Men før jeg går videre, er det vigtigt at understrege, at der mangler beviser såvel i forhold til sikkerhed som farer ved anvendelse af mikrobølgeovne.
Så jeg beder dig om at læse artiklen med et åbent sind, at lytte til de fornuftige argumenter præsenteret her, og hvis du stadig er usikker på, om det er en god idé at anvende mikrobølgeovne, så foretag din egen efterforskning, og allervigtigst, så lyt til din krop, næste gang du spiser noget, der er blevet tilberedt i en mikrobølgeovn.
Din krop ved altid bedst – alt, hvad du behøver at gøre er at stoppe op og lytte godt til, hvad den har at fortælle, og du vil måske blive overrasket over, hvad den prøver at fortælle dig hver eneste dag.
Historien bag mikrobølgeovne
Som med mange andre opfindelser gælder det også for mikrobølgeovne, at de var et biprodukt af en anden teknologi. Tilberedning af mad med mikrobølger blev tilfældigt opdaget af Percy Spencer, mens han udviklede magnetroner til radarudstyr på Raytheon.
Han var i gang med arbejde på et radarsæt, da han bemærkede en sær fornemmelse og opdagede, at en peanut/chokoladebar, som han havde i lommen, var begyndt at smelte.
Selv om han ikke var den første til at opdage dette fænomen, var Spencer, som var indehaver af mange patenter, vant til sådanne opdagelser og eksperimenter, og han indså, hvad det var, der skete. Radaren havde smeltet hans chokoladebar med mikrobølger.
D. 8. oktober 1945 ansøgte Raytheon om patent på Spencers mikrobølgeproces til madlavning, og i 1947 byggede firmaet den første mikrobølgeovn ved navn Radarange. Den var 1,8 m høj og vejede 340 kg. Den var vandafkølet og forbrugte 3000 kilowatt-timer, tre gange så mange som nutidens mikrobølgeovne.
I dag er det kinesiske firma Galanz (Wikipedia) den største producent af mikrobølgeovne i verden. Firmaet producerer på årsbasis mere end 15 millioner husholdningsartikler, hvilket udgør 40 % af det globale marked.
Hvorfor er mikrobølgeovne så populære?
Fordi mikrobølgeovne er så bekvemme og energibesparende sammenlignet med konventionelle ovne, anvender de fleste hjem og restauranter dem. Hvis du ligner de fleste andre mennesker, der bruger mikrobølgeovne, har du formentlig aldrig sat spørgsmålstegn ved, om maden tilberedt i en mikrobølgeovn påvirkes negativt, eller om dit eget og din families helbred også bliver det.
Da jeg begyndte på at efterforske kendsgerningerne omkring mikrobølgeovne, blev jeg så chokeret over, hvad jeg opdagede, at jeg øjeblikkelig smed min egen ovn ud. I denne artikel vil jeg dele med dig, hvad jeg fandt frem til, så du kan træffe en informeret beslutning om, hvorvidt bekvemmeligheden ved en mikrobølgeovn er den potentielle risiko i forhold til din sundhed værd.
Hvordan virker en mikrobølgeovn?
Mikrobølger er en slags elektromagnetisk energi på linje med lysbølger og radiobølger. I vores moderne teknologiske tidsalder anvendes mikrobølger til at videregive telefonsignaler, tv-programmer og computerinformation over lange strækninger og til rumsatellitter. Men vi forbinder måske mest mikrobølger med den energikilde, vi anvender til at opvarme mad.
Mikrobølgeovne er baseret på vekselstrøm-princippet. Enhver mikrobølgeovn indeholder en magnetron, et rør, hvori elektroner påvirkes af magnetiske og elektriske felter på en sådan måde, at der bliver produceret mikrobølgestråling.
Denne mikrobølgestråling interagerer med mokekylerne i maden, men i modsætning til traditionel opvarmning af mad, hvorved varme overføres udefra og ind, så varmer mikrobølgeovne maden op indefra og udefter.
Al bølgeenergi skifter polaritet fra positiv til negativ for hver bølgecyklus. I mikrobølgeovne sker disse polaritetsskift millarder af gange i løbet af et enkelt sekund.
Atomer, molekyler og celler, som rammes af denne unaturlige elektromagnetiske stråling tvinges til at skifte polaritet 1 til 100 milliarder gange i sekundet. Der er absolut ingen atomer, molekyler eller celler i nogen som helst fødevare, som er i stand til at modstå en så kraftig, destruktiv virkning i et længere tidsrum.
Molekylerne i fødevarer har en positiv og en negativ side akkurat som en magnet har en nord- og sydpol. Af alle naturlige substanser med polaritet reagerer ilt indeholdt i vandmolekyler mest sensitivt.
Når disse mikrobølger genereret fra magnetronen bombarderer maden, får det de polære molekyler til at rotere, fordi de forsøger at stille sig på linje med de skiftende elektriske felter, som mikrobølgerne producerer. Hele denne agitation skaber molekylær friktion i vandmolekylerne, hvilket resulterer i hurtig opvarmning af maden.
Denne kunstige opvarmningsmetode forårsager også væsentlig skade på de omkringliggende molekyler og skader fødevarens cellevægge i et sådant omfang, at slutresultatet er en Frankenstein-fødevare, som er ukendt for mennesker og naturen.
Receptorerne i din tarm genkender sandsynligvis ikke en mikrobølgeopvarmet partikel som føde, men som et fremmed objekt, som forsøger at invadere dig. Dette resulterer i sidste ende i en undertrykkelse af immunforsvaret, som vil reagere på denne indtrængen.
Mikrobølgeovne påvirker dit immunforsvar negativt
Lægen Hans Hertel var den første videnskabsmand i 1990erne, som sporede sig ind på og udførte en undersøgelse over de påvirkninger på blodet og helbredet hos mennesker, der indtager føde opvarmet i mikrobølgeovne.
Denne lille, men velkontrollerede undersøgelse, som blev udført i Schweiz, afslørede chokerende resultater. Konklusionen var klar: Opvarmning af mad i mikrobølgeovne ændrer fødevarer, hvorved forandringer viser sig i deltagernes blod; ikke sunde forandringer, men derimod forandringer, som kan forårsage nedbrydning i menneskekroppen og ultimativt sygdom.
Otte deltagere blev udvalgt og indlogeret i det samme hotelmiljø i otte uger. Ingen rygning, ingen alkohol og ingen sex var tilladt for at kontrollere så mange variable som muligt. I intervaller på to til fem dage modtog de frivillige forsøgspersoner følgende fødevarevarianter på tom mave:
• Rå mælk fra en biodynamisk gård
• Samme mælk opvarmet på konventionel vis
• Pasteuriseret mælk
• Samme pasteuriserede mælk opvarmet i mikrobølgeovn
• Rå grøntsager fra biodynamisk gård
• Samme rå grøntsager opvarmet konventionelt
• Samme rå grøntsager, nu frosset og derefter optøet i mikrobølgeovn
• Samme rå grøntsager opvarmet i mikrobølgeovn.
Efter at de frivillige forsøgspersoner var blevet isoleret på resorthotellet, påbegyndtes testen. Der blev taget blodprøver fra alle deltagere lige før spisning.
Derefter blev der taget blodprøver med aftalte intervaller efter indtagelse af de ovenfor nævnte fødevarer tilberedt på forskellig vis.
Signifikante negative helbredsændringer blev opdaget i blodet fra de deltagere, som havde spist mad tilberedt i en mikrobølgeovn. Disse ændringer bestod bl.a. af et fald i hæmoglobinværdier og en forhøjelse af kolesterolniveauet.
Endvidere sænkedes niveauet af lymfocytter (de hvide blodlegemer) på kort sigt mere mærkbart efter indtagelse af mad fra mikrobølgeovn end efter indtagelse af alle andre varianter. Maden fra mikrobølgeovn nedsatte således deltagernes immunforsvar.
Industrien forsøger at skjule sandheden
Så snart Hertel offentliggjorde sine resultater, reagerede en magtfuld handelsorganisation, The Swiss Association of Dealers for Electroapparatuses, prompte. De gik til retten for at få udstedt et forbud mod Hertels udtalelser.
I marts 1993 blev dr. Hertel dømt for at ”blande sig i den fri handel” og fik forbud mod at offentliggøre sine resultater fremover. Men dr. Hertel står dog fast og har løbende kæmpet for at ændre denne beslutning. Han har kæmpet for sin sag hele vejen til den europæiske menneskerettighedskonvention.
Den europæiske menneskerettighedskonvention fastslog, at påbuddet fra retten i Schweiz i 1992 mod dr. Hertel, som forbød ham at informere om, at mikrobølgeovne er farlige for helbredet, var imod ytringsfriheden og var en krænkelse af Hertels rettigheder. I tilgift blev det pålagt Schweiz at betale kompensation til dr. Hertel.
Det er foruroligende, at industrien har forsøgt at forhindre, at denne information kom ud til den brede offentlighed. Et meget mere hårdtslående argument ville have været at levere beviser for, at mikrobølgeovne er sikre at anvende. Desværre er sådanne beviser ikke fremkommet.
Findes der uafhængig forskning, der beviser at mikrobølgeovne er sikre at anvende?
Jeg begyndte at undersøge bevismateriale for sikkerheden omkring mikrobølgeovne i 1999 og skrev en artikel herom i 2007. Fire år senere kan jeg stadig ikke finde beviser for, at mikrobølgeovne ikke skulle være skadelige at tilberede mad i.
Jeg vil igen opfordre dig til selv at efterforske dette emne, og skriv gerne i kommentarboksen nedenfor, hvis du er i stand til at finde bevismateriale, der frikender mikrobølgeovnene.
Derudover har mikrobølgeovns-industrien heller ikke formået at garantere, at de farlige mikrobølger forbliver inde i ovnen og ikke slipper ud i det omkringliggende område, hvor strålingen kan skade folk.
Mange færdiglavede retter til mikroovnen ligger i plastikemballage, som er designet til at kunne gå lige i ovnen, men forårsager opvarmning af mad i plastikemballage, at toksiner fra denne plastik overføres til maden og i sidste ende til dig?
Russerne har forbudt mikrobølgeovne
Efter anden verdenskrig eksperimenterede russerne også med mikrobølgeovne. Fra 1957 og frem til for nylig er deres forskning hovedsagelig blevet udført på Det radioteknologiske institut i Klinsk, Byelorussia. Disse følgevirkninger blev observeret af det russiske retsmedicinske hold (kilde: Mercola.com).
a. Indtagelse af mad tilberedt med mikrobølgeovn forårsagede en højere forekomst af kræftceller i blodet.
b. Den ustabile katabolisme (stofskifteproces) af mikrobølgemad ændrer de elementære fødesubstanser, hvilket fører til lidelser i fordøjelsessystemet.
c. Mennesker, der indtager mad fra mikrobølgeovne, viser statistisk højere forekomst af mave- og tarmkræft samt en generel nedbrydning af perifert cellevæv med en gradvis destruktion af vores fordøjelses- og ekskretoriske system.
d. Fødevarer, der bliver udsat for mikrobølger, har signifikant lavere næringsværdi gældende for alle fødevarer, som blev undersøgt, især:
– En formindskning af biotilgængeligheden af alle B-vitaminer, C- og E-vitaminer, essentielle mineraler og fedtnedbrydende substanser.
– En nedsættelse af de stofskifteaktiviteten i alkoloider, glukosider, galaktosider og nitrilosider (basale plantedele i frugt og grønt).
– En markant acceleration af strukturnedbrydelse i alle fødevarer.
Som resultat blev alle mikrobølgeovne bandlyst i Rusland i 1976. De blev dog tilladt igen efter Perestrojka.
Flere beviser for at mikrobølgeovne ødelægger næringsindholdet i fødevarer
En undersøgelse publiceret i The Journal of the Science of Food and Agriculture fandt, at når broccoli opvarmes i en mikrobølgeovn med lidt vand, forsvinder op mod 97 % af dens gavnlige antioxidanter. Til sammenligning mister dampet broccoli kun 11 % eller mindre af dens antioxidanter. Fenolforbindelser og glukosinolater blev også mindsket, mens mineralindholdet forblev intakt.
Endvidere har en skandinavisk undersøgelse af tilberedning af asparges vist, at mikrobølgebehandlingen forårsagede en mindskning af C-vitamin.
En undersøgelse om hvidløg har vist, at så lidt som 60 sekunders mikrobølgeopvarmning er nok til at inaktivere dets allinase, hvidløgets fornemste aktive ingrediens mod kræft.
Dr. Andrew Weil (en af de kendteste amerikanske sundhedsguruer) citerer en undersøgelse foretaget af Watanabe, som viser, at bare 6 minutters opvarmning i mikrobølgeovn omdanner 30 – 40 % af det vigtige B-12 i mælk til en inaktiv, død form, hvilket giver anledning til dyb bekymring.
En australsk undersøgelse viser, at mikrobølger forårsager en større andel af ødelæggende proteinomstrukturering end konventionel opvarmning.
Mødre og fædre, pas på, for opvarmning af modermælk i en mikrobølgeovn kan ødelægge de essentielle sygdomsbekæmpende stoffer, som beskytter din baby. Quan har fundet, at denne opvarmning forårsager tab af lysozym-aktivitet og antistoffer samtidig med, at det giver grobund for flere potentielt patogene bakterier.
Hvis du er interesseret i at læse mere om disse undersøgelser, kan du kigge på referencerne nedenfor:
Konklusion – Gør din mikrobølgeovn både dig og din familie syge?
Mikrobølgeovne varmer maden indefra og ud i modsætning til den naturlige, konventionelle måde at opvarme mad på, hvor varmen overføres udefra og bevæger sig indad.
Vi fremhæver ofte på vores website, at vi bliver, hvad vi spiser.
Så uheldigvis er det sådan, at selv om mikrobølgeovne er utrolig bekvemme, så forvansker de fødevarernes naturlige molekylestruktur, og som resultat heraf skabes Frankenstein-fødevarer, som det aldrig har været naturens hensigt, at du og din familie skulle spise.
Ja, mikrobølgeovne skaber fremmedartede fødevarer, som ikke kun har ringe næringsværdi, men som også undertrykker dit immunsystem og i værste fald kan forårsage alvorlige sygdomme hos folk, der spiser dem.
Af samme grund skilte min kone og jeg os af med vores mikrobølgeovn for 10 år siden.
Bør du gøre det samme? Kun du kan svare på det spørgsmål ved at lytte til din egen krop og din intuition.
P.S.: Jeg ved ikke, hvordan du har det, men en af de ting, jeg nyder mest her i livet, er at spise mad, der smager fabelagtig. Hvornår satte du sidst tænderne i mad fra mikrobølgeovnen og tænkte: Wow, det smager himmelsk?
Referencer:
Vallejo F, Tomas-Barberan F A, and Garcia-Viguera C. “Phenolic compound contents in edible parts of broccoli inflorescences after domestic cooking” Journal of the Science of Food and Agriculture (15 Oct 2003) 83(14);1511-1516.
The influence of heating on the anticancer properties of garlic
Watanabe F, Takenaka S, Abe K, Tamura Y, and Nakano Y. J. Agric. Food Chem. Feb 26 1998;46(4):1433-1436.
George D F, Bilek M M, and McKenzie D R. “Non-thermal effects in the microwave induced unfolding of proteins observed by chaperone binding,” Bioelectromagnetics 2008 May;29(4):324-30.
Quan R (et al) “Effects of microwave radiation on anti-infective factors in human milk,” Pediatrics 89(4 part I):667-669.



