Workshops: Patrick McKeown i København d. 3. – 4. maj 2024 - Vejrtrækning for mere energi, bedre helbred, indre ro og forbedret mental præstation. Klik HER! 

Dansk studie: Mundbind har næsten ingen effekt. Gør i stedet det

Skrevet 30-11-2020 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Dansk studie: Mundbind har næsten ingen effekt. Gør i stedet det

En forskningsundersøgelse med 6000 deltagere, udført at fem danske professorer, påviser ingen signifikant effekt ved at bruge mundbind i det offentlige rum. Men den gode nyhed er, at der er noget ganske simpelt, du selv kan gøre for at potentielt beskytte dig mod coronavirus. Og hvis den danske regering ville implementere denne effektive strategi, kunne vi potentielt fjerne de fleste af de restriktioner, vi aktuelt lever med, og spare vores økonomi for milliarder af kroner!


Omsider er det kontroversielle studie om brugen af mundbind, som er blevet afvist af tre medicinske tidsskrifter, blevet offentliggjort.

Jeg mener, det er vigtigt at spørge, hvorfor resultaterne af studiet er blevet afvist. Skyldes det videnskab af ringe kvalitet, eller var årsagen, at resultaterne af studiet var politisk ukorrekte og ikke, hvad regeringer rundt om i verden ønskede, at vi skulle høre?

Jeg vil lade jer drage jeres egne konklusioner om dette.

Jeg har i tidligere artikler skrevet om, at mundbind har ringe eller slet ingen effekt. (Fake news: Ingen beviser for, at masker forhindrer coronavirus)!

Og det er vigtigt at skelne mellem forskellige masker, for brugen af masker er blevet en total joke.

En joke, som på ingen måde er sjov eller rar at have på.

Der findes medicinske mundbind, som dem, der er anvendt i studiet, og de giver måske en meget ringe beskyttelse.

Så er der stofbind, som ser godt ud, men som stort set er ubrugelige.

Og til sidst kommer den dårlige joke, nemlig visirerne, der dækker hele ansigtet eller en del af det. De ser ikke bare sjove ud, men giver ingen som helst beskyttelse til hverken brugeren eller de personer, de kommer i kontakt med.

Når du trækker vejret eller nyser, vil du enten sprede virus eller udsætte dig selv for virus, hvis du er i kontakt med nogen, der har COVID-19, og som bærer visir!

Derfor virker mundbind ikke!

Influenzavira, såvel som coronavira, der inkluderer COVID-19, spredes alle via luften, ikke KUN via dråber eller ved at røre forurenede overflader, og det er vigtigt at indse, at forebyggelse af dråbe-kontaminering ikke betyder, at du også forhindrer transmission af det aerosoliserede virus.

Coronavirusset har en diameter mellem 0,06 og 0,14 mikrometer (micrometer). Dette er ca. halvdelen af størrelsen på de fleste vira.

Så coronavirusset er lille, meget lille, og størrelse betyder noget!

Coronavirusset kan nemlig trænge gennem porerne i maskerne (selv i de medicinsk godkendte masker), og kan selvfølgelig ramme dine øjne, som er uden beskyttelse, selvom du bærer maske.

Til trods for regeringens udmeldinger har der aldrig været bevis for, at masker er effektive, og dette nye studie bør få politikerne til virkelig at vågne op!

Så hvorfor vil regeringerne så have os til at bære masker, når de ved, de ikke virker? FRYGT!

Det er det ældste og mest beskidte trick i bogen.

Hold befolkningen fanget i FRYGT, hvorved du kan kontrollere dem og få dem til at gøre næsten hvad som helst! Det er blevet brugt af konger og herskere siden tidernes morgen!

Kortvarig frygt er naturlig og har hjulpet os med at flygte fra sabeltigeren i stenalderen.

Men den konstante frygt, som vi nu oplever 24/7 på grund af coronavirus, er unaturlig!

Masker er en fin måde at fastholde en hel befolkning i frygt og kontrollere dem, da maskerne konstant minder folk om, at der er en formodet fare derude.

Men der er godt nyt, virkelig godt nyt!

D-vitamin-løsningen, som potentielt kan redde mange liv og spare milliarder af kroner

Jeg har tidligere omtalt adskillige nye studier, som bogstaveligt har livsændrende, positive konsekvenser.

Og hvis vores regering ville flytte deres fokus fra frygt og behandling til forebyggelse, så kunne Danmark potentielt spare milliarder af kroner.

Hvis du ikke har læst mine tidligere artikler (”Forskning: D-vitamin potentielt mindsker risikoen for COVID-19!” og ”D-vitamin potentielt forebygger COVID-19. Hvilken mad bør du spise?”), så klik venligst på linket ovenfor!

I disse artikler har jeg delt banebrydende ny forskning med jer, som viser, at ved at optimere dit D-vitamin-niveau kan du ikke bare drastisk reducere din risiko for at få coronavirus denne vinter, men også reducere din risiko for at få brug for intensiv behandling med 25 gange. 

Dette er fuldstændig fantastisk, synes du ikke?

D-vitamin er så kraftfuldt, da det spiller en kritisk rolle i opbygningen af et sundt immunforsvar!

Jeg er chokeret og skuffet over, at medierne OG politikerne ikke har informeret os om denne potentielle gamechanger.

Ja, ved at indtage et D-vitamin-tilskud hver dag kan vi potentielt fjerne faren ved coronavirus.

Og hvad ville et statsfinansieret program koste for alle borgere i Danmark?

Formodentlig mindre end 100 millioner kroner om måneden.

Dansk Erhverv har udtalt, at fra marts til og med september i år er danske firmaers salg 105 mia. kroner mindre end i tilsvarende periode sidste år.

Derudover skal vi lægge alle de penge, som regeringen har brugt på deres hjælpepakker, og det er mere end 200 mia. kroner.

I må selv lave regnestykket og vurdere, hvad der er den mest omkostningseffektive strategi.
Vent ikke på, at vores regering skal vågne op.

Overvej at begynde at tage et D-vitamin-tilskud nu!

Konklusion

Tiden er inde til at vågne helt op!

Vi ved, at masker ikke virker, så hvorfor insisterer regeringen stadig på, at vi skal bære noget, der er ubehageligt at have på?

Hvorfor er der ikke et statsfinansieret program med D-vitamin-tilskud, som potentielt kan eliminere faren ved coronavirus?

Hvilket samfund ønsker vi at leve i?

Og hvilken massiv gæld efterlader vi til vores børn grundet vores generations mishåndtering af COVID-19?

Hold en kort pause, og tænk over disse spørgsmål. Hvilke svar får du så?

Nu spekulerer du måske på, hvad du kan gøre, og ja, vi har alle et ansvar for, hvad der sker nu.

Jeg foreslår, at du bruger noget tid på at læse videnskabens resultater, der viser, at masker bogstaveligt er ineffektive, og læs også studier om D-vitaminets forebyggende effekt. Hvis du så er lige så overbevist som jeg er, kan du dele denne information med dine nære og kære.

Jo flere mennesker der kender til sandheden, jo hurtigere kommer vi ud af krisen med coronavirus.

Se ikke nyheder, og læs ikke aviser (de handler kun om frygt). Lav din egen efterforskning, og del så de oplysninger, som du har fundet!

Pas på dig selv!

Yderligere læsning

Effectiveness of Adding a Mask Recommendation to Other Public Health Measures to Prevent SARS-CoV-2 Infection in Danish Mask Wearers

D-vitamin forebygger COVID-19. Men hvilke mad bør du spise?

Ny forskning: D-vitamin mindsker risikoen for COVID-19 med 50 %!

Coronakrisen har nu kostet 105 mia. kr. i tabt omsætning

Effect of calcifediol (Vitamin D) treatment and best available therapy versus best available therapy on intensive care unit admission and mortality among patients hospitalized for COVID-19: A pilot randomized clinical study

Vitamin D sufficiency, a serum 25-hydroxyvitamin D at least 30 ng/mL reduced risk for adverse clinical outcomes in patients with COVID-19 infection 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

kristian skrev denne kommentar:
01-12-2020 06:33:31

Zink skulle være godt imod corona virus. Faktisk imod alle influenzaer siges det. Kombineret med C-vitamin og D-vitamin skulle Zink være i stand til at forebygge de fleste forkølelses virusser.


Kirsten skrev denne kommentar:
01-12-2020 20:28:06

Tak for gode råd om D og C-vitamin samt zink. Det er fine og overbevisende artikler, men hvordan får vi det udbredt? Jeg fortæller det, hvor det giver mening, og folk lytter - men så vist heller ikke mere! Man hører jo så mange teorier!! Selv har jeg taget både C- og D-vit. i årevis og er aldrig sygvi snakker altså 1 sygedag i arbejdslivet udover en knæoperation og en cyste i milten. Måske skyldes det også masser af motion, ikke for meget sukker og alle de andre gode råd.


