Skrevet 26-06-2006 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Når solen er fremme føler de fleste af os, at vi bør gøre vort bedste for at beskytte os med solcreme. Men hvad nu hvis solcremen i virkeligheden er endnu farligere for huden end solen ?
En del forskere mistænker nu solcremernes indhold af kemikalier for at være mindst lige så kræftfremkaldende som solens stråler.
Mange forbrugere er blevet opmærksomme på problemet og efterspørger naturlige solbeskyttelsesmidler. Imidlertid har mange af disse såkaldt naturlige cremer stadig en del problematiske indholdsstoffer.
www.proof.co.uk har udført en test af såkaldt ”naturlig” og ”økologisk” solcreme på markedet. Der er set på deres evne til at beskytte mod solen, på deres duft og konsistens samt på, hvilke kemiske stoffer, de indeholder og hvor sunde de dermed er for vores hud.
Vinderen af testen blev Green People økologisk solcreme med en score på 5 sole. Lad os inden vi ser på testresultatet kigge lidt på, hvordan solcremer beskytter og hvad det er for problematiske stoffer, de indeholder.
Der findes grundlæggende to typer solcreme:
1. Kemiske “solskærmere” (sunscreens), der absorberer det ultraviolette (UV) lys.
2. Kemiske solblockere (sædvanligvis baseret på mineraler), der reflekterer eller spreder UV lyset.
Generelt gælder, at jo højere SPF (solbeskyttelsesfaktor) en solcreme har, jo flere forskellige kemikalier indeholder den. Jo flere forskellige kemikalier, des højere er risikoen for allergiske reaktioner.
Langt mere bekymrende er dog solcremens potentielle langsigtede konsekvenser: Solcremernes forskellige kemikalier absorberes af huden og ind i blodomløbet.
Forskning har vist, at visse solbeskyttende kemikalier ( i sunscreenere) er giftige for levende celler. Desuden opfører mange af kemikalierne sig i vore kroppe som østrogen.
Dette gælder bl.a. for de seks mest almindeligt brugte stoffer, der for nylig er blevet testet af sweiziske forskere: benzophenone-3, homosalate, 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC), octyl methoxycinnamate, octyl dimethyl-PABA.
Det kunstige østrogen i kroppen har på langt sigt den uheldige konsekvens, at det får kræftceller til at vokse hurtigere. Især stoffet 4-MBC havde en kraftig hormonel virkning.
De såkaldte solblockere opfattes af mange som mindre skadelige end sunscreen’erne, men man mangler endnu viden om de langsigtede konsekvenser for at kunne sige noget sikkert.
SPF forvirringen
Mange af os ser efter solbeskyttelsesmidler med så høj en faktor som muligt.
I teorien er det sådan, at jo højere SPF, jo længere tid kan man opholde sig i solen uden at huden tager skade. Så en faktor 15 betyder, at du kan opholde dig 15 gange længere tid i solen end uden solcreme.
Men flere tests har vist, at beskyttelsen oftest er meget lavere end angivet. Måske derfor forbindes brug af solbeskyttelse (og dermed en falsk tryghed) med højere risiko for hudkræft.
I øvrigt skulle en solbeskyttelse ifølge forskerne (forudsat at den lever op til sin SPF) med en SPF på omkring 10 være rigeligt til en almindelig ferie for mennesker med almindelig nordeuropæisk hud.
Til testen opstillede PROOF markedets såkaldt ”naturlige” solcremer. Der var ingen urealistiske forventninger om, at nogen af produkterne udelukkende ville indeholde rent naturlige produkter, for det er meget svært at fremstille en effektiv solbeskyttelse uden brug af syntetiske kemikalier.
Nogle af produkterne oversteg PROOFs forventninger, både m.h.t. indholdsstoffer og feel-good-faktor, dvs. Duft, lethed osv. Men flere af disse fandt man også for dyre.
Ingen af testens produkter var fuldstændigt fri for kemikalier, men Green People økologisk solcreme var langt at foretrække frem for testens øvrige ”naturlige” cremer der for nogles vedkommende var de rene kemikaliebomber (og i øvrigt ret dyre).
PROOF om Green People økologisk solcreme:
”…Green People har et solidt ry for at fremstille sine produkter af økologiske ingredienser og for at bruge et minimum af syntetiske kemikalier. Dette produkt lever sandelig op til det ry. Det er en god blanding af naturlige olier og planteekstrakter, der nemt smøres ind i huden og har en let og dejlig duft…”
Det testede Green People produkt var Edelweiss Sun Lotion SPF8 der vandt testen foran mærker som Dr Hauschka, Weleda, Aveda, Neways og The Body Shop.
PROOFs råd: Når du køber solcreme, så lad dig aldrig nare af hvor ”naturligt” producenten har markedsført mærket. Læs altid indholdsdeklarationen.
Kilder:
- www.proof.co.uk
- Contact Dermat, 1997; 37: 221-32
- Lancet, 1997; 350: 863-4; Br J Clin Pharmacol, 1999; 48: 635-7
- New Sci, 7. Oktober 2000
- Environ Health Perspect, 2001; 109: 239-44
- BMJ, 1996; 313: 942
- Eur J Cancer Prev, 1999; 8: 267-9
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.