Workshops: James Nestor i København d. 6. – 7. oktober 2023 - Vejrtrækning for mere energi, bedre helbred og indre ro. Klik HER! 

Findes der en sundere løsning end nedlukninger pga. coronavirus?

Skrevet 27-01-2021 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Findes der en sundere løsning end nedlukninger pga. coronavirus?

Hvornår vil livet blive “normalt” igen, og hvornår vil Mette Frederiksen ophæve den aktuelle nedlukning af vores samfund? Det er det spørgsmål, vi alle spørger os selv og hinanden om! Jeg tror, at regeringens strategi er helt klar. De aktuelle restriktioner vil fortsætte indtil mindst marts – hvis ikke til april eller senere. Men findes der en bedre løsning, som kan beskytte de mennesker, der har behov for det, og på samme tid mindske overbelægningen på sygehusene samt tillade vores liv at komme tilbage til det normale, især for vores børn?


Jeg mener, at svaret på det spørgsmål helt klart er JA. Vi kan godt begge dele, for nu ved vi så meget mere om risikoen ved COVID-19, end vi gjorde i marts i fjor.

Endvidere er det ærgerligt, at vi forbigår muligheden for at have en åben debat i vores samfund om effekten ved nedlukninger!

Ja, lad os dog kritisk spørge os selv, om disse nedlukninger nu også virker. Og lad os være villige til at se på alternativer til den aktuelle strategi.

Der er et helt vitalt spørgsmål, som ingen i vores regering eller i vores sundhedssystem stiller:

Hvordan opbygger vi hurtigt og effektivt sunde immunforsvar i befolkningen? Jo stærkere dit immunforsvar er, jo mindre er din risiko for at blive syg af COVID-19 eller en hvilken som helst anden sygdom!

Og et andet nøglespørgsmål, vi alle burde stille os selv, er: Hvis vi fortsætter denne strategi med nedlukninger, hvilken slags samfund står vi så tilbage med, når det hele er ovre? Hvor galt vil det stå til med økonomien? Vil vi have forårsaget flere dødsfald på langt sigt som følge af manglende behandling af andre sygdomme og skyhøje stressniveauer? Og hvordan vil al denne sociale distance påvirke vores børn?

Jeg finder det virkelig skuffende, at vi bare blindt følger, hvad Kina iværksatte i februar 2020, i stedet for at åbne øjnene og søge efter smartere løsninger.

Ja, der er andre muligheder end at lukke Danmark ned og samtidig beskytte de udsatte. I denne artikel vil jeg dele mulige løsninger.

Er der overhovedet evidens for, at nedlukninger hjælper i forhold til at mindske spredning af coronavirus?

Fysisk afstand og indskrænkninger i bevægelsesfrihed – ofte betegnet som nedlukning – menes at mindske overførsel af COVID-19 ved at begrænse kontakten mellem mennesker.

Men hvor er beviserne? Jeg kan ikke finde nogen som helst videnskabelige papirer, som viser, at nedlukninger er effektive i forhold til at dæmpe spredningen af en hvilken som helst virus.

COVID 19-nedlukninger startede i Wuhan, Kina. Herefter kopierede det meste af Europa denne strategi i marts 2020. Men har de blinde bare fulgt de blinde?

Kunne det være tilfældet, at denne virus har en naturlig cyklus, og at nedlukninger har ringe effekt på hændelsesforløbet?

Ingen ved det tilsyneladende.

Burde vi igen ikke spørge os selv, om nedlukninger rent faktisk virker?

Og findes der ikke en smartere og mere effektiv strategi?

En mulig revolution kunne ligge i at finde en løsning, hvor de udsatte grupper bliver beskyttet mod COVID-19, og hvor den øvrige, ”raske” del af befolkningen kunne begynde at leve et normalt liv igen.

Hvem skal beskyttes mod coronavirus?

Vi skal gøre alt i vores magt for at beskytte de ældre på plejehjem, mennesker over 70 år, mennesker med underliggende sundhedsproblemer som kræft, hjertesygdom og sukkersyge.

Disse grupper er mest sårbare overfor COVID-19.

På den anden side ved vi også, at hvis du er i god form, er sund og under 50 år, så er der ringe risiko ved at blive smittet med dette virus.

I følge Statens Serum Institut er dødeligheden ved COVID-19 for mennesker under 70 ikke højere end ved influenza. Og til trods for den aktuelle pandemi ligger den generelle dødelighed i Danmark på det laveste i seks år.

I øvrigt viser et nyligt studie blandet bloddonorer, at risikoen for at dø blandt smittede mennesker under 70 år kun er 0.00082 %.

Selvfølgelig er alle dødsfald tragiske, og det er trist, når vores elskede familiemedlemmer går bort, men vi må også sætte tingene i perspektiv.

Rygning dræber omkring 15.000 mennesker årligt i Denmark, og vi har da ikke nedlagt forbud mod rygning!

Den største bekymring, jeg har, er, om vi vil komme til at se en massiv øgning af sygdom og død i de kommende år som følge af nedlukningsstrategien. Mere om dette senere, men lad os først kigge på, hvordan vi kan hjælpe de mennesker, der har behov for beskyttelse.

Skab bobler for at beskytte risikogrupper mod coronavirus, og øg kapaciteten på hospitalerne!

For det første skal der skabes en boble omkring beboerne på plejehjemmene ved at teste dem hver anden dag og derefter hurtigt isolere enhver, der er positiv. Giv personalet en kviktest dagligt. Beboerne bør kun have indirekte kontakt med besøgende, som forinden skal kunne vise en negativ COVID-19-test. Besøgene skal foregå i adskilte ”rum” med en fysisk barriere.

For det andet må vi isolere de ældre og mennesker med underliggende risikofaktorer (kræft, hjertesygdom og sukkersyge) samt deres familier i deres egne hjem. Bring dagligvarer ud til dem arrangeret af de lokale myndigheder, og forbyd kontakt med alle andre end dem, der bor i husstanden. Dette er naturligvis en hård løsning, hvis du befinder dig i denne gruppe, men hvis vi vil ophæve nedlukningerne for flertallet, er vi nødt til at ty til radikale beslutninger.

Et alternativ til strategien beskrevet ovenfor er at anvende hoteller, som lige nu står tomme, til at huse mennesker, som kan være nødt til at flytte ud af deres hjem, fordi de bor sammen med et menneske i risikogruppe på grund af en underliggende helbredstilstand. Om ikke andet bør vi så ikke undersøge, hvordan en ubrugt ressource kan benyttes?

For det tredje skal kapaciteten på vores hospitaler øges, så flere mennesker kan få den nødvendige behandling for COVID-19.

Vi lever i 2021, så burde det ikke være muligt indenfor et afgrænset tidsrum hurtigt og effektivt at fordoble kapaciteten på vores intensivafdelinger og forflytte nogle læger og sygeplejersker?

På vores hospitaler er der i alt 106.000 medarbejdere, hvoraf 17.000 er læger og 35.500 er sygeplejersker, så det bør være muligt at flytte 100 – 200 læger og sygeplejersker for at fordoble kapaciteten på vores intensivafdelinger.

Og hvorfor har alle de patienter, der bliver indlagt på hospitalerne med COVID-19, ikke fået D-vitamin, når der er god evidens for, at dette og andre kosttilskud virker? (See henvisninger nedenfor).

D-vitamin er muligvis den manglende brik i hele denne COVID-19-krise, for hvis du har et optimalt D-vitamin-niveau, ser det ud til, at du er immun overfor at få COVID-19! Endvidere mindskes din risiko for at ende på en intensivafdeling 50 gange, hvis du tager et D-vitamin-tilskud! Se igen henvisninger nedenfor.

Flaskehalsen ved hele denne krise er presset på hospitalerne, så regeringen og sundhedsmyndighederne skal finde en løsning herpå hurtigt.

Den nye vaccine mod coronavirus er ikke nødvendigvis svaret

De fleste mennesker er ikke klar over, hvad vaccinen kan og ikke kan.

På trods af, hvad folk tror, og hvad regeringen siger, så kan en vaccination ikke forhindre dig I at få COVID-19, men kun mindske symptomerne.

Jeg vil gerne gentage dette igen, for de fleste mennesker tror og håber, at hvis vi alle bliver vaccinerede, så kan vi få vores normale liv tilbage, men det er ikke tilfældet.

Hvis du er blevet vaccineret, kan du stadig blive smittet med coronavirus, men du føler dig måske mindre syg. Du kan stadig smitte din familie, venner og kolleger på arbejdet. Så hvis du har fået vaccinen og ikke føler dig syg, kan du blive en ukendt spreder af sygdommen.

Der er endvidere en del ubekendte forhold ved en vaccine, som er blevet hastet igennem godkendelsesprocessen i et tempo, som aldrig er set før (normalt tager det 5 år). Vil vaccinen eksempelvis mindske din risiko for at ende på hospitalet og dø (det har medicinalfirmaerne ikke testet)? Er der langtidsbivirkninger (det ved vi først efter 10 til 15 år)? Hvor ofte bør du blive vaccineret, og hvad sker der, hvis virus muterer? Vil vaccinen så stadig virke?

Den nye vaccine er en eksperimentel mRNA-vaccine (en helt ny, uprøvet type vaccine), som benytter sig af nanoteknologi, der kan ændre kroppens DNA. Tænk dig grundigt om, før du putter sådan noget i din krop!

Jeg har udpenslet alle disse ubekendte forhold i en artikel, du kan læse her: 

Så hvad er den bedste løsning, så vi kan få vores liv tilbage til det normale?

Den manglende brik – en sund befolkning med stærke immunforsvar (gratis D-vitamin-tilskud)

Dit bedste forsvar mod COVID-19 og alle andre sygdomme er et stærkt og sundt immunforsvar.

Jeg mener, at vores regering har overset en KÆMPE mulighed for at oplyse borgerne om enkle trin, de kan tage for at få kontrol med deres sundhed. Med ganske få tiltag kan du hurtigt og nemt opbygge et stærkt og sundt immunforsvar:

1. Få kvalitetssøvn hver nat.

2. Optimér dit D-vitamin-niveau gennem sund soldyrkning og indtagelse af fødevarer som fisk, rødt kød, champignon, æggehvider osv. - og ved at tage et D-vitamin-tilskud.

Som jeg før har nævnt det, er der stærk evidens for ringe risiko for at blive smittet med COVID-19, hvis du har et optimalt D-vitamin-indhold i blodet. Skulle du få COVID-19 og tager et D-vitamin-tilskud, mindsker du også drastisk din risiko for at ende på en intensivafdeling.

Så hvorfor ikke give alle borgere i Danmark et gratis D-vitamin-tilskud? Det ville koste en brøkdel af, hvad der bliver spenderet på den aktuelle strategi.

Læs denne artikel. D-vitaminets effekt er overbevisende, og se henvisninger nedenfor!

3. Fjern momsen på økologiske grøntsager. Hvis vi får folk til at spise flere grøntsager, vil vi kunne opbygge sundhed nedefra. Vi skal også opmuntre folk til at gøre, hvad der er nødvendigt, for at styrke deres tarmflora, for det er her, størstedelen af vores immunforsvar sidder.

4. Vi skal opmuntre folk til at dyrke motion tre gange om ugen og tilbyde ”gratis online”-undervisning på TV (både morgen og aften), nu hvor fitness- og yogacentrene holder lukket. Hvis millioner af os danskere trænede på samme tid, ville det være helt fantastisk! Ja, lad os få hele landet til at bevæge vores kroppe – inklusive Mette!

5. Forklar fordelene ved at komme ud i naturen så meget som muligt om vinteren. Naturen er en stor healer og en af de bedste måder til at mindske folks stressniveau. De fleste af os er stressede over den aktuelle situation, og stress er det værste i forhold til vores immunforsvars ydeevne. Naturen udvirker mirakler ved hurtigt og effektivt at mindske vores stressniveau.

Her kan du læse en mere detaljeret plan for at skabe et stærkt og sundt immunforsvar

Konsekvenserne på langt sigt for vores fysiske og mentale sundhed samt vores økonomi som følge af nedlukningerne

Vaccinen bliver sandsynligvis ikke tryllestaven, som vil give os vores gamle liv tilbage. For som sagt stopper det ikke spredningen af virus og af alle de andre årsager, jeg har nævnt ovenfor. Jeg håber, jeg tager fejl, og at den er effektiv, men jeg håber også, at det er et frit valg at få noget ind i kroppen, og at vi ikke bliver tvunget til at lade os vaccinere, hvis vi gerne vil ud at rejse osv.

Hvis vi ikke finder en alternativ løsning på nedlukninger snart, hvad vil konsekvenserne så blive?

Som far til tre børn er det mest frustrerende aspekt ved afstands-strategien den effekt, det har haft på mine børn. De savner deres venner, deres skoleundervisning er blevet forringet, og deres sportsdeltagelse er blevet reduceret.

Hvad skal vi stille op med vores fremtidige generation, hvis vi fortsætter med at bede dem holde afstand?

Dobbelt så mange børn føler sig nu ensomme under corona, og i visse lande er selvmordsraten gået voldsomt op.

Men vores børn er ikke de eneste, der føler sig deprimerede og ensomme – vi er alle sammen påvirkede af situationen.

De høje stressniveauer i vores samfund lige nu er forståelige, da folk mister deres job. Virksomheder, som det har taget år at opbygge, går konkurs. Personlige forhold er under pres, og folk føler sig mere og mere isolerede og hjælpeløse.

Og dette fører os til et af nøglespørgsmålene, som ikke er blevet besvaret: Vil den aktuelle nedlukningsstrategi føre til flere dødsfald i det lange løb, end den vil redde liv på kort sigt?

Det anslås, at stress er ansvarlig for op mod 90 % af al sygdom, idet stress sænker vores immunforsvar.

Og det høje stressniveau, som vil være virkeligheden for alt for mange mennesker under den aktuelle coronavirus-strategi i årevis fremover, kan måske ende med at slå mange flere mennesker ihjel, end COVID-19 nogensinde kommer til.

Vi må heller ikke glemme alle de mennesker, der går rundt lige nu med udiagnosticerede sygdomme eller ikke kan blive opereret lige nu.

Vil vores sundhedssystem endvidere have økonomi til at yde den service, det gjorde før COVID-19, med den massive gæld vi må tilbagebetale i mange år fremover?

De økonomiske konsekvenser ved den aktuelle afstands-strategi er massive.

Professor ved CBS, Jesper Rangvid, har beregnet, at COVID-19 vil koste Danmark 336 milliarder danske kroner. Dette svarer til 60.000 kroner pr. dansker eller 16 % af det danske bruttonationalprodukt.

Derudover er Danmarks statsgæld steget til det højeste niveau i over 20 år i 2020.

Hvor lang tid kommer det til at tage fremtidige generationer at betale denne gæld tilbage?

Og hvor mange små virksomheder vil være nødt til at lukke for aldrig at åbne op igen? Vil vi kunne gå til yoga, fitness, besøge små forretninger eller endda få behandling af en fysioterapeut og mange andre små virksomheder?

Konklusion

Vi må åbne øjnene nu og straks stille tre vigtige spørgsmål:

1. Virker nedlukninger, eller har coronavirus en naturlig cyklus?

2. Hvordan beskytter vi de sårbare, men lader resten af befolkningen komme tilbage til et ”normalt” liv?

3. Hvilken type samfund kommer vi til at leve i, hvis vi ikke sætter hårdt ind nu?

Coronavirus vil muligt være her i årevis, og jeg tror, det er usandsynligt af de grunde, jeg har opremset ovenfor, at vaccinen er løsningen. Og hvem ved også, hvilken type coronavirus eller anden virus vi vil få i fremtiden?

Vores samfund kan ikke blive ved med at være nedlukket, så vi burde begynde lige her og nu med at have en åben debat om, hvilken type samfund vi gerne vil bo i.

Danmark er et fantastisk land fyldt med højt intelligente mennesker. Nu skal vi søge efter bedre, innovative løsninger på den aktuelle coronakrise og på potentielle kriser i fremtiden.

Der ER alternativer til, hvad vi gør lige nu. Vi skal bare være modige nok til at finde disse løsninger og ikke bare kopiere andre landes strategier!

Jeg har ikke alle svarene, men der er potentielle alternativer, der kan beskytte de mennesker, der har brug for det, men lade resten af os blive ved med at nyde alle de gode ting i livet.

Ja, lad os SAMMEN finde en måde, hvorpå de unge mennesker kan komme til at leve igen!

Henvisninger og yderligere læsning

Forskning: D-vitamin potentielt mindsker risikoen for COVID-19!

Coronavirus: Opbyg HURTIGT et stærkt og sundt immunforsvar HER

D-vitamin potentielt forebygger COVID. Hvilken mad bør du spise?

D-vitamin kan potentielt spare Danmark for milliarder af kroner!

Trods corona-pandemi: Danmark har det laveste antal døde i seks år

Estimation of SARS-CoV-2 infection fatality rate by real-time antibody screening of blood donors

Dobbelt så mange føler sig alvorligt ensomme under corona

Når vi snakker om COVID, så er det en sygdom, der er endnu mindre alvorlig end influenza for dem under 50.

Topforsker: Coronakrisen koster 60.000 kr. pr. dansker

Coronavirus-vaccine: Eksperimentel og forhindrer ikke virus  


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Gittemarija skrev denne kommentar:
27-01-2021 21:45:21

Jeg er i princippet enig i at svage bør beskyttes. Men at indføre generelle krav til test uden også at vide hvor vores DNA bliver gemt finder jeg betænkeligt og hvem der har retten til dette materiale er også et problem - hvis noget altså gemmes. Kender ikke proceduren. Et krav generelt om bevis på at vi ikke er smittebærere, ikke er farlige, ikke er snavsede rummer i sin tankegang noget farligt.


jette sørensen skrev denne kommentar:
28-01-2021 18:46:07

Ja, det stopper først når vi siger fra.


Bettina skrev denne kommentar:
28-01-2021 19:08:41

Hvis du virkelig har så meget viden, hvorfor sider du ikke med i ekspertpanelet eller er med i frontgruppen


Vis alle kommentarer

Isidora skrev denne kommentar:
28-01-2021 19:36:46

Nedlukning ødelægger mere end det gavner, hvorfor de vedbliver med det er spørgsmålet.


Brian Otto skrev denne kommentar:
29-01-2021 01:09:20

Hvor mere nedlukkede samfundet bliver, hvor mere stressede bliver børn og voksne samt de firbenede, hvor større chance er der for at vores immunsystem bryder sammen, hvor nemmere er det for virus (SARS 2) at bryde ind i vores legeme og smitte os !


anne-marie Jensen skrev denne kommentar:
29-01-2021 19:08:38

vores statsleder er en folkeforfører der benytter sig af folks
autoritets tro . Det handler kke om corona men den bliver brugt til at få så mange vaccineret så hurtigt som mulig ,hvorfor ????
Så længe man ikke kan få at vide hvad vaccinen indeholder
er der lusk bag ved , Sjovt nok spørger folk ikke . Man vaccinere ikke raske mennesker .


Steen Pedersen skrev denne kommentar:
10-02-2021 08:37:41

Jeg er helt enig. Den kortsigtede gevinst, er mikroskopisk i forhold til de fremtidige omkostninger, der kommer af gældsafvikling, sunde mennesker, der bliver syge af isolation, manglende eksportindtægter fra nedlagte erhverv og konkursramte virksomheder. Og endelig - hvad har vi lært af Covid-19, der gør os bedre rustet til den næste pandemi? Intet.


Anne-Marie skrev denne kommentar:
10-02-2021 21:42:55

God skrevet. Helt enig!


Josee skrev denne kommentar:
11-02-2021 11:45:02

Enig langt han ad vejen, men husk også at sige at vitamin K er vigtigt. Der er fundet K vitamin mangel hos rigtig mange af de som blev meget syge af COVID -19


merete skrev denne kommentar:
15-02-2021 08:44:23

Vi ÅBNER IKKE OP - vi lukker op eller åbner. Vær med til at passe på det danske sprog, tak!


Thomas skrev denne kommentar:
25-02-2021 21:19:07

Det er mulig at C19 ikke eksisterer. Jeg har ikke hørt om at noen har klart å isolere DNA fra C19 slik det er blitt gjort for andre DNA-virus. Uten komplett kode så er vaksiner meningsløse.


Kom med din kommentar

Mest læste i Helse

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley