0 Soja - myter og sandheder

Soja - myter og sandheder

Skrevet 02-10-2006 af Weston A Price Foundation - Print - Send til en ven -

Soja - myter og sandheder

Er du også gået over til at drikke sojamælk fordi det er sundt? Eller begyndt at tage et dagligt kosttilskud af koncentreret soja for at udskyde overgangsalderens gener? Eller spiser du måske sojabaserede erstatninger for kød? Her er i så fald lidt stof til eftertanke.


Myte: Soja har været brugt som fødevare i mange tusinde år.

Sandhed: Soja blev først indført som fødevare under det sidste Chou dynasti (1134-246 f.kr), men først efter at Kineserne lærte at fermentere sojabønner for at lave produkter som tempeh, natto og tamari.

Myte: Asiater indtager store mængder af sojaprodukter i kosten.

Sandhed: Gennemsnitligt indtag af soja i Japan og i Kina er 10 gram (omtrent 2 teskefulde per dag). Asiater indtager soja i små mængder som tilbehør, ikke som erstatning for animalske fødevarer.

Myte: Moderne sojaprodukter har samme sundhedsmæssige egenskaber som traditionelle fermenterede sojaprodukter.

Sandhed: De færreste moderne sojaprodukter er fermenterede. Fermentering nedbryder giftstoffer i sojabønnen. I stedet fremstilles de fleste moderne sojaprodukter på en måde, som denaturerer protein og øger forekomsten af kræftfremkaldende stoffer.

Myte: Sojaprodukter indeholder en komplet proteinsammensætning.

Sandhed: Som alle bælgfrugter lider sojabønner af mangel på svovlholdige aminosyrer methionin og cystin. Desuden ødelægger moderne fremstillingsmetoder den skrøbelige essentielle aminosyre lysin.

Myte: Fermenterede sojaprodukter kan tilføre vitamin B12 i vegetariske kostplaner.

Sandhed: Det stof i soja, som minder om vitamin B12 , kan ikke udnyttes af menneskets krop; faktisk øger sojaprodukter kroppens behøv for B12

Myte: Sojabaserede modermælkserstatninger er uskadelige for spædbørn.

Sandhed: Sojaprodukter indeholder trypsinhæmmere, som hæmmer fordøjelsen af protein og påvirker kirtelfunktioner. Hos forsøgsdyr har en kost med et højt indhold af trypsinhæmmere ført til hæmmet vækst og problemer med bugspytkirtlen.
Sojaprodukter øger kroppens behov for vitamin D, der er nødvendigt for stærke knogler og normal vækst.

Phytatsyre i sojaprodukter reducerer den biologiske tilgængelighed af jern og zink, som er en forudsætning for en sund udvikling af hjernen og nervesystemet.
Soja indeholder således ikke kolesterol, ligeledes nødvendigt for udvikling af hjerne og nervesystem.

Megadoser af phytoøstrogener i sojabaseret modermælkserstatning sættes i forbindelse med den stigende tendens til tidlig seksuel udvikling hos piger og forsinket eller forvrænget seksuel udvikling hos drenge.

Myte: Sojaprodukter kan forebygge knogleskørhed.

Sandhed: Sojaprodukter kan være årsag til mangel på Calcium og vitamin D, begge nødvendige for sunde knogler. Calcium fra kødsupper og vitamin D fra fisk og skaldyr, spæk og indmad forebygger knogleskørhed i Asiatiske lande - ikke sojabønner!

Myte: Moderne sojaprodukter beskytter mod mange typer kræft.

Sandhed: En rapport fra den britiske regering har konkluderet, at der foreligger minimale beviser på, at soja produkter beskytter mod brystkræft eller andre former for kræft. Fakta er, at sojaprodukter øger risikoen for kræft.

Myte: Soja beskytter mod hjertesygdomme.

Sandhed: Hos nogle mennesker vil et indtag af soja sænke kolesteroltallet, men der er ingen beviser for, at et lavt kolesteroltal sænker risikoen for hjertesygdomme.

Myte: Sojaøstrogener (isoflavoner) er godt for dit helbred.

Sandhed: Sojaisoflavoner er phyto-endokrine ballademagere. Ved indtag kan de forhindre ægløsning og stimulere vækst af kræftceller. Bare et indtag så lille som 30 gram (omtrent 4 spiseskefulde) soja om dagen kan undertrykke skjoldbruskkirtelfunktion med symptomer som sløvhed, forstoppelse, vægtøgning og træthed.

Myte: Sojaprodukter er uskadelige og gavnlige for kvinder i overgangsalderen.

Sandhed: Sojaprodukter kan stimulere væksten af østrogen-afhængige knuder og medføre problemer med skjoldbruskkirtelfunktionerne. Nedsat skjoldbruskkirtelfunktion er sat i forbindelse med vanskeligheder i overgangsalderen.

Myte: Phytoøstrogener i soja kan forbedre mentale færdigheder.

Sandhed: Seneste forskning viser, at kvinder med det højeste indhold af østrogen i blodet havde de laveste værdier for kognitiv funktion; indtag af tofu hos midaldrende japanske amerikanere er sat i forbindelse med udbrud af Alzheimers senere i livet.

Myte: Sojaisoflavoner og sojaproteinkoncentrat har GRAS (Generally Recognized as Safe) status.

Sandhed: Archer Daniels Midland (ADM) trak for nylig sin ansøgning til FDA om GRAS status for sojaisoflavoner efter protester fra det videnskabelige samfund. FDA har aldrig givet GRAS status til sojaproteinkoncentrat grundet betænkeligheder omkring indholdet af giftstoffer og kræftfremkaldende stoffer i moderne sojaprodukter.

Myte: Soja er godt for dit sexliv.

Sandhed: Utallige dyreforsøg har vist, at soja medfører sterilitet hos forsøgsdyr. Indtag af soja fremmer hårvækst hos midaldrende mænd, en indikation på lavere testosteronværdier. Japanske hustruer serverer tofu for deres mænd hvis de ønsker at reducere deres virilitet.

Myte: Sojabønner er gode for miljøet.

Sandhed: Størstedelen af de dyrkede sojabønner er genetisk manipulerede så producenterne kan bruge store mængder sprøjtegifte.

Myte: Sojabønner er gavnlige for udviklingslandende.

Sandhed: I tredje verdens lande erstatter sojabønner traditionelle afgrøder og overfører fremstillingsværdien fra lokalbefolkningen til multinationale firmaer.

Kilde: The Weston A. Price Foundation, www.westonaprice.org

Oversat af Jan Petersen

Få mere info om soja klik her 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

anonym skrev denne kommentar:
05-10-2010 11:41:22

synes det kunne være rart med nogle seriøse kildehenvisninger


Ester Harpøth skrev denne kommentar:
04-04-2011 22:14:14

I skriver under Myte: Moderne sojaprodukter beskytter mod mange typer kræft.
Fakta er, at sojaprodukter øger risikoen for kræft.
Jeg er meget interesseret i at vide hvordan de gør det. Hvor kan jeg få uddybende information om det ?


Inger Marie jensen skrev denne kommentar:
05-04-2011 09:11:58

Da jeg havde hørt, at soya kan være kræftfremkaldende, kan jeg ikke forstå at en "Kostguru"( ikke diætist) som Lene Hannson kan anbefale det så kraftigt uden at eksperterne bemærker det????
Vh. Inger Marie Jensen.


Vis alle kommentarer

Line skrev denne kommentar:
01-07-2011 21:32:38

Hallo? Der er beviser for, at et lavt kolesteroltal giver en mindre risiko for hjerte-kar sygdomme.


tina skrev denne kommentar:
16-07-2011 00:08:03

Det indslag du har noteret her er fup.... og hold dine usande meninger for dig selv.... det lyder til du ikke har særlig eget forstand på ernæring mm.


Anders Ryberg skrev denne kommentar:
14-02-2012 10:01:32

Det er den største omgang fis i en hornlygte jeg længe har læst! Og hvad med din kilde?: "They are happy because they eat butter!" ?????????????


anonym skrev denne kommentar:
01-09-2012 12:34:03

Det var dog en yderst kontroversiel artikel at skrive, og så har i endda kopieret det fra en anden hjemmeside i stedet for selv at underesøge det! Og at i/de er så frække at skrive 'Sandhed' bagefter som om at var efterbevist fakta.

SANDHEDEN er den at undersøgelser på mange af de nævnte punkter går imod hinanden. Fx er man stadigvæk i tvivl om hvorvidt soja øger chancen for kræft og under hvilke omstændigheder, da forskellige undersøgelser har givet forskellige resultater.

Rigtig mange sojabønner er genmodificerede og sprøjtede, men det er også fordi at de udgør føden til størstedelen af slagtedyr over hele verdenen. Jeg har endnu ikke købt et soja produkt som ikke var økologisk eller ikke-genmodificeret. Herunder kan nævnes Naturli's produkter, Provamel og Urtekram.

Jeg vil ikke sige at man udelukkende skal spise soja, eller for meget af det. Men sammenlignet med kød, eller hele dens industri, så er det et udemærket alternativ, især hvis producenten er miljø og sundheds ansvarlige, som de virker til at være her i Danmark.

For lige at komme tilbage til jeres kilde, så er den tydeligvis forudindtaget og partisk. De nævner at spise meget smør, fisk, lever, kød og jeg skal komme efter dig. Har i også tænkt jer at lave en artikel om myterne omkring kød i så fald? For i ville nok komme til at træde næsten alt research lavet på området inden for de seneste par år, over fødderne.

Denne artikel kan bestemt ikke anbefales.


Søren Bohn skrev denne kommentar:
21-01-2013 11:35:20

Gælder det også for edamame bønner ?
Har set utallige videnskabelige artikler om hvor sunde de er ?!


Birthe Suhr Hansen skrev denne kommentar:
03-02-2013 18:32:41

det vidste jeg ikke om soyabønner, min veninde drikker soyamælk. hun har en tendens til diabetes, hvis ikke hun passer på. hvordan er det i forhold til diabetes.


Eli Solowej skrev denne kommentar:
18-03-2013 14:15:03

Myte: Artikler på internettet forsøger at virke troværdig.
Sandhed: Det er de ikke.

Det er jo en amerikansk artikel oversat til dansk, det gør den ikke relevant for danskere og danmarks fødevare industri.


Torben skrev denne kommentar:
01-07-2013 19:08:10

Det er utrolig farligt at sætte sin lid til en artikel som denne...

Vær søde at checke ophavskilden som i dette tilfælde er Weston A Price Foundation.
En organisation oprindelig startet af tandlægen Weston Price som mente at han så at folk som spiste deres lokale friske mad havde sundere tænder end folk som spiste forarbejdet mad.

Vi taler om en mand som foretog en undersøgelse for 100 år siden... og en som måske ikke engang var decideret videnskabelig længere end det punkt at han noterede ned de får eksempler han tog udgangs punkt i.

Prøv at google Weston Price Foundation. De er en flok fødevare nazister som har kommet med nogle fuldstændige afsindige kost råd, blandt andet til gravide ifht. amning.

Jeg vil tage denne artikel med et KÆMPE KÆMPE gran salt, og istedet bruge tid på at undersøge hvem WAPF får deres finansiering fra. Lur mig om ikke der er nogle fødevare giganter som smider penge efter dem og hvis der er det.... så er budskabet mildest talt til at stille spørgsmåltegn til.

Faktum som er værd at følge:

Selvfølgelig skal man have protein, men der er ikke noget galt i at være vegetar!
Det vigtigste som vegatar er at du får din protein fra så mange forskellige kilder om muligt. Soya er bare een af kilderne. Mælk, ost, fisk, nødder, ris osv osv. Der er mange muligheder.

Og så er der den ældgamle regel som trumpfer alt:

For meget af alting er usundt. Det gælder også soya....

så varier din kost, men lade være med at give op eller gå på kompromis fordi en amerikansk såkaldt "non-profit" organisation siger det her.


inge schirmer skrev denne kommentar:
04-07-2013 19:00:12

hvad foreslår du at bruge i stedet for soja


Maj-Britt skrev denne kommentar:
07-10-2013 13:26:51

Kilde: en forening der er fortaler for bondegård der har køer. Hmmm mon de ikke altid vil syntes at soya alternativer til mælkeprodukter er djævlens værk?
Jeg kan ikke spise mælkeprodukter og er super glad for at jeg har alternativer i soya og ris. Ja, alt med måde. Som med så mange andre ting. Men sikke dog en gang pjank at skrive. Det gør det ret svært at stole på andet der bliver postet på denne side


Britta Frederiksen skrev denne kommentar:
23-10-2013 13:50:45

Radiodoktoren skriver også at, Soja er ikke godt med mindre, det er fermenteret. Radiodoktoren er ikke sponsoreret af nogen.


Bettina skrev denne kommentar:
21-12-2013 07:20:07

Det er slet ikk godt nok alun. I vildleder mere end i vejleder. I skriver intet om mængderne eller forsøgene. I har blot kopieret en tekst fra en side der har brugt sorteret kilder !?
Ved at bruge så få kilder kan man finde at alt er farligt og at alt giver kræft.. Det kan i gøre bedre. I minder om BT ved at lukke ringe forskning ud. Selvfølgelig kan det være skidt at æde tofu dag ud og dag ind. Men i kommer jo slet ikke ind på mængderne hvilket faktisk gør artiklen ubrugelig


dorthe skrev denne kommentar:
04-02-2014 10:45:42

kilden til denne artikel er tilsyneladende stor foretaler for mælke og kød industrien. Det gør artiklen meget Utroværdig!


Alex skrev denne kommentar:
09-02-2014 21:44:33

Hold da kæft hvor fyrer du meget lort af Alun!
Intet af det du skriver underbygges og du skriver i alle dine artikler, som om DU har patent på sandheden!
Hvis du virkelig var så klog var du vegetar og anbefalede ikke folk at spise kød. Du aner tilsyneladende heller intet om menneskets behov for protein, som er MEGET lavt.


Kasper skrev denne kommentar:
11-10-2014 19:43:16

Ja, det er ikke meget sandhed man kan få ud af dig mht. soja. Hvor for du dine penge fra?


Lizzi Buus skrev denne kommentar:
07-02-2015 10:26:43

Tusind tak, for gode og brugbare informationer om soja.
Men kunne du også fortælle noget om, "hvorfor begynder jeg at tude over ingenting, efter indtagelse af blot en lille smule soja. Jeg er lige konstateret gluten og laktose allergiker. Har brug for alternativer til soja, da jeg ikke magter alle disse hverdags tudeture, blot fordi jeg spiser noget jeg tilsyneladende ikke tåler så godt.

Jeg kan jo blot undgå soja, Ja, men det gælder om at hitte noget jeg kan tåle, uden at blive syg og tude, af at spise

Det kommer lidt udenfor rammerne, tænker jeg.
Men håber jeg får et svar. Tusinder af tak, for en rigtig god artikel

Med venlig hilsen
Lizzi


Birgit skrev denne kommentar:
08-02-2015 11:17:45

Er det ok at spise tempeh, natto og tamari?


Mads Sørensen skrev denne kommentar:
08-02-2015 17:01:20

Man kan ikke skrive en artikel uden at have kildehenvisninger. I har skrevet et link til et website der promoter kød, æg, mælk og generelt alt animalsk protein. Ingen forskning. Bare landbrugets egen holdning. Selvfølgelig synes de ikke soja er godt, de vil gerne sælge kød, mælk og æg, uanset de helbredsmæssige konsekvenser. Man skal ikke spise kød, æg og mælk, da det er hovedårsagen til kræft og andre livstilssygdomme vi har i vesten. Kilde: "The China Study" er bare et eksempel. Der findes et hav af anden forskning der viser præcis det samme. http://www.amazon.com/The-China-Study-Comprehensive-Implications/dp/1932100660


Susanne Holgaard Svendsen. skrev denne kommentar:
10-04-2015 11:54:23

Helt ærligt.
Denne artikel er med en helt igennem negativ vinkel.
1. Der skal, som ved alle andre fødeemner, skelnes mellem økologiske og konventionelle dyrkningsmetoder, da økologiske fødeemner, incl. Soya har en helt anden og bedre funktion i kroppen.
2. Der er lige så mange undersøgelser som underbygger det gode og næringsrige i Soya, som der måske er negative undersøgelser.
3. Gør nogle individuelle erfaringer selv, hvad nogle påstår kan ikke bruges til en skid, hvis de ikke selv mærker efter.
4. Jeg har levet af vegansk føde de seneste 8 år, med ganske få undtagelser, og har ikke været syg i de otte år, undtaget få gange hvor jeg ved uheld eller af begær / lyst har spist noget animalsk mad! Min vegetabilske mad er inclusive soyaprodukter, men alt med måde.
Denne artikel fortæller intet om at KØDSPISNING kan være vejen til cancer, gigt, kredsløbssygdomme,spiseforstyrrelser og sukkersyge, bare for at nævne nogle lidelser.

Spis individuelt, mærk efter i din EGEN krop, og vær åben for at også dyr lider under den grove udnyttelse af deres kroppe.
Vi kan læse fra nu af og til Vi dør, om alle mulige råd mod det ene og det andet. Tænk dig om, og udvikl dig som individ, i respekt for alle andre individers ret til at leve i sundhed og frihed, så kan du nok en dag skelne mellem hvad der er sundt for dig, og fravælge det du kan mærke ikke er godt.
MEDIKAMENTER ER MEGET FARLIGERE, OG DET ER OGSÅ I DYRENE, HVIS KØD MANGE SPISER, UDOVER i mange millioner af menneskers kroppe.


Lars Schmidt skrev denne kommentar:
29-04-2015 15:34:01

...og læs eventuelt (som kommentaren lidt længere oppe også påpeger) hvad Kræftens Bekæmpelse skriver om kød. Rådene peger stort set kun i retningen af at undgå det. Især forarbejdet rødt kød (gris, ko, and osv.).


Kate skrev denne kommentar:
30-05-2015 20:38:36

ved østrogen følsom kræft fraråder man sojaprodukter. Men når den ene sundhedsguru efter den anden bruger det i deres opskrifter, hvad gør man så? Hvad erstatter sojaprodukter?


Jens Jensen skrev denne kommentar:
08-06-2015 14:25:36

Hvad med andre bønner?
Hvilke egenskaber har det?


Birte Lambjerggaard skrev denne kommentar:
07-02-2016 07:28:16

Mange påstande her, hvorfor er der ingen referencer?
Links til forskning?


Marianne Lehner skrev denne kommentar:
21-02-2016 09:47:43

Hvordan med økologisk dyrket sojabønner, har de samme skadelige bivirkninger?


Cooper Bowie skrev denne kommentar:
07-07-2018 08:38:33

Hello,

Do you want to market your product or service to 42 million USA businesses and 26 millionutives with contact info, gender, credit score if available and more?

Advertise directly to USA businesses and decision makers

The ultimate marketing packaging for B2B, acquire these files once (with sortable categories and use unlimited
with frees for 1 year

http://www.mailbanger.com/usa-business-database-executive-edition


Kom med din kommentar

Mest læste i Helse

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley