Skrevet 07-04-2006 af Tine Munch Nielsen - Print - Send til en ven -
Ifølge New England Journal of Medicine har der været flere tilfælde af snyd med forskningsresultater inden for lægemiddelindustrien.
Skandalerne rækker fra sager som hemmeligholdelse af bivirkninger til forfalskning af data og resultater.
De to sager, der i sidste omgang fik bægeret til at løbe over, var dels sagen hvor der blev dækket over den øgede risiko for selvmord, der følger med brugen af antidepressive midler, dels en sag hvor der blev dækket over risikoen for hjerteproblemer i forbindelse med et godkendt gigtmiddel.
I kølvandet på disse sager fulgte dårlig medieopmærksomhed, og medicinalproducenterne lovede at spille med åbne kort for fremtiden... Lige indtil Procter & Gamble for nylig blev afsløret i endnu en skandaløs sag.
I et nyligt studie af osteoporosepræparatet Actonel satte producenten af præparatet, Procter & Gamble, den britiske knogleforsker Dr Aubrey Blunsohns navn på rapporten. Blunsohn havde hverken haft mulighed for at gennemgå rapporten, revidere den, eller forsikre sig om dens videnskabelige korrekthed.
Procter & Gamble havde fjernet hele 40 % af data fra forskningsrapporten, hvilket ifølge Blunsohn fuldstændig har forvansket resultaterne.
Procter & Gamble satte ikke blot Blunsohns navn på studiet, de nægtede ham også at læse den endelige version af rapporten før flere måneder efter, den var forelagt The American Society for Bone and Mineral Research.
Da Blunsohn gik til pressen med sin frustration, blev han afskediget fra Sheffield University.
Bør medicinalproducenter deltage i de studier, de betaler for?
Medicinske fagblade kæmper for tiden med spørgsmålet om, hvordan man kan/skal sikre sig, at det, der offentliggøres, er komplet og pålideligt.
Det er et vanskeligt spørgsmål, især eftersom godt og vel 70 % af alle lægemiddelstudier betales af medicinalfabrikanter. Desværre viser resultaterne af disse studier sig oftere og oftere at indeholde fejl eller at være manipuleret.
Så på trods af medicinalindustriens løfter er der stadig mange problemer. Og mens visse politikere og førende medicinske fagblade kræver en garanti fra forskerne om, at de har analyseret alle data og ikke gennemsnit eller en andens uddrag, fandt et nyligt studie, at der i 17 % af studierne opstår uenighed om datatilgængelighed.
I en undersøgelse af mere end 3000 forskeres objektivitet i virksomhedsfinancierede studier indrømmede 20,6 %, at det hænder, at de justerer på data eller resultater, eller at de ikke åbenlyst angiver interessekonflikter eller modsigende forskning.
Et skræmmende højt tal, især set i lyset af den åbenlyse sandsynlighed for, at de mest upålidelige forskere også er dem, der har undladt at svare.
Alun.dk om medicinskandalerne
Forskning bør baseres på fakta og på et bredt undersøgelsesmateriale, og bør være fri for interessekonflikter og for deltagelse af nogen, der ønsker at se resultaterne gå i en bestemt retning.
Man kan frygte, at medicinalproducenterne interesserer sig langt mere for at tjene penge end for patienternes helbred og at de dækker over bivirkninger af deres præparater.
Det er derfor, vi her på sitet så gerne vil hjælpe dig til at leve sundt og forebygge sygdomme ad naturlig vej (med sund kost, rigtig motion og positive tanker), i stedet for at tage medicin som måske nok hjælper på symptomerne, men som samtidig indebærer risiko for bivirkninger.
Kilder:
- New England Journal of Medicine http://content.nejm.org/
- www.mercola.com
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.