Skrevet 26-06-2009 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Aldous Huxley, forfatteren til Fagre nye verden, var ved at blive blind og læste Braille-skrift, da han mødte en lærer, der underviste i ”Bates-metoden” for naturligt syn. Øjenlægerne havde opgivet ham.
Huxley fik sit syn tilbage og skrev The Art of Seeing for at forklare, hvordan vores stressede samfund forringer vores syn. Han forklarede os, at ”dynamisk afslapning” var en forudsætning for både at kunne se klart og tænke klart.
Pioneren inden for naturlig synskorrektion var øjenlægen William H. Bates. Han lagde mærke til, at folk med dårligt syn stirrede, og at de anspændte forsøgte at se ’alting hele tiden’, men at folk med perfekt syn nemt og bevidst flyttede deres opmærksomhed.
Alt dette flytteri lyder som en masse arbejde, men hjernevidenskaben fortæller os, at hjernen er nødt til at være i konstant bevægelse for at kunne slappe af og passe sit arbejde.
Hvert øje har seks “ekstra-okulære” muskler til at bevæge det i alle retninger samt en syvende muskel, der justerer øjets linse for det nære syn. Disse muskler omkring øjeæblet kan sammenlignes med dine fingre, når du holder om en kuglepen for at skrive.
Nogle skriver nemt og flydende. Andre holder i kuglepennen, så de får krampe i hånden. Forestil dig, at det var dine øjne, der var udsat for det samme pres- det er lige præcis det, som Bates-metoden anfører som en nøglefaktor ved dårligt syn.
Naturlig synskorrektion er ikke en medicinsk behandling. Det ligner mere meditation og yoga. De fleste mennesker har succes med en blanding af forklaring, aktiviteter, guidede visualiseringer og andre teknikker, der kan hjælpe dem til at forstå principperne for naturligt syn.
Den generelle antagelse er, at det er øjnene, der er blevet dovne, men det er faktisk lige omvendt. Tilgangen til at opnå naturligt syn er, at du ser dårligt, fordi dine øjne er anspændte og arbejder for meget, og at dit syn vil blive bedre, når du genopdager den naturlige lethed i det at se.
Hvor lang tid tager det at forbedre dit syn på en naturlig måde?
En person med svage briller og tiltro til processen kan få sit syn tilbage på få uger. For personer med meget stærke briller kan det tage meget længere tid, selv op til flere år med gradvis forbedringer.
Ifølge Bates metoden er det altid hjernen, som er den begrænsende faktor, ikke øjnene. Folk, der lider af personlighedsspaltninger har vist, hvor hurtigt øjet ser, når hjernen er klar.
Den ene personlighed har måske brug for stærke briller mens en anden bruger svagere briller eller ingen overhovedet. I bogen
‘Three Faces of Eve’, brugte Chris Sizemore forskellige briller til hendes forskellige personligheder. Hendes syn skiftede, når hendes hjerne skiftede. Ligeledes fortæller folk, der har forbedret deres syn, ofte, at de oplever et mentalt skift, der gør livet nemmere og mere afslappende.
Mange studerende synes, at de nyttige bivirkninger ved synskorrektion er endnu mere spændende end bare det at kunne se bedre. Optikeren Ray Gottlieb har været en førende fortaler for Bates-metoden og naturligt syn i mere end tredive år.
Han siger, at for både ham og hans klienter giver synsforbedringerne ”en stor åndelig vækst og selvindsigt”.
Du kan finde flere bøger om Bates-metoden og naturlig synskorrektion. Nogle få er skrevet af optikere. De fleste er skrevet af folk, der underviser i naturligt syn. Mange af dem, der læser bøgerne, falder i en fælde.
De konkluderer at de er nødt til at lave “øjenøvelser”, som kan medføre anstrengelse i stedet for afslapning, hvilket er det, der er behov for. Mange af dem, der har forsøgt at forbedre deres syn, opnår først resultater, når de lærer det direkte fra en lærer.
Du skal selvfølgelig gå med briller, hvis du har brug for det, så du kan føle dig sikker og lovlig, ikke mindst i trafikken! Og du skal gå til regelmæssige øjenundersøgelser.
Men, hvis du nyder at være ansvarlig for din egen sundhed, kan naturlig synskorrektion være en rejse langt ud over briller, kontaktlinser og laseroperationer.
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
David Hav skrev denne kommentar:
15-05-2010 23:09:55
Jeg er en mand på 46 år. Jeg har + 10 på begge øjne. Jeg brænder meget efter at lære at se uden briller. Jeg arbejder foran en computer hver dag og spekulerer på hvordan jeg skal kunne gennemføre Jeres program i det daglige når jeg er afhængig af mine kontaktlinser for at kunne udføre mit arbejde. Før jeg melder mig på Jeres kursus til kr. 1995 er jeg interesseret i at vide om det overhovedet er gennemførligt for mig. Hvad mener du? Venlig hilsen David. Håber på jurtig svar :-)