Del 8: Hvornår skal babyen have fast føde og hvad?
Skrevet 21-02-2009 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Faktisk går der op til 28 måneder, til omkring den tid hvor tænderne er fuldt udviklede, før de store ”kulhydratbetvingere” (særligt amylase) kommer helt op i omdrejninger.
Fødevarer som morgenmadsprodukter, brød og øvrige kornprodukter er meget svære at fordøje for den lille.
Derfor bør disse fødevarer være de sidste, som introduceres til kosten, hvis de overhovedet skal introduceres, forklaring følger! (Et kulhydratenzym en baby dog producerer er laktase. Et enzym som babyen producerer for at kunne optage mælk.)
Fødevarer der introduceres for tidligt kan være årsag til fordøjelsesproblemer og øger sandsynligheden for intolerancer og allergier (særligt overfor de pågældende fødevarer).Babyens ukomplette fordøjelsessystem tillader, at der absorberes relativt store madpartikler.
Hvis disse partikler finder vej til blodforsyningen, vil immunsystemet reagere med en allergisk reaktion. Derfor er seks måneder en god alder, at begynde at introducere fast føde.
Babyer producerer funktionelle enzymer (pepsin og protelytiske enzymer) og fordøjelsesvæsker (saltsyre i maven), som arbejder med at omsætte proteiner og fedt.
Dette giver god mening, da mælken fra en sund og rask mor har en fedtenergiprocent på 50-60 procent, hvilket er en forudsætning for en sund vækst og udvikling. Desuden er der så meget kolesterol i modermælk, at en baby får næsten seks gange så meget kolesterol i kosten som de fleste voksne.
I nogle kulturer opfordres nye mødre til at spise mellem seks og ti æg om dagen og op til flere hundrede gram kylling og gris i mindst en måned efter fødslen. Denne fede kost sikrer, at hendes mælk indeholder tilstrækkelige mængder af det gode fedt!
Så derfor bør en babys første faste føde overvejende være fra animalske kilder, da fordøjelsessystemet, selvom det endnu ikke er fuldt udviklet, er bedre udstyret med enzymer til at fordøje fedt og proteiner frem for kulhydrater.
Dette forklarer hvorfor nyere forskning peger på, at kød (særligt indmad) er en vigtig næringskilde i fravænningsperioden.
Du kan starte langsomt med at indføre fast føde fra omkring seks måneder. Indtil da klarer de sig fint med den fede modermælk. Vi har haft succes med ’komplet babymad’ som for eksempel dampede grøntsager (spinat, pastinak, gulerod osv.) sammen med kød eller fisk, der blandes med smør eller kokosolie.
Babyer har brug for meget fedt (husk at modermælk indeholder mere end 50 % mættet fedt), for at kunne vokse og udvikle sig i den rigtige retning.
Efter kogning kan du bruge din blender og lave det til en mos.
Forsøg dig frem med, hvor meget væske du tilsætter maden. Det kan være lettere for babyen, at optage hvis den er mere flydende.
Lav til 3 eller 4 måltider. Put noget i køleskabet, og resten i fryseren.
Blødkogte æggeblommer er også en fremragende ide, men helst uden æggehviderne indtil barnet er omkring 12 måneder, da de indeholder nogle svært fordøjelige proteiner og er den del af ægget, som er mest tilbøjelig til at fremkalde allergiske reaktioner.
For at ”få ro ved middagsbordet” giver vi de små skiveskårne peberfrugter, gulerødder, agurker og lignende de kan tygge på. Dette kan holde dem beskæftiget længe nok til, at vi kan spise vores mad og stimulerer samtidigt babyens interesse for mad. Køb et godt underlag, så du ikke skal bruge hele dagen på vask og rengøring.
Vore børn elsker torskelevertran. Nogle dage vil de gerne have tre skefulde, andre dage en enkelt. De bestemmer selv!
Det er vigtigt at du fortæller dem, at det er sundt og at det faktisk smager godt. Hvis du selv syntes, at det smager rædsomt, vil de fange det øjeblikkeligt, og så vil de heller ikke have det.
Det er også vigtigt, at du ved hvad du IKKE skal give din baby. For at gøre en lang historie kort; Ingen brød eller kornprodukter.
Desværre er kornprodukter det oftest anbefalede i den tidlige fravænning, og det er en kæmpe fejltagelse af tre årsager.
For det første mener nogle eksperter at op til 60 % af den hvide befolkning er glutenintolerante, og babyer producerer kun små mængder af de enzymer, som er nødvendige for at kunne fordøje kornprodukter.
Flere og flere er begyndt at indse, at det er kornprodukter, der er årsag til deres sygdomsproblemer.
For det andet, som vi var inde på tidligere, indeholder kornprodukter minimale næringsstoffer af betydning og må i sin helhed betragtes som døde fødevarer. De er desuden fyldt med simple kulhydrater, som skaber unaturlige udsving i blodets sukkerindhold.
Jeg anbefaler kraftigt, at du ikke giver din baby eller dine børn kornprodukter overhovedet. Hvis du insisterer, så vælg et produkt uden gluten såsom hirse eller boghvede.
Vi holdt også nødder væk fra vores børns kost indtil de var 2 år gamle. Igen fordi de med høj sandsynlighed kan skabe en fødevareallergi eller intolerance. Og da vi heller ikke har givet dem chokolade, slik eller sodavand har de ikke en trang til det. Hvis de trænger til noget sødt, så beder de om økologiske abrikoser eller figner som en godbid.
Babyer bør få sin flydende kost hos sin mor, udover vand til at skylle maden ned. Ingen pasteuriseret mælk eller frugtjuice mm.
Hold jer langt væk fra de nemme kommercielle babymadsprodukter. Som vi har været inde på, vil du være langt bedre stillet, hvis du laver din egen mad til din baby og bruger dit køleskab og fryser fornuftigt.
Du vil altid kunne tage noget med dig, eller hvis du har travlt, så behøver du kun at opvarme det i vand. Ja, det er mere tidskrævende, men er dit barns sundhed og udvikling ikke det værd?
Et godt pejlemærke på hvor godt det går med overgangen til faste fødevarer, er at kigge på din babys hud.
Hvis babyens hud virker tør, er det fordi de har brug for mere fedt. Hvis deres afføring er hård, behøver de formentlig mere væske. Vi har haft gode resultater med kogte økologiske figner, som er blendet til at få fordøjelsen i gang.
Husk hele tiden, at kvaliteten af din brystmælk afhænger af, hvordan du selv spiser. Jo sundere du spiser, des mere nærende vil din mælk være og jo stærkere vil din baby blive!
Tag det stille og roligt og vær opmærksom; Hver enkelt baby vil have en individuel respons på forskellige fødevarer. Når du introducerer nye fødevarer, så gør det en af gangen og bliv ved med at give det i fire dage i træk, for derved at udelukke mulighederne for negative reaktioner.
Tegn på intolerance kan være rødmen omkring munden; uro i maven, luft og opsvulmet mave, irritation, forvirring, hyperaktivitet, vågner midt om natten; forstoppelse og diarre, hyppig opgylpning, åndedrætsproblemer, rødlige udslæt og svampeinfektioner i munden.
Desværre var vi de typisk naive nybagte forældre, da vi fik Anna, vores første barn. Da hun var fem måneder gammel, gav vi hende noget æggeblomme, hvilket gjorde at hun kort tid efter blev syg.
Vi ventede et par dage og gav hende noget mere æggeblomme og resultatet blev det samme. Lærte vi noget?
Ikke i denne omgang. En uge efter prøvede vi igen og denne gang blev hun så syg at der var mere håb for en død kat. Hun kastede så meget op og var så dehydreret, at vi var nødt til at tage på skadestuen. Så vi lærte, at blive opmærksomme på eventuelle reaktioner.
Prøv dig frem, og se hvad virker for dig. Lyt til din intuition som forælder og hold øje med din babys reaktioner. Husk at have det sjovt med det. Det er en af de bedste perioder, til at skabe et bånd imellem dig og babyen.
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
