Lad os begynde med at se denne video, som Brian Dernje Nielsson har været så sød at sende til os.
Ja, disse øvelser er utroligt simple, men på samme tid meget kraftfulde.
Vær venlig at skrive jeres kommentarer nedenfor om, hvad I synes om videoen, men også om de 5 tibetanere.
Hvilke mulige fordele er der ved de 5 tibetanere?
10 minutter om dagen er alt, hvad du behøver for at:
• Dreje dit biologiske ur tilbage
• Sænke aldringsprocessen
• Øge dit energiniveau
• Berolige dit sind
• Tabe dig og gøre din krop fast
• Forbedre din mentale klarhed og dit fokus
• Mindske dit stressniveau
• Forbedre din styrke og bevægelighed
• Forbedre din søvn samt vågne genopfrisket op, fyldt med energi.
Hvordan virker de 5 tibetanere?
De 5 tibetanere virker ved at stimulere strømmen af naturlig livsenergi gennem hele kroppen. Lige som at tænde for ”ON”-knappen.
Det gør de ved at aktivere og stimulere de 7 nøgle-chakraer i din krop, og som modsvar stimuleres alle kirtlerne i det endokrine (hormonelle) system.
Chakra er et indisk ord på sanskrit, som kan oversættes til ”hvirvlende energihjul.” Chakraerne opfører sig lige som en elektrisk transformer ved at modtage og regulere livsenergi og videresende den gennem hele kroppen.
Chakraernes pulserende hastighed er nøglen til gnistrende livskraft. Det er også vigtigt, at dine chakraer er fri for negativ energi, og at de er perfekt formede og ikke forvrængede.
De fem “riter” øger rotationshastigheden i chakraerne samt koordinerer dem, så de er i fuldstændig harmoni, fordeler ren prana-energi til det endokrine system og i tilgift også til alle organer og processer i kroppen.
Det endokrine system har ansvar for kroppens generelle funktionsniveau, hvilket betyder, at de fem riter påvirker funktionen af alle dine organer og systemer, inklusive de fysiske og energimæssige processer, herunder også aldringsprocessen.
Sådan begynder du på de 5 tibetanere
1. Den første uge skal du gøre hver øvelse 3 – 5 gange
2. Når du kommer i bedre form og er blevet bedre til at udføre øvelserne, kan du udføre hver øvelse yderligere 2 gange. Det er vigtigt, at du altid tilføjer 2 øvelser, så du eksempelvis udfører øvelserne 5, 7, 9, 13 osv. gange, indtil du ender med at udføre hver øvelse 21 gange.
3. 21 gange er det højeste antal, du nogensinde skal udføre øvelserne. Hvis du gerne vil forbedre programmet endnu mere, så øg hastigheden på øvelserne, men gør aldrig øvelserne mere end 21 gange på én dag. Hvis du udførte øvelserne flere gange, ville det påvirke dine chakraer negativt og skabe ubalancer i kroppen.
Hvad kan du ellers gøre for at sænke aldringsprocessen?
Vi lever virkelig i en forbløffende tid. Mere og mere information bliver afsløret for os og viser os, at vi kan kontrollere vores skæbne og vores sundhed. Følg linkene nedenfor. De kan åbne en ny, vidunderlig verden for dig, ligesom de har gjort det for mig.
1. Epigenetik – du er ikke offer for dine gener.
Bruce Liptons arbejde inden for Epigenetik har revolutioneret lægevidenskaben og måden, vi betragter sundhed på. Den giver magten tilbage til individet. Klik her for at læse mere om, hvordan du kan tage kontrol over dit helbred i dag.
2. HIIT-invervaltræning kombineret med vægttræning.
Væksthormonet bliver beskrevet som ungdomshormonet. Det svinder, som vi bliver ældre, og mange Hollywood-stjerner får ofte sprøjtet væksthormon ind i kroppen for at sænke aldringsprocessen.
Heldigvis for dig og mig er der øvelser, som det kun tager FÅ minutter om dagen at udføre, og som giver et boost af naturligt væksthormon. Klik her for at lære mere om, hvilke øvelser der kan forhale aldringsprocessen.
3. Meditation og spirituel praksis
Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jo ældre jeg bliver, jo mere indser jeg, hvor vigtigt det er at prioritere tid på at passe på mig selv. Min meditationspraksis og spirituelle praksis er en kombination af en kort, energigivende Qi Gong-rutine om morgenen samt yoga, inklusive de fem tibetanere, og meditation om aftenen.
Derudover læser jeg og lytter til CDer med de største mestre og inspirerende mennesker.
Dette har været med til at løfte mit energi-, sundheds- og lykkeniveau op til næste niveau. Hvad består din praksis af?
4. Få din gratis anti-aging-bog her!
Der er også andre enkle livsstilsændringer, som kan gøre en stor forskel for dit helbred og dit velvære. Klik her for at downloade min gratis anti-aging-bog!
Konklusion: De 5 tibetanere. Er de din hemmelige ungdomskilde?
Denne urgamle praksis ligger inde med en potentielt foryngende gave til dig. På bare få minutter om dagen kan du give dig selv et reelt sundhedsboost.
De fem tibetanere normaliserer hormonelle ubalancer i kroppen, hvorved de er nøglen til vedvarende ungdom, sundhed og vitalitet.
Øvelserne i de 5 tibetanere sikrer denne harmonisering af den hormonelle balance ved at vække dine chakraer og få din energi til at bevæge sig i hver en celle i din krop. De stimulerer alle 7 chakraer til at rotere hurtigt og ved samme hastighed.
De gamle, tibetanske munke var af den opfattelse, at aldringsprocessen kan fastsættes ud fra aktiviteten i et eller flere chakraer. Hvis et hvilket som helst af chakraerne er blokeret, hvorved dets naturlige rotationshastighed sænkes, så kan livsenergien ikke cirkulere, og sygdom og aldring sætter ind.
Kom i gang nu, og prøv de 5 tibetanere i en måned og se, hvordan det går. Hvis du gør dette og følger de andre enkle retningslinjer på denne hjemmeside, vil du få en behagelig overraskelse, når du kigger dig i spejlet.
Livet er enkelt. Gør de enkle ting rigtigt, og du vil nyde et langt og lykkeligt liv.
Jeg håber, du vil invitere mig med til din 100-års fødselsdag i Lykkecaféen 😉
Held og lykke!



