Skrevet 26-10-2010 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Men vidste du at sidde ned i for lang tid kan bidrage til hjertesygdomme, diabetes og overvægt?
Ja forskning viser, at kan denne simple og ofte nødvendige handling snigende skader dit helbred på en række meget overraskende måder.
I følge Marc Hamilton, Ph.D., professor i biomedicinsk videnskab ved Universitet i Missouri i staten Columbia, findes der adskillige undersøgelser, der viser, at risikoen for og antallet af hjertesygdomme, diabetes og overvægt bliver fordoblet eller tredoblet blandt mennesker, der sidder meget ned.
En del af problemet ved at sidde ned er, at det stopper cirkulationen af lipase, et enzym der nedbryder fedt. Så i stedet for at bliver absorberet af dine muskler, recirkulerer fedtet i din blodstrøm, når du sidder ned, hvor det kan ende som kropsfedt, tilstoppede årer og medvirke til sygdom.
Faktisk kan en simpel ting som at stå op, i modsætning til at sidde ned, beskæftige musklerne og hjælpe din krop med at forarbejde fedt og kolesterol på en positiv måde, uanset den mængde motion du ellers får.
Sagt med andre ord så viser forskning lavet af Hamilton og andre, at det at sidde ned ikke kun har en negativ effekt på fedt og kolesterolstofskiftet, men også øger sygdomsfremkaldende processer.Derudover viste det sig, at motion, selv én time om dagen, ikke vendte denne effekt.
"Enzymerne i blodkarrene af musklerne, der er ansvarlige for ”fedtforbrændingen” bliver slukket i løbet af et par timer, hvis du ikke står op," sagde Hamilton til ScienceDaily.com. "At stå op og bevæge sig lidt, vil reaktivere enzymerne, men da folk er vågne 16 timer om dagen, så er det logisk, at når folk sidder meget ned i den tid, mister de muligheden for optimal forbrænding i løbet af dagen."
Dette kan være en af grundene til, at det at sidde ned kan få dig til at øge din vægt.
En undersøgelse i ”The International Journal of Obesity and Related Metabolic Disorders” fandt, at dem som sad meget ned (7,4 timer eller mere) havde en signifikant større sandsynlighed for at være overvægtige eller fede, end dem som rapporterede, at de sad lidt ned (mindre end 4,7 timer om dagen).
En undersøgelse i ”The American Journal of Preventive Medicine” fandt endda, at jo længere en person sidder ned ved sit skrivebord på arbejdet, jo større var hans risiko for at være eller blive overvægtig.
At sidde ned i lang tid udsætter dig også for en risiko for at få rygsmerter, specielt hvis du sidder med en dårlig holdning, kramper i benet, spændte muskler og selvfølgelig kedsomhed.
At stå op kræver, at dine muskler arbejder for at støtte din vægt og holde dig opret, faktisk i sådan en udstrækning, at det kan fordoble dit stofskifte.
En gennemsnitlig person kan faktisk forbrænde 60 ekstra kalorier i timen bare ved at stå op i stedet for at sidde ned. I løbet af en dag kan dette samle sig sammen til en masse gavnlige helbredseffekter.
Den gode nyhed er, at du formentlig allerede har fuldført det første skridt til at sidde mindre, hvilket er at indse, at du formentlig ikke burde sidde så meget ned.
Dernæst kan du påbegynde en ny vane med at stå op, så ofte som du kan, i stedet for at sidde ned. Stå op, mens du ser børnene lege i parken, stå op, mens du snakker i telefon eller ser TV osv.
På kontoret kan du vælge at gøre for eksempel én af følgende tre ting:
1. Overvej at bruge en Fitnessbold som en stol. Dette vil hjælpe dig med at holde din krop i bevægelse og styrke din ryg på samme tid.
2. Få et skrivebord, hvor du kan justere højden, så du kan skifte imellem at stå op eller sidde ned.
3. Få et ergonomisk tastatur. Jeg bruger selv Goldtouch tastaturet
Klik her for at læse om fordelene ved ergonomisk tastatur
Din krop kan kun klare at sidde i den samme position i omkring 20 minutter, før det begynder at blive ubehageligt, i følge Mayoklinikken.
Så hvert 20. til 30. minut bør du: Stille dig op, strække dig, gå omkring og skifte stilling i mindst et par minutter.
Jo mere du gør dette, jo mere vant til det bliver du og jo mere du står op i stedet for at sidde ned, jo bedre vil dit helbred blive.
Held og lykke
P.S. Se også: Hvordan kan du sidde ned ved et skrivebord og stadig være sund
Mangler du en træningsbold til at bruge som en stol på kontoret eller til at træne på?
Vi har undersøgt markedet for store fitness bolde, og mener at Pro Dura bolden, er den absolut bedste. Den er fast og holder faconen selv ved intens brug.
Læs mere om Dura fitness bold her!
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
lottebønnelycke skrev denne kommentar:
26-10-2010 14:51:00
det kan vel næppe overraske nogen at man bruger flere kalorier når man går og står end når man sidder ?!.Det er derfor folk dyrker motion i deres fritid,og det er ikke særlig smart at skrive at det ikke hjælper.Desværre er det nok sådan at mennesker der er kropsdovne! og dem er der flest af-postulat af mig!- netop vælger stillesiddende arbejde feks. som buschauffør og de burde sendes på opvarmningsøvelser før, i frokostpausen, og efter arbejdet hver dag som en betingelse for at bestride jobbet og sådan kunne man blive ved med "gode råd". Det er næsten sivet ind hos hele befolkningen at man skal røre sig og lade være med at ryge hvis man vil have det godt, så der er ingen grund til at udvide budskabet med nye dommedagsbudskaber som kan få os til at smide håndklædet. Skal I plædere for noget så skulle det være at vores børn skulle lave gymnastik i skolen som ovenstående forslag til buschauffører. Det ville gavne dem hele livet, men lader sig jo ikke gøre i et land der tillader lærernes fagforening at køre efter de normer der gjaldt i 60èrne
Tanne skrev denne kommentar:
27-10-2010 08:07:24
Jeg er ikke enig med lottebønnelycke. Artiklen skal jo ikke forstås som, at man ikke længere skal motionere. Den skal ganske enkelt fortælle, at det ikke er nok! At de af os, der sidder meget ned i løbet af en arbejdsdag, skal prøve at stå mere op, skifte arbejdsstilling og i det hele taget bevæge os!
Det er da en rigtig god og vigtig viden at få. Specielt dem som i forvejen er i risikogruppen for at udvikle f.eks. diabets, kan da virkelig bruge det til noget! Jeg har desværre allerede udviklet min diabetes, men jeg tager da stadig rådet til mig og har netop hævet mit bord, så jeg nu står op og skriver denne kommentar!
kurt olsen skrev denne kommentar:
31-10-2010 17:49:57
ja- det var overraskende, at høre hvad som sker, når vi sidder for meget. forslag bruge en gynge stol, når ser tv, detventilere lunger og hjerte. dette er veldig effektivt, prøvselv. hilsen kurt