I sidste uge mistede jeg min mor. Det føles stadig uvirkeligt at skrive disse ord. At jeg aldrig mere vil se den kvinde, der fødte mig, som elskede mig, lærte mig så meget og inspirerede ikke kun mig, men også så mange af dem, der kendte hende.
Min mor efterlod mig noget utroligt værdifuldt. En gave, der allerede har ændret den måde, jeg ser på mit eget liv. Og den gave vil jeg gerne dele med jer.
For måske kan den også ændre noget i jeres liv.
I dagene siden mor døde har jeg fundet mig selv i at tænke ikke kun på hendes liv, men også på selve døden. Noget, de fleste af os helst ikke vil tænke på. Men måske er der, i stedet for at vende os bort fra døden, noget utroligt værdifuldt, vi kan lære af den.
For når vi virkelig accepterer, at vores tid her er begrænset, ændrer noget sig. Vi begynder at se mere klart, hvad der betyder noget – og hvad der ikke gør.
Og det er derfor, jeg er kommet til at tro:
Døden er den største lærer
Der er én sandhed, som ingen af os kan undslippe:
En dag skal vi dø.
I store dele af mit liv skræmte den tanke mig.
Mit første rigtige møde med muligheden for at miste en, jeg elskede, fandt sted for omkring 30 år siden, da min mor fik diagnosen brystkræft. Vi fik at vide, at der kun var omkring 30 % chance for, at hun stadig ville være i live fem år senere.
Den statistik skræmte mig voldsomt.
Jeg var bange for at miste min mor, men det vækkede også noget andet i mig: en frygt for selve døden – både min egen og de menneskers, jeg elskede.
Men efterhånden som jeg er blevet ældre, har mit forhold til døden ændret sig.
Jeg er kommet til at indse noget:
Døden er den største lærer, vi nogensinde vil møde.
For døden har en ekstraordinær evne til at fjerne alt det, der ikke rigtig betyder noget.
Stridighederne. Bekymringerne. Besiddelserne. De ting, vi tror, vi burde gøre. De utallige timer, vi bruger på at bekymre os om ting, der, set fra livets afslutning, pludselig virker utroligt små.
Døden stiller os et langt vigtigere spørgsmål:
Lever du virkelig?
For fire måneder siden så alting anderledes ud
I april kom min mor på besøg hos mig i Danmark.
Hun så fantastisk ud.
Som 79-årig gik hun stadig op til 15 kilometer med sine venner, arbejdede i sin elskede have, rejste og nød livet.
Jeg husker, at jeg kiggede på hende og tænkte: Med lidt held har mor ti gode år mere foran sig.
Bare et par måneder senere var hun døende.
Livet kan ændre sig så hurtigt.
Og måske er det en af grundene til, at jeg føler mig så drevet til at skrive dette.
Ikke for at gøre jer bange for døden.
Tværtimod.
For at minde jer om at få det bedste ud af livet.
Min mors sidste gave
Da mor lå på hospitalet og vidste, at hun var ved at dø, var der én ting, hun desperat ønskede sig.
Hun ville hjem.
Hun ville tilbringe den tid, hun havde tilbage, omgivet af de mennesker, minder og ting, hun elskede. Hun ville se sine venner og sin familie. Hun ville være i sit eget hjem og kunne kigge ud ad vinduet og se sin smukke have.
Min søster og jeg var så heldige at kunne hjælpe med at gøre det muligt.
Der var ingen, der lod som om mellem os. Mor vidste, at hun var ved at dø. Vi vidste, at hun var ved at dø. Og vi kunne tale åbent om det.
Det, der gjorde størst indtryk på mig, var, hvor taknemmelig hun forblev.
Hun lå ikke der og talte om alle de ting, hun ønskede, hun havde købt.
Hun ønskede ikke, at hun havde brugt mere tid på at arbejde.
Hun var taknemmelig for det liv, hun havde levet.
Selv efter at have mistet min far under Covid-pandemien, og trods perioder, hvor jeg ved, at hun følte sig frygtelig ensom, valgte mor hele tiden livet.
Hun mødtes med sine venner.
Hun gik ture i naturen.
Hun gravede i sin elskede have.
Hun rejste med venner.
Hun tog helt til Bali sammen med min datter.
Hun lo, elskede, udforskede og sagde hele tiden ja til livet.
Min mor eksisterede ikke blot i 79 år. Hun levede.
Og det, tror jeg, var hendes sidste gave til mig.
Og måske også til dig.
Ville du leve dit liv anderledes?
Forestil dig et øjeblik, at du vidste, du kun havde 12 måneder tilbage at leve i.
Ikke som en skræmmende øvelse, men som en måde at se dit liv mere klart på.
Hvad ville du gøre anderledes?
Hvem ville du bruge mere tid sammen med?
Hvem ville du ringe til?
Hvad ville du endelig sige?
Hvor ville du tage hen?
Hvad ville du holde op med at bekymre dig om?
Ville du se endnu en Netflix-serie, eller ringe til en gammel ven, du ikke har talt med i årevis?
Ville du fortsætte i et job, der betaler regningerne, men langsomt suger livet ud af dig – eller begynde at bevæge dig mod et arbejde, der giver dig mening og gør dig begejstret for at stå op om morgenen?
Ville du bruge mere tid på at scrolle gennem andres liv – eller begynde at skabe flere af dine egne minder?
Og måske det vigtigste spørgsmål:
Hvad venter du på?
Ingen af os ved, om vi har 12 måneder, 12 år eller 50 år tilbage.
Men vi har i dag.
Du behøver ikke at ændre alt
At leve fuldt ud betyder ikke, at du skal sælge alt i morgen, sige dit job op og rejse jorden rundt.
Min mor lærte mig, at man kan opbygge et vidunderligt liv ud fra helt almindelige ting.
En gåtur med en ven.
At arbejde i haven.
At ringe til en, du elsker.
At rejse, når du kan.
At grine.
At gøre nytte.
At tilbringe tid i naturen.
At være der for din familie.
At leve i overensstemmelse med det, der betyder noget for dig.
Små valg, gentaget dag efter dag, bliver til sidst et liv.
Så tag måske et par stille minutter i dag.
Luk øjnene.
Glem et øjeblik, hvad samfundet fortæller dig, at du burde ønske dig.
Lyt i stedet til din egen indre stemme.
Skriv derefter de tre ting ned, der betyder mest for dig.
Mine har ikke rigtig ændret sig i 25 år:
- At pleje min krop og sjæl.
- At være den bedste far, jeg kan være, for mine børn.
- At gøre noget hver dag for at efterlade denne verden lidt bedre, end jeg fandt den.
Dine tre vil sandsynligvis være anderledes.
Det bør de også være.
Det vigtige er, at de er dine.
Der er et smukt citat, der fanger denne tanke:
»De to vigtigste dage i dit liv er den dag, du bliver født, og den dag, du finder ud af hvorfor.«
Og så kommer det egentlige spørgsmål:
Afspejler den måde, du tilbringer dine dage på, de ting, du siger betyder mest?
For i sidste ende er vores liv ikke bygget på vores intentioner.
De er bygget på, hvordan vi tilbringer vores dage.
Tak, mor
Det er den gave, min mor efterlod mig.
Ikke blot en påmindelse om, at livet er kort.
Noget meget smukkere:
En påmindelse om, at livet er dyrebart.
Brug din tid sammen med de mennesker, du elsker.
Pas på den krop, der bærer dig gennem livet.
Gå en tur.
Tag på den rejse, du altid har drømt om.
Plant i haven.
Ring til den, du elsker.
Sig jeg elsker dig, mens den person, du elsker, stadig er her til at høre det.
Udskyd ikke for meget af din lykke til en dag i fremtiden.
Og vent ikke, til døden står ved din side, før du beslutter, hvad der virkelig betyder noget.
Det lærte min smukke mor, Elisabeth Jane Biggart, mig.
Jeg håber, at hun ved at dele lidt af sin historie også har givet dig noget.
Og måske vil du i dag, på en lille måde, vælge at leve lidt mere fuldt ud på grund af hende.
Det ville gøre hendes gave endnu større.
Jeg savner dig, mor.
Og tak, fordi du viste mig, hvordan man lever.
41 reaktioner
Hvilke smukke ord. ❤️
Sådan burde vi leve. Alle i nuet og med kærlighed til alle og alt. Vi har kun ét liv, og derfor skal vi leve det i fred og harmoni.
Må din mor hvile i fred, som jeg ser det, har hun haft et vidunderligt liv fyldt med kærlighed.
Jeg kondolerer.💐
Kære Alun
Kondolere tabet af din mor.. tak for at dele din historie med mig. Tak for inspiration til at tænke over det liv jeg lever. Ønsker dig alt det bedste
Kh Pia ❤️🙏🏻❤️🙏🏻
Tak for de smukke ord om din mor.
Må I få en smuk afsked med hende idag.
Energierne er der stadig.
Med varmeste hilsner
Susanne
Tak
Kære Alun
Mange 1000 tak for det meget smukke budskab din mor har videregivet og som jeg og forhåbenligt en masse andre vil få stor gavn af. Jeg er selv 76 år har mand to børn og to voksne børnebørn og tænker af og til på hvad jeg vil efterlade til mine kære den dag jeg skal herfra. Med din mors budskab kom jeg til at tænke på at det er ikke penge arv som en del måske går op i der skal være det. Det er et budskab som det din mor har givet til dig.
Venlig hilsen Gitte Elisabetha van der Watt.
Kære Alun, og tak for nogle fine tanker🙏
Æret være din mor❤️
Jeg vil som mand “korrigere” dig lidt.
Det er en misforståelse at du som mand skal være den bedste far du skal være som mål, når du ikke har det at være den bedste mand for din kone at være.
Det er det der gør dig til den bedste far du kan være da der er det de ser og spejler sig i, og gør dem trygge..
lyt til Tony Robbins vedr. dette, hvor han fortæller om vigtigheden af dette.
AYE 🙏♥️
Kondolere.
Af hjertet tak 🙏🏼 kloge ord lev livet fuldt ud hver dag, elsk sig selv og de andre
Kondolere med din mor 🙏🏼
Tak for at give mig din mors gave, den er værdifuld! Tak!
Hvor smukt 🙏
Tusind tak for at dele ❤️
hold da op kuldegysninger af bevægelse❤️hvor er det en god lærdom/ budskab du skriver din mor gav dig og hold nu op hvor du har og er beriget med en guddommelig mor, man kan ligefrem mærke universets hjerteslag når du skriver
taknemmelig for at læse det🫶
Kære Alun.
Jeg kender hverken dig eller din mor, men jeg takker både dig og hende for de smukke ord du skriver, og deler dem med os andre.
Nu er jeg 2 år yngre end din mor og oplever af og til, at min generations unge og yngre ikke kan bruge vores erfaring og viden i deres digitaliserede verden.
Dit skriv får mig til at tænke på, at vores generation dog alligevel har givet jer noget, har lært jer noget, netop det du takker din mor for. Det er ikke de store armbevægelser, store ord eller ydre ting, men indeni i dig har boet og vil bo i fremtiden en rigdom af det, du lærte af din mor, hendes gave til dig.
I stor medfølelse Annette
Hvor er det dog smukt
🙏 🌷
Tak for denne smukke beskrivelse af din mor, jeg elskede også mine forældre og min søn og mit barnebarn og deres familie er selv 72 år og håber på et langt liv selv om at jeg har været meget igennem og har ikke altid en nem hverdag med min krop men har gudskelov en dejlig familie.
Ønsker dig og dine kære en vidunderlig fremtid med masser af kærlighed og glæde❤️❤️💐👋👋
De varmeste hilsner
Anne Stage😘
Hvor klogt det du skriver
Kondolerer
Sikke en smuk gave at dele med os.
Jeg mistede min mand, gennem 25 år, for 17 år siden og jeg fik det fuldstændig som du og gjorde alle de ting, som du beskriver, både alene, sammen med mine piger og nu sammen dem, deres mænd og børnebørn, samt også med min søster….rejser, samvær, oplevelser og bare nærvær.
Har lovet mig selv at hvis jeg får lyst til noget så gør jeg det, hvis jeg kan. Og jeg vil gøre hvad jeg kan, for at være der, for alle dem alle, så længe jeg og de kan.
Tak for at dele.
De varmeste tanker og medfølese.
Tak for de smukke og vise ord.
Kondolere Alun!
TAK for denne påmindelse!!
Det er også hos mig mødet/samværet med andre mennesker der varmer mit hjerte!!!
Tak for at dele Alun ❤️
Og for at minde os om det vigtigste ❤️
At leve mens vi lever 🤗
Kære Alun.
Virkelig et smukt brev, som afsked til din mor, og en påmindelse til os andre, at livet er værd at leve.
Størst er alt er kærligheden.
1. Korinterbrev kap.13
Gud velsigne dig.
Tak for den smukke historie om din mor. Min mor døde i julen 2025 93 år gammel og jeg var hos hende i det øjeblik hun gik over på den anden side. En smuk oplevelse. Min mor var nysgerrig til det sidste og interesseret i verden omkring hende. Vi havde mange gode oplevelser sammen f.eks optrådte vi med en pianist med sang og foredrag. Gode minder at se tilbage på og god inspiration til fortsat at leve livet uden min mor selv om hun er meget savnet ♥️
ÆRE VÆRE DIN MORS MINDE XXX og tak til dig for at dele!
Kondolerer med din mor.
Tak for den smukke og tankevækkende beretning. Absolut ord der er værd at tage til sig og huske på; at leve mens vi er her og samle på smukke oplevelser. Personligt tror jeg på vi både dør og fødes mange gange, og livet her på jorden er skolen hvor vi lærer, så derfor vigtigt at lære så meget som muligt
Smukt. ❤️
Kjære Alun
Så vondt og høre om at moren din er død, men hvor heldig har ikke du og familien din vært som har hatt henne til mor.❤️
Hjertelig takk for rørende, kloke, autentiske ord.
Sender de beste tanker
fra Gunn Gjetrang Follesø
Meget smukt og godt skrevet.
Jeg kondolerer.
Jeg kondolerer !
Kh Gitte
Kære Alun
Tak for dit smukke skriv om din elskede mor – en god reminder om at vi kun har livet til låns og selv er ansvarlige for at leve det fuldt ud.
Jeg vil gemme dette skriv, som en opfordring til at leve livet NU, og ikke mindst bruge det på “ægte” liv.
Hav en dejlig dag.
Kærligst Anne
Kære Alun
Our condolancies.
Tusind tak for dine smukke ord i forbindelse med din mors bortgang. Det gav stof til eftertanke.
Yes, alt hvad vi har, har vi kun til låns…somme tider hele livet oftest kun i kortere tid…
Kh Lene og Jens
🙏 Tak for du delte med os.
Det er kloge ord.🙏
Så fint – og vigtigt at minde om 💛🌟💛
Tak 💫
Tak for det smukke og ægte skriv Alun! Og tak fordi du deler din sorg så oprigtigt. At miste sin mor er meget svært – jeg taler af erfaring. Men det lærte også mig en af mit livs vigtigste missioner – jeg er her for at sprede og dele kærlighed og lys. Sådan lyder det også som om din mor gjorde. Min egen mor også gjorde det også så smukt på trods af svære dage og meget modstand. Bare det at insistere på at leve i kærlig integritet i denne verden er for mig at se noget af det mest betydningsfulde og svære især i denne tid. Memento mori – husk døden – så du husker at leve!
Tak for din fortælling om din mors liv og død. Det var en meget, smuk og givende oplevels3 at læse den. Virligt smukt stof til dybe reflektioner.
Kærligst Anne
Så sandt, lev mens du kan vi er her kun en gang 🥰
Hvor fint og smukt skrevet. Samt godt og vigtigt at blive mindet om.
Mange tak 💖❤️🙏✨✨
Og jeg kondolerer ❤️🌹🙏
Smukt ❤️
Kondolerer med din mor.
Hun lyder som et skønt menneske med en smuk sjæl.
Og ja, man skal nyde livet og skabe glæde for sig selv og andre, hvor og hvornår man kan.
Så utrolig vakkert skrevet og så viktig. Takk for at du deler av gaven fra din mamma, jeg tar den inn i hjertet mitt. <3 <3 <3
Ja som der stod skrevet ved klipperne på Matala på Kreta: “Life is today – tommorow never comes”
Jeg kondolerer 🌹tak for, at du fortæller om din mor, en levende og kærlig kvinde ❤️ og lader mig inspirere ❤️ jeg lever bevidst, men det er jo et fortsat valg at holde fokus på det vigtigste ❤️ tak for dig og dine vinkler på livet ❤️