Er dine produkter til personlig pleje sikre og sunde for dig?

Del artikel

Den verdensomspændende kosmetikindustri indtjener årligt 1000 milliarder kr. og er fortsat i stor vækst.

Som forbrugere tager vi det for givet, at nogen holder øje med, at de stoffer, der bruges i de midler, vi kommer på kroppen og i ansigtet, er helbredsmæssigt forsvarlige.

Men det er desværre ikke tilfældet

Farlige kemikalier er en del af de mange produkter, vi hver dag bruger, dels for at give dem en længere holdbarhed, og dels fordi det er billigere end at anvende naturlige ingredienser i fremstillingen.

Var du klar over, at vi i gennemsnit indtager 10 kg kemiske tilsætningsstoffer årligt blot gennem den mad, vi spiser?

Det er en virkelig skræmmende tanke, som mange mennesker heldigvis er begyndt at gøre oprør mod ved at spise naturlige fødevarer.

Men hvad folk ikke er klar over, er dette:

Hvis du smører det på huden, drikker du det også!

Ja, hele 60 % af, hvad du påfører din hud, bliver absorberet af din krop.

Mange mennesker er uvidende om dette, men det er et meget vigtigt faktum, for huden er kroppens største udrensningsorgan.

Læs derfor omhyggeligt ingredienserne på dine personlige plejeprodukter, og hvis du er i tvivl om deres sikkerhed, så vær hellere på den sikre side.

Når du kigger på ingredienslister, vil du se:

Formaldehyd – dette anvendes i neglelak, shampoo, sæbe og hårudglatningsmidler – ses ofte på ingredienslisten (somme tider opført som formalin) og er kendt som et kræftfremkaldende stof.

Det er det selv samme middel, som anvendes til at konservere lig med, og det er samme ingrediens, som findes i det farlige sødestof Sparta.

Det samme er tilfældet med dioxin, som ikke direkte optræder på etiketterne, da det ikke er en tilsat ingrediens, men er et biprodukt ved fremstillingen (det findes f.eks. i skumbad).

Hårfarver og læbestifter indeholder bly, så tænk lige over, hvem du kysser.

I blot et enkelt plejeprodukt kan der være op mod 200 forskellige kemikalier i de syntetiske duftstoffer (parfume osv.), og det er årsagen til, at mange mennesker er overfølsomme over for dem og lider af svimmelhed, hovedpine, hudirritationer, eksem osv.

Aluminium: Optræder i mange deodoranter, neglelak, øjenskygge, eyeliner, glitter og mascara. Aluminium er en velkendt nervegift, som bl.a. kan ødelægge hjerte og lunger, forårsage fertilitetsproblemer og Alzheimers.

Sodiumlaurylsulfat (SLS), på engelsk også kaldet Natrium Laureth Sulfat (NLS): Findes i 90 % af alle shampooer, hudcremer og tandpastaer. Dette stof hjælper produktet til at skumme. Denne giftige ingrediens ødelægger de naturlige olier i huden og gør den tør.

Kemikaliet blandes også med andre ingredienser, hvilket resulterer i meget giftige forbindelser.

Ftalater: Findes i mange af markedets mest solgte hårsprays, deodoranter, neglelakker, parfumer osv. De kan forårsage skader på lever, nyrer, lunger og forplantningssystemet.

Parabener: Disse konserveringsmidler bruges i langt de fleste produkter på markedet. De forlænger produkternes holdbarhed betydeligt, men de øger også i høj grad risikoen for at få kræft.

Jo, babypleje indeholder skam også masser af parabener, og brugt på drengebørn kan parabener ødelægge drengenes mulighed for engang at blive fædre. Parabenerne kaldes navne som “methylparaben”, ”ethylparaben”, ”propylparaben” og ”butylparaben”.

Hvis du ser sådanne navne på etiketten, bør du vælge produktet fra; dette er om muligt endnu mere vigtigt, hvis det er til dine børn. Køb i stedet produkter med naturlige konserveringsmidler som f.eks. aloe vera.

At anvende tvivlsomme tilsætningsstoffer er i fabrikantens interesse, men det er bestemt ikke i forbrugerens interesse.

Her følger nogle råd om, hvad du selv kan foretage dig for at bevare et sundt helbred:

3 vigtige råd, der holder dig og din familie sunde

1. Læs altid ingredienserne. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et produkt er sikkert, skal du ikke købe det.

2. Gå ud på dit badeværelse, og gå alle etiketterne på de plejeprodukter, du bruger, igennem, og smid med hård hånd de produkter ud, som indeholder farlige eller tvivlsomme ingredienser.

3. Vælg i stedet et økologisk kvalitetsprodukt, og vær sikker på, at det indeholder mindst 80 % økologiske ingredienser. Et produkt må kalde sig økologisk, hvis blot 2 % af indholdet er af økologisk oprindelse.

I vores husholdning bruger vi Green People og har gjort det i over 10 år. Vi supplerer nu Green People med Rosenolie-produkterne fra Ateya Organisk.

Er dit smil sundt?

Et sundt smil har altid været et udtryk for skønhed og varme, men de skadelige kemikalier i læbeplejeprodukter kan have uønskede bivirkninger.

Kvinder indtager op til 2 kg læbestift i løbet af livet. Læbestift er det skønhedsprodukt, der har det højeste indhold af syntetisk farvestof.

Køb altid et produkt baseret på naturlige farver og naturlige olier til at smøre på læberne.

Konklusion: Er dine personlige plejeprodukter sikre og sunde?

Vi vil alle gerne se godt ud, føle os godt tilpas, ældes med ynde og bevare et godt helbred.

Lad din sunde fornuft og din intuition træffe valgene for dig, lev i harmoni med naturen, og lær at udnytte dens styrker. Så vil du føle dig ung og smuk gennem livet.

Naturen er den ultimative kemiker, som har visdommen til ikke blot at holde dig ung, men også få dig til at se godt ud og bevare dit gode helbred. Videnskaben kan supplere naturen, men intet kan overgå eller erstatte naturens indbyggede visdom.

Sikre personlige plejeprodukter er lige så vigtige som sikre og sunde fødevarer. De fleste mennesker er ikke bevidste om, at kroppen drikker det, der kommes på huden.

Vælg anerkendte økologiske mærker (med mindst 80 % økologisk indhold), og læs ingredienslister omhyggeligt.

På denne måde har du taget et vigtigt skridt mod ikke bare at gøre noget godt for dit helbred, men også mod at se yngre ud, da mange af kemikalierne i de gængse plejeprodukter med stor sandsynlighed gør mere skade end gavn for dit ydre.

Ja, kunstige kemikalier giver for tidlig aldring!

Heldigvis kan en smule omtanke gøre en stor forskel.

P.S.: Hvis du vil læse flere og mere omfattende artikler om personlige plejeprodukter, så klik her.

OBS: Få mere info om naturlig hudpleje produkter klik her.
 

Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Flere artikler

Se mere