Mette forræderriksen skrev denne kommentar:
02-12-2020 06:58:00

Tak for god artikel. Regeringen og myndighederne er fuld af løgn. Lov 102, som handler om tvangstestning, blev vedtaget d. 19/11 uden nogen som helst dækning. Den vil give arb. giver mulighed for at tvangsteste dig. Gør du det ikke, bliver du fyret. Den nye epidemilov, som skal vedtages/forkastes d. 13/12, har man også skøjtet henover. Det hele handler om tvang, tvang, tvang. Så hvorfor snakke om sundhed - nu kommer der jo snart en vaccine, der redder os. Vi beder blot til Big Pharma guden. Sundhed bliver et teknokratisk anliggende, da politikerne alle er korrumperede.


Vis alle kommentarer

Marianne Faxøe skrev denne kommentar:
02-12-2020 08:52:55

Jeg er 100 % enig med dig. Jeg har fra dag et spist D vitamin Og fortsætter for min fornemmelse siger at det er det rigtige.


Gert skrev denne kommentar:
02-12-2020 09:19:08

Hvorfor virker mundbind i Japan, Korea og Taiwan?


E. skrev denne kommentar:
02-12-2020 11:27:31

Jeg er dybt skuffet over, at DU vil være en del af "konspirationsteoretikernes klub" og give dem talerør.
Hvis ingen af de hidtidige tiltag virker, så er det mærkeligt, at alle sygehuspersonaler, der har været involveret i pasning af coronasyge ikke selv er blevet smittet, eller for den sags skyld alle, der har haft deres gang på et hospital, som modtager coronasyge.
Jeg bemærker også, at de tiltag, der har være taget ind til videre, har mindsket tilfælde af mange "almindelige" forkølelses- og influenzasydomme, osv. - dét tilskriver jeg bedre håndhygiejne, bedre rengøring ALLE steder, (også i hjemmene) og dét er absolut en ting, jeg håber myndigheder og politikere vil notere sig, så der fortsat også efter corona vil blive sat ekstra penge af til rengøring og fokus på hygiejne ALLE steder.


AK skrev denne kommentar:
02-12-2020 19:36:49

Undersøgelsen skulle vise, om en maske beskytter DIG mod at blive smittet. Ikke om masker virker. Du skal referere korrekt! Jeg troede, du vidste bedre! Du er mere interesseret i at vise, at D vitaminer virker, så du kan sælge nogle flere. Du har din egen dagsorden.


Heidi Marianne Janken skrev denne kommentar:
02-12-2020 21:50:45

Min respons må blive:
Jeg er meget glad for at kunne følge Joe Dispenza, Bruce Lipton, Gregg Braden og flere andre vidende og positive mennesker vis denne danske hjemmeside.
Denne artikels retorik kommer derfor lidt bag på mig.
Jeg tænker at det er meget vigtigt at være varsom med retorikken, som for tiden kan være barsk, og ind imellem grænsende til konspirationsteorier bygget på frygt.
I en så udfordrende tid for os alle, hvor mange mennesker hævder at kende "sandheden", mener jeg det har ekstra stor vigtighed at bevare troen på vores fælles fremtid og IKKE tillægge magthavere grumme motiver for deres ageren. Dette kan være medvirkende til at skabe yderligere frygt, som vi absolut ikke har brug for.
Som den kære Anita Moorjani sigeri sit kærlige budskab:
"Live your life fearless"


Nuanceret tænkende skrev denne kommentar:
03-12-2020 07:45:22

Det var så lige her, du tabte mig fra dit nyhedsbrev. Som der står i studiet, så handler det om, om man ikke bliver særlig meget beskyttet af masken mod selv at blive smittet. Forsøget er jo lavet i en periode, hvor resten af befolkningen ikke bar maskse. At masker beskytter en smittet mod at smitte andre skulle dog være indiskutabelt. Du har ingen referencer på dette, og jeg kender dem ikke selv. Hvis man kigger dine referencer om D-vitamin er det jo meget små studier (med få personer). Det ser lovende ud, men videnskabeligt set er det dog meget små studier at konkludere noget så skråsikkert på baggrund af.
Paranoian tror jeg ikke fører menneskeheden noget godt sted hen, og jeg synes du bidrager til at skabe utryghed ved at fraråde folk at læse nyheder. Det er skræmmende, så stort et paranoid beredskab, der er ved at bygge sig op i den alternative verden.


Prana skrev denne kommentar:
03-12-2020 07:53:05

Jeg kunne ikkr være mere enig.
Der er endnu lykkes mig at bevæge mig rundt i Danmark uden maske.
Og jeg ejer ikke et mundbind.
Det er for mig et psykisk overgreb, og kan kan med rette sige at jeg ikke tåler mundbind, for det er der ingen der gør på sigt.

Det er overbreb på menneskeheden.
Og nu kommer vaccinerne. Maskerne var kun warm up.
Scarry times.


Miliana skrev denne kommentar:
03-12-2020 09:36:00

Fin Artikkel, som bekræfter igen og igen hvad alt det her går cirkus går ud på. Jeg kender mange som har min holdning, jeg tænker rationelt og logisk, og for mig er masker og visir en joke som jeg er bange for. Jeg er bange for masker- jeg er helt overbevist st de kan gøre dig mere syg. Du indånder din egen CO2 og danner en fugtig miljø fuld af bakterier i masker. Din immunforsvar kan ikke have det godt af det. Din lunger kan heller ikke have gavn af det. Alt det kommer af selvtænkende mig- og med studier bliver bekræftet. Blot ved at læse bekendtgørelse kan du finde huller som du kan bruge ved Ikke at gå med mundmasker og visir.
For at undgå konflikter med folk har jeg en Batch på som beskriver jeg er undtaget.
Jeg føler mig alene dog , selv om jeg ved jeg ikke er alene pg der er mange der ide som også gøres det samme. Men jeg ser det ikke til dagligt.
Ja Zink, C vitamin, D vitamin ,og Omega 3 , tager jeg dagligt.
Vær stærke og bliv ved med at kæmpe for frihed . Men kæmp med værdighed og undgår had.
Vi tænker 5D og de er stadig i 3D og vågner langsomt op.


Tine skrev denne kommentar:
03-12-2020 18:09:04

Hold nu op med at snakke om at regeringen vil sprede frygt. Det er simpelthen for latterligt.

Derudover har maskerne den effekt at min maske beskytter dig og din maske beskytter mig. Det har studiet ikke taget med, da man etisk set ikke kan have en coronasmittet til at rende rundt for at vurdere og masken forhindrer smitten af andre.

Det kunne være i skulle ansætte en med videnskabelig baggrund og sund fornuft til at skrive disse artikler.


Tak for nu skrev denne kommentar:
03-12-2020 20:24:57

Her tabte du mig lige


Lise skrev denne kommentar:
05-12-2020 10:50:27

Altså: De forskere, som har lavet undersøgelsen sådan her:"Det skal derfor understreges, at disse resultater ikke kan anvendes til at rejse tvivl om, at bred anvendelse af masker uden for sundhedsvæsenet kan være et effektivt middel til at reducere SARS-CoV-2-infektioner." Se her: https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2020/november/dansk-studie-er-nu-offentliggjort.aspx


Lise skrev denne kommentar:
05-12-2020 10:50:47

Altså: De forskere, som har lavet undersøgelsen sådan her:"Det skal derfor understreges, at disse resultater ikke kan anvendes til at rejse tvivl om, at bred anvendelse af masker uden for sundhedsvæsenet kan være et effektivt middel til at reducere SARS-CoV-2-infektioner." Se her: https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2020/november/dansk-studie-er-nu-offentliggjort.aspx


Sars cov-2 plandemi skrev denne kommentar:
06-12-2020 10:45:10

Og så husker vi, at der står “kan være”, dvs. det er ikke bevist.


Miliana skrev denne kommentar:
08-12-2020 08:34:14

Fin Artikkel, som bekræfter igen og igen hvad alt det her går cirkus går ud på. Jeg kender mange som har min holdning, jeg tænker rationelt og logisk, og for mig er masker og visir en joke som jeg er bange for. Jeg er bange for masker- jeg er helt overbevist st de kan gøre dig mere syg. Du indånder din egen CO2 og danner en fugtig miljø fuld af bakterier i masker. Din immunforsvar kan ikke have det godt af det. Din lunger kan heller ikke have gavn af det. Alt det kommer af selvtænkende mig- og med studier bliver bekræftet. Blot ved at læse bekendtgørelse kan du finde huller som du kan bruge ved Ikke at gå med mundmasker og visir.
For at undgå konflikter med folk har jeg en Batch på som beskriver jeg er undtaget.
Jeg føler mig alene dog , selv om jeg ved jeg ikke er alene pg der er mange der ide som også gøres det samme. Men jeg ser det ikke til dagligt.
Ja Zink, C vitamin, D vitamin ,og Omega 3 , tager jeg dagligt.
Vær stærke og bliv ved med at kæmpe for frihed . Men kæmp med værdighed og undgår had.
Vi tænker 5D og de er stadig i 3D og vågner langsomt op.


Henning skrev denne kommentar:
15-12-2020 20:44:19

Hej.
Jeg ved ikke, hvad dit formål er med at udsende denne artikel. Covid 19 er MEGET mere end bare en gang influenza, det viser forløbene i andre lande. At lade stå til, som du åbenbart foreslår, er den sikre vej til kollabs i vort sundhedsvæsen.


Martin skrev denne kommentar:
16-12-2020 18:16:20

Jeg framelder hermed nyhedsbrevet.
Dette er ikke tiden at promovere splittelse og specielt ikke for egen vindings skyl, det er ulækkert.
Stop med at sende mig mere, jeg er færdig som kunde!


Søs Sofia Suleima skrev denne kommentar:
16-12-2020 18:33:14

Jeg er helt enig - frygt er den største fjende. Vil skynde mig at investere i d vitaminer. TAK


Liza skrev denne kommentar:
16-12-2020 20:03:10

Du kan ikke konkludere, som du gør ud fra de studier af D-vitamins effekt. De viser IKKE, at du kan beskytte dig mod coronavirus ved at tage D-vitamin. De viser at hvis man først er blevet syg af infektionen (altså mår først skaden er sket) kan D-vitamin tilskud POTENTIELT mindske risikoen for at det udvikler sig til at blive meget værre. Det ville jeg være forsigtig med at sælge som ‘beskyttelse’. Og der er altså ret små studier.
Mundbindstudiet er lavet på 6000 personer, ja, så det lyder af meget. Men det er lavet i en periode, hvor meget få blev smittet i begge grupper, så reelt er det også et ret lille og usikkert matriale at konkludere noget som helst på.
Til gengæld er der beviseligt stor smitteforebyggende effekt af afstand og hygiejne. Det er vist både det sikreste og billigste. Tag bare D-vitamin her i vinter, det skader ingen, men lad være med at regne med at det er det, der skal beskytte dig mod corona.


Natalia skrev denne kommentar:
17-12-2020 20:41:43

Hvis vitamin D er så god mod corona virus, hvorfor er der så mange syge med Corona i de lande sydpå med varme klima? De skulle jo gerne danne sig en masse af vitamin D i kroppen gennem sommeren.


Hanne Thorhauge Jensen skrev denne kommentar:
18-12-2020 13:19:35

Trist at du er gået i konspirationsfælden. Håber du vil se nøjere på saglige videnskabelige artikler og forstå at myndigheder gør hvad de kan for at vi kan komme så godt, som muligt igennem denne pandemi.


Kenneth skrev denne kommentar:
28-12-2020 10:16:55

Studiet har undersøgt om mundbind beskytter den der bærer det. Det viser en effekt på 20%. Statitisk usikkerhed gør, at man ikke kan konkludere noget sikkert ud fra det. Studiet har f.eks. IKKE undersøgt om det begrænser en smittet i at smitte videre, hvilket meget vel kunne være tilfældet. Så der er på baggrund af dette hverken bevist mundbind ikke har en effekt. Og ja regeringen er ikke fejlfri, men at betegne den som havende totalitere frygtregime tendenser, det ser jeg ikke tegn på. Og ja D-vitamin er godt, enig. Men alt det andet, nej.


LRNielsen skrev denne kommentar:
01-01-2021 21:48:09

Du kan ikke konkludere, som du gør ud fra de studier af D-vitamins effekt. De viser IKKE, at du kan beskytte dig mod coronavirus ved at tage D-vitamin. De viser at hvis man først er blevet syg af infektionen (altså mår først skaden er sket) kan D-vitamin tilskud POTENTIELT mindske risikoen for at det udvikler sig til at blive meget værre. Det ville jeg være forsigtig med at sælge som ‘beskyttelse’. Og der er altså ret små studier.
Mundbindstudiet er lavet på 6000 personer, ja, så det lyder af meget. Men det er lavet i en periode, hvor meget få blev smittet i begge grupper, så reelt er det også et ret lille og usikkert matriale at konkludere noget som helst på.
Til gengæld er der beviseligt stor smitteforebyggende effekt af afstand og hygiejne. Det er vist både det sikreste og billigste. Tag bare D-vitamin her i vinter, det skader ingen, men lad være med at regne med at det er det, der skal beskytte dig mod corona.


Kom med din kommentar

Mest læste i Helse

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley