Sidste Chance: James Nestor i København d. 6. – 7. oktober 2023 - Vejrtrækning for mere energi, bedre helbred og indre ro. Klik HER! 

Del 11: Ekstra Tips til sunde børn

Skrevet 18-02-2009 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Del 11: Ekstra Tips til sunde børn


Hvornår skal du begynde at give fast føde?
Hold øje med de tegn din baby giver dig. Når spædbørn er ved at være klar til fast kost, begynder de at læne sig forover, når de får øje på maden og begynder at åbne munden, som for at forberede sig.

Babyen bør desuden være i stand til at koordinere åndedræt og synkebevægelser når de sidder oprejst. Babyer vil som oftest holde op med at række tunge, når en skefuld mad placeres foran munden; En hyppig refleks, som forsvinder når de er 4 til 6 måneder gamle.

Eksperiment; Kig og iagttag
Alle babyer er forskellige og bryder sig ikke nødvendigvis om, eller kan tolererer de samme fødevarer. Prøv dig frem med forskellige fødevarer med forskellig konsistens.

Husk at, bare fordi dit barn ikke kan lide det første gang, behøver det ikke at betyde, at han eller hun ikke vil kunne lide det anden gang. Bliv ved med at tilbyde det, men tving aldrig dit barn til at spise noget. Vær opmærksom og lad dem fortælle dig hvad de har brug for.

Variation og tidsbesparelse
For at øge variationen kan du tage en lille portion af hvad du tilbereder til den øvrige familie, (før du krydrer det) eller eventuelle rester og purere det til babyen i den rigtige konsistens.

Det vil spare dig for meget tid, hvis i spiser det samme. Du kan også bruge fryseren til rester. Så har du altid har et måltid, der kan tilberedes i en fart.

Narre dem til at spise – At få dem i gang
Min kone får ofte vores børn til at spise ved at lægge et stykke kogt æble eller figen på spidsen af skeen (det hjælper også på fordøjelsen.) Når babyen smager det søde, åbner de gladeligt munden og spiser alt hvad der er på skeen.

Du kan prøve det samme, men husk hele tiden, at hvis du er nødt til at narre dem til at spise, er de måske ikke klar. Lad din moderlige intuition fortælle dig hvad, der er bedst!

Vind tid til dig selv ved middagsbordet
Som tidligere nævnt skærer vi grøntsager i skiver, som vi kan give til babyen for at holde dem beskæftigede, hvilket også stimulere deres interesse for mad, og giver os selv tid til at spise vores mad. Vælg de sunde grøntsager i stedet for brød og kiks.

Prioriter økologiske fødevarer
Økologiske fødevarer indeholder kun få kemikalier, hvis nogle overhovedet, og lægger derfor en mindre giftbyrde på kroppen.

Dette er særligt vigtigt for vores børn. Babyer og små børn er mere sårbare overfor pesticider, fordi deres indre organer og systemer endnu ikke er fuldt udviklede og fordi de, i forhold til deres kropsvægt, spiser og drikker mere end voksne.

Desuden forurener disse kemikalier vores miljø, vores marker og vores vandforsyning.

Hvordan og hvornår skal du give din baby vand
Start med at tilbyde vand samtidigt med at du introducerer faste fødevarer. Husk at modermælken sørger for størstedelen af de nødvendige næringsstoffer i de først 6- 9 måneder, så det er vigtigt, at du ikke lader babyen fylde maven med vand.

Når fast føde bliver en større del af kosten, er det nødvendigt med mere vand for hydrering og fordøjelse. Desuden kan stærk varme, dehydrering, opkast og feber også indikere et behov for mere vand.

Hold øje med de tegn din baby giver dig! Lad dem fortælle dig hvor meget vand de har brug for og hold øje med tegn på dehydrering, som for eksempel hård afføring (tegn på vandmangel).

Tør hud = mere fedt, tak
Som tidligere nævnt, er det et tegn på for lidt fedt, hvis du eller babyen begynder at få tør hud. Øg dit indtag af fedt fra kød, kokosolie, smør eller torskelevertran. Børn og babyer kan ofte godt lide torskelevertran, så tilbyd dem en skefuld om dagen.

De ved selv, hvor meget de har brug for. Lad være med at komme med bemærkninger om smagen, når du giver dem det, da de hurtigt vil fange dine negative reaktioner og holde op med at kunne lide det.

Undersøgelser har desuden vist, at torskelevertran nedsætter risikoen for infektioner hos babyer.

Spis ved bordet
Middagstid bør være tid med familien, hvor alle sidder med ved bordet og spiser sammen. Dette giver ikke bare kvalitetstid og social kontakt, men lærer også børnene ordentlig bordskik mm.

Børn lærer ved at kigge og lytte. De vil forsøge at imitere jeres opførsel og handlinger uanset om de er gode eller dårlige. Noget af det værste i kan gøre er, at lade børn spise samtidigt med at de ser fjernsyn.

Hold jer langt væk fra kommercielle babyprodukter
At made en baby her i det 21. århundrede handler kun om, at alt skal være så hurtigt og nemt som muligt. Som et resultat, bliver alt for få babyer givet bryst i mindst 12 måneder, og alt for mange bliver givet færdiglavet babymad på glas, i stedet for sunde og hjemmelavede alternativer.

Vidste du, at selv økologiske produkter ofte tilsættes salt og mel for at ændre smag og konsistens? Hvad foretrækker du, hvis du kan vælge? Plastikmad eller den ægte vare?

Hvis du ikke tror på mig, så prøv at smage på et babymadsprodukt. Jeg er ikke i tvivl!

Du har rigeligt tid til at lave din egen mad. Det handler om at prioritere!

Hvis det er på din hud, drikker du det!
60 % af hvad du putter på din hud absorberes af kroppen.

Derfor er det meget vigtigt, at du kigger på ingredienserne i alle de cremer og hudplejeprodukter du bruger til børn og babyer. Du kan nemt risikere at udsætte dig selv og dine børn for en lang række kedelige kemikalier.

De bedste produkter vi har kunnet finde er fra Green People.

Læs mere om kemikalier og personlig pleje klik her.

Læs mere om Green People klik her.

Sig Nej!
Efterhånden som barnet bliver ældre, må man være vedholdende. Lad ikke dine børn diktere dig, hvad de skal have at spise. Du er den voksne, det er dig, som ved hvad der er bedst og sundest for dem.

Giv dem vand når de er tørstige, lad være med at give dem cola og frugtjuice i kulørte emballager, som virkeligt er noget af det værste som børn og voksne kan indtage og netop ikke er andet end sukker og smagsstoffer i kulørte emballager.

Hold jer væk fra soja, margarine, kommercielle mejeriprodukter, som er både pasteuriserede og homogeniserede samt fedtfattige og andre færdigpakkede produkter.

Hvis dine forfædre ikke spiste det for 10.000 år siden, skal du og dine børn heller ikke gøre det!

Hold dig til de fødevarer som fra naturens side holder os sunde, nemlig kød, fisk, grøntsager, æg, frugt, nødder og frø, skyllet ned med rent vand.

Det er dig der er chefen
Den samme regel gælder for bedsteforældre m.fl. De forstår, eller ønsker måske ikke at forstå, årsagen bag dig og din families kostvaner. Men de er nødt til at forstå, at det er dig, der er chefen, da det er dine børn og dig, der i sidste ende er ansvarlig for deres sundhed.

Så det handler om at være overbevisende på en høflig måde og bede dem om at respektere din måde at gøre tingene på.

Børnehaver
Også her er det dig og dit barn, der bestemmer. Fortæl dem reglerne for dine børn når de starter. I vores tilfælde var det, at de ikke måtte få mælk og kornprodukter. Det betød, at de ikke fik mælkeprodukter, pasta, brød eller noget andet, som indeholder hvede.

Pædagogerne har været flinke til, at respektere den måde vi gør tingene på og ikke lang tid efter at vores datter startede, begyndte de at kommentere, hvor godt hun så ud til udvikle sig både fysisk og mentalt samt at hun næsten aldrig var syg.

Lidt smidighed
Efter at have læst dette vil du hurtigt opdage, at du ikke kan pakke dit barn ind i vat hele tiden. Vi vil alle gøre, hvad der er bedst for vores barn, men nogle gange er man bare nødt til at give slip.

Det betyder, at når de skal til børnefødselsdag, må de selvfølgelig gerne spise kage og hvad de andre unger ellers får. Børn skal have lov til at engagere sig socialt, og skal ikke være udenfor fællesskabet på grund af forældrene. Så længe det er undtagelsen og ikke reglen, skal de nok klare sig fint!


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

Mest læste i Børn

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley