Skrevet 20-12-2007 af Simon Mikkelsen - Print - Send til en ven -
De findes i din mad, dit tøj, den computer du sidder foran og i de cremer du putter på dig selv. Industrien laver 2000 nye af dem hvert år i tillæg til de allerede omkring 110.000 kemikalier som findes rundt omkring os i miljøet.
Mange af dem kender vi endnu ikke konsekvenserne af på langt sigt, men nogen af dem er livsfarlige i længden. Ganske langsomt er de blevet til den største trussel mod vores sundhed og helbred. De kan forhindrer os i vores evne til at leve sundt og få børn.
Forskere verden over har indset, at konsekvenserne kan være mere alvorlige, end vi tror. Kemikalier er blevet mistænkt for at være involveret i fedmeepidemien, dalende intelligens blandt børn, sukkersyge, hjertekarsygdomme, kræft og knogleskørhed.
Helt ny forskning viser nu, at niveauet af det mandlige kønshormon testosteron, er faldet så meget at yngre mænd i dag, er mindre maskuline end deres far og farfar.
Der skal formentlig handling til, for at forhindre at den næste generation ikke kommer til at lide af unødvendige problemer. Problemer som allerede er begyndt at vise sig i vores dags samfund.
F. eks kommer flere og flere piger for tidligt i puberteten, mænd får oftere testikelkræft og de har en sædkvalitet der er blevet markant dårligere, bare indenfor de sidste 50 år. Flere drenge fødes med misdannede kønsorganer, noget som man også hører om sker i naturen, hvor man har fundet tvekønnede fisk og isbjørne med formindskede peniser.
Skylden for dette menes at være visse hormonforstyrrende stoffer, men forskerne ved kun meget lidt om hvordan stofferne virker i kroppen.
Stofferne findes hovedsagligt i vores fødevarer: Enten som fødevarer fra landbruget eller som konserveringsmidler. Desuden findes det i f.eks. sæber, kosmetik, maling, vaskepulver, konservesdåser, sodavandsflasker, den mad du spiser, computere, møbler osv.
Fostre er de mest følsomme og specielt drengefostre, da vi alle i starten af vores fostertilværelse er piger, og det er først når fostret begynder at producere testosteron, at det bliver til en dreng. Fordi mange af de kemiske stoffer ødelægger dannelsen af testosteron kan det skade drengenes kønsorganer og gøre dem misdannet.
Nogen af stofferne kan have en cocktaileffekt. Danske forskere har bevist, at når stofferne fra maden og shampooen virker samtidig i kroppen, kan det ende med at blive en giftig cocktail.
Når forsøgsdyr udsættes for blandingen, får de ekstremt misdannede kønsorganer. Dyrene får spaltede penisser, der ligner de misdannelser som flere og flere små drenge bliver opereret for.
Efter EU´s kemikalielov REACH har trådt i kraft, skal industrien nu til at bevise at stofferne er uskadelig, før de kommer på markedet. Man kan kun håbe, at dette vil betyde at forbrugerne får bedre forhold. Men problemet er, at det ligesom er at sætte ræven til at vogte gæs, da de selv skal teste stofferne, hvilket kan være svært at gøre uvildigt.
Selvom det er umuligt at undgå stofferne, er der alligevel noget, du kan gøre. Du kan f.eks:
- Spise økologisk
- Læs varedeklarationen før du køber mad
- Købe økologisk kosmetik og kropspleje uden farligekemikalier – f.eks. Green People: www.alun.dk/shop/oekologisk_hudpleje.asp
- Passe på industrielle produkter du ikke kan læse varedeklarationen på
Læs denne artikel for mere information:
www.alun.dk/helse-kosmetik-10-grimme-sandheder.asp
www.alun.dk/livsstil-guide-til-shampoo.asp
www.alun.dk/livsstil-farlig-kemi-i-legetoej.asp
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.