At se fjernsyn er den mest populære fritidsaktivitet i Vesten. Det er godt for medierne og reklamebranchen, men dårligt for os.
En undersøgelse viser, at al den tid, vi tilbringer foran fjernsynet, er blevet en stor sundhedsbekymring.
Desværre kan sofaslængende tv-kiggeri delvist forklare risikoen for vægtøgning, højt blodtryk og hjerte/karsygdomme.
Denne undersøgelse kiggede på 4000 individer, som blev delt op i to grupper: 1. gruppes tv-kiggeri øgedes over 5 år. 2. gruppes tid foran fjernsynet forblev det samme.
Derefter undersøgte forskere de to grupper for symptomer på metabolisk syndrom.
Metabolisk syndrom er en klynge af tilstande, såsom overvægt, forhøjet insulinniveau og højt blodtryk, som udsætter folk for risiko for alvorlige sygdomstilstande senere i livet.
Resultaterne viser, at en øgning af tiden foran fjernsynet faktisk har en usund effekt.
Både for mænd og kvinder gjaldt det, at livvidden blev større i takt med mere tid foran fjernsynet.
Derudover fik de kvinder, som efterhånden så mere og mere tv, også højere blodtryk end de kvinder, som vedblev at se den samme mængde tv.
Interessant nok blev disse faktorer ikke påvirket af motion. Selv de kvinder, som også begyndte at motionere mere, viste tegn på metabolisk syndrom, hvis de tilbragte mere tid foran tv-skærmen.
Jeg mener, at livet drejer sig om at finde en balance. For meget tv-kiggeri er en af de store medvirkende faktorer til mange af vores mest almindelige helbredsproblemer, både de fysiske som mentale.
At se fjernsyn stjæler ikke bare tid, som kunne have været anvendt til at dyrke motion, men også at læse (for fornøjelsens skyld og for personlig udvikling) og at opretholde meningsfulde menneskelige relationer.
Ud over de helbredsproblemer, som kan relateres til fjernsynskiggeri, har forskning også vist, at det påvirker hjernekemien.
Jo længere du kigger på fjernsynsskærmen, jo lettere er det for din hjerne at glide ind i en modtagende, passiv tilstand, hvilket betyder, at budskaber trænger ind i din hjerne, uden at du deltager aktivt i udvælgelsen.
Dette er reklamebranchens drøm, og størstedelen af tv-reklamerne prøver at sælge fødevarer, medicin, sundhed og livsstil, som ikke er i din eller din families bedste interesse …
Endvidere har forskere vist, at tv kan have en fatal indvirkning på dine børns mentale sundhed, som omtalt i denne artikel for nylig.
Vidste du også, at et barns vægt øges i takt med antallet af timer tilbragt foran fjernsynet hver dag?
Sluk for fjernsynet, og få et bedre liv
Så simpelt er det virkelig.
Hvor fristende det end er at slappe af foran fjernsynet efter en hård dag, så vil det ikke være i din bedste interesse i det lange løb.
Du er allerede klar over, at dine børns tv-tid skal begrænses, så følg dine egne råd.
Kom op ad sofaen, sluk for fjernsynet, og vær aktiv. Dit helbred er vigtigere end et tv-program.
I stedet for at se tv kunne du overveje at:
1. Investére mere kvalitetstid i dine relationer.
2. Lege mere med dine børn – de bliver så hurtigt store.
3. Motionere.
4. Gå tidligt i seng og opleve at vågne med eksplosiv energi.
5. Komme ind i vanen med at læse noget spirituelt eller andet, der vil hjælpe dig med din personlige udvikling.
Selv om jeg har en universitetsuddannelse, begyndte jeg ikke at værdsætte glæden og den kraft, der ligger i at læse, før jeg var næsten 30 år gammel.
Men ved at læse bøger om sundhed og personlig udvikling har jeg fået færdigheder, som har gjort mig i stand til at blive sundere og gladere og samtidig også skabe denne hjemmeside.
Denne hjemmeside hjælper ikke bare (forhåbentlig) andre mennesker, men samtidig er den et godt levebrød for min familie og mine medarbejdere.
Hvad skal du læse i aften i stedet for at se tv?
P.S.: Prøv at lade være med at se tv i 21 dage (så lang tid tager det at bryde en vane), og jeg er sikker på, at du vil bemærke en stor, positiv forandring i dit liv.
P.P.S.: Du behøver ikke at være bekymret for at gå glip af vigtige nyheder osv. Hvis noget er virkelig vigtigt, vil du snart høre om det, og de fleste nyheder er negative og gør ikke noget godt for vores samfund.
Referencer:
Medicine and Science in Sports and Exercise August 2010; 42(8):1511-8
