Skrevet 02-04-2020 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
En undersøgelse fra Istituto Superiore di Sanita (Italiens sundhedsorganisation) viser, at 99,2 % af Italiens (verdens næstældste befolkning) dødsfald med coronavirus har fundet sted hos mennesker, som i forvejen var ramt af sygdom, OG de dødes gennemsnitsalder i Italien lå på 79,5 år.
Flere end 75 % af de døde havde forhøjet blodtryk, omkring 35 % havde diabetes, og en tredjedel led af hjerte-kar-sygdom.
Ja, COVID-19 er en slem influenza, og symptomerne er ikke behagelige, og sårbare mennesker risikerer at dø.
Men medierne har blæst hysteriet om coronavirus helt ud af proportioner, som statistikken fra Italien viser.
Regeringen og medierne fortæller os ikke, at hvis vi er unge og raske, har vi ikke noget at bekymre os om i forhold til COVID-19 eller en hvilken som helst anden influenza!
Dette faktum bakkes op af danske statistikker, som viser, gennemsnitsalderen for dødsfald med COVID-19 er 81 år!
Influenza (som den aktuelle coronavirus) hver vinter er normalt, og ja, desværre dør der hvert år mennesker, som har pådraget sig influenza – og i sårbare grupper af befolkningen selv efter almindelig forkølelse.
Eksempelvis var der i Danmark 2822 dødsfald efter influenza i 2017 – 2018, og ud af disse var 2488 af dem over hos personer over 65 år.
Under influenzasæsonen i USA i 2017 – 2018 fik 45 millioner mennesker sygdommen. 21 millioner mennesker gik til lægen, hvilket resulterede i 808.129 hospitalsbesøg og 61.099 dødsfald. 50.903 af disse dødsfald fandt sted hos mennesker over 65 år, og 6.751 dødsfald fandt sted i aldersgruppen mellem 50 og 64 år.
Sørgelige nyheder og FRYGT sælger aviser og giver reklamepenge til medierne. Når så mange mennesker dør af influenza hvert år, hvorfor hører vi så ikke mere om det?
Jeg har ikke hørt om, at influenzasæsonen i 2017 – 2018 var så slem, har du?
Hvorfor ikke?
Og hvorfor har medierne ikke offentliggjort statistikkerne fra Italien? Er det ikke vigtigt for os at vide, at flere end 99,2 % af de mennesker, der er døde af coronavirus, i gennemsnit har været næsten 80 år gamle og allerede led af alvorlig sygdom? Eller den kendsgerning, at de danskere, der dør af COVID-19, i gennemsnit er 81 år gamle?
Så dette bør vi overveje at gøre med det samme:
Ja, hvis du ikke er syg og ikke er over 65 år gammel, er der ingen grund til at frygte COVID-19. I stedet for at lukke hele Danmark og de andre lande ned, hvorfor så ikke lave en plan for, hvordan vi kan passe på de ældre og andre mennesker med svækket immunforsvar?
Og giv derefter de ekstra ressourcer og penge til hospitalerne og lægerne, så de kan håndtere COVID-19.
Problemet med regeringernes håndtering af krisen over hele verden er tosidet:
1. Vi er nødt til at forblive i karantæne i månedsvis, indtil en vaccine er klar i 2021.
Hvis vi skal lykkes med at stoppe spredningen af den aktuelle virus for at beskytte de sårbare, er vi nødt til at holde os fra hinanden i månedsvis. OG selv hvis vi gør det, virker denne strategi måske ikke, nu hvor coronavirus findes i over 100 lande.
Endvidere synes et af trækkene ved COVID-19 at være (lige som for almindelig forkølelse og 90 % af influenzatyperne), at det hurtigt muterer, hvilket betyder, at en vaccine stort set bliver ineffektiv alligevel.
2. En eller anden form for coronavirus vil komme tilbage, hvis ikke vi skaber ”flokimmunitet.”
Men hvad er egentlig flokimmunitet? Jo, når en stor nok andel af en befolkning er modstandsdygtig overfor virus, stoppes spredningen naturligt, fordi der ikke er nok mennesker til at udbrede den.
På den måde bliver ”flokken” immun, selvom mange individer i flokken endnu ikke er det. Helt konkret betyder det, at mindst 60 % af os skal udsættes for coronavirus for at stoppe den hurtige spredning.
Vi har påbegyndt en kæmpestor finansiel krise, og dette kan resultere i endnu flere dødsfald på grund af STRESS.
Vi er på vej til en total nedsmeltning af vores samfund, hvis ikke nedlukningen ophører hurtigt – ingen økonomisk stimulering vil kunne råde bod på den ødelæggelse, som vores økonomi gennemgår nu.
Før krisen gik det heller ikke godt med massiv global gæld, et overophedet boligmarked osv., men det, vi står overfor nu, kan resultere i en recession, som den vi så i 1930´erne. Ikke godt!
Og denne recession vil udløse den værste sygdom af alle – nemlig STRESS.
Når et menneske befinder sig i stress, udløses der stresshormoner (kortisol), hvorved immunforsvaret lukkes ned, så kroppen har energi til at kunne løbe væk fra den opfattede stressor, den legendariske ”sabeltandede tiger.”
Stresshormoner er så effektive til at svække immunforsvaret, at læger terapeutisk udskriver stresshormoner til organmodtagere for at forhindre deres immunforsvar i at afvise det fremmede implantat.
Så når mennesker mister deres virksomheder, job, huse, bliver skilt osv., stiger deres stressniveau voldsomt på grund af presset. Det er her, vi vil se mennesker dø af hjerte-kar-sygdom, kræft og sukkersyge.
Og det stressniveau, som vil mærkes af alt for mange mennesker ved den aktuelle coronavirus-strategi i årene, der kommer, kan måske ende med at dræbe mange flere mennesker, end COVID-19 nogensinde vil.
Vil vores sundhedsvæsen endvidere i fremtiden have midlerne og ressourcerne til at hjælpe os på samme måde som før coronakrisen med en massiv gæld, som skal tilbagebetales i årene fremover?
Omfanget af den frygt, som har grebet Danmark og resten af verden lige nu, er uden fortilfælde.
Medierne har skabt så meget stress med deres partiske rapportering og nyheder. Alle mennesker er så bange, og det triste ved det er, at medmindre du er i en risikogruppe, fordi du har eksisterende sygdom, eller fordi du er over 65 år, så har du ikke ret meget at bekymre dig om.
Har medierne gjort konklusionerne af den italienske undersøgelse bredt tilgængelige? NEJ!
Har medierne oplyst dig om, at hvis du er stærk og har et sundt immunforsvar, så er der ringe grund til at bekymre sig, og har de givet dig gode råd om, hvordan du opbygger et velfungerende immunforsvar? NEJ!
Medierne har derimod skabt panik, frygt, stress og som resultat flere mennesker med et svækket immunforsvar. Skam jer!
Konklusionen er klar: Frygten for coronavirus er mere dødelig end selve sygdommen!
Som jeg har forklaret det tidligere i artiklen, lukker menneskers immunforsvar ned, når de er bange og stressede.
Den allervigtigste ting, vi bør gøre lige nu som befolkning, er at gøre vores bedste for at opbygge et stærkt og sundt immunforsvar – i stedet for at lade medierne skræmme livet af os.
Jeg foreslår derfor, at du kun ser nyheder maksimalt én gang om dagen, så du kan holde dig orienteret, men lad være med at blive trukket ned af al negativiteten, og læs denne artikel, så du kan få nogle brugbare råd om, hvordan du hurtigt og nemt kan opbygge et stærkt og sundt immunforsvar.
Jeg tror, de fleste mennesker kan håndtere at være i ”karantæne” i nogle få uger, men for at være helt ærlig: Hvis det bliver mere end det, risikerer vi social rastløshed, da vi af natur er stammefolk, der trives ved sociale relationer og ikke ved at isolere os med kun vores egen familie i små grupper.
Jeg savner min badminton og mine venner, og det gør mine børn også!
Jeg håber, at regeringen langsomt vil lade livet komme tilbage til normale tilstande efter påske, som de har ladet forstå, at de overvejer!
Vi mennesker og vores kortsigtede selviske opførsel (ja, du og jeg) har udryddet 60 % af
Jordens pattedyr, fugle, fisk og krybdyr siden 1970, hvilket har ført verdens førende eksperter til at advare os om, at tilintetgørelsen af dyrelivet nu er en nødsituation, som truer civilisationen.
Ligeledes antages det, at beholdningen af fisk og skaldyr vil være kollapset i 2050.
Vores planet bløder, og hvis vi ikke ændrer måden, vi behandler både den, hinanden og vores kroppe, er det kun et spørgsmål om tid, før naturen siger stop, og så vil en sundhedstragedie som COVID-19 måske synes lille i sammenligning med, hvad vi har i vente.
Men vi kan få vendt udviklingen, og det første trin vil være, at vi alle påtager os et ansvar og gør, hvad vi kan hver eneste dag for at behandle hinanden og planeten med den dybeste respekt.
Igen:
Konklusionen er klar: Frygten for coronavirus er mere dødelig end virus selv!
Medierne burde skamme sig!
Al den angst og stress, som er affødt af menneskers frygt for at miste deres job, hus osv., kan i det lange løb slå flere mennesker ihjel end selve coronavirus.
Vi lever på lånt tid, hvis ikke vi ikke i fællesskab handler intelligent nu.
Selvfølgelig skal vi prioritere og hjælpe mennesker med behov ved at isolere mennesker i risikogrupperne og være der for dem. På samme tid bør vi dog vende tilbage til normale tilstande for flertallet af os, som ingenting har at frygte i forhold til COVID-19.
Jeg kan ikke bære at tænke på konsekvenserne, hvis vi ikke handler NU, og vores regering ikke påbegynder en ”normalisering” af dagligdagen efter påske.
Vi har aldrig set noget som dette få greb om verden før, og vi er nødt til at stå sammen og være modige for at få vendt tingene rundt, inden det er for sent.
Dette vil gå over i historiebøgerne. Lad os samarbejde om at finde en lykkelig afslutning i stedet for en total nedsmeltning af vores økonomi og samfund.
Lad os tage dette med os fra COVID-19 og forberede os på en fremtid, hvor vi vil være meget bedre til at passe på os selv, hinanden og planeten.
Pas rigtig godt på jer selv, kære venner!
P.S.: Det bedste, du kan gøre for dig selv lige nu, er at skærme dig selv for negativitet fra medierne og gøre alt, hvad du kan, for at mindske dit stressniveau og opbygge et sundt immunforsvar. Klik på disse links nedenfor for at få viden om, hvordan du hurtigt og nemt kan gøre det!
Referencer og yderligere information
Coronavirus: Opbyg HURTIGT et stærkt og sundt immunforsvar HER!
TV2 - 99 procent af corona-dødsofre i Italien var syge i forvejen
Bloomberg: 99% of Those Who Died From Virus Had Other Illness, Italy Says
WHO influenza statistics
Estimated Influenza Illnesses, Medical visits, Hospitalizations, and Deaths in the United States — 2017–2018 influenza season
Statens Serum Institut: Danmark Influenza season 2018/19
En undersøgelse fra Istituto Superiore di Sanita (ISS), der er de italienske sundhedsmyndigheders forskningsenhed.
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Flemming Korsholm skrev denne kommentar:
09-04-2020 22:31:42
Hej Alun.
En meget god artikel, som der giver stof til eftertanke. Jeg har selv astma, og jeg har respekt for denne sygdom. Men jeg tager de nødvendige forholdsregler, vasker hænder efter indkøb, som jeg i øvrigt altid har gjort. Jeg ser kun nyheder en gang om dagen, selvom det kan være svært at undgå. Jeg tænker på at, du tidligere har skrevet om hvor vigtig det er at drikke vand, kan det ikke være med til at holde sygdommen lidt nede selvom det ikke alene kan gøre det.? Mine brødre griner ellers af mig, når jeg går rundt med en vandflaske (små børn, små glæder).
Jeg læser også de andre artikler, som du skriver.
Ha en god dag,
Med venlig hilsen Flemming.