Workshops: Patrick McKeown i København d. 3. – 4. maj 2024 - Vejrtrækning for mere energi, bedre helbred, indre ro og forbedret mental præstation. Klik HER! 

Kosttilskud og sportsernæring- produkter Del 8: Færdigdrikke

Skrevet 22-03-2009 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Kosttilskud og sportsernæring- produkter Del 8: Færdigdrikke

Jeg håber, at du nu har indset, at du skal være meget forsigtig, før du køber eller indtager noget som helst sportsernæringsprodukt, hvis du interesserer dig for dit helbred.


Drikkeklare produkter er populære, fordi de er praktiske. Du kan bare smide en i din sportstaske, og så er du klar til træning. De er bekvemmelige på alle tidspunkter og alle steder.

Men desværre, selv om de er så lette at anvende, er disse produkter de mest usunde af alle sportsernæringsprodukter.

Hvorfor?

For at besvare dette spørgsmål, må vi kigge på ingredienserne:

Ingredienser i en typisk sportsdrik:
Vand, glykosesirup, syre (citronsyre), guarana, surhedsregulerende middel (natriumcitrat), aroma, koffein, antioxidant (ascorbinsyre), farvestof: E129
 

For at øge holdbarheden er producenten nødt til at pasteurisere drikken, og derfor er den helt bogstaveligt død.

Husk, at liv kræver liv.

Ydermere er produktet fyldt med sukker, som nok vil gøre dig fed!

Det indeholder en masse kemikalier. Her benytter producenterne et trick ved at kalde et kunstigt smagsstof for slet og ret aroma, selv om de burde skrive den lange liste af kemikalier, som ordet aroma dækker over.

Og så har de et unaturligt indhold af tilsat koffein, blandt andet fra guarana. Men hvis du er så træt, at du behøver så meget koffein for at komme igennem din træning, bør du slet ikke træne, da det vil skade mere, end det vil gavne. I stedet bør du kigge på din kost og sørge for at komme i seng til tiden. Så vil du ikke have brug for at ”dope” dig for at få energi til at træne.

Jeg var nysgerrig og besluttede mig for at eksperimentere, så jeg drak en halv flaske og begyndte snart at svede og følte mig meget syg. Vær forsigtig.

Ingredienser i en typisk færdiglavet proteindrik
Skummetmælk, mælkeprotein, valleprotein, sucrose, maltodextrin, fruktose, aroma, stabilisator (carrageenan), farve (carminer).

Igen er producenten nødt til at pasteurisere drikken for at øge holdbarheden. Så proteinindholdet er blevet pasteuriseret to gange! Første gang da mælken blev pasteuriseret, og de udvandt proteinet derfra, og anden gang da drikken blev fremstillet.
Så vi kan med 100 % sikkerhed konstatere, at proteindrikke ikke bare er et dødt produkt, men stendødt!

De er selvfølgelig også fyldt med sukker og kemikalier i form af kunstige farve- og smagsstoffer.

Skulle det være sundt? Ellers tak!

Og lad os lige til sidst kigge på det nye skud på stammen.

Ingredienser i en typisk, drikkeklar ”low carb”-proteindrik:
Skummetmælk, vand, mælkeprotein, valleprotein, aroma, sødemidler (natriumcyklamat, acesulfam K, saccharin), fortykningsmiddel (carregeenan), farve (carminer).
Denne nye “low carb”-type er det sidste nye påfund i fitnessindustrien, som er fremkommet, fordi folk er begyndt at blive bange for kulhydrater, som de har indset, gør dem overvægtige!

Men hvor er den sunde fornuft i dette?

Jo, ganske rigtigt er der færre kulhydrater, men:

Hovedingredienserne er stadig blevet pasteuriseret TO GANGE, det indeholder stadig en bunke kemikalier i form af kunstige farve- og smagsstoffer, OG i dette produkt har de ydermere udskiftet sukkeret i produktet med ikke bare et men hele tre forskellige kunstige sødestoffer.

Personligt spiser jeg ikke ret meget sukker, men jeg foretrækker altid sukker frem for de farlige, kunstige sødestoffer.

Det er helt hjernedødt!

Jeg håber, at du nu er begyndt at indse, at der er store helbredsrisici forbundet med at anvende denne type produkter!

Hvis du stadig er skeptisk over for mine påstande, så tænk lige på dette: Hvor i naturen ser du neonblå eller selvlysende, grønne fødevarer? Grønne, blå, gule, røde osv. De lyser op selv i mørke og minder mere om et atomvåben end et helseprodukt.

Bare forestil dig, hvad alle disse kemikalier gør ved din krop!

Før vi går videre til næste produkt, vil jeg fortælle dig en lille hemmelighed, som producenterne ikke ønsker, at du skal kende til!

De fleste sportsernæringsprodukter gør dig fed!
Jeg ved godt, at dette er en provokerende overskrift, og nogle af jer undrer jer nok over, hvordan disse produkter, som sælges som mirakelmidler, der skulle øge dine sportspræstationer, faktisk gør folk fede.

Der er to måder, hvorpå produkterne gør dig fed:

1. Det høje indhold af sukker.
Hvis du kigger på ingredienserne i mange sportsernæringsprodukter, vil du se, at mange af dem er rene sukkerbomber. Problemet her er, at hvis du ikke forbrænder dette sukker som energi, når du træner, så ender det med at sidde på din krop som flere, grimme fedtceller.

Og som tidligere nævnt, så har du ikke brug for ekstra kulhydrater, medmindre du træner hårdt to gange om dagen, løber maraton, cykler lange distancer eller deltager i triatlon. Ellers vil disse kulhydrater bare blive lagret som fedt.

Husk også på, at vores gennemsnitsindtag af sukker i kosten er steget fra 0,5 kg til over 70 kg på bare 100 år. Du får garanteret nok sukker alene i din almindelige kost! Der er absolut ingen som helst grund til at tilføje mere ved at købe dyre energidrikke og proteinpulverprodukter.

De fleste mennesker motionerer i dag for at tabe sig, ikke for at tage på. Så hold dig væk fra energidrikke, medmindre du deltager i en sportsgren, hvor du virkelig har behov for dem.

2. De mange kemikalier i sportsernæringsprodukter får kroppen til at producere flere fedtceller.
Præcis som med sukker så indtog vi for 100 år siden slet ingen kemikalier. Tiderne har vel nok forandret sig. Man regner med, at vi nu indtager mere end 10 kg skadelige kemikalier om året. Vi får dem ind gennem maden, vi kommer dem på vores hud, og vi indånder dem fra forurenet luft.

OG som du kan se af ingredienserne i dine sportsernæringsprodukter, får du desværre et hav af kemikalier også ad denne vej 

Mine damer og herrer, dette er grunden til, at du kan blive fed af at spise proteinbarer, drikke energidrikke osv. Men hvorfor egentlig?

Fordi det sikreste sted i kroppen at opbevare giftstoffer er i fedtcellerne.

Så hvis du indtager for mange kemikalier, vil din krop reagere ved at producere flere fedtceller, som kan opbevare de kemikalier, den ikke kan komme af med. Kort og godt bliver man federe, når man spiser de kemikalier, som er en del af de forarbejdede fødevarer og de sportsernæringstilskud, mange mennesker spiser i dag.

Slet ikke godt!

Men du bliver ikke bare overvægtig. Det påvirker også din hud, for huden er kroppens største afgiftningsorgan. Så når du kigger dig i spejlet, og du synes, at din hud godt kunne se pænere ud, bør du grundigt gennemgå, hvad du putter i munden og på din hud, og husk også at drikke ekstra vand for at skylle disse usunde kemikalier ud af din krop.

Derudover vil nogle mennesker opleve en anden negativ konsekvens af disse kemikalier, nemlig væskeansamlinger, som skyldes, at kroppen prøver at bekæmpe forurening ved fortynding. Dette er grunden til, at nogle menneskers hud ser ud, som om den er blevet pumpet med vand og derfor ligner en vandballon.

Det ser ikke så kønt ud, men det er nemt at komme af med, hvis bare man fjerner alle de fødevarer, som indeholder de farlige kemikalier, og dette gælder også sportsernæringsprodukterne!

Når alt kommer til alt, handler det om at læse varedeklarationen, og hvis der er noget, der ser mistænksomt ud, så er det nok også tilfældet!

Nu da vi har kigget på risikoen for, at sportsernæringsprodukter gør dig fed, synes jeg, vi skal kigge på nogle af de produkter, som lover dig en skikkelse som en supermodel på bare nogle få uger!

Klik her for at læse Kosttilskud og sportsernæringprodukter del 9   


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

Mest læste i Helse

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley