Vejrtrækning

Øg din energi og vitalitet

Det siges, at ”åndedræt er liv” og det passer i den grad. Vigtigheden af at trække vejret korrekt for et godt helbred, kan ses alene på den kendsgerning, at hvis vi ikke trækker vejret i nogle få minutter, så dør vi simpelthen.

Du trækker ikke blot vejret for at overleve. Dit liv er også afhængig af, hvordan du trækker vejret – samt af kvaliteten på den luft, du indånder.

At trække vejret naturligt er en gratis måde at fylde kroppen med sundhed og vitalitet. For børn og dyr er det at trække vejret en helt naturlig ting. Hvis du betragter et barn, der trækker vejret, så læg mærke til hvordan barnets mave bevæger sig i takt med det dybe åndedræt.

Denne sektion vil vise dig, hvordan du trækker vejret korrekt. Jeg anbefaler, at du følger rækkefølgen i det grønne felt, øverst til venstre under “Kom i gang”. På den måde får du mest ud af denne sektion. Bagefter kan du læse de andre artikler nedenunder.