❤ Healing-seminar med Mattias Desmet - The Psychology of Totalitarianism (At finde mening, kærlighed og indre fred i en udfordrende verden) den 5. nov. kl. 19 i KBH ❤

Har du borrelia (Lyme disease) uden at vide det?

Skrevet 22-05-2017 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Har du borrelia (Lyme disease) uden at vide det?

Mens jeg skriver dette, er min 10-årige søn lige kommet ind med en af vores killinger, som har en kæmpestor skovflåt siddende under hagen. Før vi fik vores to katte (en af de bedste ting, vi har gjort for vores børn), var jeg slet ikke klar over, hvor mange flåter (tæger eller Skovflåt) vi havde i haven. PAS PÅ lige nu, er det høj sæson for skovflåter.


Okay, vi bor på landet på en gård, men hver eneste aften kommer kattene ind med adskillige flåter på sig, som mine børn med stolthed får fjernet.

Min kone, som er læge, har altid været påpasselig med at tjekke vores børn hver aften, hvis de har leget udenfor eller ligget i græsset, men det er først, efter at jeg selv blev bidt af en flåt sidste år, at jeg personlig er blevet mere forsigtig.
 

Hvad er borrelia (Lyme disease, borreliose), og hvorfor skal du tage tage det alvorligt?

Borrelia står for sygdomme, som bliver overført af bidende og blodsugende insekter. De spredes via rådyr og andre dyr, og hvis du er ude i naturen eller leger i græsset, er det nødvendigt at undersøge dig selv for at se, om du er blevet bidt.
 
Bakterien, som forårsager sygdommen, er borrelia burgdorferi. De mest almindelige symptomer fra flåtbid er bl.a. kløende, rødt, ringformet eksem, smerter, feber og inflammation.
 
Det er imidlertid ikke altid, at man får det velkendte, ringformede eksem, som kan ligne en skydeskive, da eksemet kun optræder i omkring halvdelen af tilfældene. Symptomerne på borrelia starter typisk med:
  • Kronisk træthed 
  • Tilbagevendende feber
  • Hovedpine/migræne
  • Ømhed i muskler og led.
Hvis infektionen ikke behandles, kan symptomerne på borrelia (borreliose/Lyme disease) udvikle sig til muskelspasmer, tab af motorisk koordination, meningitis, hjerteproblemer og selv forbigående lammelse.  
 
Borrelia er kendt som ”den store efterligner,” fordi den kan ligne så mange andre sygdomme, f.eks. sklerose (MS), gigt, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, ALS, ADHD og Alzheimers.
 
Når intet usædvanligt viser sig i blodprøverne, får nogle patienter at vide, at det hele er psykisk betinget, hvorefter de bliver henvist til en psykolog.
 
En af grundene til, at blodprøverne er så upålidelige som indikator på borrelia, er, at den tråd- og spiralformede spirokæt er i stand til at inficere de hvide blodlegemer. 
 
Laboratorieundersøgelser er afhængige af, at cellerne fungerer normalt og derfor producerer antistoffer, som kan måles. Det interessante er, at jo alvorligere borreliainfektionen er, jo mindre sandsynligt er det, at den vil vise sig i blodprøven.   
 

De diagnostiske testmuligheder for borrelia er meget ringe

Når en flåt bider en person, må den sidde fast på huden i mindst 24 timer, for at bakterien, som forårsager borrelia, borrelia burgdorferi, kan blive overført.
 
De fleste infektioner er forårsaget af bid fra bittesmå flåter, som typisk søger føde i foråret og om sommeren. Symptomerne, som normalt begynder at vise sig efter nogle få dage eller så sent som en måned efter, er hovedpine, træthed, feber og et gradvis ekspanderende, ringformet eksem, som sommetider kan se ud som en skydeskive. 
 
Hvis sygdommen ikke behandles, kan den sprede sig til andre dele af kroppen og forårsage gigtlignende smerter og betændelsestilstande, ansigtslammelse, uregelmæssig hjerterytme og kognitive vanskeligheder.
 
For de fleste mennesker kan borrelia behandles med to til fire ugers behandling med antibiotika. 
 
Men for så mange som 10 % af patienterne, som behandles for sygdommen, kan symptomerne såsom alvorlige muskel- og ledsmerter, træthed og kognitive vanskeligheder, vare i månedsvis og endog i flere år. 
 
For at en test for borrelia kan være pålidelig, skal man faktisk have behandling først. Når først immunforsvaret begynder at reagere normalt, vil antistoffer begynde at vise sig i blodprøven. Dette kaldes ”Lyme Paradox” – du er nødt til at få behandling, før den rette diagnose kan stilles.  
 

Sådan undgår du borrelia (Lyme disease) og holder dig rask

Hvis du følger disse retningslinjer, kan du i høj grad reducere din risiko for at blive smittet.
 
1. Undersøg din krop grundigt
Flåter (tæger eller Skovflåt) er uhyre små, så undersøg hele kroppen grundigt efter at have været i naturen, og bliv ved med at tjekke i adskillige dage efter mulig risiko for smitte.
 
Hvis du har børn, skal du også undersøge dem omhyggeligt. Du skal kigge alle vegne, under armene, i navlen, i ørerne osv. Lige før sengetid er et godt tidspunkt at gøre det på. 
 
Undersøg også dit sengetøj, hvis du har været i nærkontakt med flåter. Flåterne skal typisk have været i kontakt med kroppen i 24 timer for at kunne overføre bakterien, så hurtig forebyggelse er vigtig. 
 
2. Hvis du er blevet bidt, hvordan fjerner du så flåten?
Hiv aldrig en flåt ud med fingrene eller med en almindelig pincet!
 
For hvis du ikke får skovflåtens hoved med ud, kaster den op og frigiver sit maveindhold i dig, hvorved risikoen for infektion øges kraftigt.
 
Man kan købe særlige flåtpincetter/fjernere på apotektet og i Matas. Brug pincetten til at trække hele flåten ud. Anbring pincetten omkring flåtens krop så tæt på huden som muligt, og drej og træk herefter på samme tid. Selv da kan det være svært at få hele flåten ud. 
 
Min 7-årige datter blev bidt for to uger siden, og selvom vi anvendte en rigtig flåtfjerner, var der lidt tilbage af flåten, så min kone tog en nål frem og fik resten af flåten ud!
 
3. Hvis du bliver bidt, skal du overveje behandling med antibiotika
Jeg er ikke en stor fan af medicin, men sidste sommer, da jeg fik det typiske, ringformede eksem, tog jeg en omgang antibiotika. 
 
Det var den første medicin, jeg havde taget i over 15 år, men jeg følte, at det var det sikreste at gøre. Jeg skulle nok have undersøgt nærmere, hvilken type antibiotika jeg skulle tage, for det tilstoppede fuldstændig mit fordøjelsessystem.
 
Det var ikke sjovt at gå på toilettet i to uger. Jeg måtte indtage store mængder probiotika for at få et sundt tarmsystem igen. Læs min artikel her om, hvordan du opnår et sundt mavetarmsystem igen.
 
4. Byg et stærkt immunforsvar
Som ved enhver anden sygdom eller infektion, så gælder det om at have et så sundt immunforsvar som muligt for at blive rask igen. Lær, hvordan du kan opbygge et sundt immunforsvar her!
 
5. Hvis du mener, at du er blevet smittet med borrelia, så søg hjælp øjeblikkelig
Undersøg emnet, og henvend dig herefter til din læge for at arbejde sammen med ham/hende om at få lavet de nødvendige tests. 
 

Konklusion: Er du syg med borrelia (Lyme disease) uden at vide det?

At tilbringe tid i naturen er en af de bedste ting, du kan gøre for dit helbred.
 
Men husk at undersøge dig selv før eller efter badet for at se, om du skulle være blevet bidt af en flåt. Hvis du har børn, skal du også undersøge dem!
 
Hvis du er blevet bidt, er det uhyre vigtigt, at du fjerner flåten korrekt (se instruktioner ovenfor), og vær derefter opmærksom på, om der kommer eksem i området omkring biddet. 
 
Borrelia er ikke noget, man skal tage let på, så hvis du er bekymret over nogle symptomer, du går rundt med, skal du øjeblikkelig opsøge læge. The Klinghardt Academy er en vigtig kilde til information om borrelia (Lyme disease) og sundhed generelt.  
 
Den tyske læge, dr. Klinghardt, er en af vores bedste læger på planeten!
 
http://www.klinghardtacademy.com/Lyme-Disease/ 

Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Sven skrev denne kommentar:
24-05-2017 10:34:55

Du nævner ikke TBE (Tick Borne Encephalitis. Hvis man er "udemenneske" og måske glad for Bornholm, er det værd at tænke på.
Mvh Sven


vibeke.b skrev denne kommentar:
24-05-2017 19:51:47

Jeg får cirka 12 til 20 flåter under Folkemødet på Bornholm i telt/sovepose, og det er rigtig svært at få dem fjernet fordi mange af dem er bitte små
Redderne af ingen erfaring med dem...
Jeg er blevet vaccineret for at undgå encefalith, ( selve om jeg ikke er vild med vaccinationer) man kan ikke gøre noget forebyggende mod borelia
Gode ideer modtages med voldsom glæde OG lettelse...


vibeke.b skrev denne kommentar:
24-05-2017 19:52:03

Jeg får cirka 12 til 20 flåter under Folkemødet på Bornholm i telt/sovepose, og det er rigtig svært at få dem fjernet fordi mange af dem er bitte små
Redderne af ingen erfaring med dem...
Jeg er blevet vaccineret for at undgå encefalith, ( selve om jeg ikke er vild med vaccinationer) man kan ikke gøre noget forebyggende mod borelia
Gode ideer modtages med voldsom glæde OG lettelse...


Vis alle kommentarer

Peter skrev denne kommentar:
24-05-2017 21:39:05

Dryp en smule pebermynteolie på flåten, så trækker den selv hovedet ud og prøver på at flygte. Nemmere kan det næsten ikke blive.


Peter skrev denne kommentar:
24-05-2017 21:39:21

Dryp en smule pebermynteolie på flåten, så trækker den selv hovedet ud og prøver på at flygte. Nemmere kan det næsten ikke blive.


henrik hjerrild skrev denne kommentar:
24-05-2017 22:15:12

Tæger og flåter er 2 forskellige insekter. Ordet tæge, bruges fejlagtigt om flåter. Jeg vil fjerne flåter mekanisk, aldrig bruge pebermynte olie, da flåten , fordi den ikke kan få luft, kunne tømme sin mavesæk, og derved overføre borrelia.


henrik hjerrild skrev denne kommentar:
24-05-2017 22:15:16

Tæger og flåter er 2 forskellige insekter. Ordet tæge, bruges fejlagtigt om flåter. Jeg vil fjerne flåter mekanisk, aldrig bruge pebermynte olie, da flåten , fordi den ikke kan få luft, kunne tømme sin mavesæk, og derved overføre borrelia.


henrik hjerrild skrev denne kommentar:
24-05-2017 22:15:45

Tæger og flåter er 2 forskellige insekter. Ordet tæge, bruges fejlagtigt om flåter. Jeg vil fjerne flåter mekanisk, aldrig bruge pebermynte olie, da flåten , fordi den ikke kan få luft, kunne tømme sin mavesæk, og derved overføre borrelia.


Ole skrev denne kommentar:
25-05-2017 01:08:04

Una De Gato (Cats Claw), te lavet på denne bark, siges at kunne slå borellia-bakterien ihjel.-)


Annalise Stourup de Molade skrev denne kommentar:
30-05-2017 18:30:03

Smitte med borrelia kan give sig udtryk som ovenfor nævnt, men kan også sætte sig i alle organer - hjerte m.v. og i ryggen, desuden er depression almindeligt - måske pga. angreb på centralnervesystemet. (mange begår selvmord). Da jeg selv var alvorligt syg med borreliose fortalte en læge på Holbæk sygehus, at der er rigtig mange måder det kan udarte sig - jeg mener han sagde mindst 40 forskellige. Så hvis du har symptomer, som du ikke kan forstå er det klogt at blive testet. Jeg kan i øvrigt anbefale, at kombinere behandling hos læge og sygehus med holistisk behandling med bl.a. olivir og venustorn (jeg tog det i 1/2 år, er godt til at helbrede den kroniske træthed og opbygge immumforsvaret. Samt rense ud med homøopatisk borelia. (kan f.eks. købes hos homeoteket). Jeg var sygemeldt i alt i 8 mdr. Men har ingen mén af sygdommen og er sikker på, det bl.a. skyldes bevidst behandling med kost, urter, homøopati, terapi m.v.


Brian skrev denne kommentar:
01-06-2017 21:34:12

Bornholm er også det værste sted , da efter fagpersoner er det ypperste sted i Danmark


Pær Køie Kofod skrev denne kommentar:
03-07-2017 17:46:05

Skovflåten( Eller Råga-fnat. Som det hedder på Bornholmsk). Apoteket har et fint "kreditcard". Skovflåt-aftager. Der fungerer forholdsvis godt. Samtidig med at det ikke fylder alverden. I en pung. Eller lomme !!! Praktisk "survival-kit".


Catalina skrev denne kommentar:
04-07-2017 09:44:05

Min kæreste har været syg med Chroms tarmsygdom i 16 år
Da jeg møder ham får jeg bare en fornemmelse at det ikke er den rigtige diagnose
Han får en tid hos Joan Lykke - vegatest.dk på Amager - og ganske rigtigt.
Han har Borelia, en medicin forgiftning og en Chigell tarmbakterie i sine celler. som gør at han også kun optager 20 % af sin kost.
Dette får han nu homeøpatisk medicin for fra hende og vi regner med at han er rask igen inden for 1/2 til 3/4 år.
Lægernes test er altid for mangelfulde.
Hver sygdom har en svingning / frekvens i kroppen. Og hvis man IKKE har det rette måleapparat med de rigtige frekvenser kan du jo ikke måle disse
Men det kan vegatest.dk


Sigrid Jensen skrev denne kommentar:
12-07-2017 22:13:23

Man kan evt tage en fnugrulle og skynde sig at rulle sig efter en tur i skoven. Det kan tage nogle, der sidder i tøjet osv inden de får kravlet ind og sat sig fast.. Er det ikke også noget med at citron og lavendel og sådan kan afskrække? Det er da værd at forsøge sig..


Pernille Borg skrev denne kommentar:
08-08-2017 22:30:53

Jeg har lige været ved lægen med min lille datter som vi fjernede to flåter på - med flåttang. Men bidstedet er blevet en lille hård kugle, ala en bums. Det er naturligt at børn reagerer således fik jeg at vide. Og endnu mere vigtigt - der er ingen fare hvis hovedet ikke kommer med ud, for virus sidder i maven på flåten og ergo kan hovedet jo ikke "kaste det op" - når det er adskilt fra kroppen. Det er en skrøne andet, sagde lægen. Så bare væk med den ingen 24 timer og vær ikke bekymret for rester - det var i hvert fald den praktiserende læges råd.. :)


Marie skrev denne kommentar:
25-01-2018 16:44:06

Hej

Jeg er i tvivl om hvorvidt ingen behandling af min søn er korrekt behandling.
Min søn på 12 år er blevet bidt af en flåt og smittet med borrelia. Vi så aldrig flåten, men gik til lægen med mistanke om flåt-bid på baggrund af det karakteristiske ringformede udslet han havde på det ene ben.
Der blev taget en blodprøve, som viste tegn på borrelia. Omkring to uger senere blev der taget en blodprøve mere, som så vidt jeg forstod, viste at han var smittet med borrelia men ikke var syg.
Jeg har efterfølgende spekuleret meget over, hvorfor han ikke blev behandlet med antibiotika, og om der nu er risiko for at han har en "sovende" infektion i kroppen, som kan udvikle sig til borreliose senere hen.
Jeg må indrømme, at jeg ikke forstod lægens forklaring, dengang vi fik svar på blodprøverne.
Jeg plejer ikke at have problemer med at forstå lægen, men jeg synes hun udtrykte sig meget vagt og svævende, det virkede nærmest som om hun skulle forklare mig noget, hun ikke selv havde noget kendskab til, og på den baggrund er det jo svært at give et klart svar på noget.
Kan du forklare mig hvad lægen har kunne se i blodprøve nr. to?
Når lægen ud fra blodprøve nr. to siger, at drengen ikke er syg, betyder det så, at der heller ikke er risiko for, at han BLIVER syg?
Så vidt jeg kunne forstå på lægen, så er min søn blevet smittet med borrelia, men det har ikke haft nogen konsekvenser. Som hvis man bliver smittet med influenza, men kroppen bekæmper virussen og man undgår at blive syg. Kan sådanne tilfælde forekomme? At man bliver smittet med borrelia, men ikke får nogen symptomer? Og at man kan se på en blodprøve, at virussen er slået ned eller "gået i sig selv"?
Og hvorfor blev han ikke behandlet med antibiotika med det samme, for en sikkerheds skyld? Hvis ikke virussen var gået i sig selv igen, så kunne han jo være blevet alvorligt syg, og at det ikke udviklede sig, det vidste man jo først efter blodprøve nr. to?
Det er knap et år siden han blev smittet, og der har ikke været nogen tegn på at han skulle fejle noget. Bortset fra at han har fået meget eksem på det samme underben itms han blev bidt. Eksemet tager imod behandling med almindelig salve med binyrebarkhormon, men kommer igen når behandlingen stoppes. Kan det have nogen forbindelse med borrelia, at han pludselig er begyndt at lide af hudeksem? Han har ikke atopisk hud, tør hud eller sart hud, og det er meget underligt, at han pludselig får atopisk eksem. Han har fået taget en hudbiopsi, og der er ingen svampeinfektion eller bakterieinfektion.

Jeg håber du kan svare mig på nogle af mine spørgsmål.

Mvh. Marie


Rikke skrev denne kommentar:
08-03-2018 21:32:31

Til Marie:
Jeg forstår slet ikke, at din læge ikke giver penicillin, når der er et udslæt på din søn. Jeg havde en infektion og udslæt sidste år, og min læge behandlede ud fra udslættet alene (og så det at jeg jo vidste, at jeg havde haft en flåt siddende for længe, inden jeg opdagede den). Jeg ville søge en second opinion, men stadig hos en læge.


Denis Uth Hansen skrev denne kommentar:
13-03-2018 16:02:03

Hvad gør man så når lægen ikke tror på en??

Jeg havde en stor flåt på ryggen, der havde siddet i noget tid. Den blev fjernet og jeg fik en karakteristisk stor rød plet.
11/2 måned efter fik jeg pludselig underlige ledsmerter og det bredte sig på en måned til alle større led og jeg har været influenzalignende i 3 måneder.
Jeg gik til lægen og han tog en blodprøve. Men det var ikke Borrelia.
Nu er der gået 4 måneder og mine led gør meget ondt. Jeg har kronisk hovedpine og feber nu og da. Jeg har ondt i nakken. Jeg får stikkene muskelsmerter ind i mellem.

Kam det værre Borrelia?.


Gunver Eriksen skrev denne kommentar:
13-04-2018 14:52:15

Den prøve, ELISA, de tager i Danmark, kan ikke altid bevise, at du har borrelia, tværtimod. I andre lande bruger man flere testtyper. Prøv at søge efter mere information om borrelia og Lymes disease, på nettet. I Tyskland tager man det mere alvorligt. Hvis du var rask, havde du ikke de symptomer, du har.


Elissabeth Bittner skrev denne kommentar:
10-06-2018 17:17:46

Hej..

Findes der muligvis homøopati som behandling?


Elin Nielsen skrev denne kommentar:
13-04-2019 08:56:15

Jeg blev testet positiv for borrelia i2015 og derefter behandlet med antibiotika, Nu har jeg stærke smerter i foden og hævelse ovenpå foden, min læge benægter at det kan være borrelia, men jeg er slet ikke sikker på at han har ret, smerterne har jeg haft siden før jul.


Elin Nielsen skrev denne kommentar:
13-04-2019 09:05:25

Jeg blev testet positiv for borrelia i2015 og derefter behandlet med antibiotika, Nu har jeg stærke smerter i foden og hævelse ovenpå foden, min læge benægter at det kan være borrelia, men jeg er slet ikke sikker på at han har ret, smerterne har jeg haft siden før jul. Jeg har flere gange bedt om at få taget en blodprøve, men det vil han ikke, hvad gør man så?


Rasmus skrev denne kommentar:
02-05-2019 20:00:43

Jeg blev for nogle år siden bidt af en skovflåt og opdaget det først flere dage efter, nogle år efter begyndte jeg har få en masse symptomer,. nu jeg har fået diagnosen MS og jeg tror simpelthen ikke på det er blevet tjekket for borrelia min læger siger jeg ikke har det. men fik ikke tjekket efter den havde siddet på mig den gang. og har ikke fået behandlig for det og så fået en blod prøve taget. kan det være muligt jeg har borrelia, jeg synes selv det er det eneste der giver mening i mit tilfælde


Rasmus skrev denne kommentar:
02-05-2019 20:19:15

og jeg har næsten hovedpine hvertdag.. undskyld for alle de kommentar


Søren Jørgensen skrev denne kommentar:
14-07-2019 22:57:52

Hej, jeg har haft det, var meget hårdt, bare til info, er heldigvis rssk igen


Anne Mette Holm skrev denne kommentar:
08-04-2020 20:05:51

Jeg er også meget bekymret, så mit dejlige gear ligger bare på hylden..... måske kunne man sprøjte afskrækningsmiddel ved teltets åbning - og bære besprøjtede gaiters, når man går i skoven.


Anne Mette Holm skrev denne kommentar:
08-04-2020 20:06:07

Jeg er også meget bekymret, så mit dejlige gear ligger bare på hylden..... måske kunne man sprøjte afskrækningsmiddel ved teltets åbning - og bære besprøjtede gaiters, når man går i skoven.


Anita skrev denne kommentar:
18-08-2020 22:04:22

Min hund har i længere tid døjet med ryggen, oveni har han fået utøj i form af tæppebiller. Jeg selv har døjet en del med rygsmerter, muskelspasmer, balancen men grundet en bilulykke knap 4 år siden, er det svært at holde styr på mine symptomer. Nu er jeg begyndt at få føleforstyrrelser og pludselig slår det mig, at vi muligvis har borrelia! Jeg har rendt panden mod muren både hos dyrlæger og læger og følt mig dum som en dør! Ikke en har nævnt at borrelia kunne være årsagen


Lilly Tang skrev denne kommentar:
01-07-2022 13:56:31

Nu er artiklen jo 5 år gammel.

Men jeg synes ikke, det fremgår, hvordan man diagnosticerer og behandler en “gammel borrelia.
Når man, som jeg, lider af tilbagevendende elendighed ca. Hver 3. Måned, hvordan finder man så ud af, hvad man fejler?

Fik diagnosticeret borrelia for 20 år siden. Behandlet med antibiotika 10 dage.
Siden bidt igen i Sverige af flåt, og siden igen i Arboretet i Hørsholm.

Når jeg får tilbagefald har jeg ondt i samtlige led, og er let febril, sløv, træt og afsindigt irritabel.
KUN antibiotika hjælper, men det er ikke til at vride ud af lægerne med begrundelse i Borrelia. De tror ikke på det. Har der et???

Når jeg er rask, glemmer jeg lykkeligt, alt om sygdom, - lige til næste gang, jeg igen bliver sløv, småfebril og må tage vilde mængder smertestillende mod ledsmerterne.

Håber der stadig er liv i siden her.


Nannan skrev denne kommentar:
02-07-2022 12:08:06

Tak for din gode informative artikel.
Jeg vil høre du og din kone har erfaringer med at sende flåter til laboratorisk undersøgelse i dk? Jeg spørger fordi jeg lige har talt med min amerikanske fætter, der for nyligt er flyttet til dk og kæmper dagligt mod flåtbid. Han sender flåterne helt til USA for at få dem undersøgt for borrelia, fordi han netop har dårlig erfaring med at få borrelia fra bid - uden at der kom ring-markering først. Den eneste måde de fik diagnostiseret at det var borrelia var netop fordi de havde gemt flåten og send den til undersøgelse.
Ser frem til at høre dine tanker på dette.
Alt godt
Nannan


Kom med din kommentar

Mest læste i Helse

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley