Husk det nu; ingen fastfood, ingen færdigretter, mælk, brød eller øvrige kornprodukter, ingen soja, ingen cola, light cola, frugtjuice eller lignende sukkerbomber.
Disse fødevarer sørger IKKE, for de nødvendige klodser til at bygge sunde børn. Desuden vil de have langt lettere ved at kontrollere trangen til sukker når de bliver større, hvis du begrænser deres forbrug når de er små.
Små børn er ofte mere interesserede i fedt og protein, end de er i grøntsager. Det er helt normalt og ingen grund til bekymring. Bare giv dem deres grøntsager, og de skal nok finde ud af at spise dem, hvis de har brug for dem.
Det er forbløffende hvordan forkølelser og øreinfektioner forvinder ud af ens liv, når man fjerner pasteuriseret mælk og kornprodukter fra børnenes kost!
Du skal ikke være bange for fedt!
Børn som lever fedtfattigt og får for lidt kolesterol i kosten vokser ikke ordentlig. Når alt kommer til alt, så består modermælk for størstedelen af fedt, for det meste mættet fedt.
Husk at mælk fra en sund og rask moder har en fedtenergiprocent på mellem 50 og 60. Hvilket er en forudsætning for vækst, energiniveau og udvikling. En baby får tæt på seks gange så meget kolesterol i kosten som en voksen.
Børn har et højt behov for fedt igennem hele deres opvækst og udvikling til voksne. Mælk og animalske fedtstoffer leverer energi og hjælper også til at udvikle muskler, knogler og sunde hjerner.
Animalske fedtstoffer sørger for de fedtopløselige A og D vitaminer, som er kritiske for optagelsen af proteiner og mineraler og dermed normal vækst og hormonproduktion.
Vælg et bredt udvalg af fødevarer, så dine børn får et bredt udvalg af fedtstoffer, men læg hovedvægten på de stabile mættede fedtsyrer som du finder i smør, kød og kokos og de enkeltumættede fra avocado og oliven.



