Sidste Chance: Black Week - Brug koden TAK ALUN i indkøbskurven (kampagnefeltet) og få 25% rabat ved køb over 1000 kr. ❤

Gå dig til et godt helbred

Skrevet 15-08-2008 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Gå dig til et godt helbred

Det tog 4 millioner års udvikling, at perfektionere den menneskelige fod. Men hver gang du tager et skridt udøver du skade på den.


Velkommen til, Gør dig selv behageligt – tag skoene af.

Nu hvor du sidder tilbagelænet og slapper af, har du så nogensinde tænkt over, hvorfor du blev født med bare tæer?

Prøv at tænke over, hvornår du sidst gik en tur udendørs i bare tæer?

Hvis du er som de fleste andre folk, så rører dine fødder meget sjældent jorden. Men der er en grund til, at vi fra naturens side er indrettet til at gå på bare tæer.

Denne artikel forklarer, hvorfor det at gå med sko ikke bare kan ødelægge dine fødder og medføre skader, men også hvorfor det at gå på bare tæer både inde og ude;

Særligt på græs og jord, formentlig er en af de nemmeste og billigste måder at forblive sund og rask på.

Lær at gå barfodet og få et par flotte ben, stærkere muskler i fødderne og benene, bedre balance samt bedre holdning.

En holdning, der kan mindske smerter i ryggen og forbedre din vejrtrækning.

Lyder det ikke som en udmærket ide? Tænkte jeg nok, så læs videre; -)

Krigen mellem skoene og fødderne

Det er så nemt at gå, at du ikke behøver nogen til at lære dig det. Du lærer det allerede som baby. Når først du er kommet op og stå og har fået gang i fødderne, så er det bare af sted!

Du har nu din frihed, og der er ingen vej tilbage.

Du føler sikkert, at du har godt styr på det der ganghalløj.

Så når du går rundt i din dagligdag og bekymrer dig om: Penge, miljøet, din familie osv. Så antager du nok, at du i hvert fald ikke behøver at bekymre dig om måden, hvorpå du går til dagligt.

Forkert

Jeg er bange for, at jeg har nogle dårlige nyheder til dig:

Hvis du har sko på, så går du forkert.

Og det går ikke kun ud over dine fødder, men resten af kroppen lider også under det!

Hvorfor? Fordi den måde du går på, ligger langt fra den måde, som det var naturens mening, at du skulle gå på.

Men det er ikke din fejl. Det er dine skos. Sko er skidt for dig. Jeg taler ikke kun om stilethæle, eller de andre torturredskaber vi dagligt jager vores fødder ind i.

Jeg mener alle sko. Sko skader dine fødder, din krop og dit helbred.

Sko ændrer den måde, som naturen har designet dig til at gå på. Faktisk bliver dine fødder – dine stakkels gamle, ignorerede, misbrugte og misforståede fødder – smadret dagligt i en krig, der har været udkæmpet siden man opfandt skoene.

“Spildes” Milliarder af $, £, kr. hvert år på sko?

Hvert år bruger forbrugerne milliarder af $, £, og kr. på modesko, arbejdssko, sports og vandresko m.fl.

Modesko kommer med deres spidse snuder eller høje hæle, sportssko giver os mere stødabsorbering, mere støtte og hvis man skal tro på det - Mere komfort.

Men fodspecialister mener, at de stadigt mere moderne og avancerede sko, som vi tvinger vores fødder ned i ikke bare gør vores fødder deforme.

De er også årsagen til, at musklerne i benene og fødderne bliver dovne, fysisk underudviklede og modtagelige for skader.

Dette til sammen med det faktum, at de omgivelser vi går i, har ændret sig betydeligt i de sidste 100 år (alt fra fortove til veje er flade), betyder at kun få områder i foden bliver stimuleret, når vi går.

Fodens anatomi minder om håndens – hver har 26 knogler, 33 led og mere end 100 forskellige muskler, sener og ledbånd. Musklerne i din fod har brug for at blive trænet ligesom alle andre muskler i kroppen.

Sko ødelægger ikke kun dine fødder. De påvirker hele kroppens sundhed!

Ny forskning beviser, hvor skadelige sko er for dig!

Sidste år offentliggjorde forskere fra University of the Witwatersrand i Johannesburg, Sydafrika, en undersøgelse der sammenlignede fødder fra 180 moderne mennesker.

Undersøgelserne blev taget fra tre forskellige befolkningsgrupper (Sotho, Zulu og europæere) og sammenlignet med hinanden samt med fødder fra 2000 år gamle skeletter.

Forskerne kom frem til den konklusion, at folk havde sundere fødder, før man opfandt skoene.

Blandt de moderne befolkningsgrupper havde Zuluerne, som oftest går på bare fødder, havde de sundeste fødder mens europæerne, der har sko på hele tiden – havde de usundeste.

En af de ledende forskere Dr. Bernhard Zipfel udtalte, da han skulle redegøre for sine resultater, at eksperter og læger gør for lidt til at opmuntre sunde og raske mennesker til at bruge mere tid udendørs på bare tæer.

Det læner sig tæt op ad den stigende mængde beviser, denne undersøgelse inklusiv, at størstedelen af det fodtøj der fås på markedet, er skadeligt for dine fødder.

Men det bliver endnu værre.

Det er ikke kun skadeligt for dine fødder og dit helbred at gå i sko. Det ændrer også måden, du går på.

“Et naturligt gangmønster er biomekanisk ikke muligt for en person iført sko” Skrevet at Dr. William A. Rossi i en artikel fra 1999 i Podiatry Management.

Det har taget 4 millioner år at udvikle menneskets enestående fod og vores helt specielle måde at gå på. Et bemærkelsesværdigt stykke biomekanik.

Men på bare et par tusinde år og med et skødesløst designet redskab, vores sko, har vi ødelagt menneskets anatomisk rene gangmønster.

Modarbejdet dets effektivitet, påført det stress, forstrækninger, fornægtet dets naturlige bevægelser og deraf medfølgende ynde og lethed.

Men andre ord: Bare fødder er godt. Sko er ikke!

Hvorfor er sko dårlige for dit helbred?

Fodsålerne og tåspidserne rummer mere end 200.000 nerveender. Det er en af de tætteste koncentrationer, der findes noget sted på kroppen.

Vores nervespækkede fodsåler er vores eneste berøringsmæssige kontakt med den fysiske verden omkring os. Uden dem ville vi miste vores ligevægt og blive desorienterede.

Når du går på bare tæer er omkring 80 % af din fod i kontakt med jorden, men hvis du kigger på dine skosåler, kan du tydeligt se, hvor lille kontakt der er.

Desværre lokker unaturlige ideer, om hvad skønhed er, mange mennesker til at presse deres fødder ned i sko.

Sko med høje hæle eller spidse snuder, tunge sko eller sko med såler, der ikke giver kontakt med jorden og derfor en meget begrænset sensorisk tilbagemelding osv.

Alle disse kan være årsag til grimme deformiteter og mulige skader. Men nogle af disse skader, forårsaget af mode og uvidenhed, kan afhjælpes uanset hvor gammel du er. (Ifølge min egen erfaring på bare nogle få måneder ved at gå i de nye Fivefingers sko, se længere nede).

Selv i en fremskreden alder vil det, at gå i bare fødder styrke dusinvis af muskler, sener og led samt genoprette den sunde fods naturlige skønhed.

Ironisk nok er det tætteste, vi nogensinde er kommet på den ‘perfekte’ sko den originale letvægtsmokkasin uden hæle og med bløde såler, som kan spores mere end 14.000 år tilbage i tiden.

Den bestod af et stykke uforarbejdet, men blødt læder pakket rundt om foden og holdt på plads af lædersnører. Perfekt pasform, perfekt biomekanisk funktion og ingen hindring af foden eller gangen.

Et naturligt gangmønster er biomekanisk umuligt for en person, der går i moderne sko, fordi alle sko automatisk ændrer det naturlige til det unaturlige. Og der findes ingen terapier eller mekanisk udstyr, uanset hvor godt de er designede eller anvendt, der kan vende et forkert gangmønster.

Holdningen, kroppens balance, biomekanik og vægtfordeling ændres alle i en unaturlig retning, hvis du går med sko.

I årtier har det styrende princip indenfor design af sko været at kompensere for den menneskelige fods påståede mangler og svagheder. Da det gør ondt at sætte hælen i jorden, har næsten alle sko en struktur, der løfter hælen.

Og da det kan gøre ondt at gå på hårde overflader, pakker vi vores fødder ind i bløde materialer.

Desuden har mange folk flade fødder eller er platfodede, så de går i sko med indlæg for at holde foden på plads.

Der er selvfølgelig tusindvis af andre faktorer, der har påvirket skodesign gennem tiderne: Folk gerne vil se godt ud f.eks. har høje hæle aldrig nogensinde været behagelige at gå med. Til gengæld får de bærerne, der har dem på til at føle sig sexede.

I den senere tid er vi blevet mere opmærksomme på sko, som promoveres som komfortable. Hvad enten det er polstrede vandresko eller højteknologiske gummisko med pumper og torsionsbjælker.

Filosofien er stadig den samme – at sko skal nærme sig den måde, som foden naturligt fungerer på — og den har ikke ændret sig i millioner af år!

Desværre kommer 99,99 % af de sko, der fremstilles i dag ikke en gang i nærheden af, hvordan naturen havde forestillet sig, at vi skulle gå!

Det har ikke kun uheldige konsekvenser for dine fødder men også for resten af kroppen.

Hvis du ikke tror på mig, så lav følgende test:

Tag din sko af og sæt den på bordet. Spidsen på skoen vil højst sandsynligt bøje opad, så den ikke rører bordet.

Dette kaldes ’toe spring’ og findes blandt næsten alle sko. Dine bare tæer peger selvfølgelig ikke opad. De er bygget til at gribe fat i jorden, så du kan holde balancen.

Formålet med ‘toe spring’ er, at skabe en blød vuggende bevægelse, som tillader din fod at rulle ind i det næste skridt.

Det er nødvendigt, fordi skoen i sin natur, ikke tillader din fod at arbejde på den måde, som den foretrækker.

Normalt vil din fod rulle meget smidigt igennem hvert skridt. Fra hælen, gennem ydersiden af foden, så gennem svangen, før dine tæer giver dig en kraftig fremdrift ind i det næste skridt. Sko er desværre ikke designede til at være meget smidige.

Du kan selvfølgelig tage en almindelig sko i hånden og bøje den på midten, men bøjningen kommer ikke der, hvor foden helst vil have den.

Hvis du prøvede at bøje skoen samme sted, ville den brække midtover. Så for at kompensere for manglen på smidighed fremstilles sko med ’toe spring’ for at hjælpe dig til at rulle fremad.

Du har selvfølgelig kun brug for den hjælp, fordi du går i sko.

Her er et andet eksempel. Hvis du går i høje hæle igennem længere tid, vil dine sener blive forkortet— og så vil det kun være behageligt for dig at gå med høje hæle. Hvis du ikke går med høje hæle og har forkortede sener, vil du have en større risiko for brud på senerne.

Okay, men hvad så med et par gode sportssko? De pakker foden ind og polstrer den for at beskytte dig imod den hårde beton. Men polstringen? Den er heller ikke god for dig!

En artikel med titlen “Athletic Footwear: Unsafe Due to Perceptual Illusions,” trykt i ‘Medicine and Science in Sports and Exercise’ i 1991 fastslog at: Løbere iført dyre løbesko, der promoveres som værende ekstra beskyttende (mere polstring, pronationskorrigerende osv.) skades betydeligt oftere end løbere, der løber i billige sko, der koster under 300kr.

Ifølge en anden undersøgelse har folk med dyre løbesko dobbelt så stor chance for at få skader — 31,9 skader per 1.000 kilometer imod 14,3 — blandt folk, der løb i sko med hårde såler.

Det kunne have været interessant at se hvor mange mennesker, som løb i bare tæer, der fik skader. Jeg gætter på, at tallet er mindre 14,3 per 1.000 kilometer.

MBT’ere, gå som en Masai eller smart marketing?

Masai Barefoot Technology er et fantastisk navn, synes du ikke?

Men hvis man kigger på videnskaben bag disse sko, så er navnet nok det eneste, som er godt ved dem.

På trods af den smarte kampagne, der er bygget op omkring disse ’sko’, så opstår følgende problemer, når man går den efter i sømmene:

1) Ingen mulighed for at mærke jorden igennem MBTs tykke såler.

2) Polstringen i sko skader mere, end det gavner – se næste afsnit!

3) Fodens svang er normalt indadbuet. MBT’s såler er udadbuede.

4) MBT optræner afværgereflekser, men vi bruger kun afværgereflekser når vi befinder os på overflader, der bevæger sig (busser, toge, rullende trapper og surfbrætter). Resten af tiden på normalt underlag bruger vi ligevægtsreflekser.

5) MBT'ere har (som de fleste sko) støtte til svangen – hvilket gør, at foden ikke behøver at støtte sig selv.

6) MBT’ere faciliterer kroppens toniske muskulatur – akkurat som en Swissball eller et vippebræt.

Ligesom disse, bør de anvendes som et redskab og IKKE som en del af en daglig livsstil. Ellers vil du risikere at overbelaste systemet og komme til skade.

7) De ændrer dit gangmønster. Stresser dine led på en måde, der er totalt fremmed og modsat i forhold til udviklingen af gang på to fødder – på trods af, at de påstår det modsatte.

Jeg har spurgt Mathew Walden, der er en dygtig fodekspert for at få hans mening om MBTs sko. Punkterne ovenover var hans bekymringer ved skoen.

MBT’ere er et redskab, der kan være nyttigt, hvis det er i forbindelse med et træningsprogram, som er lavet af en dygtig træner, men du skal ikke gå i dem som hverdagssko, som de fleste gør.

Så navnet er totalt misvisende: Der er intet barfod over Masai Barefoot Technology = fantastisk marketing, men i mine øjne meget svag videnskab.!

Polstringen i sko gør mere skade end gavn!

Som tidligere nævnt i denne artikel indeholder din fod mere end 200.000 nerveender. En af de højeste koncentrationer nogen steder på kroppen.

Vores fødder er designet til at fungere som antenner mod jorden, der hjælper os med at holde balancen og sende information til hjernen om den overflade, vi bevæger os på.

Det virker logisk, at jo mere polstring vi har i vores fodtøj, des mindre belastning vil der være på vores knæ og øvrige led.

Rigtigt?

Forkert!

I 2006 undersøgte en gruppe af reumatologer på Chicago’s Rush Medical College belastningen på ’knæets adduktionsmoment— det er kraften på vridningsmomentet i det midterste af knæleddet, hvor slidgigt normalt opstår.

I flere år har reumatologer anbefalet deres patienter med slidgigt i knæene, at gå med polstrede sko for at reducere belastningen på ledene.

Hvad adduktionenen af knæet angår, så har de forsøgt at afhjælpe det med bøjler og klemmer, der låser knæet men med begrænsede resultater.

Derfor prøvede forskerne på Rush noget helt anderledes:

De fik folk til at gå omkring i deres sko og derefter med bare tæer. Hver gang målte de belastningen på knæene.

Til deres store overraskelse opdagede de, at belastningen på knæene var 12 % mindre, når folk gik i bare tæer i stedet for deres polstrede sko.

Her er forklaringen:

‘Hvis du kan forestille dig en meget stor, isoleret sko på din fod når du går, vil du nærmest trampe af sted på fødderne udtaler Dr. Najia Shakoor, der ledede undersøgelsen.

Måden din fod rammer jorden er meget kraftfuld i modsætning i forhold til, hvis du går på bare tæer, hvor du har en mere naturlig bevægelse fra hæl til tå.

Vi tror i dag, at det hænger sammen med en bedre stødabsorbering fra fodens fleksibilitet og mangelen på hæl. De fleste sko, selv løbesko har en kraftig hæl indbygget. I dag ved vi at hæle øger belastningen på knæet.’

En anden faktor som hun understreger, er at når din fod rammer jorden, sender den et signal til resten af kroppen.

Kroppen siger til sig selv, Min fod ramte lige jorden. Jeg skal i gang med at gå, så lad os aktivere de mekanismer, som beskytter mine led.

Kroppens naturlige neuro mekaniske feedback mekanismer kan beskytte dine øvrige ekstremiteter. Du får et meget større sensorisk input, end hvis du er isoleret af en tyk sål.

Det samme gælder for sportssko. I en undersøgelse fra 1997 opdagede de to forskere Steven Robbins og Edward Waked fra McGill University i Montreal at jo mere polstring, der var i en løbesko des mere kraft ramte løberen jorden med:

Det der sker, er at vi instinktivt sætter foden hårdere for at neutralisere stødabsorberingen fra polstringen. (Undersøgelsen viste at det samme gælder, når gymnaster lander på bløde måtter — de lander faktisk hårdere.)

Vi gør det tilsyneladende, fordi vi har behov for at mærke underlaget for at have en følelse af balance.

På bare tæer kan vi mærke underlaget — og vi kan på en naturlig måde absorbere hvert enkelt skridt med kroppen. ”Hvor folk der går i sko undervurderer belastningen på foden, mærker de barfodede det præcist”, konkluderede undersøgelsen.

Jeg ved, hvad du tænker: Hvis sko er så skadelige for mig, hvad er så alternativet?

Uhyre simpelt. Gå på bare tæer.

Hvis du er interesseret i, at lære mere om det at gå på bare fødder, eller ’livet på bare fødder’ som det nogle gange kaldes, så er der masser af mennesker derude, der er interesseret i at hjælpe og undervise dig.

Hjemmesider som f.eks. www.barefooters.org, den officielle hjemmeside for Society for Barefoot Living.

Tag skoene af og få de sundhedsmæssige fordele ved at gå på bare fødder I sin bog "Take Off Your Shoes and Walk" fastslår fodlægen Doctor Simon J. Wikler D.S.C. at “Praktisk talt alle de sko, der dagligt bæres af mænd og kvinder i vores vestlige civilisation, ikke har nogen lighedspunkter med menneskets fod

Størstedelen af de fodproblemer som findes hos den voksne befolkning, ville enten ikke eksistere eller ville være langt mindre problematiske, hvis de havde gået i fornuftigt formet fodtøj i barndommen eller endnu bedre, var gået i bare tæer.

Doctor Wikler forklarer at:

• Der findes ikke nogen beretninger om fodproblemer fra tidligere tider, der kan sammenlignes med, hvad vi ser i dag.

• Kimen til problemer med fødderne blev lagt i middelalderen.

• Introduktionen af den hævede hæl og den spidse tå markerer begyndelsen på moderne fodproblemer.

Sko gør ikke bare dine fødder deforme med tiden, men de beskytter ofte foden i en sådan grad, at nogle af fodens muskler bliver dovne, fordi de sjældent bliver brugt. I modsætning til det har folk, som ofte går på bare tæer:

• Velformede fødder med glat hud og lige tæer, uden ligtorne, hammertæer, knuder og hård hud de forkerte steder.

• Flotte ben som følge af en blid og naturlig træning af alle kroppens muskler ved at gå på en naturlig måde.

• Stærkere muskler i fødder og ben.

• Bedre evne til at sprede tæerne.

• Bedre balance og bevægelighed end folk, der aldrig har gået på bare tæer.

• Større smidighed i benmuskulaturen.

• Forbedret holdning, som kan afhjælpe smerter i den nederste del af ryggen.

• Mindre risiko for svampeinfektioner, fordi svamp har behov for varme, mørke og fugtige steder for at trives. Det er lige, hvad de får i sokker og sko på en fod, der ikke kan ånde. Ved at lade huden få adgang til solens ultraviolette stråler og naturens jord ved at gå i bare fødder blokerer du for disse uinviterede gæsters trivsel.

• Forbedret kredsløbsfunktion, fordi bevægelserne fra bare fødder der ikke er hæmmede af sko, aktiverer en lang række muskler i ben og fødder, som så til gengæld pumper blod tilbage til hjertet.

Disse bevægelser ville ikke være ligeså effektive, hvis dine fødder var lukket inde i et par sko, specielt hvis de passer dårligt. Denne muskelaktivitet forhindrer blodet i at ophobe sig i dine fødder og ben, hvilket reducerer belastningen på kredsløbet og sænker blodtrykket.

Derfor anbefaler man, at gå på bare tæer for at undgå problemer med venerne.

• Bedre kontakt til naturen fordi livsenergien, kaldet Chi (kaldes også Qi eller Prana) kun kan absorberes gennem fodsålerne.

Chi fra jorden optages automatisk og ubevidst, når du går på bare tæer, hvilket er en væsentlig årsag til, at det så enormt afslappende at gå i bare fødder og at træningsformer, der sigter på at træne kroppen og afslappe hjernen (yoga, tai chi, kamsport) typisk udføres på bare fødder.

• I Tyskland, Østrig og Schweiz kan folk gå i ’barfods-parker’ og spadsere på ’sansestier’ med mudder, grene, sten og mos under fødderne – for at få det, der kaldes reflekszonemassage.

Refleksologer/Zoneterapeuter har længe anbefalet, at man går på ujævne overflader for at stimulere de såkaldte ’akupunkter’ på fodens underside.

Behandlere inden for denne type terapi mener, at stimulering af særlige punkter i foden som er direkte forbundet med de indre organer, kan forbedre funktionen af disse.

Løb barfodet og nedsæt din risiko for skader

Hvis du synes, at det lyder lidt mærkeligt at løbe på bare tæer, så tænk over hvad Michael Warburton, en australsk fysioterapeut fandt ud af.

I en artikel fra 2001 skriver han, at løb på bare tæer sænker risikoen for forstuvede ankler og kroniske skader såsom svangsenebetændelse. Samt at man øger risikoen for forstuvninger, hvis man løber i sko, fordi sko gør løberen uopmærksom på fodens position.

Den legendarisk atletiktræner på Stanford, Vin Lananna udtalte “Jeg mener, at sportsfolk som har trænet barfodet både løber hurtigere og har færre skader. Det giver god mening”.

Vin lader ofte sine atleter træne på bare tæer i græsset på universitets golfbane. Andre trænere er enige og peger på den styrke i fødder og ankler samt modstandsdygtighed overfor skader, som man ofte ser hos afrikanske og caribiske løbere, der er opvokset med løb og leg med bare tæer.

Laboratorieundersøgelser har vist, at energiforbruget ved løb reduceres med 4 %, når foden ikke er inde i en sko og det er en massiv potentiel præstationsforbedring!

På trods af disse åbenlyse fordele ser man sjældent løb på bare tæer i konkurrencer. Der findes desuden ikke nogle kontrollerede forsøg med effekten af at løbe barfodet i simulerede eller ægte konkurrencer.

Der kræves selvfølgelig mere forskning på området før man kan slå fast, at løbere burde overveje at løbe i bare tæer.

Faktorer som åbne sår, hudafskrabninger og skader som følge af overbelastning, på grund af tilpasningsperioden, bør overvejes nøje.

Du blev født med bare fødder - Fivefingers er løsningen

Jeg har selv altid nydt at gå på bare fødder, men efter sidste sommer, hvor jeg både blev stukket af en hveps og trådte i glasskår, begyndte jeg at blive noget betænkelig.

