❤ Healing-seminar med Mattias Desmet - The Psychology of Totalitarianism (At finde mening, kærlighed og indre fred i en udfordrende verden) den 5. nov. kl. 19 i KBH ❤

Øjne: Få dit syn tilbage på en naturlig måde

Skrevet 24-02-2010 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Øjne: Få dit syn tilbage på en naturlig måde

Ved at anvende de teknikker, jeg har beskrevet i denne artikel, har jeg forbedret mit syn så markant, at jeg nu ikke længere behøver at bruge briller. At jeg så hurtigt har været i stand til at lægge brillerne fra mig og lade dem være fortid, har været en utrolig oplevelse for mig. Det kan du også komme til at opleve.


Greg Marsh, forfatteren til det naturlige øjenprogram, jeg anvendte, har været så venlig at lade mig oversætte de vigtigste dele af programmet, så jeg kan dele det med jer.

Hvis du finder disse oplysninger interessante, bør du overveje at købe hele hans program her. Det er virkelig helt fantastisk og er sin vægt værd i guld.

Jeg kunne godt tænke at invitere Greg til Danmark, så han kan holde nogle kurser i naturlige øjenøvelser. Hvis du kunne tænke dig at deltage, må du meget gerne sende mig en e-mail, så jeg kan få et indtryk af interessen herfor.

…alt fremskridt kommer fra dem, som ikke er enige i den generelle antagelse, og heller ikke accepterer verden, som den er. - Neville

Introduktion

Denne artikel vil hjælpe dig til at finde en daglig rutine, som vil afstresse og aktivere dit visuelle system og hjælpe dig med at få nye vaner, der kan forbedre dit syn.

En af de vigtigste ting, du kommer til at lære om at få dit syn tilbage på en naturlig måde, er din egen personlige fornemmelse af den spænding, du har i øjnene og i hovedet, og hvordan det påvirker dit syn.

Du vil forstå og fornemme, hvordan spændinger er årsag til uklart syn, og hvordan afspænding af øjnene og aktivering af dynamiske øjenbevægelser giver et afslappet og klart syn.

Naturlig synskorrektion er en proces, hvor man udskifter gamle vaner som ”at prøve på at se” til en fornemmelse af at ”gøre” det nemt og sikkert.

“Synet bør komme til øjet så ubesværet som en duft til næseborene, musik til øret, fornemmelsen af fløjl til fingerspidserne.” - Margaret Corbett

Som lærere i naturligt syn vil skaberne af dette program hjælpe dig til at forstå og absorbere de principper, som dr. William H. Bates i sin tid opdagede.

Hvis du har et lægefagligt problem med dine øjne eller har brug for en diagnose, bør du gå til en øjenlæge eller lignende. Naturlig synskorrektion er ikke en medicinsk tilgang til problemet.

Det ligner mere yoga og meditation og vil give dig en fornøjelig indgang til en mere vital brug af din hjerne og øjne.

Hvorfor er dit syn uklart?

Hvad er uklart syn?
I dette program betyder uklart syn oftest nærsynethed (uklart på afstand) langsynethed (uklart tæt på),presbyopi (aldersbetinget langsynethed) og bygningsfejl (uklarhed pga. ikke-symmetrisk fokusering). 

 

Lysstråler går gennem hornhinden og øjets linse og ‘brydes’ eller bøjes. Ved normalt syn når lysstrålerne retina i skarpt fokus.

 

 

Uklart syn eller brydningsfejl betyder, at øjets form ikke ‘bryder’ lyset klart i retina.

 

 

Tegningerne til venstre viser, at folk med ‘lange’ øjeæbler ofte er nærsynede, og at folk med ‘korte’ øjeæbler ofte er langsynede.

 

Hvordan spændinger forårsager uklart syn

“Når man er anspændt i hjernen, spænder man ubevidst de muskler, der omslutter øjeæblet, og presser det ud af form og ud af fokus. Men når hjernen hviler, slapper disse muskler af, og øjeæblet får lov til at genfinde sin form og sit fokus.” - William H. Bates, MD

Ifølge teorierne for naturligt syn skyldes synstab overvejende spændinger i hjernen og øjenmuskulaturen, og at ”for lange” eller ”for korte” øjeæbler ikke kun er en genetisk betinget lidelse.

Ifølge Bates- modellen får visuelle spændinger de kraftige, ufrivillige muskler omkring øjnene til at trække sig sammen og klemme øjet. Når øjets form ændres, ændres også brændvidden, så billeder ikke overføres korrekt.

Resultatet er nærsynethed, langsynethed, presbyopi og andre øjenproblemer. Vedvarende spændinger og stramme muskler kan hæmme blodgennemstrømningen, som kan medføre andre øjenproblemer.

“Vi ser overvejende med hjernen og i mindre grad med øjnene. - Dr. Bates

Da de arbejder med mange forskellige mennesker, har lærere i naturligt syn ofte lagt mærke til, at synsproblemer begynder efter en periode med stress.

Børns synsproblemer begynder ofte efter flytning, skoleskift, tyranniske lærere, skilsmisser, dødsfald i familien og i nogle tilfælde psykisk eller fysisk misbrug.

Synsproblemer hos voksne kommer ofte efter bekymringer om familien, dødsfald i familien, problemer i ægteskabet, på jobbet eller i forbindelse med andre alvorlige helbredsproblemer.

“Synsfænomenet afhænger af hjernens tolkning af indtrykkene på nethinden. Det, vi ser, er ikke dette indtryk, men vores egen opfattelse af det… Kort sagt: Når øjet er ude af fokus, er hjernen det også.” - Dr. Bates

Bates-metoden anbefaler ikke “øjenøvelser”, men snarere afslapning, så øjnene, den optiske nerve og hjernen kan få lov at fungere bedst muligt. Slow-motion-billeder af sportsfolk viser, at selvom musklerne spændes samtidigt, ser resten af kroppen afslappet ud. Det samme gælder for et sundt visuelt system.

“Hver gang øjet prøver at se, stopper det øjeblikkeligt med at have normalt syn.” - Dr. Bates
 

Bates-MmMetoden

For mere end hundrede år siden lagde øjenlægen dr. William H. Bates ofte mærke til, at folk fik bedre syn, når de havde mistet deres briller.

Hans evner til at kigge ud over de accepterede normer gjorde, at han opdagede og udviklede metoder til at hjælpe folk med at få deres syn tilbage på en naturlig måde ved hjælp af afstressningsteknikker, der genstarter en normal funktion i øjnene og hjernen.

“Efter at have undersøgt tusinder par øjne om året på New York Eye and Ear Infirmary observerede jeg mange tilfælde, hvor brydningsfejl enten helbredtes spontant eller ændrede deres form... - og jeg var ikke tilfreds med de gængse forklaringer... Hvis brydningsfejl ikke kan kureres, burde de ikke blive bedre eller ændre karakter spontant.” - Dr. Bates

Dr. Bates arbejdede med hele det visuelle system og ikke kun øjnene. Han opdagede, gennem forsøg og fejltagelser, at anspændte øjne og ansigtsmuskulatur var skyld i dårligt syn.

Han hjalp folk med at få løsnet op for spændingerne i hovedet og øjnene og lærte dem gode synsvaner. Ofte skete der det, at efterhånden som synet blev bedre, forsvandt mange af de sundhedsmæssige problemer, patienterne ellers havde.

Dr. Bates havde en klinik i New York og fortsatte med at udvikle sine metoder. Han udgav et månedligt tidsskrift, Better Eyesight Magazine, i mere end ti år, fyldt med hans opdagelser og inspirerende historier fra patienter, der havde forbedret deres syn.

Efter at dr. Bates døde i 1931, åbnede der skoler for naturlig synskorrektion over hele landet. Flere hundrede lærere underviste flere tusinder elever, blandt andet piloter under 2. Verdenskrig, i Bates-metoden.

