Januar UDSALG: Brug koden Happy 2025 i indkøbskurven (kampagnefeltet) og få 25% EKSTRA rabat ved køb over 1.000 kr.

Del 6: Efter fødslen: Amning og moderens kost.

Skrevet 23-02-2009 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Del 6: Efter fødslen: Amning og moderens kost.

Lad os slå det fast med det samme; Den vigtigste regel for sunde babyer er: Amning er bedst.


Modermælk er naturens perfekte kost til babyer. I de første 6 måneder bør kosten ikke indeholde andet, og du kan så langsomt begynde at introducere faste fødevarer, men fortsætte med at amme i 12 eller, endnu bedre, helt op til 18 måneder.

Vigtigheden af at amme dit barn, i mindst 12 måneder kan ikke understreges nok. Naturen har med modermælk designet den perfekte blanding for din babys fysiske og mentale udvikling.

Modermælk indeholder særlige stoffer, der giver den voksende baby immunitet imod sygdomme og infektioner. Amning knytter moder og barn sammen, stimulerer vigtige hormonelle aktiviteter i moderens krop, hjælper til vægttab efter fødslen og beskytter imod brystkræft og knogleskørhed i fremtiden.

Babyer, der har ammet, er ofte mere robuste, mere intelligente og har færre problemer med allergier og andre komplikationer, specielt mave-tarm problemer end babyer der har fået modermælkserstatning.

Desuden vil den råmælk (colostrum), som dannes i de første dage efter fødslen beskytte babyen mod forkølelser, influenza, polio, stafylokokinfektioner og virusangreb.

Ingen kommercielt fremstillet modermælkserstatning kan måle sig med modermælk og utallige videnskabelige undersøgelser har vist, at modermælk er langt det bedste en baby kan få.

Hvis du vender tilbage til arbejdsmarkedet, før der er gået 18 måneder, så giv dit barn et måltid om morgenen, før du går hjemmefra og igen når du kommer hjem om aftenen.

Det skal dog understreges, at kvaliteten af moderens mælk afhænger af hendes kost. Følg de tidligere nævnte retningslinier og husk at spise tilstrækkeligt med animalske produkter, så du er sikret rigelige forsyninger af vitamin B12, A og D, samt vigtige mineraler som zink, i din modermælk.

Hvis bare du spiser rigeligt og tilstrækkeligt sundt, vil du have rigeligt med mælk. Men husk, at det er vigtigt også hele tiden at tænke positivt: Du bliver, hvad du tænker. Så hvis du begynder at bekymre dig om, hvorvidt du har mælk nok, vil du med stor sandsynlighed få problemer med mælkeforsyningen.

Så selv om ungen skriger hele tiden (det kan der være mange grunde til), skal du ikke lade nogen bilde dig ind, at det er fordi at du producerer for lidt mælk, men bare fokusere på det positive og der vil ikke opstå problemer!

Min kone oplevede, at hun havde et større behov for rødt kød og fedt, da hun ammede for at holde hende og babyen sunde.

Vi oplevede ofte at både mor og barn fik tør hud, hvis der var for lidt fedt i kosten. Lige så snart hun øgede sit indtag af fedt (levertran, smør, kokosolie og fedt fra kød) fik deres hud det bedre.

I piger behøver ikke at bekymre jer om hvorvidt den ekstra mængde af fedt skulle sætte sig omkring maven, hvis i ellers spiser sundt. Som tidligere nævnt kunne ingen se på min kone, at hun havde født bare to måneder efter fødslen.

Det handler ikke om genetik, men om at vælge at spise og bevæge sig ordentligt.

Mange sundhedseksperter anbefaler at give babyer modermælkserstatning, for det er de blevet uddannet til. Du skal bare smile overbærende og fortsætte med at amme og først starte med fast føde, når den lille er klar til det. Der findes ingen gode grunde til at bruge modermælkserstatning, medmindre at du er nødt til det.


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Sandra skrev denne kommentar:
25-10-2011 09:27:32

Er det normalt ved amning, at tabe 2 kilo i løbet af 2 dage?


Hanne skrev denne kommentar:
06-05-2012 10:29:13

Spændende læsning - jeg er meget interesseret i de videnskabelige undersøgelser der påviser at børn der bliver ammet bliver / er mere intelligente end flaskebørn, har du mulighed for at sende et link til mig !?!?!?


Johannes skrev denne kommentar:
09-07-2014 16:55:30

Vi er igang med søn 2.0, og han tager ikke meget på.

Vi er meget i tvivl om brystmælkens kvalitet.

Kan man få testet brystmælken, om den er "god" nok?


Vis alle kommentarer

Siri skrev denne kommentar:
16-09-2015 13:36:19

"Mange sundhedseksperter anbefaler modersmælkserstatning, for det er de blevet uddannet til", hvor i alverden har du det fra? Som du selv siger, videnskaben viser at modersmælk er klart at foretrække, så hvorfor skulle vi dog blive uddannet til at anbefale andet. Desuden er det meget muligt at producere for lidt mælk, jeg er pt indlagt med min 9 dage gamle dreng, der tabte sig 500 gram de første to levedøgn, fordi jeg ikke producerede nok mælk. Det er et forholdsvis hyppigt problem, der heldigvis nemt klares med amme-uddannelse. Det kunne være rart med nogle kilder til dine oplysninger.
Mvh Siri, læge


Kom med din kommentar

Mest læste i Børn

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley