Skrevet 31-05-2013 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Angelina Jolies nylige og meget offentlige beslutning om at få foretaget dobbelt mastektomi har sat genetisk testning og kræft i mediernes søgelys.
Min mor fik konstateret brystkræft for 15 år siden.
Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har været så bange i mit liv.
Tanken om at miste min mor på grund af denne dødelige dræber, før hun havde nået sin 50-års fødselsdag, var ubegribelig.
Med antallet af kræfttilfælde, som stiger med alarmerende hastighed, hvor stor er din risiko så for at få kræft?
Desværre fandt jeg ud af, netop som jeg var færdig med denne artikel, at min mors kræft er kommet tilbage, og det er min frygt også.
Min farfar døde af lungekræft, da han var i 50erne.
Bør vi alle blive genetisk testet som Angelina Jolie for at se, hvor stor vores risiko er for at få kræft?
I slutningen af min artikel vil jeg give dig et kort sammendrag på genetisk testning, men lad os i første omgang kigge på det vigtigste, nemlig hvad vi selv kan gøre for at undgå at få kræft.
Hvor stor er din risiko for at få kræft med de alarmerende kræftstatistikker, vi ser i dag?
Statistisk set er vores risiko for at få kræft på 33 %, og heraf vil 50 % af de kræftramte dø inden for 5 år.
Betyder dette, at vi så bare skal lade stå til og acceptere tingenes tilstand, eller er der noget, vi ALLE kan foretage os for at få et godt helbred?
Denne artikel er heldigvis fuld af gode nyheder.
Når jeg om lidt påstår følgende, vil nogle mene, at det er meget kontroversielt, men min personlige opfattelse er ikke, at kræft i de allerfleste tilfælde skyldes uheld eller defekt arvemasse. Faktisk er der fundet nye beviser på, at:
En undersøgelse har gennemgået data på forekomst af kræft i klassisk litteratur og har også ledt efter tegn på denne sygdom i fossiloptegnelsen og i mumificerede ægyptiske lig. Man fandt stort set ingen tegn på kræft.
Det lykkedes for eksempel kun at verificere et enkelt kræfttilfælde til trods for, at flere hundrede ægyptiske lig blev undersøgt.
Disse opdagelser udgør endnu et tungtvejende argument for, at kræft er en sygdom, der kan forebygges ved at leve en sund livsstil.
Denne undersøgelse lægger sig helt op ad Bruce Liptons forskning i Epigenetik, som har vist, at maksimum 5 % (og måske endog kun så lidt som 2 %) af alle sygdomme skyldes genetik.
Bruce har opdaget, at vi alle rummer gener for kræft, hjertesygdom osv. i vores kroppe, MEN (og det er et uhyre vigtigt men) at disse gener kun bliver aktiveret af vores livsstil (usund kost, negative tanker, miljømæssige faktorer osv.)
Så ja, vi har alle kræftgener i vores kroppe. MEN når det er sagt, er det helt og holdent vores eget ansvar, om de bliver aktiveret.
Bare 2% af os fremprovokerer det skjulte potentiale for at få sygdommen, så hvis vi behandler os selv ordenligt og lever et sundt og lykkeligt liv, har vi virkelig gode muligheder for at undgå at få kræft.
Jo, for hos op til 98 % af os vil disse gener forblive passive, og vi kan leve lange og gode liv, hvis vi fører en sund livsstil, både fysisk som mentalt. Jeg opfordrer dig til at lære mere om Epigenetik her. Denne viden kan ændre dit liv.
Der er heller ingen tvivl om, at når vi sammenholder antallet af kræfttilfælde i ”primitive” folkeslag, som lever i deres naturlige miljø, med mennesker her i Vesten, som lever i et syntetisk, moderne miljø, så bidrager vores moderne levevis til den forøgede forekomst af kræft, vi er vidner til i dag.
På en eller anden skæv måde er det trods alt en god nyhed, fordi det giver os magten til at foretage de nødvendige ændringer i vores livsstil, så vi kan forblive sunde, raske og glade langt op i årene.
Så hvis vi antager, at kræft er en miljøbestemt sygdom, hvad kan du og jeg så gøre for at holde os fri for sygdom?
Som med alt andet her i livet handler det om, at hvis du bare gør nogle simple ting korrekt, så er du på rette vej til at leve et sundt, langt og lykkeligt liv.
Sådan her gør jeg selv for at holde mig sund og rask:
Hold dig sund og rask. 1. Ha´ fokus på din sundhed!
Ikke en eneste sygedag har jeg haft i omtrent 7 år. Jeg har ellers været plaget af sygdom en stor del af mit liv og vintre med influenza og lav energi. I dag lever jeg et helt andet liv og har indset og forstået følgende:
Du bliver, hvad du tænker på det meste af tiden.
For jeg er nemlig overbevist om, at det, jeg hver dag ser i spejlet, er en genspejling af de tanker, jeg har tænkt.
Er det mon muligt, at hvis vi ikke bryder os om vores spejlbillede, så er det første sted, vi bør foretage en ombygning, mellem ørerne?
I dag har jeg et stærkt fokus på sundhed, kærlighed, og hvad der ellers gør mit liv lykkeligt.
Når der dukker negative tanker eller frygt op, som det selvfølgelig sker indimellem (dog ikke nær så tit som før i tiden), så forstår jeg nu, at jeg i mig har kraften til at skabe de tanker, jeg ønsker mellem ørerne, og jeg ved nu, at jeg KUN kan tænke på én ting ad gangen.
Denne sætning er så essentiel, at vi bør kigge på den igen:
Ja, det er rigtigt: Vi kan KUN tænke på én ting ad gangen!
Så hvis det går op for mig, at jeg er kommet til at have fokus på noget, som jeg IKKE ønsker (frygt osv.), så har jeg i selv samme øjeblik magten i mig til at ændre fokus over til løsningen i stedet for.
Denne indsigt har personligt forandret mit liv langt ud over mine vildeste forestillinger. Jeg har ganske enkelt erfaret, hvilken mægtig kraft jeg har til rådighed ved at tage 100 % ansvar for min krop og for alt, hvad der foregår i mit liv.
Hvis du også er parat til at tage ansvar for dit eget liv, så har du allerede taget et stort skridt hen imod en fremtid med overflod af sundhed og glæde. Er du klar til at hoppe ud i det?
Vær sund og rask. 2. Følg døgnets naturlige rytme!
Hvis du skulle vælge blot én enkelt ting for at forbedre dit helbred, så begynd med at slukke lysene kl. 22. En god nats søvn på det rette tidspunkt er det bedste, du kan gøre for dit helbred.
Dette er måske en overraskende nyhed for dig, men tænk lige over det:
Hvis du ikke giver din krop en god nats søvn, forfalder du meget nemmere til at fokusere på negative tanker i stedet for positive. For vi ved jo alle godt, at når vi er trætte og uoplagte, så synes livet ofte mere komplekst, end det egentlig er.
Var du for resten klar over, at ny forskning dokumenterer, at søvnmangel ikke bare svækker dit immunforsvar, men samtidig også giver dig en konstant trang til sukker og andre opkvikkende substanser som koffein?
Og sukkeret gør dig ikke bare fed, men svækker også yderligere dit immunforsvar.
Det kræver ikke en universitetsuddannelse at regne ud, at når du er træt, magter du heller ikke at få motioneret.
Du bør derfor ikke undervurdere vigtigheden af at få en god nats søvn, da det måske lige præcis er denne nøgle, du har ledt efter for at kunne låse døren op til et sundt og godt helbred både for dig og din familie.
Her er mine gode råd til fantastisk nattesøvn ;-)
Vær sund og rask. 3. Indtag økologisk kød, fisk, grøntsager, frugt osv.
98 % af kroppens 50 milliarder celler gendannes på bare ét år. Der er derfor ingen tvivl om, at vi er, hvad vi spiser.
Ved at ændre min kost, så jeg har skåret ned på sukker og nu undgår forarbejdet mad, mælk og korn og i stedet spiser fødevarer, som jeg ved, er fyldt med livsenergi og sundhed, har jeg fået langt mere energi, og sygdom hører nu fortiden til.
Ja, økologisk kød, fisk, grøntsager, frugt osv. har højnet mit energiniveau gevaldigt og har gjort en stor forskel med hensyn til, hvordan jeg ser ud og har det. Disse fødevarer var lige netop den kost, mennesker indtog før landbrugets indførelse for 10.000 år siden, og jeg er af den overbevisning, at netop disse fødevarer giver os byggestenene til vitale, sunde kroppe.
Var du i øvrigt klar over, at for bare 100 år siden indtog vi kun et halvt kilo tilsat sukker hvert år, mens vi i nu i gennemsnit hver især spiser 75 kg sukker? Der er overvældende dokumentation for, at der er forbindelse mellem sukker og udvikling af kræft, og at kræftceller trives på sukker.
Den bedste metode til at skære ned på sukkerforbruget, jeg kender (og jeg har virkelig været en sand sukkerjunkie), er at spise stenalderkost bestående af økologisk kød, fisk, grøntsager, frugt osv.
Hvis du gerne vil have mere energi, livskraft og lære mere om, hvilke fødevarer der har evnen til at beskytte dig mod kræft og andre alvorlige sygdomme, så klik her.
Vær sund og rask. 4. Få lys, luft og livgivende D-vitamin!
At komme ud i luften og mærke den helende energi fra solen på din hud, er ikke bare vidunderligt og afstressende, men det er samtidig også den bedste investering, du kan foretage for dit helbred.
I vores moderne samfund tilbringer vi alt for meget tid inde, især om vinteren. Der er klare beviser for, at solens D-vitamin er hovednøglen til et sundt og rask liv.
Nogle eksperter mener desuden, at når vi har nok D-vitamin i kroppen, så halverer vi vores risiko for at få kræft og andre alvorlige sygdomme.
Desværre ser det ud til, at flere og flere mennesker mangler tilstrækkeligt D-vitamin, og det skyldes ganske enkelt, at de fleste af os (og dette gælder også videnskabskredsen) ikke forstår vigtigheden af, hvor livgivende solens stråler er.
Jeg er dog overbevist om, at vi nok skal komme til at høre mere om det i de kommende år, for nu er videnskabsfolk også begyndt at ”se lyset”.
Så se at komme udenfor, tank op med frisk ilt, og få sol på huden (især om vinteren er det essentielt med solen), og overvej også at begynde at spise en god kvalitet torskelevertran for at få et ekstra skud D-vitamin.
Vær sund og rask. 5. Bevæg dig!
Mit motto er:
Brug det, eller mist det.
Den gode nyhed er, at det kun behøver at tage en halv time 3 gange om ugen at opnå virkelig gode træningsresultater. Jeg vil opfordre dig til at følge programmerne i min gratis e-bog om Funktionel træning i 4 uger og bagefter kigge dig i spejlet.
Kom nu i gang! Det er så nemt at opnå forbløffende resultater.
Vær sund og rask. 6. Du kan selv gøre meget for ændre livsstil og miljø!
Vi ved jo alle sammen godt, at rygning i høj grad øger din risiko for at få kræft. Selv mistede jeg min bedstefar, som døde af lungekræft forårsaget af rygning, da jeg bare var 6 måneder gammel.
Passiv rygning er bare en del af den forurening, vi står over for i dag. Mange af de kemikalier, vi omgiver os med i hverdagen, er potentielt farlige, så pas rigtig godt på dig selv, og er du i tvivl, så opsøg viden. At åbne vinduer for at få frisk luft ind i dit kontor og dit hjem er altid en god idé.
Kropsprodukter kan også udgøre en risiko. Mange af dem og især de dyre, kendte mærker, markedsføres med falske løfter om at få dig til at se 10 år yngre ud, men når du nærstuderer indholdslisten, er mange af produkterne fyldt med kemikalier, som er sat i forbindelse med sygdom.
I forhold til min egen mors brystkræft, så er en af de kendte risikofaktorer for hende og mange andre kvinder de giftige ingredienser i deodoranter, og aluminium er specifikt blevet sat i forbindelse med brystkræft.
Det er en kendsgerning, at 60 % af alt, hvad du smører på din hud eller vasker dig med, optages af din krop. Så du kunne faktisk lige så godt drikke det, du kommer på huden. Sørg for altid at kigge på indholdslisten på dine plejeprodukter, og hvis du ikke har lyst til at drikke/spise produktet, så bør du overveje at skifte til et godt, økologisk mærke som Green People.
Vær sund og rask. 7. Dit liv er 100 % dit eget ansvar!
Personligt er jeg overbevist om, at vores største samfundsproblem i dag er, at folk ikke er bevidste om deres eget ansvar for deres eget liv.
Men hvis du formår at bryde ud af den onde cirkel med at skyde skylden over på andre, så har du taget et gigantisk skridt hen imod et liv fyldt med glæde og lykke.
At påtage sig ansvar for alt, hvad der sker i dit liv, er NØGLEN til alle de andre anti-kræftstrategier, for en positiv effekt ved at være parat til at tage 100 % ubetinget ansvar for dit eget liv er, at du derved automatisk bliver motiveret til at implementere de 6 andre strategier beskrevet ovenfor.
Er der én ting i mit liv, som har forbedret min livskvalitet mere end noget andet, så er det, at jeg ikke længere giver andre skylden og nu har påtaget mig 100 % ansvar for, hvad jeg ser i spejlet om morgenen.
Det er helt slut med at give mine dårlige gener, mine forældre, min økonomi, lægen, min kone osv. skylden. Fortid er fortid. Jeg har lært af den og er et andet sted nu. Jeg er dybt taknemmelig for, hvad jeg har, jeg lever i nuet, og jeg arbejder hver dag på at opnå de ting, der gør mig lykkelig.
Lyder det ikke som en god handel?
Når vi også kollektivt som samfund begynder at tage dette skridt, vil verden samtidig ændre sig positivt. Bare vent og se!
Hvad min mors eller andre menneskers kræft end skyldes, hvad enten det er natarbejde, hendes kost, livsstil eller noget i miljøet, vil vi aldrig få et endeligt svar på, men det er heller ikke vigtigt.
Det, der er vigtigt, er, at vi nu kender kuren mod kræft.
Kuren mod kræft er nemlig sund fornuft.
Det er et provokerende udsagn, det er jeg godt klar over, men tænk på det, når du begynder at tage ansvar for at leve dit drømmeliv - og lover du mig så at sende mig en invitation til din 100-års fødselsdag, når du når så langt?
Du fortjener et langt, lykkeligt og sundt liv.
Ganske enkelt: nej.
Jo, jeg er skræmt ved konsekvenserne af min mors kræft for hendes helbred.
Men personlig er jeg ikke bange for at få kræft på grund af genfejl.
Kræft er en moderne sygdom. Bruce Liptons forskning i Epigenetik giver os kraften til at tage kontrol over vores liv.
Hvis du sætter dig for at foretage de simple ting, jeg skriver om i artiklen, har du taget et kæmpe skridt hen imod at bygge et fundament for et sundt og langt liv.
Jeg håber, vi mødes i Lykkecaféen for at fejre vores 100-års fødselsdag sammen.
P.S.: Havde denne artikel ikke drejet sig om kræft, kunne den lige så godt have handlet om hjertesygdom, sukkersyge osv.
Hvis du tænker, spiser og bevæger dig i pagt med naturen, så er du godt på vej til et fantastisk helbred langt ind i alderdommen. Lad os sammen skåle i kildevand på et godt, langt liv, og som de siger på fransk: ”À votre santé!”
Referencer:
Nature Reviews Cancer October 2010; 10: 728-733
http://www.nature.com/nrc/journal/v10/n10/abs/nrc2914.html
An experimental study of mummification pertinent to the antiquity of cancer
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/1097-0142(197709)40:3%3C1358::AID-CNCR2820400354%3E3.0.CO;2-J/abstract
American Journal of Clinical Nutrition, 85(6):1586-91 June 2007
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez?orig_db=PubMed&db=PubMed&cmd=Search&term=Am.%20J.%20Clin.%20Nutr.%5BJour%5D%20AND%202007%5Bpdat%5D%20AND%20Lappe%20J%5Bauthor%5D
http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/fakta+om+kraeft/kraeft+i+tal/kraeft+i+tal.htm
Journal of the National Cancer Institute February 4, 2004;96(3):229-233
International Journal of Cancer April 20, 2005;114(4):653-658
Journal of Inorganic Biochemistry November 2007
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Camilla skrev denne kommentar:
04-06-2013 08:23:07
Kære Alun.
Jeg håber inderligt, at du vil læse "The China Study", som er verdens største gennemførte forskningsprojekt inden for ernæring - både for din egen skyld, og for dine læseres skyld! For den kost, som du anbefaler, er bestemt ikke god, hvis du/man er disponeret for kræft.
Kærlig hilsen
Camilla
Katrine skrev denne kommentar:
04-06-2013 08:35:21
Jeg er 100% enig med Camila! Se desuden filmene: "Food Matters" og "Forks over Knives".
Kristella skrev denne kommentar:
04-06-2013 08:48:59
Hej Alun
Er lige nysgerrig i forhold til at du skriver at 33 % får kræft, men skriver længere nede at kun 2 % får "åbnet" for de gener, der udvikler kræft. Hvad er så årsagen til at de resterende får kræft, når det er livsstilen og tankerne, der bestemmer om vi "åbner" for kræftgenerne?
Venlig hilsen
Kristella
Anne Dyrberg skrev denne kommentar:
04-06-2013 09:08:06
også her er jeg SÅ enig med Camilla m.fl. Læs The China Study eller se Forks Over Knives... Animalsk kost er kræftfremmende, plantekost dybt kræfthæmmende..
Henrik Sand skrev denne kommentar:
04-06-2013 09:30:56
Har brugt 5 minutter på at undersøge The China study og dens konklusioner. Det tager ikke ti minutter at grave stærkt kritiske artikler frem som piller den undersøgelse og dens fejlagtighed fra hinanden. Må jeg i øvrigt anbefale denne side som støtter op om Aluns teori med helt almindelige menneskers udmærkede praktiske resultater ved netop at spise som beskrevet i artiklen. Praksis slår som altid teori. http://www.marksdailyapple.com/
Carsten skrev denne kommentar:
04-06-2013 09:55:53
Super artikel Alun :)
Jeg vil tilføje en læseværdig bog, "At dø for at leve" af Anita Moorjani, som i den grad får sat fokus på vores tanker og følelser, især frygt, i forbindelse med kræft - en virkelig så dybt inspirerende bog at læse :)
Mange kærlige hilsner
Carsten
Carsten skrev denne kommentar:
04-06-2013 10:01:32
Glemte lige...
Jeg støtter også The China Study, hvor filmen Forks over knives har sit ophav, der er så solid forskning bag, at det med at spise kød meget snart må vige, hvis man virkelig ønsker gennemgribende sundhed.
Jeg kan som Morbus Crohn diagnostiseret og opereret sige at kød ingen steder har at gøre i en kost hvor man har problemer med sit fordøjelsessystem, det har jeg mærket så tydeligt på egen krop :)
Som dig Alun har jeg heller ikke haft en sygedag i flere år, netop også fordi jeg har lagt mit liv helt om, og derfor har jeg heller ikke haft tilbagefald til Morbus Crohn, som ellers er meget almindeligt efter 2 år, jeg blev opereret i 2001 og traf da en beslutning om aldrig mere sygdom, og startede da på at lægge mit liv om og har dermed bevist at det er muligt :)
Mange kærlige hilsner
Carsten
Rikke skrev denne kommentar:
04-06-2013 10:05:31
Man har også fundet ud af en anden meget vigtig faktor, nemlig den rette fedtsyre balance ml omega 3 og 6.
Det viser sig at omkring 90 % af befolkningen i den vestlige verden, er helt ude af balance.
Omega 6 er essentiel og livsvigtig, men hvis vi får for meget af den i forh t omega 3, laver den ravage i vores celler! Da vi idag spiser flere og flere præfabrikerede produkter - det være sig alt fra pizza og chips til brød, og også det økologiske grovbrød og kiks og dressinger etc. Så får vi ALT for meget omega 6.
Sundhedsstyrelsen anbefaler en balance der 5:1 - altså 5 omega 6 t 1 omega 3. Omega 3 får vi primært fra fisk, og fra avocado, hørfrø, hampefrø og natlysolie. Dog optager man kun i ringe grad den plantebaserede omega 3.
Jeg forhandler et kosttilskud - en balanceolie, hvor vi tester folk før og efter de tager olien.
Vi har testet over 15.000 mennekser, og over 90 % havde en skræmmende ubalance der var 15:1 eller højere! Det giver en kronisk inflammatorisk tilstand i kroppen, og flere forskere har uafhængigt af hinanden fundet ud af at denne ubalance er årsag til alle mulige lidelser, lige fra psoriasis til gigt, hjerte/kar sygdomme, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, eksem, astma/allergi. Ja listen er enorm!
Så venner! Igang med at spise omega 3!
Og hvis du kunne tænke dig at blive testet hvordan DIN balance er (testen er en blodprøve på samme måde som mennesker med sukkersyge laver, altså via et prik i fingeren - testen bliver sendt til St Olav universitets hospital i Norge som er førende på feltet), så tøv ikke med at kontakte mig. Det er vilde resultater folk opnår ved at komme i balance!
Nu var det ikke ment som reklame fremstød, men blot som vigtig Info at tage med i betragtningen af disse livsstilssygdomme. Se evt dette tv indslag vedr problematikken: http://youtu.be/opBInZNXS3M
Henning Lytzen skrev denne kommentar:
04-06-2013 10:05:51
Hej Alun
Man bruger tit undersøgelser af folk gammel tid. Her fra ægypten. Er det ikke korrekt at gennemsnitsalderen på dette tidspunkt var meget lavere end nu og derfor kan det være muligt at kræfttilfælde ikke opstod så tit.
Mvh Henning
Janus skrev denne kommentar:
04-06-2013 10:08:57
Jeg kan kun bakke Camilla op. Jeg kan i stedet for the china study henvise til www.nutritionfacts.org, www.drmcdougall.com, www.pcrm.org. De bygger alle deres viden på videnskab publiceret i anerkendte medicinske journaler. Den videnskab der er produceret henover de sidste 70 år peger massivt i retning af at vores kroppe ikke er designet til at spise nogen som helst former for animalske produkter.
Og ved en 5-10 minutters surftur kan man sikkert finde en masse der rakker dem alle sammen ned og siger de er fulde af fup. Til det kan jeg kun sige: Det er mennesker der har dedikeret deres liv til det og brugt tusindvis af timer på det, til gavn for alle interesserede. Personligt er det ikke nok for mig at bruge 5-10 minutter på at tage en beslutning. Jeg bliver nødt til at bruge timevis på at læse deres bøger og se deres materiale for at danne mig et indtryk af og få en forståelse for hvor massiv og solidt funderet deres viden er. Alt andet er efter min mening usagligt.
Janus skrev denne kommentar:
04-06-2013 10:15:39
Alun, kan du ikke vise os hvorfra du har din viden om at vi skal spise kød og fisk? Evt. henvisninger til nogle videnskabelige forsøg?
Katrine skrev denne kommentar:
04-06-2013 10:41:58
@Henrik SandHvis du læste "The China Study" og så "Fork over Knives" ville du måske (måske ikke) have en anden holdning. Der vil altid være kritik når emnet er noget så kontroversielt som kost - og der er mange penge i fødevareindustrien. Læs den, for det er superinteressant læsning og GOD at have en holdning til;-). Kærligst Katrine
Ulla Petersen skrev denne kommentar:
04-06-2013 11:30:19
Hmm. Er der nogen, der ved hvordan kræft og kød/ikke-kød-diskussionen hænger sammen med den populære stenalderkost, som mange mennesker, i hvert fald efter eget udsagn, får det virkelig meget bedre af?
Helle Christiansen skrev denne kommentar:
04-06-2013 11:33:10
Jeg har ikke så mange kloge ord eller henvisninger til veldokumenteret artikler eller forskning.
Men jeg tror ikke på at man kan tænke sig til en kræftsygdom.
Janus skrev denne kommentar:
04-06-2013 13:39:28
@Ulla. Den mest solide bog jeg er stødt på mht. stenalderkost er denne: Stenalderkost af Loren Cordain. Jeg har ikke selv læst den endnu, men ved at skimme den virker det som om den bygger på noget videnskab og arkæologi. Men det er rigtigt, mange mennesker får det bedre når de skifter til stenalderkost. Jeg er dog endnu ikke stødt på noget der viser at folk fortsat har det godt efter 50-60 år på stenalderkost. Men heller ikke det modsatte. Derimod findes der masser af beviser for at folk lever i bedste velgående i 90-100år på vegansk kost. Med den viden vi har i dag om IGF-1 (som er forbundet med udvikling af kræft) og belastning af nyrer, lever og tarme ved fordøjelse af kost med højt proteinindhold, vil jeg vove den påstand at stenalderkosten sætter sit præg på kroppen i det lange løb. Er der nogen der kender en som har levet på stenalderkost i over 50år?
kai bilgrav skrev denne kommentar:
04-06-2013 19:18:43
jeg må nok sige,, det er læsestof til eftertanke,så sandt så sandt
Michael skrev denne kommentar:
04-06-2013 21:18:12
Spændende og inspirerende artikel.
Forsker og geokemiker Jane Plant har overlevet 5 gange brystkræft og 4 gange kemo og først da hun fik at vide, at nu havde hun kort tid tilbage fandt hun vejen og er i dag 19 år efter hædret og meget anderkendt for sin bog, der også relaterer til andre kræftformer.
Så bogen der står TOP OF MIND hos mig er "Dit liv i dine hænder" ( ) af Jane plant.
Tjek anmeldelserse på http://www.saxo.com/dk/dit-liv-i-dine-haender_jane-a-plant_haeftet_9788799110940
Eller endnu flere og bedre her:
http://www.amazon.co.uk/product-reviews/B005CUSCAS/ref=dp_db_cm_cr_acr_txt?ie=UTF8&showViewpoints=1
Mvh. Michael
Hanne Nissum skrev denne kommentar:
05-06-2013 21:09:13
Synes artiklen er godt opbygget, for mig nye indfaldsvinkler og skrevet på et godt forståeligt sprog.