0 Vil den finansielle krise få alun.dk til at lukke ?

Vil den finansielle krise få alun.dk til at lukke ?

Skrevet 10-10-2008 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Vil den finansielle krise få alun.dk til at lukke ?

Disse dage bliver vi bombarderet med mange negative nyheder omkring verdens finansielle krise. Hver gang vi åbner en avis, tænder for Tv'et eller snakker med en ven, så er alt vi hører, at verden er ved at ende. Men vent et øjeblik. Er tingene virkelig så slemme?


Jeg har tænkt længe og kraftigt over, at sende en provokerende e-mail ud og denne artikel. Faktisk har jeg overvejet det i to uger, før jeg gjorde det, da jeg ikke vil gøre nogen vrede.

Men jeg følte at det skulle laves!

Okay, før vi går videre. Hvis du er én af de mennesker, som har tabt penge på dine værdipapirer eller har set dit hus værdi falde, eller måske ikke kan låne penge fra banken, så har du mit hjertes dybfølte sympati.

Jeg er der ligeledes. Jeg har ved sidste tælling tabt 45 % af værdien på mine aktier. Jeg er sikker på, at værdien af mit hus er faldet, og jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis jeg gik ned i banken for at få et lån, så ville det blive meget sværere end før, med de få penge de har tilbage.

Men misser vi ALLE SAMMEN pointen?

Jeg vil ikke blive suget ind i et negativt mørkt hul. Jeg vil bekæmpe de negative nyheder med mine positive tanker og handlinger.

Du tænker formentligt: Hvad er han ude på, sende en e-mail ud om at alun.dk er ved at lukke osv.

Den pointe som jeg vil lave er, at du og jeg er i kontrol.

Du og jeg er ansvarlige.

100 % og altid.

Det er mit ansvar, at min aktier er faldet og det er også mit ansvar, at værdien af mit hus er faldet. Færdig, slut.

Det er risikoen ved at investere i aktier og i et hus.

Jeg ved, at du ved det.

Men jeg er ikke bekymret, fordi det som falder ned, kommer altid op igen. Du er bare nødt til at være en smule tålmodig.

OG her er den vigtige del.

DU og JEG er tildels ansvarlige for denne finanskrise.

Ja, vi er ansvarlige.

Og her er grunden.

Hver eneste gang vi køber en avis med en overskrift der forudsiger dommedag, eller ser et nyhedsprogram der siger, at verden er ved at gå under, eller snakker med en bekymret ven, så putter vi kun benzin på bålet.

Jeg er stærkt irriteret på medierne, fordi de hele tiden gør problemerne værre, ved kun at fokusere på det negative.

Alt vi hører er den ene negative nyhed efter den anden, fordi det sælger aviser og får folk til at tænde for TV´et.

Krig, vold, bandekrige, den finansielle krise osv. osv. Det er alt vi hører omkring.

Tænk over, hvonår du sidst så en stor nyhedshistorie som handlede om noget positivt?

Er det måden vi ønsker at leve vores liv, med fokus på det negative hele tiden?

Jeg tror, at den vigtigste regel i universet er "Loven om Tiltrækning" og den siger:

"Loven om Tiltrækning" = "Du bliver, hvad du tænker på det meste af tiden."

Eller lad os sige det på en anden måde. Der ikke nogen vej uden om, at livet kan skæres ned til 6 ord;

"Mennesket bliver, hvad han tænker på."

Så når du bekymre dig eller frygter den finansielle krise, så gør du kun problemet værre.

Du og jeg har magten til netop nu at gøre krisen 10 gange bedre. Og her er, hvordan vi gør det:

Fokuser på din drøm og hvad du gerne vil opnå og have ud af livet. Ikke din frygt. Ved hjælp fra Loven om Tiltrækning og noget hårdt arbejde, så vil du opnå mirakler.

Lad vær med at købe nogen aviser, når de er fulde af negative nyheder og det samme gælder for TV programmer.

