Skrevet 01-07-2024 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Indtil vi fik et par katte for 7 år siden (en af de bedste ting, vi har gjort for vores børn), var jeg ikke klar over, hvor udbredte flåter var i vores natur.
Hver eneste nat i løbet af foråret og sommeren kommer vores katte hjem fyldt med flåter, der klæber til dem.
Min kone og jeg tjekker os selv og vores børn meget grundigt for at sikre os, at vi ikke er blevet bidt af en flåt.
En flåts hensigt er at hænge fast i din hud i dagevis, og derfor er deres munde specifikt udviklet til det formål. Du kan ikke mærke det, når en flåt bider dig, og heller ikke når den suger blod fra dig, for dens spyt indeholder bedøvelse.
For at gennemgå alle dens livsstadier (æg, larve, nymfe og voksen), må en flåt finde et måltid blod. Flåter kan leve i op til tre år gennem denne proces, selvom mange dør før, hvis de ikke er i stand til at finde en vært at suge blod af, såsom dig eller mig!
Flåter ligger og venter på et blad eller et græsstrå med den hensigt at finde en potentiel vært via lugten fra ånde eller krop eller ved at mærke varme, fugtighed, vibrationer eller endog skygger.
Hvis du kommer for tæt på en flåts gemmested, vil den kravle over på dig og påbegynde processen med at klæbe sig fast, hvilket kan tage alt fra nogle minutter til flere timer.
Endvidere kan flåter fra kæledyr hoppe over på dig, så vær forsigtig!
I de fleste tilfælde forårsager flåtbid ikke symptomer, men somme tider kan man opleve smerte, udslæt eller en brændende fornemmelse. Hvis du udvikler en rød plet eller udslæt nær ved flåtbiddet, kan det være et muligt tegn på skovflåtbåren sygdom og bør undersøges af din læge.
Et karakteristisk ringformet udslæt forbindes ofte med Borrelia, men dette udslæt forekommer kun i omkring halvdelen af tilfældene, så fravær af udslæt udelukker ikke risikoen for infektion efter et flåtbid.
Borrelia/Lyme disease er en meget alvorlig sygdom, som skal undgås for enhver pris. Sygdommen har invaliderende symptomer og er meget, meget svær at diagnosticere og helbrede.
Hvis du følger disse retningslinjer, kan du i høj grad mindske din risiko for at blive smittet.
1. Undersøg din krop grundigt
Flåter (tæger eller skovflåt) er uhyre små, så undersøg hele kroppen grundigt efter at have været i naturen, og bliv ved med at tjekke i adskillige dage efter mulig risiko for smitte.
Hvis du har børn, skal du også undersøge dem omhyggeligt. Du skal kigge alle vegne, under armene, i navlen, i ørerne osv. Lige før sengetid er et godt tidspunkt at gøre det på.
Undersøg også dit sengetøj, hvis du har været i nærkontakt med flåter. Flåterne skal typisk have været i kontakt med kroppen i 24 timer for at kunne overføre bakterien, så hurtig forebyggelse er vigtig.
2. Hvis du er blevet bidt, hvordan fjerner du så flåten?
Træk aldrig en flåt ud med fingrene eller med en almindelig pincet!
For hvis du ikke får skovflåtens hoved med ud, kaster den op og frigiver sit maveindhold i dig, hvorved risikoen for infektion øges kraftigt.
Man kan købe særlige flåtpincetter/fjernere på apoteket og i Matas. Brug pincetten til at trække hele flåten ud. Anbring pincetten omkring flåtens krop så tæt på huden som muligt, og drej og træk herefter på samme tid. Selv da kan det være svært at få hele flåten ud.
3. Hvis du bliver bidt, bør du overveje behandling med antibiotika
Jeg er ikke en stor fan af medicin, men sidste sommer, da jeg fik det typiske, ringformede udslæt, tog jeg en omgang antibiotika.
Det var den første medicin, jeg havde taget i over 15 år, men jeg følte, at det var det sikreste at gøre. Jeg skulle nok have undersøgt nærmere, hvilken type antibiotika jeg skulle tage, for det tilstoppede fuldstændig mit fordøjelsessystem.
Det var ikke sjovt at gå på toilettet i to uger. Jeg måtte indtage store mængder probiotika for at få et sundt tarmsystem igen. Læs min artikel her om, hvordan du opnår en sund tamflora igen.
4. Byg et stærkt immunforsvar
Som ved enhver anden sygdom eller infektion, så gælder det om at have et så sundt immunforsvar som muligt for at blive rask igen. Lær, hvordan du kan opbygge et sundt immunforsvar her!
5. Hvis du mener, at du er blevet smittet med Borrelia, så søg hjælp øjeblikkelig
Undersøg emnet, og henvend dig herefter til din læge for at arbejde sammen med ham/hende om at få lavet de nødvendige tests.
Kom ud i naturen, så ofte du kan denne sommer, for at nyde alt, hvad den har at tilbyde.
Mærk de healende stråler af sol på din hud, frisk vind i dit ansigt, og gå barfodet så meget som muligt for at absorbere de helbredende elektroner fra jorden og ind i din krop (earthing).
Bare husk at bruge et par minutter på at tjekke dig selv og dine børn for flåter.
Hvis du finder en flåt, skal du øjeblikkelig fjerne den.
Og endelig skal du, hvis du ser et udslæt på huden, søge øjeblikkelig hjælp!
Borrelia (Lyme disease) skal ikke tages let. Det er en frygtelig sygdom, som du skal undgå for enhver pris!
Pas godt på jer selv, venner!
Yderligere læsning
Har du Borrelia (Lyme disease) uden at vide det?
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Jolanta Mark skrev denne kommentar:
08-05-2018 20:36:29
Hej Alun!
Tak for videoen. Du har helt ret - borreliose er en meget alvorlig sygdom. En bekendt til mine forældre blev bidt af en skovflåt. Dengang - det skete for 25-30 år siden - havde lægerne herhjemme stort set ingen erfaring på dette felt og kunne ikke stille diagnosen. Hun var selv gammel sygeplejerske og vidste godt at der var noget helt galt, men de mente at hun var hypokonder. Da hun nogle måneder senere var på besøg hos sin datter i USA, blev hun undersøgt og diagnosticeret. Desværre var det for sent at gøre noget. Hendes nervesystem var blevet ramt og resten af livet kunne kun komme rundt med krykker og det med stort besvær :-(
Tak endnu en gang for at udbrede kendskabet til flåterne og deres farlighed.
Mange hilsner
Jolanta
Jan Ulrich skrev denne kommentar:
24-06-2019 21:25:40
God information
Henriette skrev denne kommentar:
26-06-2019 08:07:48
Såvidt jeg ved, kan en flåt ikke hoppe
Rasmus S' skrev denne kommentar:
05-06-2021 17:49:32
Tager gerne tit of ofte høj dosis C-Vitamin, for blandt andet at heale, men også at gennembanke hvad end skal gennembankes som er på nuværende i kroppen. (-:
Når jeg får flytter, river jeg dem enten blot af, således at en "klik lyd", giver sig. og så er den væk. Men jeg har prøvet at få et større mærke af dette, og dog tog blot høj dosis C-Vitamin, og går stærkt ud fra at dette er nok, hvilket min guidens også fortæller mig. Jeg kunne næsten ikke være mere ligeglad med dem.. :D
>(Vitamin C bowel tolerance)
Helle bested skrev denne kommentar:
09-06-2021 12:02:27
Hej
Dejligt med en artikel der advarer mod borrelia og andre flåt overførte sygdomme.
Jeg er syg på 9 år, fibromyalgi, nervesmerter i hele kroppen, koncentrationsbesvær. Ledsmerter on and off.
I det danske sundheds system er der manglende viden omkring behandling , det kan medfører at man bliver syg på livstid. Jeg tog til en specialist i Polen og fik et års behandling, som har gjort min tilstand Bedre , men jeg bliver aldrig rask.
Jeg tænker.....sådan et lille dyr, og så kan det slå hele min verden itu.....pas på derude....hvis i mener i stadigvæk er syg efter den uges behandling de giver i Danmark, så søg hjælp i borrelia gruppen på fb. Her kan man hente hjælp, også med naturmedicin,
Vh helle
Helle bested skrev denne kommentar:
09-06-2021 12:03:31
Hej
Dejligt med en artikel der advarer mod borrelia og andre flåt overførte sygdomme.
Jeg er syg på 9 år, fibromyalgi, nervesmerter i hele kroppen, koncentrationsbesvær. Ledsmerter on and off.
I det danske sundheds system er der manglende viden omkring behandling , det kan medfører at man bliver syg på livstid. Jeg tog til en specialist i Polen og fik et års behandling, som har gjort min tilstand Bedre , men jeg bliver aldrig rask.
Jeg tænker.....sådan et lille dyr, og så kan det slå hele min verden itu.....pas på derude....hvis i mener i stadigvæk er syg efter den uges behandling de giver i Danmark, så søg hjælp i borrelia gruppen på fb. Her kan man hente hjælp, også med naturmedicin,
Vh helle
Jennie Alling skrev denne kommentar:
09-06-2021 12:21:41
Tak for god information, Alun. Jeg synes imidlertid, at du har glemt TBE (flåtoverført hjernebetændelse), som i min optik er en større trussel mod helbredet end borrealia. Hvorfor? Fordi der er behandling imod borrelia. Der findes ingen behandling imod TBE. Fordi der ved borrelia trods alt er tid til at sætte ind med behandling, før sygdommen kommer til udbrud. Det er ikke tilfældet ved TBE. Den gode nyhed er, at TBE kan forebygges med (egenbetalt) vaccination, hvilket jeg har gjort, siden jeg for 7 år siden fik hund og dermed færdes mere i naturen end tidligere. Se mere på flåtbid.dk og Statens Seruminstituts hjemmeside.
Mvh
Jennie
Christa Schrøder Holm skrev denne kommentar:
09-07-2024 08:28:54
Tusind tak for din information, det er rart at få gentaget informationen år for år, da det er et farligt lille dyr/ insekt
Bente Jakobsen skrev denne kommentar:
09-07-2024 21:08:10
Jeg har det råd med at rulle sig med en fnugrulle. Jeg tror ikke en flåt kan gå fra dyr til menneske. Når den først sidder fast, sidder den nogle dage og falder så af. Og så er den så udspilet at den dårligt kan bevæge sig.
Men tak, vi skal være forsigtige
Kerstin skrev denne kommentar:
10-07-2024 15:00:46
Vi fik en kat sidste år og blev fri for museplage, men hun kom også ind og leverede mange flåter ligesom Jeres. Dyrlægen anbefalede et flåthalsbånd til hende, og det virkede! Seresto Vet hedder det vi fik og skal skiftes hver 7-8 måneder. Tabletter virker først når de suger sig fast.
Det hjalp også at vi fik slået vores høje græs, som de sidder på. Vi ville ellers fremme biodiversiteten, men må indrømme at vi skal slå græsset hvor vi selv færdes.
Desuden har vi fået TBE vaccinationen, da der er mange flåter her på Bornholm. Vi er blevet bidt mange gange uden at blive syge og tjekker altid os selv for tæger.
Kerstin Lofvander skrev denne kommentar:
18-07-2024 06:50:35
Jeg har været handikaphjelper og passede en kvinde med vorlig multipel sklerose. Det begyndte med borrelia. I USA og Tyskland ved man at 40 procent af boreliose tilfælde udvikler multipel sklerose. I USA tar man to test for at konstatere boreliose. Jeg har selv haft boreliose og haft lammelser i ansigtet. Da jeg brugte naturmediciner som malurt og kryddernellike, gik det væk. Malurt døder parasiter og Madagascar brugte medicinen emod corona med bra resultat. Min mor i Sverige fik 2016 to fem kr store bid af flåt. Hun fik ont i lederne og kunne ikke gå. Hospitalet ville ikke give hende antibiotika, da man var med i konkurrensen om Hvem som brugte mindst antibiotika. Jeg kontaktede vårdlinjen i Sverige, der så at hun skulle have antibiotika. Sygehuset nægtede. Jeg rejste udenlands for at skaffe doxycyclinet og hun blev fuldt rask. Men borrelia kan kapslen ind sig i biofilm og gemme sig i kroppen. Da hun faldt sidste år kom borrelia frem igen. Jeg har igen skaffet doxycyclinet, der hjælp, men ikke helt. Derfor har jeg nu skaffet biofilmsnedbrydende piller från Amritha nutrition i Holland, der skal tages sammen med antibiotikan. Jeg har fortalt med vårdlinjen i Sverige at jeg giver min mor antibiotika og de skrev at jeg havde gjort det rigtige. Min mor bor altså i Sverige og jeg bor i Danmark.