De fleste øjenlæger blev ved med at være skeptiske. Efter en masse retslige problemer med de ”officielle sammenslutninger af øjenlæger” i 50erne holdt de fleste lærere op med undervise. Interessen og succeshistorierne forvandt dog ikke, og i dag er Bates-metoden ved at komme frem igen som en del af den alternative sundhedsbølge.

I dag mener mange øjenlæger, særligt ”behavioral optometrists”, at det er muligt at forbedre synet.

Hvad holder synet uklart

Ifølge dr. Bates vil de anspændte vaner blive mere indgroede, jo længere tid man går med briller.

Briller fremstilles ikke til at helbrede et dårligt syn, men til at korrigere og manipulere uskarpheden på linserne.

"Hvis briller er så gode, hvordan kan det så være, at de hele tiden skal øges i styrke, fordi øjnene svækkes af at have dem på? Logisk set, hvis et remedium eller et præparat skulle gavne, ville man forvente, at dosen blev mindre, efterhånden som patienten blev stærkere." - Dr. Bates

Ifølge dr. Bates’ logik er det sådan, at:

  • Du er nødt til at anstrenge dine øjne for at se gennem briller.
  • Dine øjne er nødt til at opretholde den anspændthed, du havde, da du fik testet øjnene og fik brillerne.
  • Den kroniske anspændthed viser sig som en vane eller en tendens til at stirre.
  • Efterhånden som styrken på brillerne øges, vil spændingen i øjenmuskulaturen også øges og vice versa.

“Det er en fejltagelse at tro, at bare fordi briller ikke gør nogen gavn, så kan de ikke gøre nogen skade. Brilleropretholder anspændtheden. En person, der bærer briller på grund af nærsynethed, er nødt til at spænde i øjnene hele dagen for at holde øjeæblet tilstrækkeligt aflangt, så det passer til brillerne.” - Dr. Bates

Hvis du har en stram og anspændt øjenmuskulatur, er det næsten helt sikkert, at du også er anspændt i nakken og skuldrene. Det kan sagtens være, at du opdager, at både kæbe, hals, ryggen, brystet og maven har noget med det hele at gøre.

CD-programmet vil hjælpe dig med at lokalisere disse spændinger og slippe af med dem. Afslapning og naturlige bevægelser er de vigtigste metoder til at slippe af med disse spændinger for at få et bedre syn.

Ifølge dr. Bates kan denne afspænding aldrig opnås, hvis man er nødt til at spænde i øjnene for at kunne se. Hvis du tager brillerne af og bryder vanen med at være anspændt, giver du øjnene lov til at slappe af, så synet får mulighed for at blive bedre.

Øjet

Det kan være nyttigt at have noget basisviden omkring øjets opbygning, hvis man vil forstå teorierne omkring naturlig synskorrektion, og det kan hjælpe dig til at ændre din opfattelse af, hvordan synet fungerer. Nedenstående illustrerer de vigtigste dele af øjets fysiske opbygning.



Retina/Nethinden – Inderste lag af øjet, modtager mønstre af lys og mørke lige som en film i et kamera.

Synsnerven - Sender visuelle informationer fra nethinden til hjernen.

Choroid – Blodkar bag nethinden, der forsyner øjnene.

Sclera/Senehinden – Ugennemsigtigt udvendigt lag, også kendt som det hvide i øjnene; disse er de mindste blodkar i kroppen.

Ciliary Muscles/Ciliære muskler – Spænder og klemmer linsen for at ændre fokus.

Makula – En lille plet på nethinden, som indeholder fovea, centret for klart syn.

Fovea – Midten af makula med den højeste visuelle klarhed.

Cones/Tappe – Receptorer for farver og nattesyn; koncentreret i fovea.

Rods/Stave – Receptorer for perifert syn og nattesyn; i mindre grad spredt på nethinden, men fraværende i fovea.

Cornea/Hornhinden – øjets ”vindue”.

Linse – Bøjer lyset, sammen med hornhinden, så øjet kan fokusere lyset på nethinden.

Iris/Regnbuehinden – Fleksibel membran bag hornhinden.

Pupil – Lys trænger igennem, når iris udvider sig og trækker sig sammen.

Vitreous/Glaslegemet – Gennemsigtig, gele-agtig substans i midten af øjet.

External Eye Muscles

Rectus-musklerne – Fire muskler roterer øjet til højre, venstre, op og ned. Ifølge Bates medvirker anspændthed i disse muskler til langsynethed og bygningsfejl

Oblique-musklerne – To muskler roterer øjet for at holde synet i niveau, når hovedet bøjes. Ifølge Bates hæmmer anspændthed i disse muskler blodgennemstrømningen og medvirker til nærsynethed.

Nethinden er en udvækst af hjernen. Lysstråler går ind i øjet og lander på nethinden.

Visuelle informationer går gennem synsnerven til hjernen, hvortil der sendes impulser for at regulere fokusering og blinken. Dernæst analyseres, genkendes og huskes informationerne.

Hvad er 20/20 syn?

Det første tal er afstanden fra øjet til tavlen, normalt 20 fod (eller 6 meter). Det andet tal viser, hvor godt dit syn er, sammenlignet med et normalt syn.

• Hvis du kun kan se rækken med 200, er du temmelig nærsynet. En person med “normalt” syn skulle kunne se denne række fra en afstand på 200 fod.

• Hvis rækken med 40 er den mindste række, du kan se, er du let nærsynet og burde kunne få kørekort uden brug af briller.

• Hvis du ikke kan se nogle af rækkerne, kan du rykke tættere på. For eksempel betyder 5/200, at du kan se 200-rækken, hvis afstanden kun er 5 fod.
Selvom der ikke findes noget, som hedder et ”normalt syn”, er 20/20 en nyttig standard. I lande, hvor man bruger metersystemet, vil et normalt syn være 6/6 (målt i meter).

Hvad er dioptere?

Dioptere er en enhed for måling af linser, der justerer for nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl.

Et positivt antal justerer for langsynethed, og et negativt antal justerer for nærsynethed.

Positive og negative dioptere kan også repræsentere en bygningsfejl i kombination med vinklen på korrektionen. Uanset om det er positivt eller negativt, vil et højt tal give et uklart syn.

To eksempler: Klart glas har nul dioptere, og et typisk forstørrelsesglas har +2.5 dioptere. De mest almindelige brydningsfejl ligger fra plus 4 til minus 6 dioptere, men de kan være meget højere.

Uanset hvor høj din styrke er, kan du få gavn af afslapningsprincipperne for naturlig synskorrektion!

Kan du forbedre dit syn?

Har du nogensinde dage, hvor dit syn er bedre, eller dage hvor det er mere uklart? Eller kan det være bedre eller mere uklart på bestemte tidspunkter af dagen.

Det synes indlysende, at noget er anderledes på de tidspunkter. Ifølge principperne for naturligt syn afspejler forskellene i synet de forskellige spændingsmønstre i dine øjne og hjerne.

Efter at have arbejdet med tusinder af patienter lagde dr. Bates mærke til, at folk med et klart syn havde afslappede, gode ”synsvaner” inklusive masser af spillevende aktivitet i deres øjne og hjerne. Du kan også ændre dine synsvaner.

Kendetegn ved folk med klart syn:

  • Afslappet visuelt system.
  • Øjne, hoved og hals bevæger sig ubesværet.
  • Drejer hovedet og løfter hagen, når de ser sig omkring.
  • Næsen vender den vej, de kigger.
  • God fantasi og hukommelse for visuelle detaljer.
  • Skifter konstant den visuelle opmærksomhed fra et punkt til et andet.

Resultatet af gode synsvaner:

  • Den lille centrale del af synet er klarere end periferien.
  • Altid små, hurtige bevægelser i øjnene.
  • Genstande virker bevægelige, når personen ser sig omkring.

Kendetegn ved folk med uklart syn

  • Øjne, hoved og hals bevæger sig ikke med lethed.
  • Blinker ikke ofte nok.
  • Trækker vejret tungt eller holder vejret ofte.
  • Skifter ikke kontinuerligt deres visuelle opmærksomhed.
  • Prøver at se ved at spænde og knibe øjnene sammen.
  • Prøver at se alting samtidig ved at stirre.

Resultat of anspændte synsvaner:
(Vores ven overdriver en anelse for at fremme forståelsen!)

  • Centrum for syn er mindre klart.
  • Øjets hurtige bevægelser er undertrykte.
  • Genstande virker stationære.
  • Undertrykt visuel hukommelse.

“Spændinger eller anstrengelse for at se er altid til stede ved uklart syn.”  - Dr. Bates

Lær at elske dine uklarheder

Advarsel: Bær dine briller, når du kører bil eller på anden måde udfører aktiviteter, som kræver, at du har et godt udsyn, for ikke at være til fare for dig selv og dine omgivelser.

Efterhånden som dit syn bliver bedre, kan du få kravet om briller fjernet fra dit kørekort.

En vigtig metode til at hjælpe dine øjne med at slappe af er at forsøge at reducere din afhængighed af briller. At gå uden briller eller at gå ned i styrke er en nødvendig del af naturlig synskorrektion. Det er svært at opnå en aflastning af spændinger ved at gå med briller, der skaber flere spændinger.

“Når folk ødelægger deres brille og er nødt til at undvære dem en uge eller to, oplever de ofte, at deres syn er blevet bedre.” - Dr. Bates

Første gang du prøver at gå uden briller, kan det være, at du er mere nervøs, småflov eller småirritabel, og det kan også godt være, at du oplever problemer med at bearbejde det, folk siger til dig.

Vores hjerne og vores sanser er nogle sjove, forbundne størrelser, og de skal vænne sig til situationen, så du skal ikke give op! At blive bedre venner med dit uklare syn er et vigtigt skridt hen imod at få hele det visuelle system til at løsne op for de spændinger, der er.

Modstå fristelsen til at stirre eller knibe øjnene sammen – det øger bare spændingerne.

Du vil blive overrasket over, hvor stor en del af din visuelle verden, du kan håndtere uden briller.

De fleste begynder at få glimt af klarhed, efterhånden som de begynder at gå uden briller. At gå med nedsat styrke kan være et godt alternativ for folk med en styrke på en eller to dioptere eller mere. (Hvis styrken er mindre end en diopter, vil personen næppe have brug for en mellemliggende styrke).

Lyt til forslagene på CDerne om at samarbejde med en øjenlæge.

Der er mange gevinster ved at lade dit visuelle system slappe af. Når folk opdager, hvor nemt deres syn kan fungere, fortæller de ofte, at det spreder sig til alle dele af livet.

Ikke “øjenøvelser”

Den spænding i øjnene, vi taler om, kommer fra ufrivillig muskelaktivitet. Øjenøvelser og det ’at prøve på at se’, fremmer frivillig muskelaktivitet.

For at slippe for den ufrivillige muskelaktivitet, der påvirker synet, må vi stoppe med at anstrenge os for at se og give hjernen og øjnene mulighed for at samarbejde på en afslappet måde. De ufrivillige muskler arbejder ordentligt, når vi er afslappede, og ikke når vi er anspændte.

“Øvelser, der fremmer bevidst kontrol over øjet, kan faktisk forværre dårligt syn.” - Margaret Corbett

“…afslapning kan ikke opnås ved nogle former for umage. Det er vigtigt, at man forstår dette; så længe man, bevidst eller ubevidst, tror, at aflastning for spændinger kan opnås ved andre spændinger, vil en forbedring altid blive forsinket..” - Dr. Bates

Hvordan virker synsaktiviteter

Synsaktiviteter er en fornøjelig og forfriskende indgang til at få et klart og afslappet syn tilbage.

Det hjælper dig til at fornemme den spænding, du har i øjnene, og tilbyder dig en sjov og nem måde at opløse spændingerne på og genfinde de gode vaner, du havde, da du var barn.

Når det visuelle system aktiveres ved afslappende aktiviteter, begynder anspændtheden stille og roligt at forsvinde.

Ofte tror folk, at de kan forbedre deres syn ved at sætte sig ind i koncepterne for naturlig synskorrektion.

Du vil først opnå virkelig fremgang, efterhånden som du oplever ægte afslapning i øjnene og hjernen.

Lav dagligt aktiviteter, der fremmer nye synsvaner. Jo mere du deltager i den slags aktiviteter, des hurtigere vil dit syn blive afslappet og klart igen. Nøglen er at indøve gode synsvaner hele dagen igennem.

“Efterhånden som kunsten ved dynamisk afslapning bliver mere og mere tilegnet, som dårlige vaner udskiftes med bedre vaner, som synsfunktionen forbedres, og perioderne med bedre syn bliver hyppigere og længerevarende, vil det til sidst smelte sammen til en vedvarende tilstand med normalt syn.” - Aldous Huxley 

Konklusion- Få dit syn tilbage på en naturlig måde

Jeg håber, du har nydt denne introduktion til en ny verden med et farverigt og uanstrengt syn.

Denne artikler er ment som en lille introduktion til det kombinerede bog- og cd-program:

Få dit syn tilbage på en naturlig måde.

Du vil blive overrasket over de hurtige og effektive resultater, du får, ved at bruge de enkle, men kraftfulde teknikker beskrevet af Greg og Laura i programmet.

Hvis du kunne tænke dig at forbedre dit syn nu, så klik her for at købe:

Få dit syn tilbage på en naturlig måde i dag.

Held og lykke i din nye, lysere verden.
 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Tine skrev denne kommentar:
28-10-2010 23:12:54

Jeg forstår ikke helt om der menes at det er godt at træne synet eller om det ikke er?


Vigdis Petersen Høgagard skrev denne kommentar:
20-02-2013 22:26:26

Hej :)

Vores datter på 5 år har lige fået sine øjne testet, det ene er nærsynet og det andet er langsynet. Selv kan jeg mærke at mine ikke er optimale...så inden længe skal vi nok begge to gå med briller. Ingen af os er vilde med tanken, derfor vil jeg MEGET gerne tilmeldes et evt kommende kurser i hvordan man træner øjnene :), mange tak på forhånd.

Venlig hilsen
Vígdis Petersen Høgagard
Unika Designer
Mobil 2383 8199


René Poulsen skrev denne kommentar:
01-07-2013 17:06:17

Findes der ikke nogle kurser hvor man kan lære Bates metoden.


Vis alle kommentarer

Søren Lorentzen skrev denne kommentar:
26-11-2013 14:44:01

god artikel, jeg er langsynet (50 år) har fået at vide at jeg har en lille bygningsfejl på det ene øje, jeg bruger læse og skærmbriller, kunne godt tænke mig at kunne slippe for alt det der med af og på med brillerne, er det noget øvelserne kan hjælpe til med?


Mads Haupt skrev denne kommentar:
22-12-2015 01:04:33

Jeg vidste det.

Jeg har længe gået rundt og undret mig over hvorfor og hvordan det overhovedet kunne være rigtigt at den eneste og bedste løsning var briller.

Jeg mener, hvordan kan f.eks. PC- og iPad-brug lige give dårlig syn, når man dermed hele tiden sidder indenfor fejl 40-feltet uden at kigge langt.
Og hvordan kan det være at man ofte også får nedsat syn når man bliver ældre, når nu man ikke bruger fokusering ret meget i dagligdagen.

Det var der selvfølge også en forklaring på og det bekræfter den her side mig rigtig meget i.

Jeg er så glad for, at der er nogle som kan fortælle mig noget af virkeligheden uden at indlede sætningen med "jeg tror", "det er måske", etc.


Mads Haupt skrev denne kommentar:
22-12-2015 01:10:59

Jeg tænker også, hvorfor man ikke skulle kunne lave autofokus og korrektion i øjnene, når det som brillerne gør, er det lave korrektion af lyset (sikkert fordi man ikke selv kan)


Mads Haupt skrev denne kommentar:
22-12-2015 01:36:49

Jeg har lige læst det øverste og så slog det mig at stress er en overlevelsesfunktion som styrer mange processer i kroppen og at det selvfølge helt logisk regulere synet, så man kan se, hvad det egentlig er man skal væk fra eller bekæmpe i naturen.

Det giver så meget mening i mit hoved.

Stress regulere kroppen på en meget uhensigtsmæssig måde her i 2015.
Det er da ikke noget at sige til, at vi får så mange problemer, når de naturlige stresshormoner virker helt forkert i vores pressede 24/7-samfund.

Så kommer jeg også til at tænke på at vi måske lige så stille er i gang me at udvikle et/flere ny(t/e) stresshormoner, som er tilpasset vores 24/7-samfund.

Jeg har kun læst toppen af artiklen og jeg er alleredde ved at blive overvældet af ideer. :)


Jens Pedersen skrev denne kommentar:
19-06-2016 21:18:52

Hej. Har et noget sløret syn på det de øje pga en virus i øjet. Har fået en kunstig linse. Det hjalp kun ganske lidt. Er ikke helt klar over om et øjetræningsprogram vil kunne hjælpe mig og min blege synsnerven ??


Rima skrev denne kommentar:
13-12-2016 22:46:34

Hej

Jeg har en rift på årehinden som er meget tæt på den gule plet og har derfor mistet mit focus syn. Kan sådan noget trænes så jeg kan få et sammensyn igen ?

Mvh
Rima


jens pedersen skrev denne kommentar:
22-06-2017 09:41:26

Hej. Har med interesse læst din artikel. Er lidt nysgerig efter om en svækket/ødelagt synsnerve med deraf dårlig syn kan afhjælpes med programmet. Mvh Jens Pedersen


helle skrev denne kommentar:
16-01-2019 17:14:21

Kære Alun Biggart - det ville jo være fedt, hvis du, eller nogen med erfaring inden for en kunst som dette, svarede på nogle af kommentarerne, de er jo ikke overvældende mange...

Jeg gik som lille nærsynet barn i 50erne til øjenøvelser (inkl. den meget vigtige afslapning) hos en tysk øjenlæge i København, hvis navn jeg desværre har glemt. Han var ikke populær blandt de andre øjenlæger eller optikere i byen, så man holdt i det hele taget tæt med "eksperimentet", som dog varede mange år.

Det var også hos ham ideen, at man ikke - eller ikke for meget - skulle bruge brillerne. Det havde jo sine bagdele, men mit syn blev i den periode dobbelt så godt som før. Jeg er er sikker på, at der ikke blev svindlet. Mine forældre fulgte jo god med i processen. Jeg laver ofte nogle af hjemmeøvelserne, men jeg behøver desværre briller/kontaktlinser nogenlunde konstant, så der sker nu i min høje alder ingen mirakler!

Noget lidt andet, men dog nok beslægtet: Ved sygdom som voksen blev jeg i et enkelt tilfælde meget mere nærsynet og havde for såvidt brug for andre briller, men øjenlægen var fornuftig og rådede mig til at vente, og synet fandt tilbage til sin plads igen, som passede til brillerne og linserne.


Eugenio Drostby skrev denne kommentar:
02-08-2021 18:46:54

Hej Alun
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvornår der måtte komme et kursus i naturlig synsforbedring via Batesmetoden her i DK. Jeg bor i København, på Østerbro.
Med venlig hilsen
Eugenio
(nærsynet borger !)


Mark M skrev denne kommentar:
03-05-2023 17:26:17

Aldrig før har jeg læst så meget med så lidt intetsigende indhold. Sikke en gang sludder at fyre af på så mange linjer, blot for at svindle sig til penge på et intetsigende produkt.


Jette Jensen skrev denne kommentar:
03-07-2023 22:54:18

Hej Alun Biggart,
Jeg er meget interesseret i cd'erne med instruktioner til synstræning. Jeg kan se, at de er udsolgt. Kommer de igen?
Venlig hilsen
Jette Jensen


Kom med din kommentar

Mest læste i Helse

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley