Workshops: Patrick McKeown i København d. 3. – 4. maj 2024 - Vejrtrækning for mere energi, bedre helbred, indre ro og forbedret mental præstation. Klik HER! 

Fejlagtig teori om kolesterol udrydder menneskeracen

Skrevet 08-12-2006 af Sally Fallon - Print - Send til en ven -

Fejlagtig teori om kolesterol udrydder menneskeracen

PLANETEN JORDEN, 9. april, 2057
En fejlagtig teori om kolesterol og oprindelse og årsag til hjertesygdomme, introduceret på planeten Jorden for 100 år siden, har ifølge en Pleiadeansk delegationsrapport ført til menneskeracens udryddelse.


PRESSEMEDDELELSE – TIL OMGÅENDE OFFENTLIGGØRELSE!

Den fejlagtige teori afstedkom et valg af fødevarer, som viste sig dødeligt gennem flere generationer.

"Vi er overraskede over, hvor hurtigt det gik" udtaler kommissionens formand, ”- og over teoriens sejlivethed: Selv da ufrugtbarhed og tidlig død blev udbredt, satte menneskene ikke spørgsmålstegn ved gyldigheden af kolesterolteoriens antagelser."

Delegationen, som besøger Planeten Jorden en gang hver halvtredsindstyvende år på opdagelsesmission, anslår antallet af jordboere til at være faldet med 99 procent.

Kun små isolerede befolkningsgrupper og efterkommere af forarmede mælkebønder, for fattige til at købe fødevarer i supermarkeder, har overlevet.

Tilhængerne af kolesterolteorien insisterede på, at animalsk fedt og kolesterol var årsagen til hjertesygdomme.

Vegetabilske fedtstoffer erstattede gradvist animalsk fedt i menneskets kost da Jordboerne forsøgte at sænke deres kolesteroltal til under de niveauer, som er nødvendige for at danne de hormoner, der er en betingelse for reproduktion.

Indførslen af fødevareimitationer med et højt indhold af plantebaserede østrogener og plantesteroler tilsat dagligdags fødevarer forstærkede antifertilitetseffekten.

Menneskene blev også opmuntret til at tage medicin for at sænke kolesteroltallet. Disse stoffers bivirkninger, som eksempelvis kræft, medvirkede også til faldet i befolkningstallet.

Forekomsten af hjertesygdomme steg på trods af den stivnakkede klæben til den kolesterolsænkende dagsorden. Lave kolesterolværdier medvirkede også til en stigning i antallet af dødsfald som følge af selvmord og vold.Desuden medførte det vækstproblemer hos børn og et stigende antal nåede aldrig at blive kønsmodne.

Undersøgelseskommissionen ser mangel på beskyttende næringsstoffer fra animalsk fedt som en årsag til forværringen af disse tilstande.

Ironisk er det, ifølge kommissionen, at et lille antal videnskabsfolk advarede mod effekten af en kost baseret på vegetabilske fedtstoffer. Disse blev enten ignoreret eller anklaget og forfulgt. Med tiden faldt de mentale færdigheder og et stort antal børn oplevede indlæringsvanskeligheder og hyperaktivitet. Alzheimers og senilitet steg blandt de ældre.

Menneskene kunne ikke længere forstå de nedarvede kosttraditioner eller de offentliggjorte studier om animalske fedtstoffers rolle i menneskelig ernæring.

Den egentlige fjende er ifølge rapporten frygt. "Menneskene lærte at frygte de selv samme fødevarer, som havde gjort deres udvikling mulig," udtaler et medlem af kommissionen.

"De var godtroende og autoritetstro og stolede på annoncerne og de store ord fra dem, som tjente fedt på salget af vegetabilske olier og kolesterolsænkende medicin."

Selv hvis jordboerne overvinder deres frygt og vender tilbage til traditionelle fødevarer vil det, ifølge kommissionen, "tage århundreder at genbefolke Jorden," Delegationen udtrykker beklagelse over ødelæggelsen af så vidunderlig en planet.

Få mere info om kolesterol klik her  

Kilde: The Weston A Price Foundation, www.westonaprice.org
Oversat af Jan Petersen 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

Mest læste i Helse

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley