Vand: Hvor sikkert er drikkevandet i Danmark?

Vand: Hvor sikkert er drikkevandet i Danmark?

Skrevet 11-07-2009 af Alun Biggart

Vi elsker vand. Vi bruger det hver dag til at drikke og lave mad, vi leger i vand, vi bygger vores drømmehuse ved vandet, rejser til eksotiske steder for at være tæt på det, renser os med det og besøger spaer for at finde vandets healende magt. Men hvor sikkert er vores drikkevand egentlig?


Vand er det mest dominante element på jorden, og ifølge legenden er ungdommens fontæne en vandkilde på Bahamas.

Vand er faktisk så vigtigt, at det er den mest spændende ledetråd for liv på en anden planet, forskere kan finde.

Var du klar over, at 70 % af jordens overflade er dækket af vand, hvoraf det meste er udrikkeligt saltvand.

Jo, kun 3 % af jordens vand er frisk drikkevand, og af det er 97 % fanget i gletsjere. De fleste af os ved kun lidt om noget så vigtigt for vores planet, dets overlevelse og alle dets planter og dyr.

Men hvor sikkert er vores drikkevand egentlig?

Medierne i Danmark (f.eks. Berlingske Tidende 16. maj 2009) fortæller os, at det er fyldt med pesticider og andre væmmelige ting. Men hvad er sandheden?

Jeg har været bekymret over artiklerne i medierne, så jeg besluttede mig for at undersøge, hvor sikkert vores drikkevand i Danmark er.

Før jeg deler mine opdagelser med jer, så tænk lige over følgende:

Dine muskler, som bevæger din krop, består af 75 % vand.
Dit blod, som transporterer næringsstoffer, består af 82 % vand.
Dine lunger, som tilfører dig ilt, består af 90 % vand.
Din hjerne består af 75 % vand, og selv dine knogler består af 25 % vand.

Jo, omkring 70 % af din kropsvægt består af vand!

Derfor er kvaliteten af dit væv og dets resistens over for skade og sygdom afhængig af kvaliteten og kvantiteten af det vand, du drikker.

Ydermere burde vand erstattes ofte, da det går tabt gennem sved, fordampning, vejrtrækning og spild.

Vand leverer næring og ilt til dine celler. Det virker som et naturligt nedkølingssystem, er beskyttelsespude for dit væv og er essentielt for fordøjelsen og for udrensning af stofskiftets spild gennem sved og urin.

Som et sundt og bevidst menneske vil du gerne have giftstofferne ud og næring ind. Og vand er den fundamentale kilde for denne proces.

Hvis du er dehydreret ligesom de fleste mennesker, (hvis du ikke tror på mig, har du da et glas vand stående foran dig nu?), arbejder din krop ikke optimalt, og dit helbred kan være i fare.

Nu, hvor vi forstår, hvor vigtigt vand er for dit helbred, lad os da kigge på, hvor rent vandet er, hvor du bor.

Hvor sikkert er vores drikkevand i Danmark?

Det første, jeg gjorde, var at undersøge kvaliteten af det lokale vand i Farum, hvor jeg bor. Sandt nok har Farum vundet prisen for at have det bedst smagende vand i Danmark, men hvor sikkert er det at drikke Farums vand?

Efter en hurtig søgen på nettet, fandt jeg dette link:

Her kunne jeg downloade en vandanalyse af det vand, der bliver sendt rundt i alle huse i Farum.

Selv med mine to års kemibaggrund fra universitetet for 15 år siden, må jeg indrømme, at jeg følte mig lidt fortabt.

Til mit held kom Jørn Due til min redning. Jørn er bestyrer på Farum Vandværk og har over 30 års erfaring med at forsyne os med sikkert drikkevand.

Han var venlig nok til at svare på alle mine spørgsmål over telefonen og tilbød at give mig en rundtur på mit lokale vandværk. Jeg så brøndene, hvor de pumper vandet fra, og vandværket, hvor vandet filtreres.

Jeg så i bund og grund hele processen for, hvad Jørn og hans kolleger gør i Danmark for at sørge for, at vi får rent drikkevand.

Og sådan fungerer det:

I Danmark bliver der boret et hul på ca. 30 meter i jorden, indtil grundvandet nås, hvorefter det pumpes op til overfladen. Derefter bliver vandet iltet med luften og skyllet igennem to forskellige sandfiltre for at fjerne de naturlige metaller, der findes i jorden.

Vandet bliver derefter pumpet ud til vores hjem. Dit lokale vandværk vil justere strømmen af vandet for at leve op til kravet om at give dig mest muligt frisk vand.

Jeg spurgte Jørn, om de bruger klor og fluorid (en af mine bekymringer) i behandlingsprocessen, og han forklarede, at det gør de kun i lande, hvor vandet tages fra oceaner, floder eller søer, men ikke i lande som Danmark, som bruger grundvand.

Så langt så godt.

Men hvad med al den snak om pesticider i vores vand, som har været fremme i medierne?

Jørn forklarede, at ifølge ham skyldes problemet med pesticider mere den private brug af kemikalier i haven og DSBs storforbrug af Atrazin for at fjerne ukrudt ved skinnerne.

Landmændene har også forurenet noget ved at bruge pesticider, men det forklarer ikke, hvorfor nogle vandhuller tæt på private grunde, langt væk fra landbrugsområder, alligevel indeholder pesticider.

Så i stedet for at skyde al skylden på landmændene, burde vi ALLE tage ansvar for vores klodes velvære og tænke os om, næste gang vi sprøjter kemikalier i vores have.

Hvis du gerne vil teste vandkvaliteten i dit område, kan du se en analyse af dit lokale vandværk her:

Det eneste, du skal gøre, er at vælge det område, du bor i.

Den halvanden time, jeg brugte på sightseeing af mit lokale vandværk, var meget lærerig, og jeg føler, at jeg er i gode hænder i Farum, hvor mennesker som Jørn sørger for vores vandkvalitet.

Men fordi jeg bor på en gård, vil jeg teste mit vand, da jeg er klar over, at de gamle rør i huset kan give os problemer.

Resultatet af testen vil jeg dele med dig i min næste artikel om vand.

Konklusion på vandkvaliteten i Danmark

Drikkevand er en gratis investering i dit helbred.

Men som så mange andre ting i dag, overser mennesker de simple og vigtige ting. Sørg for især i de varme sommermåneder at drikke meget væske og holde dig hydreret.

Husk på, at vi ALLE har et ansvar for at holde vores planet sund. De tre simple atomer, som danner vand, H2O, spiller en central rolle for vores helbred.

Lad os alle arbejde sammen for, at der bliver rigeligt af denne gratis resurse for os at nyde i fremtiden.

Hvis du er bekymret for din vandkvalitet i dit område, skal du:

1. Klikke på dette link og kigge på den lokale vandanalyse.

2. Ringe til dit lokale vandværk. Folk som Jørn er meget hjælpsomme.

3. Lad vandet løbe i ca. 30 sekunder, før du fylder glasset op. Dette vil rense rørene for gammelt vand, som kan indeholde forurening fra gamle rør i dit hjem.

4. Overvej at få testet vandet i dit hus.

5. Hvis du køber vand, er glasflasker bedre, da plastikflasker kan forurene vandet, hvis de bliver efterladt i solen, hvilket de fleste gør. Og egentlig er meget af vandet på flaske bare hanevand, som kommer fra fattige lande med ringe vandkvalitet. Husk også på, hvor dyrt det er for vores miljø at fremstille og transportere vand rundt i verden.

6. Når du går på toilettet, skal det helst være en klar gul farve og ikke lugte; ellers er du nok dehydreret.

7. Din hudkvalitet kan også afsløre, ikke kun dehydrering, men også, om du får nok omega-3- fedtsyrer, og generelt hvor sund du er.

8. Jeg plejer at starte dagen med at drikke et stort glas vand for at hydrere mit system og derefter spise morgenmad en halv time efter. Dette hjælper på min fordøjelse og udrenser giftstofferne. Hvorfor prøver du det ikke?

9. Vær forsigtig med te, kaffe, cola osv., da det kan dehydrere dig. Kun vand tæller som 2 liter daglig sundhedsvæske!

10. Og nu til det sidste vigtige spørgsmål. Er du klar?

Har du et glas vand foran dig lige nu?

Hvis ikke, så ved du, hvad du skal gøre ;-)

P.S. Denne artikel vil vise dig, hvordan du optimere din væskebalance.
 

Kommentarer:

Tine skrev denne kommentar:
30-06-2010 18:01:15

Jeg har ikke specielt tillid til, at drikkevandet er særlig sundt. Først da jeg brugte et rensefilter kunne jeg se, at det ufiltrerede vand er mere gult end det rensede. Jeg køber stort set altid økologisk mad, men det er faktisk lige før jeg synes det er vigtigere at vandet er rent, end at maden er økologisk, da jeg jo får meget mere vand i løbet af dagen, end mad.

Hvis man går ind på analyserne af vandværkerne, kan man da også se at grænserne er overskredet eller ligger tæt på. Desuden synes jeg grænserne er sat alt for højt, og der er også alt for meget fluor i vandet. Og prøv at tænke på hvor mange gange det er sket, at nogen er nødt til at koge vandet, pga bakterier. Jeg har det godt med at mit filter sorterer alt sådan noget fra.


Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Gratitude keeps you connected to your sourse of supply.

Unknown

7 gratis e-bger

Print Send til en ven Tilmeld nyhedsbrev

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt info Om Alun.dk Persondatapolitik Partner Copyright 2005-2010