverken naturen eller din krop.
Men var du klar over, at forskning har vist, at kunstige sødemidler kan øge din appetit, øge din trang til kulhydrater og øge fedtophobning?
Dette skyldes, at selvom aspartam og andre kunstige sødestoffer ganske vist ingen kalorier indeholder, lader din krop sig ikke snyde.
Når kroppen får den “søde” smag, forventer den, at der følger kalorier efter, og når dette ikke sker, opstår der en forvrængning i din krops biokemi på en måde, som kan føre til vægtøgning.
Når det gælder “sødmetilfredsstillelse” i hjernen, så kan den ikke kende forskel på rigtigt sukker og kunstigt.
Kunstige sødemidler har tendens til at stimulere mere aktivitet i hjernens nydelsescenter, men på samme tid giver det mindre reel tilfredsstillelse.
Så når du indtager kunstige sødestoffer, forventer din krop mere af det samme, får trang til mere og også trang til mere rigtigt sukker, for din hjerne er ikke blevet tilfredsstillet på celleniveau af denne sukkerbedrager.
Der er endda forskning, der antyder, at brug af kunstige sødestoffer kan ødelægge din krops evne til at styre kalorieindtaget og derved medvirke til overspisning.
Kunstige sødestoffer såsom aspartam kan:
- Øge din appetit
- Øge din trang til kulhydrater
- Øge oplagring af fedt og give vægtforøgelse.
Endvidere er aspartam og lignende stoffer sat i forbindelse med flere alvorlige sygdomme.
5. Industrimad
Nemme, færdigfremstillede fødevarer opfører sig lige som brød, cola og alkohol. De indeholder kun meget ringe næring.
For at holde fedtniveauet nede og for at sørge for, at indholdet smager godt, er fabriksfremstillet mad tilsat store mængder sukker.
Tilmed er der tilsat kemikalier for at forbedre både smag og holdbarhed.
Tidligere i denne artikel har vi talt om, at hvis den mad, du spiser, ikke indeholder den næring, din krop har brug for, så vil du sandsynligvis spise for meget af den.
Men hvad kun få mennesker ved, er at de kemikalier, vi indtager, ikke alle udskilles fra kroppen igen og derfor er nødt til at blive oplagret et sted.
Og hvor tror du, det er?
Tillykke! Ja, i kroppens fedtceller, det sikreste sted i kroppen.
Så jo flere kemikalier du indtager, jo større er sandsynligheden for, at du tager på!
Resumé: Tips til at booste din energi og vitalitet
Hvis du er parat til at komme af med ”bildækket” eller bare tage din sundhed og din fitness et niveau op, så tag en kold tyrker med de fem fødevarer nævnt ovenfor.
Spis i stedet en kost bestående af frisk kød, æg, fisk, frugt, grønt, nødder og frø skyllet ned med rent vand.
Overvej følgende, før du overvejer at putte noget som helst i din mund:
- Hvis dine forfædre af jægere og samlere ikke spiste det for 10.000 år siden, skal du ikke købe det
- Generelt er det sådan, at jo længere holdbarhed, jo dårligere er det for dig
- Hvis der er et ord, du ikke forstår på ingredienslisten, så køb det ikke
- Hvis det, du spiser, ikke er økologisk kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, nødder og frø, så indeholder det nok kun ringe næring
- Undgå alt, som er blevet genetisk modificeret eller gensplejset!
- Jo flere penge producenterne bruger på at markedsføre deres produkter, jo værre er de sandsynligvis for dig! God, sund mad behøver ingen marketing, for folk ved, at den er sund. Derfor ser du aldrig reklamer på TV for sunde fødevarer som frugt og grønt
- Følg 80-20-reglen. Hvis 80 % af det, du spiser, er hvad Moder Natur har skabt dig til spise, så er der 20 % tilbage til det sjove!
Bon Appetit!




6 reaktioner
Hej jeg er bare vild med det du skriver, har været fan af dig i mange år ,jeg har en søn på 17 år som er vild med ice the har du mulighed for at skrive noget om dette?
Tak mvh Britt Riemer
En rigtig god artikel. Jeg kan kun bekræfte det med hvedemel og sukker.
Jeg får stærke muskelsmerter og irriteret tyktarm efter spisning af især hvedemel ( om det er brød eller pasta er ligegyldigt).
Og det med sukker og svingende blodsukker niveau passer også – i hvert fald på mig.
Der er flere punkter i denne artikkel der er misvisende, fødevarer der blev spist i norden for 10.000 år siden indeholder ikke sådan noget som byg, rug og andet korn, inklusiv 90 procent af alle moderne grøntsager man kan købe i butikkerne idag, det er videbskabelig bevidst at fuldkorn og grøntsager, lidt fedt og en god protein kilde er en af de mest sundhedsfremmende måder at spise på. Dette indebærer altså også fabriksfremstillede produkter som rugbrød, der er bevidst at have en sundhedsfremmende virkning.
Derudover er udsagnet om kemikaler fsrligt misvisende, de fleste mennesker tager ikke på pga. kemikalier, det er ikke fordi kemikalier fortæller vores hormonsystem at nu skal der dannes fedtceller så kroppen kan oplagre kemikalierne det er ikke sådan kroppen fungerer, det er pseudovidenskabeligt i bedste tilfælde. Kroppen vil altid forøge sin fedtmasse ved en overspisning af fedtfremmende fødevarer altså fødevarer der påvirker insulin og sultniveauet i kroppen, og dermed gør blodsukkeret ustabilt, som sjovt nok er fødevarer hæjt på sukker og sødestoffer, da kroppen ikke kan skelne mellem kunstigt sukker og ægte sukker og derfor tror den har fået sukker ved indtagelse af sødestoffer. Når kroppen så ikke får den forventede energi ud af sødestofferne øges sultfølelsen så kroppen kan få energien ind.
Ydermere så er de flestw grøntsager og frugter idag genetisk modificeret eller gensplejset i den ene eller anden grad, og det påvirker ikke sundhedsniveauet i fødevarerne, de bliver altså ikke carcinogene eller radioaktive, de indeholder stadig fibre, naturlige sukre og vitaminer og mineraler, de har bare fået nogle egenskaber der kan give højere udbytte, større grøntsager eller frugter eller længere holdbarhed. Næringsindholdet i kød, fisk, grøntsager og frugter afhænger i høj grad af foderet næringsindhold og næring i jorden, og der er ikke videnskabeligt belæg for at økologiske varer er højere i næring end konventionelle fordi de er økologiske, det er muligt at få konventionelle varer med høj næringsprofil, da det som skrevet afhænger af andre faktorer. Det problematiske med konventionelle varer er i forhold til pest kontrol, sygdomskontrol og udledning til naturen.
Og udsagnet om at hvis ikke du forstår ingredienslisten så lad være med at købe varen, er mildest talt ignorant. Som biolog og kemiker forstår man hvad de enkelte e numre og kemikalier er men det gør dem ikke sundere vel. Ligeledes kan man sige at hvis der stod H2O i ingredienslisten på danskvand så ville de fleste nok heller ikke tænke, det lyder giftigt det skal jeg ikke nyde noget af. En god huskeregel kunne være at ingredienslisten bør være så kort som muligt, og at man spiser efter sundhedstyrelsens anbefalinger, deres reklamer på tv indeholder forresten gode oplysninger med videnskabelig opbakning.
Jeg er meget glad og interesseret i de emner du skriver om. Jeg støtter dig i at dele dine artikler ud.
Hvis jeg skal finde det frem så kender jeg dem alle
men jeg vidste ikke brød er så slemt
jeg spiser tit brød og føler at jeg er afhængi af det til forskellige madvare
Kan du komme med ting som man kan spise i stedet for brød
Er der forskel på vingummi ? Tænker både på afhængighed og evt. dårlige egenskaber !
Og hvad med bananer…. Synes ikke de er friske ret længe … skal de opbevares i køleskab.
Hvad skal jeg helst glæde mine børnebørn med ? Er tørret frugt usundt ?