Endnu bedre, så send redaktøren en e-mail, hvor du beder dem om at fokusere på de gode ting, som de "glemmer" at fortælle os om!

Når en ven fortæller dig, hvor bekymret han/hun er, så bed dem om:

1. Fortælle dig, hvad de er taknemmelige for.

2. Spørg om det er okay, at i begge to diskutere positive ting, diskutere jeres drømme og mål samt hvad der gør jer glade.

Hvis du har pengeproblemer, så fokuser på løsningen i stedet for problemet.

Hvis du har et firma, som er i problemer eller ikke kan låne penge fra banken, så gå to skridt tilbage. Husk at, der altid kommer det samme eller i mange tilfælde endnu bedre ting ud af kriser.

Det er vores job, at finde ud af hvad det er!

Med det sagt, så lad os putte ting i perspektiv!

Lad os spørge os selv de følgende spørgsmål:

Har du stadigvæk dit gode helbred?

Er børnene bekymret eller tager de sig overhovedet af krisen. Med andre ord, er børn stadigvæk den bedste ting i verden?

Er du stadigvæk fri, til at gøre hvad du har lyst til?

Er det ikke stadigvæk en fantastisk tid at leve i?

Og sidst, Er Danmark stadigvæk ikke det bedste land at leve i?

Kort sagt, er det ikke vidunderligt at være i live?

Jeg tror, at vi alle sammen har været en smule naive og kortsigtede. Der har altid været op og nedture, og det vil der altid være.

Vi er i en periode med et kortsigtet problem.

Igennem vores handlinger og tanker kan vi gøre problemet værre eller bedre.

Vi har ansvaret individuelt og samfundet kollektivt for at minimere problemet, ved at afvise at putte mere benzin på bålet.

Lad os lede efter det gode i enhver situation. Det er der. Du skal bare blive ved med at lede, indtil du finder det.

Husk kraften i DIG, som du har lige nu.

Husk at dette øjeblik er vigtigere end noget andet.

Fortiden er fortid og vi ved aldrig hvad der sker i fremtiden, så lad os ALLE nyde dette øjeblik.

Og sidst, hvis jeg glemmer at være taknemmelig for dette fantastiske liv. Hvis jeg fokuserer på det jeg frygter i stedet for mine drømme. Vil du så give mig et stort spark bagi, fordi jeg fortjener det.

P.S. alun.dk er IKKE på vej til lukke. Jeg vil sammen med mine vidunderlige kollegaer hjælpe dig og tjene dig på den bedste måde, som vi kan.

Tak.

P.P.S. Husk at være taknemmelig for hvad du har og fokuser på dine drømme, ikke det du frygter. Du har kraften og jeg er stolt af dig!

 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Heidi Sørensen skrev denne kommentar:
07-05-2010 22:10:12

Super artikel, hvor har du bare ret. Endelig nogen der tør sige det højto)

Vi fokuserer alt for meget på det negative og har tendens til at give andre eller samfundet skylden for vores liv - det er samfundets skyld vi er tykke - det er for dyrt at købe sund mad, vi betaler for meget i skat så vi er nødt til at køre i Passat i stedet for Audi... osv.

Vh Heidio)



Luise skrev denne kommentar:
15-07-2010 11:42:23

Super artikel og lige hvad jeg havde brug for at læse, så tak for det.
Ligegyldigt hvad, så er det vigtigst at holde fokus på sine mål og drømme også selvom hverdagen nogen gange kan få ledt tankerne på afveje :-)

Vh Luise


Camilla Toft skrev denne kommentar:
25-07-2010 13:27:06

kan kun sige, at jeg lige har faaet bekraeftet - og genopfrisket - min livsfilosofi, saa mange tak. Jeg er ogsaa stolt at dig :-)


Vis alle kommentarer

mianne skrev denne kommentar:
02-08-2010 18:16:27

Tak for din artikkel! Det er også mine tanker om "krisen". jeg tror også at den er opstået ud af negativitet og vores fokuseren på pressenyheder af den værste slags!og det er jo netop os der bestemmer hvilke nyheder vi vil se og læse om, ligesom hvilke varer vi vil købe. Men der er garenteret en mening med at vi lige skal standse op og tænke over hvad det egentlig er der betyder mest her i livet, og det har " krisen " måske hjulpet os med?og det ER jo vores helbred, kærligheden til hinanden og vores børn, familie og venner.Mad og tag over hovedet er selvfølgelig også ret vigtigt!! men at leve lidt mere enkelt er nok ikke så dårligt. Med fælles positivitet og tænkning kan vi vende tingene igen, og det skal vi huske hinanden på!TAK Alun :-D


Anette skrev denne kommentar:
30-09-2010 12:04:19

En krise er en enestående mulighed for at stoppe op, for at lære sig selv at kende og for igen at lære og værdsætte nuet.

Jeg tror inderligt på, at positive tanker, kærlighed og nærvær kan og vil ændre denne "krise". Vi er bare nogen, der nødt til at gå forrest - så tak for din mail Alun. Den var vigtig.


Susanne F skrev denne kommentar:
26-10-2010 11:17:22

"Og sidst, Er Danmark stadigvæk ikke det bedste land at leve i?
Nej det synes jeg ikke, så derfor er jeg flyttet til Portugal.

Der hvor jeg bor gør vi faktisk som du beskriver her - og det havde og har jeg rigtig meget brug for.

Jeg er i Danmark i øjeblikket og kan næsten ikke vente med at vende tilbage.


Elizabeth Andersen skrev denne kommentar:
01-11-2010 10:29:16

Hvor er det super godt - det kommer lige fra hjertet - dejligt.

Du skriver: "Tænk over, hvonår du sidst så en stor nyhedshistorie som handlede om noget positivt?"
Mit svar: "Jamen, det har jeg lige set og det er lige dine ord, her ovenover, skønt - så kan livet gå videre med en masse positive tanker strømmende igennem mig......og sikkert igennem mange andre hoveder.
Tak for det :-)


Kristina Buk skrev denne kommentar:
30-03-2012 08:56:11

Kære Alun,
Den artikel kan vist kun gøre dem vrede, der ikke ønsker at have det godt;)

Tak for påmindelsen - og du har så ret..:)

Dbh
Kristina


Lene skrev denne kommentar:
10-07-2012 16:33:12

Hej Alun,

Hvor har du ret, det er en nødvendig og saglig artikel.
Blandt andet nyhedsmedierne og reklameverdenen har for meget magt, og kan gøre det vanskeligt for mennesker at huske at prioritere rigtigt hver dag.

Mvh Lene


Susanne K.A. Nielsen skrev denne kommentar:
06-09-2012 17:09:18

Kære Alun

Jo mere jeg læser fra din hånd, jo gladere bliver jeg - verden er alt for fuld af negativitet, og det er virkeligt oplivende, at der findes mennesker som dig, der insisterer på at se det positive i alt.

Naturligvis bliver alting ikke bare godt igen, bare fordi man er positiv, men det er da sørme en god begyndelse. Jeg tror selv på positivisme (og hårdt arbejde....)!.

Mange hilsner

Sus Nielsen


Peter Kjeld skrev denne kommentar:
07-01-2013 22:26:32

Tak for det positive indspark.
Der siges: "Det man giver opmærksomhed vokser", så det er rigtigt at vi skal fokusere på det positive. (Og ikke på den der "kri..")
Vi har for mange år siden, fravalgt fjernsyn, netop af den grund, at der blev vist for mange dårlige nyheder. Den dag tv'et bringer flest positive nyheder, er den dag jeg overvejer at anskaffe et igen!

Hvis jeg kigger lidt rund i verden, føler jeg en stærk følelse af taknemlighed over vores overflod. :-)

Endnu en gang, tak for din hjælp med mit fokus!


Kom med din kommentar

Mest læste i Nyheder

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley