Skrevet 18-09-2007 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Der er tiltagende videnskabeligt bevis for, at hvis man går rundt på bare tæer, forbedrer man sit helbred, forøger sine sportspræstationer og nedsætter risikoen for skader.
Og beviserne kan også ses i udviklingen.
Det har taget 270.000.000 år at udvikle foden, og med hver generation – og hver udviklede art – er fodens biomekanik blevet forfinet og forbedret, for til sidst at udvikle sig til hvad vi i dag ser - under os.
Hvis foden skal have mulighed for at fungere, som den er beregnet til, er det nødvendigt enten at gå på bare tæer – hvilket i mange tilfælde er upraktisk eller endda risikabelt på grund af sten og andre skarpe, skjulte ting – eller at benytte fodtøj, der giver beskyttelse uden at ændre det 270 mio. år gamle designs funktion.
Det er én af grundene til at Fivefingers® er et opfindsomt produkt. Men der er også andre årsager, som du kan se i det følgende.
10 grunde til at gå på bare tæer!
Forskning har vist, at effekten øges med fire procent ved at løbe på bare tæer.
Man kan ikke helt forklare, hvorfor det er, men det skyldes med stor sandsynlighed delvist at tæerne og svangen på foden får lov til at fungere mere effektivt uden en stiv sål og utilgivelig svangstøtte.
a. Formindsket blodtryk
Det er sandt – især, når man går på ujævnt underlag (dvs. brostensbelægning eller terræn). Det at gå i sig selv er naturligvis medvirkende til at opretholde gode hjerte-kar-funktioner, men derudover betyder det, at foden rammer underlaget med en lidt anden vinkel for hvert skridt og samtidig får mulighed for at rulle på den naturligt konveksformede hæl (i stedet for en flad, lige gummiplade), at adskillige muskelgrupper bliver aktiveret.
Det resulterer i, at mere blod bliver pumpet tilbage gennem venepumpen.
b. Reduceret risiko for blodpropper i de dybe vener
Af den samme årsag som ovenfor i 2a bliver der samlet mindre blod i underbenet og samtidig forbedres tilbageløbet i venerne.
c. Mindre forekomst af åreknuder
Det skyldes, at tilbageløbet i venerne er forbedret.At blodet ikke bliver i venerne og øger trykket på venevæggene for derved at skabe åreknuder.
Blodet bliver i stedet pumpet effektivt tilbage til hjertet ved hjælp af forbedret muskelarbejde i underbenet.
Nogen hævder, at den øgede bevidsthed om fodens position, der opnås ved direkte kontakt med underlaget, kan mindske risikoen for forstuvning af anklen – og/eller den reducerede vægtstangspåvirkning, der ofte efterfølges af vrid af ankelleddet (subtalar), så man ved at gå ”på bare tæer” minimerer risikoen for at forstuve leddet, hvis man snubler.
Kroniske sygdomme som skinnebensbetændelse, springerknæ og løberknæ skyldes i varierende grad den ændrede biomekaniske belastning på benene.
Når løberen løber barfodet på hårdt underlag, vil han/hun kompensere for den manglende stødabsorbering under foden ved plantarfleksion af foden ved kontakt. Det medfører en blødere landing.
Barfodede løbere lander desuden midt på foden, hvilket medfører, at fodens bløde støttevæv må arbejde hårdere. Derved bliver vævet stærkere, og i sidste ende kan det reducere risikoen for skader.
Det at gå på bare tæer rundt betyder i sagens natur, at den eneste hæl, du går på, er din egen.Hvis du går i almindelige sko, betyder det uundgåeligt, at du går rundt på en ekstra hæl.
Enhver ændring i hældningen på hælen ændrer øjeblikkeligt funktionen af fodens svang, og samtidig ændrer det også funktionen af den nedre ryg – hvilket øger svajet.
Et øget svaj i den nederste del af ryggen medfører, at de små facetled på bagsiden af rygsøjlen, der ikke er beregnet til at være vægtbærende, bliver belastede, og med tiden kan det blive smertefuldt.
70 % af kroppens ydre nerveender slutter i hænder og fødder. Du vil selvfølgelig, hvis du ser på udviklingen af hvirveldyrene, finde, at de udviklede sig fra fisk til tetrapoder (dvs. både forben og bagben rører jorden) og til sidst til tobenede dyr.
At bevæge sig på to lemmer kræver ikke bare rigtig god balance, men pr. definition betyder det, at vores to eneste konsekvente kontaktpunkter med vores omgivelser er vores fødder.
Det genspejler det faktum, at der er 200.000 sensoriske nerveender i fodsålen – mere end noget andet sted på kroppen.
Når du lægger et brækket led i gips for at støtte det, bliver musklerne svagere og svinder ind. Sådan er det også, når du giver foden støtte – musklerne bliver svagere og svinder ind.
Svage muskler øger risikoen for skader, øger afhængigheden af sko og forringer præstationsevnen. Lad ikke dig selv blive en del af statistikken.
Sjovt nok så udviklede fodens svang sig ikke, som den gjorde, ved en tilfældighed – det skete af en bestemt grund. Den almindelige overbevisning er, at svangen er til for at virke støddæmpende, men i virkeligheden er svangen beregnet til at lagre energi og returnere energien til gangcyklussen ved næste skridt.
På samme måde er de naturlige kurver på rygraden beregnet til helt at lagre energi, som kroppen arbejder med under en gangcyklus.
Ved at anvende sko, der ”støtter” svangen, hindrer man den i at udføre sin funktion, mens enhver ændring i højden på hælen i forhold til forfoden bevirker ændringer i ryggens kurver, hvilket kompromitterer lagringen af energi og giver bagslag i form af mindsket effektivitet og præstation.
Den traditionelle skoform betyder, at de runder indtil et punkt, der ligger et sted foran anden eller tredje tå. Det betyder, at såvel storetåen som lilletåen ofte bliver presset mod midten af foden.
Dette fænomen koblet sammen med en hæl på skoen – der øger belastningen på storetåen endnu mere – resulterer i en afvigelse på storetåen, der kaldes hallux valgus, der i sidste ende kan udvikle sig til en knyst.
Jeg nævnte under punkt seks, at fødderne sørger for vigtig sensorisk tilbagemelding til hjernen, og derfor er de afgørende, når det gælder balance og effektiv holdning.
Derfor er det deprimerende at opdage, at den primære årsag til dødsfald hos mennesker på 65 år ikke er hjerteanfald, kræft eller slagtilfælde – men at det er fald (Chek 2004). 25 % af ældre mennesker, der falder og brækker hoften, dør inden et år efter faldet.
Fra naturens hånd er vi skabt til at gå på bare tæer. Det bekræftes af mange studier, der viser, at det at gå på bare tæer giver stærkere fødder, og at stærkere fødder giver en stærkere krop, forbedret kredsløb, samt at en naturlig gang forbedrer smidighed og balance.
Hvornår går du oftest på bare tæer? Det er garanteret på stranden, derhjemme på gulvtæppet og på det kølende græs om sommeren – dvs. hver gang du har brug for at slappe af.
Og det giver dig med garanti en følelse, der er både afslappende og opkvikkende på én gang, ikke?
Hvis du stadig er skeptisk over, hvor vigtigt det er at gå på bare tæer, så prøv at tage dine sko af og se på dine tæer.
Har du smukke fødder med lige tæer, der peger lige ud fra fødderne? Nej, vel?
Hvis du hver dag - som de fleste mennesker i den vestlige verden - propper dine fødder ned i sko, så er dine fødder og tæer deformerede, og du har dermed øget risiko for skader.
Så hvorfor ikke bare tage dine sko af lige nu? Det vil give dig fornemmelsen af at komme i kontakt med naturen igen. Fivefingers er en rigtig god investering, især hvis du er bange for at komme til at træde på noget skarpt eller slå din fod.
- Bogduk N, (2005) Clinical anatomy of the lumbar spine and sacrum(4th Edition). Publisher: Elsevier
- Chek, P (2005) Balance Training for the Elderly.
- Frederick EC (1986). Kinematically mediated effects of sports shoe design: a review. Journal of Sports Sciences 4, 169-184
- Gracovetsky S (2004) Stability or Controlled Instability? One day workshop, London. Organizer: chekclinic.com
- Gracovetsky S, (1988) The Spinal Engine. Publisher: Springer-Verlag
- Gracovetsky S, (1997) Linking the spinal engine with the legs: A theory of human gait in Movement, Stability and Low Back Pain – the essential role of the pelvis. Ed.s Vleeming, Mooney, Dorman, Snijders & Stoeckart. Publisher: Churchill Livingstone pp243-252.
- Gracovetsky S, (2001) Analysis and interpretation of gait in relation to lumbopelvic function in Proceedings of the 4th Interdisciplinary World Congress on Low Back and Pelvic Pain, Montreal.
- Robbins S, Waked E (1997). Hazards of deceptive advertising of athletic footwear. British Journal of Sports Medicine31,299-303
- Siff MC, Verkhoshansky YV (1999). Supertraining (4th ed.). Denver, Colorado. Supertraining International
- Stacoff A, Steger J, Stussi E, Reinschmidt C (1996). Lateral stability in sideward cutting movements. Medicine and Science in Sports and Exercise 28, 350-358
- Yessis M (2000). Explosive running. Illinois, USA. Contemporary Books
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.