Så da en af mine gode venner, Matthew Wallden, som er en meget dygtig osteopat (han har for nyligt skrevet et kapitel i en bog om fødder) viste mig sin nye stolthed og fornøjelse – et par helt nye Fivefingers han havde fundet i New York, var jeg solgt øjeblikkelig og kunne igen se alle fordelene ved at gå på bare fødder kombineret med sikkerheden ved en sko.

Fivefingers forstærker de naturlige barfodede bevægelser, da de giver kontakt til overfladen og på en blid måde spreder tæerne, så du styrker fodens muskler, øger bevægeligheden og forbedre fodens generelle sundhedstilstand.

De stimulere også musklerne i foden og underbenet, så du opnår en bedre balance, bevægelighed, styrke og hjælper samtidig også mede at rette ryggen op, så du får mindre risiko for at få rygsmerter.

Efter at have benyttet Fivefingers i mere end et år, er jeg af den opfattelse at disse unikke ‘sko’ er et uovertruffent alternativ til traditionelt fodtøj.

De er det første og eneste fodtøj, der giver dig den fantastiske og naturlige følelse af at gå på bare fødder og samtidigt beskytter mod skarpe genstande og giver dig det sikre fodfæste fra en Vibram sål.

Efter at have gået i disse fantastiske sko i bare et par uger begyndte jeg at mærke resultater ved at mine fødder langsomt, men sikkert begyndte at genfinde deres gamle form, øget smidighed, styrke i mine ben og fødder samt et generelt velbefindende. Jeg har brugt dem til gang, løb på græs, i skoven samt til vægt- og boldtræning.

Mange benytter Fivefingers til windsurfing, drageflyvning, hiking og trekking osv.

Konklusion

Når du går på bare fødder bevæger du dig, som da du var et barn; legende og følsomt, men alligevel målrettet og selvsikkert.

Du begynder igen at nyde den ubundne glæde ved at danse, hoppe og løbe henover jordens overflade. Det er ikke kun sjovt at gå rundt uden sko, det er også enormt godt for dig.

Hvis du stadigt er skeptisk omkring, hvor vigtigt det er at gå omkring på bare fødder, så prøv at tage dine sko af og kig på dine fødder.

Har du flotte fødder med tæer, som stikker lige ud fra foden?

Ligner dine fødder sig selv fra dine babybilleder?

Jeg tvivler!

Hvis du er som de fleste i den vestlige verden og dagligt maser dine fødder ned i et par sko, har du formentlig deforme fødder og en øget risiko for at få skader.

Dine fødder skriger af udlængsel fra deres fængsel!

Jeg var faktisk noget chokeret, da jeg sammenlignede mine egne 35 år gamle fødder med min 14 dage gamle søn, som i sagens natur aldrig har gået med sko.

Hans fødder var faktisk pæne at se på. Det kan du ikke sige om ret mange voksnes fødder. Endnu mere slående var, at hans tæer er lange, lige og peger direkte ud fra hans fod.

Det er Naturens intention, at du skal gå på bare tæer.

Undersøgelser har vist, at bare tæer giver stærkere fødder, at stærke fødder styrker kroppen, forbedrer kredsløbet og de naturlige bevægelser øger både bevægelighed og balance.

Tænk over det når du går på bare fødder – på stranden, hjemme på gulvtæppet eller i sommerens kølige græs, er det ikke bare fantastisk afslappende og livsgivende?

Så smid skoene og føl glæden ved at gå tilbage til Naturen. Hvis du er nervøs for glasskår og torne er Fivefingers en god investering. 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Hans skrev denne kommentar:
08-01-2018 15:17:01

I skriver "Fodens svang er normalt indadbuet. MBT’s såler er udadbuede." Jeg forstår simpelthen ikke hvad I mener med "udadbuede" såler. For at følge fodens indadbuen må sålen bue med op, det gør den på alle sko i forskelligt omfang.


Kom med din kommentar

Mest læste i Helse

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley