Ny forskning: Parkinsons begynder muligvis i mave-tarm-systemet

Skrevet 01-10-2017 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Parkinsons sygdom forbindes for det meste med rystelser, stivhed og vanskeligheder ved at bevæge sig, forårsaget af neuroner dybt i hjernen, som bliver slået ihjel. Ny forskning, som netop er blevet offentliggjort, kommer muligvis med et gennembrud ikke blot for mennesker, der allerede lider af Parkinsons, men for os alle sammen. Balancen mellem sunde og usunde bakterier i tarmen kan være det manglende led for dit helbred fremover.

I årevis har forskere begrænset deres søgning efter en årsag til Parkinsons til hjernen, men voksende dokumentation peger på, at det måske har været en forkert tilgang.

Men nyd nu først denne fremragende video.

Parkinsons sygdom kan sandsynligvis stamme fra tarmen, før den spreder sig til hjernen, og dette kunne forklare nogle af de andre forekommende symptomer, som patienter med Parkinsons har, f.eks. forstoppelse og andre fordøjelsesproblemer, op til 10 år før, de begynder at opleve rystelser og andre symptomer på Parkinsons sygdom.

Der er også evidens for, at mennesker med Parkinsons sygdom har en anderledes sammensætning af tarmbakterier end raske mennesker.

I det nye forskningsmateriale, som netop er blevet offentliggjort i Cell, fandt forskningsteamet frem til dette ved at se på spredningen af giftige fibre lavet af en substans kendt som alpha-synuclein.

Alpha-synucleinet er lille og opløseligt i sunde nerver, men af en eller anden grund klumper disse Alpha-synuclein-molekyler sig sammen hos Parkinsons-patienter og danner fibre, der skader de nerver i hjernen, der danner dopamin.

Dopamin spiller en vigtig rolle for bevægelseskontrol og bevægelse, og desværre producerer mennesker med Parkinsons mindre og mindre af denne essentielle neurotransmitter.

Forskerne antager, at de usunde tarmbakterier hos mennesker med Parkinsons sygdom producerer alpha-synuclein. Over tid begynder alpah-synucleinet at vandre mod hjernen, hvor det skader nervecellerne.

Forskerteamet ønsker nu at analysere mikrobiomet hos mennesker med Parkinsons for at forsøge at indkredse, hvilke af disse mikrober, der synes at prædisponere mennesker for sygdommen.

Hvis de kunne identificere visse bakteriestammer, kunne de finde en metode til at screene for Parkinsons, før symptomerne opstår, og før der opstår skader på hjernen. Det kunne også hjælpe dem til at finde nye behandlingsmetoder for de mennesker, der allerede er begyndt at vise tegn på sygdommen.

Din anden hjerne

Det er allerede blevet fastslået, at dit mave-tarm-system opfører sig som din hjerne nummer to ved at give mange forskellige inputs til din hjerne. Disse input påvirker ikke bare dit humør og generelle velvære, men også dit immunforsvar og dit nervesystems funktion.

Dit mikrobiom (den samlede mængde af gode og mindre gode bakterier) er individuelt lige som dine fingeraftryk og er en afspejling af, hvem dine forældre var, hvor du har boet og arbejdet, hvem du har været intim med, hvad du spiser, din livsstil, og hvorvidt du er i kontakt med naturen (havearbejde f.eks.) og meget mere.

Bakterier er yderst konkurrencedygtige, og bakterielt protein dræber rivaliserende bakterier for at bevare overhånden.

Hvis usunde, patogene bakterier vinder for meget frem, bliver sygdom mere sandsynlig, hvorimod vi får større beskyttelse mod sygdom, hvis de gavnlige bakterier er i overtal.

Heldigvis kan du og alle andre selv skabe et sundt, indre miljø i form af et sundt mave-tarm-system.

Nøglen til et sundt miljø i tarmen bestemmes af din kost

Den nemmeste og hurtigste måde at forbedre tarmens sundhed på er via kosten. Gavnlige mikrober (venlige bakterier) trives på fødevarer, som er kendt for at gavne helbredet og vice versa.

Sukker er for eksempel den foretrukne føde for svampe (uvenlige bakterier)og afstedkommer svampeinfektioner og bihulebetændelse, hvorimod sunde fødevarer med store mængder probiotika som eksempelvis fermenterede grøntsager giver et gunstigt miljø for sundhedsfremmende bakterier, som hindrer de sygdomsfremkaldende bakterier i at tage over.

Hvordan spiser man så for at få et sundt mave-tarm-system?

1. trin: Følg kroppens naturlige måde at spise på, nemlig stenalderkost: rå grøntsager, kød, fisk, lidt frugt, nødder, æg og frø skyllet ned med rent vand

2. trin: Fjern alt sukker i din kost. Sukker og især højfruktose majssirup (anvendes f.eks. i cola, men også i økologisk tomatketchup), fremmer fortrinsvis væksten af patogene, sygdomsfremkaldende bakterier, svamp og gærinfektioner, så det er helt essentielt for tarmens funktion at holde strengt igen med raffineret, tilsat sukker!

3. trin: Ingen gluten = ingen brød osv. Brød er ikke en naturlig del af vores kost. Det samme gælder for mælk.

4. trin: Vælg fødevarer, som naturligt er rige på præbiotika (ufordøjelige fibre), for disse fødevarer kan de probiotiske bakterier godt lide at spise. Præbiotika findes i forskellige fødevarer som grønne bananer, hvidløg, løg, porrer etc.

5. trin: Vælg fødevarer, som har et højt indhold af probiotika (sunde bakterier). Tænk: fermenterede fødevarer som sauerkraut, kimchi (asiatisk surkål), yoghurt med levende bakteriekultur, pickles osv.

Min kone fortæller mig, at fermenterede fødevarer ikke er en del af den traditionelle danske kost. Du kan blive klogere på emnet ved at læse Sally Fallons fremragende bog, Nourishing Traditions!

6. trin: Drik masser af vand.

Konklusion

Hvis fremtidig forskning viser, at tarmen hos Parkinsons-patienter indeholder visse bakterier, der medvirker til sygdommen, eller at den mangler visse gavnlige bakterier, ville dette kunne hjælpe med til at forebygge sygdommen.

Derefter kunne den bedste behandlingsstrategi være at fokusere på tarmfloraen i stedet for hjernen ved at anvende visse probiotiske bakteriestammer og livsstilsændringer snarere end at udskrive medicin.

Under alle omstændigheder vil vi alle få et bedre helbred, hvis vi skaber et sundt, indre miljø.

Se også min tidligere artikel her om mikrobiomer, hvis du vil skabe masser af sunde og glade bakterier!

Yderligere information:

Gut Microbiota Regulate Motor Deficits and Neuroinflammation in a Model of Parkinson’s Disease

Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Kommentarer:

Reidun Fynø skrev denne kommentar:
07-02-2017 20:30:04

Det er en meget interessant artikel og film. For mig er der ikke tvivl om dets rigtighed.
Hvilket kosttilskud vil du anbefale til at styrke bakteriefloraen. Jeg har i perioder taget "Maxiflor". Det har fx holdt mig rask på rejser. Ville du anbefale det som dagligt tilskud på linie med Multivitaminer?
Venlig Hilsen Reidun

Lisa skrev denne kommentar:
07-02-2017 23:11:41

Hej, og lige en info til Reidun Fynøprøv at tjekke et tysk produkt ud. Det hedder "Lactobact Forte" og sælges f.eks. fra www.apo-rot.de. Jeg har prøvet først de anbefalede to kapsler (tag dem til natten) men det var for meget. En kapsel nu fungerer rigtig godt.Jeg har prøvet rigtig mange produkter, men de her slår alt og kan varmt anbefales. De har en noget anderledes bakteriesammensætning end dem, du selv nævner herunder (Maxiflor)Man kan se sammensætningen på flg. link https://www.hlh-biopharma.de. Pøj pøj med at de "små vigtige væsener" (tarmbakterierne):-)

Alun skrev denne kommentar:
08-02-2017 06:21:17

PurePharma SB3

Vis alle kommentarer

Lis Clausen skrev denne kommentar:
15-02-2017 10:24:05

Tak.spændende vi afprøver en uge med de ting du anbefaler, men maden er jo tit et lyspunkt, når du ikke kan så meget andet, så der ryger jo også meget sødt ned.

Lisbeth Wiggers-Ursin skrev denne kommentar:
20-02-2017 14:12:33

Som Parkinson-ramt er jeg overbevist om, at man her er inde på den helt rigtige vej til at løse gåden om Parkinsons.
Da jeg var ca. 42 år, fik jeg en kraftig salmonella infektion, der varede godt en måned. Jeg kan relatere alle mine symptomer på Parkinson tilbage til denne sygdomsperiode.
Tak for en artikel, som gør svært stof let forståeligt.

Britta schneider skrev denne kommentar:
13-09-2017 21:49:34

Den tibetanske hvidløgskur og parkinson. Tænker umiddelbart at det må være en god ide for min mand som har sygdommen i det tidlige stadie, men er lidt usikker på om det kan harmonere med hans medicinering. At tage denne kur. Har du nogen kommentarer til det? Vh britta

Elissabeth skrev denne kommentar:
05-10-2017 20:55:18

I Nordjyske Stiftstidende den 30 sep. 2017 var en artikel:
Afrikansk folk har massevis af sunde tarmbakterier.
Der er slående, at de er så sunde og raske, siger professor Oluf Borbye Pedersen far Novo Nordisk. Hadzaernes mangfoldige mikrobiota er et sundhedstegn, som, vi ved fra vores egen forskning, er forbundet med et bedre helbred helt generelt.
Hadzaerne spiser over 100 gram kostfibre om dagen, mens vi vesterlændige i gennemsnit kun får 15 gram.
Det de spiser er ikke sprøjtet og har ikke været i industrielle maskiner.
Noget at tænke over.

Alice skrev denne kommentar:
06-10-2017 16:34:18

Jeg får meget ondt i maven af rå grøntsager, maven er heller ikke så glad for kogte.
Vh
Alice

Anja skrev denne kommentar:
11-10-2017 09:01:29

Sød video!
Jeg kan ret godt lide, at læse dine mails.
Det giver rigtig god mening, at tarmen i ubalance giver livsstil sygdomme.
Her i Danmark føler jeg bare folk er selvvalgt blinde. De synes alternativ behandling er noget vås, men at købe en plastic pakke med mad i er naturligt! Hvorfor er vi blevet sådan dovne og ligeglad?

Dejligt, at vide der er andre der tør åbne øjnene. :)

Marianne Lavlund skrev denne kommentar:
11-10-2017 20:54:00

Jeg syntes at det er utroligt spændende det du fortæller, som du har forsket i !
Jeg har selv haft store problemer de nævnte fødevarer især i min barndom, når jeg var til fødselsdag og jeg fik Hvidt brød som boller og kage og sodavand kakaomælk fra Matilde.
Jeg blev deserteret syg nu undgår jeg disse ting, fordi jeg opdage et
Mønster.
Tak for din deling af dette skrift om parkinson og kost !

Joan fabricius skrev denne kommentar:
18-03-2019 08:50:09

Hej Alun
Sikke en spændende artikel. Jeg er fysioterapeut og har min egen klinik i Charlittenlund. Jegvhar gennem mit arbejdslivhaft flere patienter med neurologiske sygdomme. Jeg er derfor lidt nysgerrig efter om man mener at en forbedring af fordøjelsessystem kan have en helbredende effekt på sygdommen efter at den er blevet konstateret eller er det mere en forbyggende effekt?
Rigtig god dag til dig og tak :-)
Kh Joan

Monika Kuitse skrev denne kommentar:
18-01-2021 01:05:17

Jeg har Parkinson der småt begyndte i foråret 2008 og får nu 6 gange af madopar 250mg, sove hormoner 1 gang pr dag. Ønsker at følge de 6 trin.

Kom med din kommentar