Her er 12 grunde til at spise bananer, og nogle af dem har du måske aldrig ovevejet før:
1. Bananer bidrager til at lette en depression på grund af den store mængde tryptofan, som bliver omdannet til serotonin – den glade neurotransmitter i hjernen. Endvidere kan tryptofan hjælpe dig til at sove bedre om natten.
2. Hvis du er uoplagt før træning, så spis en banan for at give dig et boost af energi.
3. Efter træning kan du indtage en banan og noget kvalitetsprotein for at restituere hurtigere.
4. Bananer er rige på pektin, et fiber, som hjælper fordøjelsen.
5. Bananer virker præbiotisk, da de giver næring til probiotika (de sunde bakterier) i tarmen. Ja, bananer har vist sig at stimulere væksten af sunde bakterier i tarmen.
6. Forstoppet? Det høje indhold af fiber i bananer kan bidrage til at normalisere afføringen.
7. Ved insektbid og nældefeber kan du dulme kløen ved at gnide området med indersiden af en bananskræl.
8. Rygestop? Bananer indeholder store mængder B-vitaminer, kalium og magnesium, som bidrager til hurtigere normalisering efter abstinenssymptomer.
9. En vorte kan fjernes ved at tape indersiden af et stykke bananskræl fast til vorten.
10. Prøv også at bruge indersiden af en bananskræl til at pudse skoene eller din håndtaske, og tør efter med en tør klud. En hurtig genvej til at få læder til at skinne.
11. Bananer er et fremragende mellemmåltid og smager lækkert i smoothies.
12. Bananer er en god, sund snack, som er let at transportere. Pas dog på ikke at klemme dem!
Konklusion
Så vid, at bananer ikke kun er for aber. Jeg anvender dem selv mest som et sundt mellemmåltid, når jeg er på farten eller ude at rejse. Husk blot på, at de ikke må stødes, klemmes eller mases i tasken, for så bliver de brune og kedelige indeni.
Jeg sætter dem ikke helt så højt som grøntsager i forhold til sundhedsværdien, men de er stadig en glimrende næringskilde.
Så hvis du ikke allerede spiser bananer, kunne du overveje at finde aben frem i dig selv og fremover inkludere nogle bananer i din kost.
Velbekomme!



