Send til en ven

Fandt du dette spændende? Måske gør en af dine venner også?

Kom med din kommentar

Kommentarer:

Jane skrev denne kommentar:
19-06-2010 23:16:37

Der er faktisk også skadelige ting i visse af Green Peoples produkter, fx Phenoxyethanol og sodium benzoate.

Jane skrev denne kommentar:
19-06-2010 23:52:04

Der er faktisk også skadelige ting i visse af Green Peoples produkter, fx Phenoxyethanol og sodium benzoate.

Iben skrev denne kommentar:
21-06-2010 12:03:35

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af DHA i selvbrunende produkter der sprayes på i kabiner

5 Sundhedsmæssig vurdering

5.1 Toksikologisk profil af dihydroxyacetone (dha) (cas-nr. 96-26-4)
5.2 Kort sundhedsmæssig vurdering af ethoxydiglycol (cas-nr. 111-90-0)
5.3 Kort sundhedsmæssig vurdering af phenoxyethanol (cas-nr.122-99-6)
5.4 Kort sundhedsmæssig vurdering af glycerin (cas-nr. 56-81-5)
5.5 Kort sundhedsmæssig vurdering af polysorbater, sorbitan estre
5.6 Kort sundhedsmæssig vurdering af erythrulose (cas-nr. 40031-31-0)
5.7 Kort sundhedsmæssig vurdering af parabener (methylparaben cas-nr. 99-76-3, ethylparaben, cas-nr. 120-47-8 og propylparaben cas-nr. 94-13-3)
5.8 Kort sundhedsmæssig vurdering af pca (cas-nr. 98-79-3 og 149-87-1) og natrium pca (cas-nr.28874-51-3 og 54571-67-4)
Den sundhedsmæssige vurdering er fokuseret på dihydroxyacetone (DHA) som aktiv ingrediens i selvbrunende midler. De øvrige ingredienser i selvbruner­produkter varierer fra producent til producent. Dog går enkelte ingredienser igen i mange produkter som fx ethoxydiglykol, phenoxyethanol, glycerin, poly­sorbater/sorbitan estre, parabener og PCA/Natrium PCA. I det følgende præsenteres korte sundhedsmæssige profiler af disse. Der foreligger kun begrænsede data for flere af stofferne/stofgrupperne.

Møder og anden kommunikation med repræsentanter fra nogle af de store producenter af kabiner og produkter viste, at ingen af dem havde dokumentation for, at DHA ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko ved eksponering af øjne og slimhinder eller ved indånding. En amerikansk producent Magic Tan har gennemført undersøgelser af effekten af selvbrunerprodukter ved eksponering via indånding, øjne og slimhinder, men ønskede ikke at give oplysninger om resultaterne efter anmodning herom (5).

5.1 Toksikologisk profil af dihydroxyacetone (dha) (cas-nr. 96-26-4)

Forekomst og anvendelse

DHA er en molekyle med tre kulstofatomer og er den mest anvendte aktive ingrediens i selvbrunende præparater. DHA blev først brugt i forbindelse med behandling af diabetikere, hvor tolerancen for DHA hos nogle patienter var bedre end overfor glukose. I 1957 blev DHA's hudfarvende egenskaber opdaget på et børnehospital. DHA blev administreret oralt til behandling af "childhood glycogen storage disease". Lægen bemærkede, at børn, der spyttede noget af DHA præparatet op, udviklede brune mærker der, hvor DHA ramte huden. Den første videnskabelige artikel om DHA blev publiceret i 1960. DHA's fysisk-kemiske og brunende egenskaber samt hudens reaktion på DHA har været udforsket siden (1).

Dihydroxyacetones hudfarvende egenskaber fremkommer ved en reaktion med de aminosyrer og aminogrupper, der forefindes i hudens øverste lag (stratum corneum) under dannelse af højmolekylære pigmenter (melanoinider). Dette foregår i en Maillard-lignende reaktion, hvor pyruvat og andre hydroxycarbonyl forbindelser dannes ud fra dihydroxyacetone.



De efterfølgende reaktionstrin er endnu ikke fuldstændigt klarlagt, da de til syne ladende er meget komplicerede. Man ved dog bl.a., at keto- eller aldoforbindelsen reagerer med en amin (hudens aminosyrer) under dannelse af en ketoimin eller en aldoimin. Endvidere ved man, at de resulterende forbindelser er cykliske og lineære polymerer, der har gul-brune farver og formodes at forløbe i henhold til følgende beskrivelse:



DHA farver ikke andre overflader end stratum corneum, dvs. ikke slimhinder. Der opnås derimod kraftigere farvning af hudområder, hvor stratum corneum er fortykket som fx på håndflader, fodsåler, knæ og ankler (6).

Identifikation

Kemisk navn 2-propanon, 1,3-dihydroxy-
Synonymer Dihydroxyacetone (DHA)
CAS-Nr. 96-26-4
EINECS Nr. 202-494-5
Molekyl formel C3H6O3
Molekyl struktur
Lovgivning:
Klassificering iflg. listen over farlige stoffer
(Bek. nr. 439 af 3. juni 2002)
Kosmetikbekendtgørelsen
(Bek. nr. 422 af 4. maj 2006)

Ikke klassificeret

Ikke begrænset

Fysisk-kemiske egenskaber (7,8)

Fysisk tilstandsform Krystallinsk pulver
Molvægt (g/mol) 90,08
Smeltepunkt, °C 90 °C (68-71 °C, (9)
Damptryk 0,021 mmHg (25 °C)
Henry´s lov konstant 1,21×10-3 atm m³/mol (25 °C)
Vandopløselighed (mg/L) 5,03×105 mg/L (25 °C)

Det er vist, at ren dihydroxyacetone optræder som en blanding af monomerer og dimerer, hvor dimerer dominerer. Ophedning eller smeltning omdanner dihydroxyacetone til monomer form. Monomerdannelse sker også i løbet af 30 minutter i en vandig opløsning. Det er kun monomeren, der er aktiv i relation til farvning af hud (4).

I vandig opløsning kan dihydroxyacetone monomeren gradvist automeriseres til glyceraldehyd. Da ligevægten forskydes mod glyceraldehyd ved højere pH, er ligevægten afhængig af pH i opløsningen.



Under alkaliske forhold, med udgangspunkt i glyceraldehyd, sker forskellige isomerisations- og kondensationsreaktioner som leder til dannelse af brunfarvede oligomerer (4).

Stabiliteten af DHA afhænger af koncentrationen af DHA, pH og tilstedeværelsen af biprodukter. pH-værdien i DHA-opløsninger falder over tid til ca. pH 3 på grund af dannelse af organiske syrer. DHA er i sig selv svagt sur. Glyceraldehyd er en isomer af DHA (4).

DHA-phosphat er et naturligt stof i menneskekroppen og indgår i Krebs cyklus (citronsyrecyklus) (4). pH for stratum corneum er 4,2- 5,6 og for epidermis 7,3-7,4. (10)

Akut toksicitet

Tabel 5.1. Sammenfatning af toksikologiske data.

Toksikologiske data (dyr)
LD50, (mg/kg lgv), intraperitoneal, rotte
(United States Patent Document. Vol. #4049795) 8750
LD50, (mg/kg lgv), intraperitoneal, kanin
(United States Patent Document. Vol. #4049795) 8000
LD50, (mg/kg lgv), oral, rotte (8) >16000
LD50, (mg/kg lgv), intraperitoneal, rotte (8) 6400

Ved en hud- og slimhindetest på kanin eksponeret for dihydroxyacetone fremkom ingen irritation (4,11).

Goldman har i en undersøgelse fra 1960érne vist, at indtagelse af 18 g dihydroxyacetone 3 gange pr. dag over 2-3 uger ikke fremkaldte skadelig effekt på voksne mennesker (12). Der er ikke foretaget nyere undersøgelser af denne art.

Indtagelse af DHA har vist sig at nedsætte mængden af kropsfedt hos rotter (13). DHA anvendes som kosttilskud sammen med pyruvat som præstationsfremmende midler (14,15,16)

Ifølge et nyere studie af Kurz (4) fra 1994 reagerer dihydroxyacetone med hudens stratum corneum men penetrerer ikke huden (4). Dette er i modstrid med, at Goldman et al. i et ældre studie fra 1962 kunne påvise DHA i blodet kort tid efter hudapplikation af DHA (17).

