Workshops: James Nestor i København d. 6. – 7. oktober 2023 - Vejrtrækning for mere energi, bedre helbred og indre ro. Klik HER! 

Krav om flere sprøjtemidler i Danmark

Skrevet 11-05-2007 af Tine Munch Nielsen - Print - Send til en ven -

Krav om flere sprøjtemidler i Danmark

Danmark er det eneste land i Europa, hvor man stadig kan bruge det urensede grundvand som drikkevand. Det er muligt, fordi vi hidtil har kunnet holde de allerværste sprøjtegifte væk fra vore landbrugsarealer ved at forbyde dem på nationalt plan. Men den danske enegang mod visse former for særligt skadelige sprøjtemidler står for fald med et nyt EU-forslag.


I Danmark hentes 99 % af vores drikkevand direkte op fra undergrunden.Blandt andet derfor er det så vigtigt ikke at sprøjte gift på vore marker.

Men et nyt EU-forslag vil bane vejen for langt flere og langt farligere sprøjtegifte til det danske marked.

Forslaget fra EU-Kommissionen skal forenkle producenternes adgang til at få sprøjtemidler godkendt, så de ikke skal have dem godkendt i hvert enkelt medlemsland, men blot i en sydeuropæisk, en mellemeuropæisk og en nordeuropæisk zone.

Det betyder, at medlemslandende mister muligheden for selv at bestemme hvilke midler, de vil tillade.

Hidtil har vi kunnet bruge vores måde at skaffe drikkevand på som argument for, at et givent stof ikke måtte anvendes på dansk jord.

Med det nye forslag vil Danmark komme til at tilhøre enten den nordeuropæiske eller den mellemeuropæiske zone.

Går forslaget igennem, vil det enkelte land ikke længere have noget at skulle have sagt, og Danmark kan blive tvunget til at acceptere midler, der bl.a. kan skade vores grundvand, fordi de er godkendt i et andet land inden for zonen. Der bliver bl.a. tale om giftstoffer, som danske politikkere har brugt år på at få forbudt.

www.alun.dk om det flydende guld - vores drikkevand

Tilsyneladende skal vi i Danmark "leve op til" de dårligere miljøstandarder, i de andre medlemslande ved at forringe vores miljø!

Hvem har fundet på, at fordi de andre landes grundvand allerede er ødelagt af forurening, så må de bruge lige de giftstoffer, de vil?

Forurenet grundvand er åbenbart en ganske god grund til at tillade alle former for giftstoffer på landbrugsarealerne!

Du kan som almindelig forbruger gøre dit til at vise de danske politikkere, at du støtter op om dem.

Dels kan du sørge for at købe økologiske fødevarer.

Dels kan du undlade at købe vand på flaske (med mindre, du bor i en kommune, hvor man bruger overfladevand og renser det med klor) men i stedet drikke vandet fra hanen.

Ved at undgå købevand på flaske undlader du nemlig at støtte kildevandsproducenterne, der i takt med stigende salg får mere og mere indflydelse på den miljøpolitiske dagsorden.

Kilde: Berlingske Tidende 4. maj 2007

Få mere info om Vand klik her 

 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

Mest læste i Helse

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley