Hot news: Denne forskning er måske den vigtigste nogensinde!

Skrevet 26-01-2024 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Den græske læge og grundlæggeren af moderne medicin, Hippokrates, var den første, der i det tredje århundrede før vores tidsregning sagde: “Al sygdom har rod i tarmsystemet.” Denne glemte, urgamle visdom bliver nu bekræftet af moderne videnskab. Endvidere viser moderne forskning, at vi har én til hjerne i tarmen. Se videoen nedenfor, den vil åbne en ny spændende verden for dig.

---

Dette er en lang artikel. Vær venlig at læse den omhyggeligt, da dens indhold potentielt kan forandre dit liv. Print derefter artiklen ud, og læs den igen senere.

Nu er vi ved at påbegynde en sjov og oplysende rejse med 100 billioner mikrobiske venner (gavnlige bakterier, kendt som probiotika), som hjælper os med at holde os sunde og raske. Det betaler sig at blive rigtig gode venner med den rette slags mikrober, for de spiller en afgørende rolle for vores helbredstilstand.

Men før jeg deler med jer, hvordan man opbygger et sundt tarmsystem (mave-tarm-kanal) ved at blive gode venner med sunde bakterier, så lad mig præsentere din anden hjerne!

Ny forskning viser, at vi har endnu en hjerne i tarmen

Indlejret i tarmvæggen befinder sig det enteriske nervesystem (ENS), som både arbejder uafhængigt og i samarbejde med hjernen i kraniet. Der er så mange neuroner i tarmkanalen, at mange forskere kalder den samlede mængde af dem for kroppens ”anden hjerne.”

Seneste forskning har imidlertid afsløret, at vores anden hjerne måske slet ikke er sekundær. Den kan fungere uafhængigt af hovedhjernen og kontrollere mange funktioner uden input eller hjælp herfra.

Denne hjerne regulerer ikke bare muskler, immunceller og hormoner, men den fremstiller også noget andet meget vigtigt.

Ja, det skønnes, at 80 til 90 % af mængden af serotonin (tænk glæde) i kroppen produceres af nerveceller i dit tarmsystem! Faktisk forholder det sig sådan, at tarmsystemets hjerne producerer mere serotonin – glædesmolekylet over dem alle – end hjernen i kraniet gør.

Og det er en livsændrende nyhed for de hundrede af tusinder af danskere, som dagligt tager populære antidepressiva for at øge tilgængeligheden af ha´-det-godt-kemikaliet i hjernen.

Derfor er fremtidssynede neurologer og psykiatere nu ved at erkende, at kostændringer måske er nøglen til at behandle depression og andre psykiske lidelser. Eller endnu bedre: At forebygge ved at ændre på kosten, for så vil vi sandsynligvis se færre tilfælde af psykiske lidelser og andre sygdomme.

Dette er en stor nyhed for patienterne, men også for medicinalindustrien, der tjener styrtende med penge på udvikling og salg af psykofarmaka:

Antidepressiva er et af de bedst sælgende medikamenter på verdensplan. Ja, millioner og atter millioner tager denne medicin hver eneste dag.

Det skræmmende ved psykofarmaka er, at pillerne kun behandler symptomer, ikke sygdommens årsag.

Ville en bedre løsning ikke være at tage fat om problemets årsag og derefter slukke ilden? Piller er bare et plaster sat ovenpå et sår, der ikke vil hele.

Det kan sammenlignes med at komme isterninger i kogende vand. Måske holder vandet midlertidigt op med at koge, men man vil være nødt til at blive ved med at komme isterninger i vandet. Det ville være meget mere effektivt at fokusere på at få slukket for den varmekilde, som får vandet til at koge.

I akutte tilfælde, når patienter er ilde tilredt, kan medicin være en nødvendighed, men man bør i det mindste kombinere medikamenterne med hjælp, så patienten også får ændret sin kost og livsstil. På den måde vil de over tid få et bedre helbred ved at få opbygget et sundere tarmsystem.

I dag er der alt for stort fokus på behandling og for lidt fokus på forebyggelse, men dette vil ændre sig over de næste 10 til 15 år, da omkostningerne ved at behandle mange af de sygdomme, som kan forebygges, bliver for høje for samfundet. Som resultat vil regeringer og læger blive tvunget til at vende tilbage til det, lægegerningen i virkeligheden handler om:

Forebyggelse!

Da min kone aflagde den hippokratiske lægeed ved sin afgangseksamen som læge, var jeg ved at falde ned af stolen, for hvad de ivrige unge læger svor på, og hvad de i virkeligheden skulle komme til at praktisere, var to vidt forskellige ting. Hippokrates, den moderne lægevidenskabs grundlægger, ville have vendt sig i sin grav.

Vi kan ikke give lægerne skylden. De gør et storartet job med det, de har at arbejde med. Det er systemets skyld, og det bliver manipuleret for profit af de mest magtfulde virksomheder på planeten.

Men det kommer til at ændre sig, for udgifterne til behandling vil blive økonomisk lammende for os og vores regeringer!

Lad os komme tilbage til emnet: Vi bliver hele tiden klogere, og den nye viden om vigtigheden af vores tarmsystem er overraskende! Var du klar over, at …

Op mod 80 % af din krops immunforsvar befinder sig i dit tarmsystem!

Din mave-tarm-kanal har sit eget immunforsvar, tarmassocieret lymfatisk væv (GALT). Det står for 70 til 80 % af kroppens totale immunforsvar.

Det taler med stor tydelighed om vigtigheden og sårbarheden ved vores tarmsystem.

Tænk lige over det: Hvis ikke funktionerne i tarmkanalen var så livsvigtige, ville størstedelen af vores immunforsvar ikke befinde sig netop dér for at forsvare det.

Grunden til at vores immunforsvar befinder sig i tarmkanalen er enkel: Tarmvæggen er grænsen til den ydre verden.

Bortset fra huden er tarmen det sted, hvor kroppen med størst sandsynlighed vil komme i kontakt med fremmede stoffer og organismer. Og tarmen er i konstant kommunikation med hver eneste immunforsvarscelle i kroppen.

Hvis tarmen kommer i kontakt med en problematisk substans, vil den advare resten af immunforsvaret, så det kan være på vagt.

Nøglen til et sundt miljø i tarmen bestemmes af din kost

Den nemmeste og hurtigste måde at forbedre tarmens sundhed på er via kosten. Gavnlige mikrober (venlige bakterier) trives på fødevarer, som er kendt for at gavne helbredet og vice versa.

Sukker er for eksempel den foretrukne føde for svampe (Uvenlige bakterier), som afstedkommer svampeinfektioner og bihulebetændelse, hvorimod sunde fødevarer med store mængder probiotika som eksempelvis fermenterede grøntsager giver et gunstigt miljø for sundhedsfremmende bakterier, som hindrer de sygdomsfremkaldende bakterier i at tage over.

Hvordan spiser man så for at få et sundt tarmsystem?

1. trin: Følg kroppens naturlige måde at spise på, nemlig stenalderkost: rå grøntsager, kød, fisk, lidt frugt, nødder, æg og frø skyllet ned med rent vand.

2. trin: Fjern alt sukker i din kost. Sukker og især højfruktose majssirup (anvendes f.eks. i cola, men også i økologisk tomatketchup), fremmer fortrinsvis væksten af patogene, sygdomsfremkaldende bakterier, svamp og gærinfektioner, så det er helt essentielt for tarmens funktion at holde strengt igen med raffineret, tilsat sukker!

3. trin: Ingen gluten = ingen brød osv. Brød er ikke en naturlig del af vores kost. Det samme gælder for mælk.

4. trin: Vælg fødevarer, som naturligt er rige på præbiotika (ufordøjelige fibre), for disse fødevarer kan de probiotiske bakterier godt lide at spise. Præbiotika findes i forskellige fødevarer som grønne bananer, hvidløg, løg, porrer etc.

5. trin: Vælg fødevarer, som har et højt indhold af probiotika (sunde bakterier). Tænk: fermenterede fødevarer som sauerkraut, kimchi (asiatisk surkål), yoghurt med levende bakteriekultur, pickles osv.

Min kone fortæller mig, at fermenterede fødevarer ikke er en del af den traditionelle danske kost. Du kan blive klogere på emnet ved at læse Sally Fallons fremragende bog, Nourishing Traditions!

6. trin: Drik masser af vand.

Den gode nyhed er, at man kan forvente at se signifikante helbredsændringer på bare seks dage, siger dr. David Perlmutter, en af eksperterne på området!

Hvilke sundhedsfordele får man ved en bedre tarmfunktion (glade, gavnlige bakterier)?

Der foregår en smuk dans mellem vores tarmbakterier og vores DNA. Tarmbakterier påvirker faktisk måden, hvorpå 23.000 forskellige gener udtrykker sig.

Glade, gavnlige bakterier hjælper dig med at:

1. Modvirke inflammation og kontrollere væksten af sygdomsfremkaldende bakterier

2. Producere vitaminer, aminosyrer (byggesten til protein), absorbere mineraler og udskille toksiner

3. Bremse astma og reducere risikoen for allergi

4. Som beskrevet tidligere i denne artikel fremmer de gavnlige bakterier et godt humør og psykisk sundhed ved at producere hormoner såsom dopamin, serotonin osv. Dette har store implikationer ved sygdomme som Parkinsons og Alzheimers.

5. Derudover hjælper de gavnlige bakterier ved ”leaky gut” (utæt tarm), som synes at være hovedårsagen ved autoimmune og neurologiske sygdomme

6. Kan påvirke din vægt. Et sundt tarmmiljø vil hjælpe dig til at normalisere din vægt, hvorimod et usundt miljø kan forårsage vægtøgning.

Andre faktorer, der påvirker en sund tarmflora

Kost er det første og vigtigste, du skal fokusere på, men der er andre faktorer, du skal være bevidst om:

1. Naturlig fødsel
Gør alt hvad du kan for at undgå et kejsersnit. Vaginal fødsel poder barnet med morens sunde bakterier. Der er tidspunkter, hvor et kejsersnit er nødvendigt for at redde enten morens eller barnets liv, men børn, der er født ved naturlig fødsel, har lavere risiko for at få ADHD, autisme, overvægt, diabetes, allergier osv.

2. Amning
Udover at give barnet de perfekte næringsstoffer, påvirker amning også barnets mikrobiom ved overførsel af bakterier til barnet ved hudkontakt med morens sunde bakterieflora.

3. Antibiotika og anden medicin
Medmindre antibiotika og anden medicin er livsnødvendig, bør du undgå dem for enhver pris, da de påvirker din tarmflora negativt. Hvis du har fået medicinsk behandling, bør du følge trinene for genopbygning af en sund tarmflora som beskrevet her i artiklen, og du bør også overveje at indtage et godt probiotika i kapselform.

Desinfektionsmidler og antibakterielle sæber bør også undgås for enhver pris, da de har samme uheldige indvirkning på tarmfloraen.

4. Probiotiske kosttilskud
Et probiotisk kosttilskud af høj kvalitet bør også overvejes, og især når du har fået antibiotisk behandling.

5. En god nats søvn
Jeg undskylder ikke for igen og igen at slå et slag for en god nats søvn. Hvis du sover godt, skaber du en god basis for et godt helbred. En god nats søvn fjerner også din trang til sødt, og på den måde vil de gode bakterier få et favorabelt miljø med mange glade bakteriestammer.

Konklusion

Denne artikel handler ene og alene om symbiose, hvilket er græsk og betyder sammen.

Ved et samarbejde støtter vi de sunde bakteriers miljø, og de støtter vores helbred. Vi spiser helt bogstaveligt middag sammen med dem.

Hvis der bare er en ting, du tager med dig fra denne artikel, skal det være følgende:

Din maves sundhed og gode tarmflora afhænger direkte af den kost, du indtager.

Tænk i naturlige, økologiske fødevarer. Stenalderkost. Tænk i masser af rå grøntsager, kød, fisk, frugt (i begrænsede mængder), frø, æg osv. skyllet ned med rent vand.

Begræns sukker, og undgå at spise brød og andre glutenholdige fødevarer. Det samme gælder for mælk.

God appetit, både til dig og dine små, venlige banditter!

P.S.: Hvis du kunne tænke dig at vide, hvor sund din tarm er, så klik her!

---

Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Mest læste i Helse