Længerevarende, gentagen påvirkning

Der er modstridende oplysninger om DHA's sundhedsmæssige virkninger. Ældre undersøgelser af Akin et al. og Goldman et al. viser, at DHA ikke har vist toksisk eller carcinogen effekt. I Akins undersøgelse blev 0,1 ml af vandige 5 % og 40 %-ige opløsninger af 97 %-ig DHA jævnt appliceret på barberet Swiss-Webster mus en gang ugentligt. Musene allokeredes i tre grupper, hver med 50 hanner og 50 hunner. Behandlingen forløb i 80 uger. Ingen signifikant carcinogen effekt kunne påvises i nogen af grupperne. Goldman henviser til erfaring med DHAs lave toksicitet uden at give nærmere oplysninger om eksponeringsvej og koncentra tioner af DHA (18,19). Ifølge Draelos et al. har DHA lav toksicitet, både med hensyn til indtagelse og hudapplikation med kun få rapporterede tilfælde af allergisk kontakt dermatitis. Den lave toksiske effekt dokumenteres ikke yderligere i artiklen (20). Andre in vitro undersøgelser viser, at DHA er mistænkt for at kunne forårsage DNA-skader (21,22,23). DHA inducerede et signifikant øget antal type-3 foci i 3T3 fibroblaster, hvilket indikerer in vitro neoplastisk celletransformation (24). DHA er fundet i blodet kort tid efter hudapplikation (17). Ifølge Petersen et. al. (23) er der derfor en mulighed for, at DHA kan trænge ned gennem stratum corneum og påvirke DNA og proteiner i andre celler i kroppen.

På baggrund af et in vitro studie, hvor DHA har vist genotoksiske og mutagene egenskaber, er stoffet mistænkt for at have disse egenskaber. Egenskaberne er ikke eftervist i andre testsystemer. På denne baggrund rejses der tvivl om brugen af DHA til hudbehandling over længere tid (23).

Den tilgængelige information om DHA's genotoksicitet kan virke modstridende, idet DHA har vist genotoksiske egenskaber in vitro, men også er en intermediær i kulhydrat stofskiftet hos højerestående planter og dyr, og dermed naturligt forekommende i kroppen (7).

Lokal irritation

Ved hyppig brug af selvbrunerprodukter indeholdende DHA kan der lettere opstå irritation af huden (20).

Laboratorietest af et selvbruningsprodukt viste ingen irritation af hud, men moderat irritation af øjne. Der foreligger dog ingen bevis på, at irritationen skyldes indholdet af DHA (25).

Allergi

Patienter er blevet testet for allergi overfor DHA ved lappetest, med negativt resultat. Forfatteren har en hypotese om, at tidligere beskrevne tilfælde af allergi kan skyldes eksponering for andre stoffer samtidig med DHA (26,27).

Morren el al. rapporterer om to tilfælde af allergi overfor dihydroxyacetone som følge af brug af selvbrunende midler på huden (28). US FDA nævner, at det er muligt at andre ingredienser, der er fundet i selvbrunende produkter som fx olier eller ekstrakter af Juglans regia (valnød) kan forårsage utilpashed hos nøddeallergikere ved brug (29).

5.1.1.1 Kritisk effekt

Den kritiske effekt af DHA vurderes at være øjenirritation. Allergi er sjældent forekommende. DHA mistænkes på baggrund af et in vitro studie som et genotoksisk stof med mutagene egenskaber.

Der er ikke fundet data for indånding af DHA. Det amerikanske Magic Tan (5) har gennemført undersøgelser af effekter ved eksponering for selvbrunende midler via indånding, øjne og slimhinder, men ønsker ikke at udlevere resultaterne.

Det foreligger ingen data på NOAEL, LOAEL, NOEL eller LOEL i litteraturen.

US FDA´s holdning til DHA

DHA er en fødevareingrediens, og er godkendt til indtagelse af US Food and Drug Administration (FDA). Faktisk er helseindustrien den største bruger af DHA i verden. Da DHA er en "Pyruvite" eller "fat burner", bliver den brugt i mange vægttabsprodukter.

DHA er af FDA også godkendt til brug i cremer og lotion. FDA vurderer, at DHA ingen kendte skadelige effekter har på kroppen, når den påføres huden, og at DHA er eneste selvbruner godkendt til brug i selvbrunerprodukter. Godkendelsen af DHA som selvbruner til anvendelse i kosmetik er begrænset til udvortes brug. I henhold til FDA er udvortes brug defineret som ”kun påført den ydre dele af kroppen og ikke på læber eller nogen kropsoverflade med slimhinder”. Endvidere må intet farveadditiv anvendes i kosmetik beregnet til brug i området omkring øjnene, medmindre dette har en særlig tilladelse hertil (30).

Ifølge FDA's seneste monografi om solbeskyttelsesmidler skal selvbrunerprodukter være påført en advarsel om at de ikke beskytter mod UV-stråling eller solskoldning (1).

FDA's anbefalinger:

DHA bør ikke indåndes, da det i sjældne tilfælde kan skabe en allergisk reaktion hos allergikere, og man aldrig har undersøgt sukkerstoffets langsigtede virkning ved gentagen indånding.
Øjnene skal holdes lukket af ovenfor nævnte årsager.
Det kan være en god idé at beskytte læberne med en læbepomade og næsen med et næsefilter inden behandlingen.
Munden bør holdes lukket under behandlingen.
5.2 Kort sundhedsmæssig vurdering af ethoxydiglycol (cas-nr. 111-90-0)

Ethoxydiglycol står på INCI-listen og er ikke begrænset i forhold til anvendelsen i kosmetiske produkter iht. Kosmetikbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 422 af 4. maj 2006).

Ethoxydiglycol har generelt lav toksicitet. Dette gælder både ved injektion, inhalation samt ved akut og subkronisk hudtoksicitetstest (31).

Ethoxydiglycol fremkalder minimal til mild hudirritation i huden på kaniner og mild til alvorlig ocular irritation (øjenirritation) (31,32).

Ethoxydiglycol fremkalder ikke allergisk reaktion ved hudkontakt (31).

Det vurderes at være forbundet med lav risiko at bruge ethoxydiglycol som ingrediens i kosmetik ved nugældende praksis for anvendelse og koncentration (31).

5.3 Kort sundhedsmæssig vurdering af phenoxyethanol (cas-nr.122-99-6)

Phenoxyethanol står på INCI-listen og er en aromatisk ether, der er tilladt til anvendelse som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter i koncentrationer op til 1 %. I henhold til Cosmetic Ingredient Review Expert Panel har phenoxyethanol lav toksicitet i rotter ved indtagelse eller hudapplikation. Det fremgår ikke, hvilke koncentrationer der er testet. Derimod har en subkronisk test med phenoxyethanol vist nedsat kropsvægt på rotter i et 90-dages studie (33).

Der kunne ikke påvises skadelige effekter på rotter udsat for en engangsekspo nering for mættede dampe af phenoxyethanol (mættede ved 100 grad.C og derefter afkølet til stuetemperatur) i en periode på 7 timer (Hazardous Substance Databank, HSDB, Phenoxyethanol).

Koncentreret phenoxyethanol virkede stærkt irriterende på øjne. Denne irritation forsvandt ved koncentrationer < 2,2 %. Eksponering for phenoxyethanol i en koncentration på 2 % virkede let irriterende på hud ved test på kanin. Samme test på marsvin fremkaldte ingen irritation eller allergi. Der blev ikke fundet tegn på teratogenicitet, embryotoksicitet eller fætotoksicitet ved doser, der var toksiske for moderdyret i forbindelse med test på mus, hvor phenoxyethanol blev appliceret på huden. Phenoxyethanol var ikke mutagent i Ames' test, med eller uden metabolisk aktivering eller i ved micronucleus test (mus). I kliniske studier fremkaldte phenoxyethanol ingen primær irritation eller allergi. Phenoxyethanol udviste ikke fototoksicitet i kliniske studier (33).

Kom med din kommentar