0 Chlorella og spirulina

Kosttilskud og sportsernæring- produkter Del 13: Andre

Skrevet 18-03-2009 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Kosttilskud og sportsernæring- produkter Del 13: Andre

Chlorella og spirulina kan være gode tilskud til en sund kost, men igen må du kigge dig omkring, før du køber et bestemt mærke! Læs mere om Chlorella og spirulina her


Chlorella og spirulina
Til trods for menneskets bedste intentioner lever vi stadig i en giftig verden, og desværre er vi omgivet af alle mulige forskellige giftstoffer, hvoraf nogle er værre end andre.

Tænderne er et af de steder, hvor mange mennesker har giftige materialer pga. kviksølvfyldninger.

Her kan chlorella og spirulina have en mulig effekt.

Chlorella fungerer ved at binde giftstoffer og hjælpe til med at få dem ud af din krop. Det indeholder også en stor mængde sunde næringsstoffer og kan også forbedre din fordøjelse.

Hvis du har behov for at blive afgiftet, kan det være en god idé at købe et chlorellaprodukt af god kvalitet.

Spirulina indeholder over 60 % protein og mange næringsstoffer. I nogle kulturer betragtes det som et mirakelmiddel.

Chlorella og spirulina kan være gode tilskud til en sund kost, men igen må du kigge dig omkring, før du køber et bestemt mærke!

Coenzym Q10
Coenzym Q10 kaldes også Ubiquinon. Ubiquinon er latin og angiver, at stoffet forekommer overalt i naturen.
Q10 er et hjælpestof, eller coenzym, som indgår i cellernes energifabrikker, de såkaldte mitokondrier, og er derfor vigtigt for en normal energiproduktion i kroppen. Mennesker kan selv danne Q10, men får det meste tilført med kosten.

Kød og fisk indeholder Q10. Med alderen kan din krop få problemer med at producere nok Q10. Derfor kan det gavne mennesker over 40 år at tage et tilskud.

Vær dog helt sikker på, at du vælger et Q10-produkt af god kvalitet. Tjek efter på Internettet, eller forhør dig hos forhandleren, før du køber et Q10-produkt, og sørg for, at du vælger ubiquinol-formen. Derefter skal du selv tjekke produktet ved at åbne en kapsel og tjekke indholdets farve.

Hvis indholdet er hvidt, er det intakt, men hvis det er orange, en stærk orange farve, så er produktet harsk og ødelagt.

Ginseng
Gennem århundreder blev ginseng i det gamle Kina anbefalet som medicin for luftvejssygdomme, og det hjalp også aldrende bedstemødre med at holde varmen om vinteren.

Tilhængere hævder, at ginseng er energigivende, øger sportspræstationer, kan løse potensproblemer og forhale aldringsprocessen.

Ginseng er en urtemedicin, som laves på udtræk af ginsengplantens rødder. Det anvendes til mange forskellige formål, men bruges oftest til at styrke immunforsvaret, til at forbedre hjernefunktionen og generelt for at styrke helbredet. Det har muligvis også en blodfortyndende effekt og sænker muligvis også blodsukkerniveauet. De mest almindelige rapporterede bivirkninger ved ginseng er hovedpine, søvnløshed og mavegener.

Personligt mener jeg, at der er for lidt dokumentation for ginsengs virkninger, men som med alt andet, så gælder det om at undersøge markedet og finde et kvalitetsprodukt og se, om det virker. Hvis det har en effekt, er det godt, og hvis ikke, så spar dine penge.

Andre sportsernæringsprodukter og kosttilskud
Hvis du går ind i Matas og kigger på alle de produkter, de tilbyder, bliver du sikkert overvældet af det store udvalg, du ser. Det, jeg har gjort i denne e-bog, er at tage de bedst sælgende produkter og kigge på, hvordan de virker, og om de nu også er sunde.

Hvis du ønsker mere information om et produkt, som ikke er nævnt her, så husk at undersøge produktet nærmere for at se: A. Om det virker og B. Nærlæs varedeklarationen for at undersøge, om det indeholder stoffer, du hellere vil være foruden. 

Klik her for at læse Kosttilskud og sportsernæringprodukter konklusion   


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

Mest læste i Helse

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley