Skrevet 03-12-2011 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Julen er en fantastisk tid til at nyde det gode ved livet med familie og venner.
Det er imidlertid også en tid, hvor mange mennesker bliver syge.
Sene aftener, et ekstra glas vin og søde sager kan gøre dig træt og fylde dig med sukker.
Mangel på søvn og sukker er en meget dårlig kombination, som svækker dit immunforsvar.
Dette betyder selvfølgelig, at der er større sandsynlighed for, at du får en forkølelse eller influenza.
Højsæsonen for forkølelser og influenza står for døren.
De første 30 år af mit liv brugte jeg meget af min tid på at være syg hver eneste vinter :-(
Men jeg har ikke været syg i årevis nu.
Her er 10 enkle, men meget effektive trin, som jeg selv har anvendt for at holde mig sund og rask de sidste 10 år.
Det hele drejer sig om at opbygge et stærkt og sundt immunforsvar:
Her får du nogle gode gratis råd til, hvordan du hurtigt og enkelt får et sundt og stærkt immunforsvar, masser af energi og et liv uden sygdom.
1. Afværg stress
Hver eneste dag bliver du udsat for en eller anden form for stress. Det er umuligt at undgå.
Men når du bliver stresset, udskilles hormonet kortisol fra dine binyrer, og selvom den rette mængde af kortisol på mange måder er positivt for din krop (idet det f.eks. hjælper med at holde inflammationer i ave), kan for store og for hyppige mængder af det forringe immunforsvaret.
Undersøgelser viser faktisk, at op mod 90 % af sygdomme og skavanker kan sættes i forbindelse med stress.
Måske er det nemmere sagt end gjort, men det er absolut essentielt for et sundt immunforsvar at holde stressen under kontrol.
Mht. stress er det vigtigste at huske på, at DU er i stand til at styre dine egne tanker, DU kan bestemme, hvad DU tænker på, og DU kan bestemme, om en situation skal opfattes som stressende eller ej eller beslutte dig for at udskifte de negative tanker med positive.
Det særlige ved at være menneske er, at vi bestemmer over vores eget liv. Hver især er vi personligt ansvarlige og besidder en stor kraft til at blive lige, hvad vi forestiller os og tror på.
Vælg at fokusére på de gode ting, der vil komme til at ske dig, og sæt dig positive mål.
Sådan styrer du dig ind på rette vej mod et lykkeligt og sundt liv uden stress.
Her kan du blive klogere på, hvordan du kan nedsætte dit stressniveau:
2. Sov nok og på det rigtige tidspunkt
Kvalitetssøvn er ligeledes helt essentielt for et sundt immunsystem. Når du sover, forstærkes og genoplades dit immunforsvar.
Hvis du bare mister en enkelt nats søvn, kan det svække dit immunforsvar markant. En træt krop kan ikke forsvare sig mod influenza og forkølelse. Prøv så vidt muligt at ligge i din seng ca. kl. 22 og at få 8 timers søvn.
Kunne du godt tænke dig at sove mere og bedre? Her får du nogle gode råd til en bedre nattesøvn.
3. Spis næringsrige fødevarer
"Du er, hvad du spiser." At spise sundt er af største vigtighed og helt uundværligt, hvis du vil have et stærkt og velfungerende immunforsvar.
Immunstyrkende fødevarer er økologisk frugt og grønt (og gerne masser af hvidløg), æg, fisk og kød, nødder (herunder kokosolie, der indeholder sygdomsbekæmpende laurinsyre) og frø, alt sammen skyllet ned med rent vand. Hvis du spiser på denne måde 80 % af tiden, så er du godt på vej til at undgå sygdom.
Her kan du finde mere information om sund ernæring.
4. Skip de usunde fødevarer
Dit immunforsvar opfatter sukker og overforarbejdede fødevarer som fjender, der skal skaffes af vejen. En enkelt spiseskefuld raffineret sukker tærer på immunforsvaret i op til 4 timer.
Af andre usunde fødevarer kan nævnes alle dem, der indeholder transfedt, såsom panerede fødevarer og forarbejdet kød samt fødevarer, der indeholder hvidt mel, f.eks. brød og kager.
Jo længere holdbarheden er på en vare, jo værre er den for dit helbred. Og jo flere penge, der er brugt på at markedsføre en fødevare, jo mindre nærende er den. Sådan kan man hurtigt vurdere en fødevares kvalitet.
Gode, nærende fødevarer behøver jo ingen markedsføring, for vi ved godt, at de er sunde for os. Vær ikke fanatisk; vær blot konsekvent, når du vælger fødevarer, der understøtter et stærkt immunforsvar og et godt helbred.
Det er helt ok med et stykke chokolade en gang i mellem, men sørg for, at 80 % af, hvad du spiser, opbygger et godt helbred.
5. Få den rette mængde af den rigtige træning - og ikke mere
Motion hjælper immunforsvaret med at forbedre de fysiologiske processer i vores krop. Når bestanddelene i vores immunforsvar cirkulerer korrekt, er immunsystemet bedre i stand til at bekæmpe en fjende, før den får mulighed for at forårsage sygdom.
Motion er altså særdeles godt til at fremme et sundt immunforsvar, og det er godt for hele kroppen! Regelmæssig træning (en kombination af styrke- og konditionstræning) får stress til at forsvinde og giver dig en bedre nattesøvn.
Men vær opmærksom på at give dig selv tid til at restituere dig efter hver omgang træning, for ellers risikerer du at overtræne og samtidig svække dit immunforsvar.
Her kan du få mere viden om sund træning.
6. Undgå tobaksrøg, og begræns alkoholindtagelsen
Tobaksrøg (inhaleret eller passiv) er mættet med giftstoffer, der for de flestes vedkommende har en negativ konsekvens for immunforsvaret.
Forskning peger på, at alkoholindtag indvirker på flere af kroppens forsvarsmuligheder, og det sættes i forbindelse med visse kræftformer og infektioner.
7. Få godt med sol, men ikke for meget
Solen hjælper din krop til at danne D-vitamin, en vigtig faktor for et sundt immunforsvar. Men overdriv ikke, og sørg for aldrig at blive solskoldet, da dette skader immunforsvaret.
Tag dig også tid til at gå en tur i smukke naturomgivelser; det vil få dig til at geare ned og vil give dig en masse frisk luft samt D-vitamin.
Det er især vigtigt om vinteren, også når det er rigtig koldt, at komme udenfor og få nogle immunstyrkende D-vitamin-stråler på hænder og ansigt.
Få mere viden om solens gavnlige virkning her:
8. Undgå giftstoffer og forurening
Forurening er en af hovedårsagerne til et dårligt immunforsvar. Desværre findes der i dag giftige kemikalier overalt omkring os.
Hold dig velinformeret, og lær at spotte de skadelige kemikalier ude og hjemme. Køb (eller lav) giftfri rengøringsmidler, og brug naturlige kropsplejemidler som f.eks. Green People, der kan købes her på hjemmesiden.
9. Renlighed er en god ting - med måde
Man bliver ikke syg af at blive udsat for fremmede organismer. Man bliver syg, fordi ens immunforsvar er nedsat.
At udfordre immunforsvaret er af største vigtighed i forhold til at opbygge et sundt immunforsvar. Vær ikke hysterisk renlig med dine børn. På den måde træner du deres immunforsvar, så det ikke reagerer på falske fjender (som f.eks. pollen om foråret) men kan kende forskel på virkelige fjender og fremmede, men harmløse organismer.
Vask små børns hænder efter toiletbesøg, og før I skal spise, men lad dem også rode i jorden, kravle på gulvet og sutte på legetøjet (der naturligvis består af ikke-toksisk materiale).
Læs artiklen "Spar på hygiejnen" her!
10. Hemmeligheden bag sundhed
Ok, jeg ved godt, at det er provokerende for nogle mennesker, men fra mit inderste indre føler jeg mig overbevist om, at den største årsag til, at jeg ikke har været syg de sidste 10 år, er, at jeg simpelthen mener, at sygdom hører fortiden til.
Dernæst har jeg besluttet, at jeg har et stærkt og sundt immunforsvar, og så har jeg i øvrigt ikke tid til at være syg eller ligge i sengen og have ondt af mig selv.
Jeg lever efter indsigten, at et menneske bliver, hvad det tænker på det meste af tiden.
Så jeg tænker ikke på sygdom, men fokusérer i stedet på sundhed. Hver dag bruger jeg nogle få minutter på at være taknemmelig for alle de gode ting i livet, og i den forbindelse takker jeg min krop for at være stærk og sund.
Så det bedste, du kan gøre her i vinter for at holde dig selv sund og rask er simpelthen at forpligte dig selv til at være sund, at fokusére på sundhed i stedet for sygdom og at være taknemmelig for alle glæderne i livet.
Tanker er utrolig kraftfulde, og hvis du fokusérer på, hvad du ønsker = sundhed, og hvis du går i seng i ordentlig tid de fleste dage, indtager den mad, din krop er skabt til at spise, og lever en fornuftig livsstil, så kan du opnå sundhed på alle planer.
Vær tålmodig. Det kan godt tage et par måneder at ændre på gamle vaner og at få opbygget dit immunforsvar, men resultaterne og den ekstra energi, du mærker, er det hele værd.
Er lige NU ikke et godt tidspunkt at starte?
P.S.: Klik her for at lære mere om, hvorvidt du skal overveje at få en influenzavaccine.
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Stephan W skrev denne kommentar:
06-12-2011 07:31:08
Hej med dig. Jeg er helt enig med dig. Jeg blev tidligere ramt at influenza her om vinteren, men efter jeg for 3 år siden mente at nu var det nok og jeg tog skeen i den anden hånd, har jeg ikke været syg. Min opskrift var: Masser af D-vitamin, C-vitamin i form af appelsiner,citrusvand hver morgen(blend en citron med 1 ltr vand og drik det hele) samt urte te ca 2-3 ltr om ugen. Det skal lige siges at jeg stadigvæk hygger mig gevaldigt til julefrokoster med mad etc., for i min hjerne ved jeg at jeg ikke bliver syg :-) God vind !
Vinnie Schrøder skrev denne kommentar:
07-12-2011 11:26:22
rammes man alligevel så giv virus'en en røvfuld med høje doser af D-vit og selen0)
Annalis skrev denne kommentar:
07-12-2011 11:53:55
Herligt kære Alun
igen og igen
omsorg-integritet og kærlighed til os alle
jeg sender fluks nyhedsbrevet videre
Kærlige taknemmelige tanker fra
Annalis
Joan skrev denne kommentar:
07-12-2011 14:22:53
Får man nok D-vitamin (=D3-vitamin) året rundt, har ens immunsforsvar optimale muligheder for at være i top! Den sol vi har her nordpå i vinterhalvåret giver faktisk ikke brugbare stråler ift. D-vitamin. Spis D3-vitaminer i store doser året rundt - siger de endokrinologer, der er specialister på dette område!!o)
Rene Hansen skrev denne kommentar:
07-12-2011 16:50:37
lodrette løgne og gamle husmor-råd desværre.
Får du en virus i næsen er der 90% chance for at du bliver inficeret, uanset styrken af imunsforsvar, uanset om det er koldt, uanset om det er tørt.
Eneste måde ikke at blive syg på er at blive væk fra andre mennesker.
25% af dem der bliver inficeret vil ikke vise symptomer på det, jo bedre dit imunforsvar ér, jo dårligere vil du få det, men i kortere tid. (Imun forsvaret opdager først infektionen når den går i udbrud.
Kost, sol, temperatur, ryging - intet har effekt på om hvorvidt man bliver syg, alt sammen handler om hvorvidt man indånder en virus.
Alun skrev denne kommentar:
08-12-2011 02:35:17
Hej Rene tak for dit indlæg, min erfaring er dit immunsystem er nøglen. Tag et kig på den nyeste forskning såsom fra Bruce Lipton
charlotte skrev denne kommentar:
08-12-2011 09:08:47
Hvordan får vi d-vitamin nok? I pilleform? Det er jo ikke let at komme udenfor i de lyse timer p.t.
Tak for gode indspark!
Stig skrev denne kommentar:
08-12-2011 11:10:39
Ekstra D-vitamin (i pilleform) gerne 35 mikrogram eller mere om dagen, er afgørende for at immunforsvaret fungere. Det er desværre ikke muligt at få nok sol på vores breddegrader til at opretholde et tilfredsstillende D-vitamin indhold i kroppen. Efter vi beyndte at tage D-vitamin i min familie for et par år siden, har vi stort set været forskånet for forkølelse og har slet ikke haft influenza.
Birthe Overgaard skrev denne kommentar:
08-12-2011 14:23:56
Hej! Tak for alle dine gode informationer om alt, der har med vores helse og velbefindende at gøre.
Når det gælder at undgå smitte fra diverse mikroorganismer, så havde jeg håbet, at du også ville have nævnt Robert Young, som siger, at man ikke kan blive smittet af noget som helst, dersom man har syre/base-balancen i orden. Det har jeg selv erfaring med. Så må man naturligvis vide,
hvorledes man får det til, og det kan jeg jo håbe, at du tager dig af, siden du når så mange mennesker med dine nyhedsbreve.
Jeg har nylig hørt din samtale med Bruce Lipton. Tusind TAK. Venlig hilsen Birthe
lissi.heyn. skrev denne kommentar:
09-12-2011 21:21:42
hvordan får man sin syre base balance i orden .Birthe