FiveFingers

 

Yoga - en krop i balance

Yoga - en krop i balance

Skrevet 26-04-2007 af Heidi Vejsnæs

Yoga - du ved, når det føles rigtigt. Når bevægelse, åndedræt og fokus går op i en højere enhed. Det er her, yoga starter.


Oprindelsen af yoga ligger mere end 5000 år tilbage i den Indiske historie. Dengang kun skabt til mænd.

En sammensmeltning af fysiske øvelser, energigivende åndedrætsteknikker og meditativ indadvendt ro for sindet.

I dag kan vi med stor taknemmelighed nyde godt af et gennemtænkt system som stadig vinder større og større respekt i den vestlige verden.

Yoga er medicin. Det skaber balance i dit helbred. I Tyskland har man for længst accepteret yogaens kraftige virkning på helbredet. Her kan man få ordineret yoga hos lægen som led i sin behandling.

Samarbejde mellem forskellige praktiserende specialister, såsom fysioterapeuter, massører, personlige trænere og yogalærere kan skabe en unik og afbalanceret krop.

Dermed ikke sagt, at yoga definitivt virker for alle. Hvert individ må behandles forskelligt. Nøjagtig som enhver anden sportsgren ikke virker for alle. Det er her, yogaen bliver interessant.

Kan yoga bruges til at rette op på lige præcis din krops svaghed?

Der findes i dag mange yoga stilarter. Størstedelen af de moderne stilarter opstod i USA i 70´erne og 80´erne. Elever fra de store yogamestre tog den traditionelle viden til sig og omstrukturerede systemet, så det passer til vor tids vestlige bevægelsesmønstre.

Derfor har vi i dag en del ”moderne” yogastilarter som passer godt på kroppen. Anatomisk korrekt, med mulighed for at tilpasse træningen det enkelte individ.

Som personlig træner og yogalærer har jeg valgt at arbejde med en stil kaldet Tri yoga. Opfundet i 1980 af yogien Kaliji i Californien, med udgangspunkt i hatha yoga.

Det smukke meditative system bølger kroppen igennem smidiggørende yoga flows (Vinyasa), i følgeskab med åndedrættet. De mange gentagelser styrker dine muskler og led. Især dit ”core” område aktiveres for at du kan stabilisere i de ofte krævende positioner.

Her er plads til alle: Rolige hold med fokus på at forbedre hofte eller ryg eller dynamiske hold for at vedligeholde din styrke og smidighed.

Igennem 12 år har jeg praktiseret mange forskellige yoga stilarter. Nogle har slet ikke fungeret for min krop. Pludselig var den der. Du ved, når det føles rigtigt. Når bevægelse, åndedræt og fokus går op i en højere enhed. Det er her, yoga starter.

Namasté
www.samsarayoga.dk

 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

7 gratis e-bger
Print Send til en ven Tilmeld nyhedsbrev

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt info Om Alun.dk Persondatapolitik Nytårsforsæt Nytårsmenu
Vind et par FiveFingers
 
Konkurrence

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om en et par FiveFingers hver måned.

Konkurrencen kræver du er tilmeldt vores nyhedsbrev.