Her er den den hotte nyhed:
En nylig meta-analyse udført af forskere på Harvard og Stanford sammenlignede træningseffekten med medicinsk intervention ved dødelighed af sukkersyge, hjertekarsygdom, hjertesvigt og slagtilfælde.
Efter at have gennemgået 305 randomiserede, kontrollerede forsøg, som involverede 339.300 forsøgspersoner, fandt de ”ingen statistisk påviselige forskelle” mellem fysisk aktivitet og medicinering for prædiabetes og hjertesygdom.
Dette ledte forskerne til at fastslå, at motion er “den bedste præventive medicin” for mange almindelige lidelser lige fra psykiske sygdomme til hjertekarsygdom, sukkersyge og kræft.
“Motion er den bedste præventive medicin, vi har, og alle har brug for at tage denne medicin.” Jordan Metzl, læge på New York City´s Hospital og forfatter til ”The Exercise Cure.”
Dette er en vigtig påmindelse om den kraft, der ligger i enkle livsstilsændringer og præventiv medicin såvel som de mangler, der er ved at fokusere på behandling af sygdom via konventionel medicinering!
Er du parat til at begynde?
Her kommer 5 træningstips, som vil give dig store resultater på blot 20 minutter 2 til 3 gange om ugen.
1. Rejs dig op hvert 15. minut
Overbevisende bevismateriale tyder også på, at selvom du regelmæssigt motionerer, så er langvarige siddeperioder (sedentarisme) i sig selv en risikofaktor i forhold til kronisk sygdom og forkortet levetid.
Hvis du rejser dig op med regelmæssige intervaller gennem hele din dag, vil du kunne modvirke denne risikofaktor.
En god måde at holde din krop i bevægelse og holde ryggen sund på, er ved at bruge en træningsbold som stol. Men du skal stadig blive ved med at bevæge dig for at få dine muskler til at pumpe og bringe næringsstoffer derhen, hvor der er brug for dem, og for at fjerne de toksiner, der kan forårsage sygdom.
2. Intervaltræning (anaerob træning):
Intervaltræning er, når du skifter mellem korte, eksplosive perioder med højintensiv træning og blide opladningsperioder. Læs mere om fordelene ved intervaltræning, og hvordan du kommer i gang her.
3. Styrketræning:
Lige som med intervaltræning kan du også med styrketræning få virkelig gode resultater hjemme eller i fitnesscentret på bare 20 minutter 2 til 3 gange om ugen. Lær mere om styrketræning ved at få min gratis trænings- og styrkemanual her.
4. Tai Chi eller Qi Gong:
Undervurder ikke kraften i disse urgamle gaver. At praktisere disse tidløse bevægelsesmønstre udenfor i solen, mens du trækker frisk luft ind, er noget af det bedste, du kan gøre for dit helbred.
5. Strækøvelser (stretching) og yoga:
Det hele handler om balance og energi. Når jeg laver mit 15-minutters yogaritual om aftenen, føler jeg mig både opkvikket og afslappet, og det hjælper mig til at få en dejlig nats søvn. Alternativt kan du overveje at lave De 5 tibetanere, øvelserne til ungdommens kilde, om morgenen for at få en super start på dagen.
Konklusion: Motion er den medicin, du skal tage i 2014 (og resten af livet)!
Forskere har udtalt, at motion er den ”bedste præventive medicin”, vi kender til.
“Motion styrker hele det menneskelige legeme – hjertet, hjernen, blodårerne, knoglerne og musklerne. Den vigtigste ting, du kan gøre for dit helbred på lang sigt, er at leve et aktivt liv.” Dr. Timothy Church, leder af den præventive medicinske forskning ved Pennington Biomedical Research Center.
Ja, motion gavner hele kroppen – fra top til tå. Det giver positive, helbredsmæssige fordele for musklerne, lungerne, hjertet, leddene, knoglerne, hjernen samt meget mere.
Og den gode nyhed er, at det ikke behøver at tage ret meget tid at opnå forbløffende resultater i motionsafdelingen.
Klik her for at få min gratis træningsmanual med al den information, du behøver for at få fantastiske træningsresultater.
Held og lykke med træningen.
Læs mere her: http://www.bmj.com/content/347/bmj.f5577



